Aktuelt – Grøn Kirke https://xn--grnkirke-64a.dk I taknemmelighed, respekt og omsorg for Guds skaberværk Wed, 02 Sep 2026 08:27:43 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=7.1 https://xn--grnkirke-64a.dk/wp-content/uploads/2025/01/cropped-Kun-blad-copy-1-32x32.png Aktuelt – Grøn Kirke https://xn--grnkirke-64a.dk 32 32 240462705 Når resonansen står i flammer https://xn--grnkirke-64a.dk/naar-resonansen-staar-i-flammer/ https://xn--grnkirke-64a.dk/naar-resonansen-staar-i-flammer/#respond Mon, 31 Aug 2026 06:00:00 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=8608

Klumme af Margrethe Birkler, Ph.d i teologi og projektleder ved videnscenter for diakoni

Naturbrandene i Europa denne sommer har nu slået gennemsnittet for hektar påvirket areal for de sidste tyve år med mere end en fordobling. Det årlige gennemsnit for 2006-2025 ligger på omkring 243.000 hektar, mens mere end 619.000 hektar er påvirket i år indtil videre. Værst går det ud over Spanien og Frankrig, hvor brandene sommeren over har fyldt til stadighed mere i både landskabet og nyhedsbilledet.

Samtidig rammer tørke og rekordhøje temperaturer mange andre lande i Europa. Danmark var her blot ét blandt flere lande, der i år slog den tidligere nationale varmerekord, da vi d. 27. juni kunne måle en temperatur på 37 grader i Ødum og Odense. Kendte vartegn i Europa ser nu svitsede eller udtørrede ud, mens flere vandområder svinder så meget ind, at gamle skeletter – både fra dyr og maskineri – kommer frem. Og det er da heller ikke længe siden, faktisk kun januar i år, at FN begyndte at tale om global vandkonkurs.

Eksistentiel og åndelig resonans

Men vi taler ikke kun om et tab af livsrum, når Europa står i flammer og tørrer ud. Som nogle af bidragene i den nye antologi Eksistentiel og åndelig omsorg i socialpædagogisk arbejde har vist, er naturen også fuld af mulige resonansmøder – som nu reduceres til aske og støv. Resonans er naturligvis ikke kun at finde i og med naturen, men den er en af de påmindelser, vi møder, der minder os om en langsommelighed og tålmodighed i et accelerationssamfund, der har det med at være mere fart end substans.

Hvis man løber tilpas hurtigt, er det svært at mærke relationerne – både de menneskelige og de mere-end-menneskelige. I naturens resonans kan vi i stedet mærke en eksistentiel og åndelig ro, vores egne sansninger og en restituerende blot væren til, hvor vi ikke skal være noget bestemt eller et bestemt sted, men blot være. Her mærker vi og mindes om noget så simpelt som det åndedræt, vi deler med resten af naturen, og som vi ikke behøver tage, fordi det gives til os. Resonansen eroderer her accelerationsbehovet og selvtilstrækkeligheden væk for en stund og lader os i stedet mærke en forbundethed med både Skaber og skaberværk.

Når vi mærker resonansen i og med naturen, opstår der, som det beskrives i antologien, en vibrerende tråd mellem os og resten af naturen. Verden opleves imødekommende og svarende. De vibrerende tråde nedbrænder dog i Europas sommernaturbrande og bliver til sod og støv.

Godt nok er vi kommet af støv og skal blive til støv igen, som vi finder i både bibel og begravelsesritual, men det betyder ikke, at vi ikke også mister noget af os selv, når den natur, vi er en relationel del af, brænder op og udtørres som konsekvens af den menneskeskabte klimakrise.

Forkullede vibrationer

Hvad sker der, når Frankrig, Spanien og så mange flere steder brænder i det pyrocæne? Når ikke kun Europas floder, men også mulige resonansmøder, svinder ind? Jeg tror, at vi bliver fattigere. Jeg tænker ikke på den der økonomiske, altid profitoptimerende og kapitaludvindende tilgang, som når vi kan læse i nyhederne om, hvordan salg af parmesanost, vin og olivenolie trues af naturbandene og varmebølgerne. Jeg tænker på et indre tab, hvor vi bliver eksistentielt og åndeligt fattigere. Hvor vi mister en del af os selv, fordi vi mister en del af det skaberværk, vi selv hører med til.

Der sker naturligvis et kvantificerbart og måleligt materielt tab, når Europa gribes af ildens hærgen og rekordtemperaturernes tørke, men tabet kan også mærkes eksistentielt og åndeligt. Det udfordrer med rette meningskonstruktioner, hvor håbets opretholdelse kan synes næsten håbløs. Når ilden og varmen hærger det skaberværk, vi elsker og som ifølge skabelsesberetningen er set som godt, gør det ondt. Det kan være fuldstændig debiliterende i de dybere dimensioner af mennesket end det rent fysiske på overfladen, nemlig når det kommer til tro, håb og meningsdannelse. Vi er trods alt ikke kun støv, men også ånd(edræt).
                     

Derfor tror jeg også, at der er noget at finde i asken. Som det blev tydeligt efter naturbrandene på Maui, særligt i Lāhainā, i 2023, kan håb – nærmest et præsentisk eskatologisk håb – vokse frem i de sodede fællesskaber, som klimakrisen efterlader. Her blev grønne blade på Lāhainās svitsede og næsten helt udtørrede banyantræ et håbsymbol for både naturen og lokalbefolkningen, der led så forfærdelige og fatale tab. Bladene blev beskrevet som et symbol på, hvordan træet såvel som lokalsamfundet stadig stod. I samme uge, som nyhedsmedierne rapporterede om de første nye grønne blade på banyantræet, holdt præsten i Waiola Church, hvis Hale Pule (hawaiiansk for ”hus for bønner”) var helt brændt ned, prædiken over fællesskabet, der vandrer og prøves.

Hverken fællesskabet i den bibelske ørken eller i den hawaiianske nedbrændte kirke var dog alene i alt dette – og det er vi heller ikke i Europas sommernaturbrande. Som præsten understregede, talte og taler Gud; vi skal bare huske at lytte. Her er, som jeg ser det, tale om en kvalitativt mere-end-menneskelig resonans: en guddommelig resonans, der skaber og opretholder vibrerende tråde midt i sodede fællesskaber og forkullet smerte. Men her er også tale om en smerte, der opstår, når den vibrerende resonans med det kvantitativt mere-end-menneskelige skaberværket bryder ud i lys lue. Der skal være plads til begge. Som en kirkegænger på Maui sagde til en BBC News-journalist tilbage i 2023: ”Thank God that he gave us tears”.

Vi er også resonans

Vi skal nok øve os i at mærke resonans – især når det hele står i flammer og det kan være mere attraktivt at lukke smerten ude gennem distancering og apati. Men det er heldigvis også gennem en øvende tilgang, at arbejde med eksistentiel og åndelig omsorg udfolder sig bedst, understreger antologien. Ikke som en måde, hvorpå vi bare står klar med svarene, men som en måde, hvorpå vi er til stede ligeværdigt i mødet. Ikke som eksperter, men med omsorg. Og det er der brug for. Som Greta Thunberg sagde allerede tilbage i 2019 i Davos, er det op til os. Det er op til os og hvem vi er.

Er vi blot støv og aske eller også vibrerende resonante tråde i et fælles og forbundet skaberværk?

Når sidstnævnte er tilfældet, er vi støv og smerte såvel som ånd og håb. Og med selvforståelsen følger handling. Vi er også, hvad vi gør – eller vælger ikke at gøre. Resonans klinger hult og bliver monoton, hvis ingen andre end os selv mærker den. Midt i en verden i brand kan apatisk distancering afstedkomme en erfaring af dissonans hos alle os, der elsker vores fælles hjem. Jeg vil derfor lade Thunbergs ord fra 2019, året hvor mange vågnede op til klimakrisens konsekvenser, blive de sidste ord: ”I want you to act as if the house is on fire. Because it is”.

Grøn, teologisk indspark

Læs med, når forskellige kloge hoveder deler ud af tanker om natur, teologi og skaberværk!

]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/naar-resonansen-staar-i-flammer/feed/ 0 8608 Sønder Nærå Kirke er ny grøn kirke! https://xn--grnkirke-64a.dk/soender-naeraa-kirke-er-ny-groen-kirke/ https://xn--grnkirke-64a.dk/soender-naeraa-kirke-er-ny-groen-kirke/#respond Fri, 28 Aug 2026 06:00:00 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=8590

I den fynske kirke har det grønne længe været en del af hverdagen både ude og inde, både når man spiser sammen, fejrer gudstjeneste eller ved særlige højtider. Nu er kirken certificeret grøn og en del af netværket i Grøn Kirke

I Sdr. Nærå går det grønne arbejde flere år tilbage og finder ofte sted i samarbejde – både mellem forskellige funktioner i og omkring kirken, men også med det omkringliggende samfund.

Kirkens grønne udvalg består nemlig både at en graver, kirketjener, menighedsrådsformand og frivillig.

Særligt er kirken stolte af deres arbejde med Klimakærlige fællesspisninger, som hvert år finder sted i forbindelse med Klimahandledagen. Arrangementet er tilbagevendende og stables på benene i et samarbejde mellem kirken og andre aktører såsom Grønne nabofællesskaber, det lokale bibliotek, genbrugsstationen, kommunen og kulturhuset.

Fællesspisningerne har fokus på grøn mad og bælgfrugter, ligesom måltidsfællesskabet altid er i højsæde og en vigtig del af arrangementet.

Det grønne ses også udenfor kirken, hvor engen i nærheden får lov til at blomstre med forskellige vilde planter og smukke blomster. Her er dyrelivet i højsæde og området skal skabe plads til mere biodiversitet. Derfor er der også opsat fuglekasser og insekthoteller i området. Noget som elever fra den lokale skole har bidraget til at få etableret sammen med en naturvejleder.

Derudover drømmer kirken om at være selvforsynende med blomster og har gang i anlægningen af bede til netop dette formål. Indtil disse er helt oppe at køre, må blomsterne plukkes forskellige steder i lokalområdet eller købes hos en lokal, økologisk blomsterbonde.

I kirken har de også sørget for at etablere elvarme, som styres elektronisk og sørger for at energiforbruget holdes nede.

4. klasse fra den lokale skole bygger og opsætter fuglekasser i samarbejde med naturvejleder.
Kirken pyntet med blomster og planter fundet i området

Konfirmationstøj kan bruges igen og igen

Sammen med Fyens Stift er kirken en del af et projekt om at indsamle og genbrug konfirmationstøj. For første gang er kirken i år værter for en dag, hvor man kan komme og købe det brugte tøj og også få hjælp til at sætte sit eget præg på det, for eksempel med broderi.

Flere nyheder fra det Grønne Netværk

Det sprudler og spirer med nye grønne tiltag i hele det grønne kirke-land. Følg med i alt det, som lige nu er aktuelt i netværket.

]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/soender-naeraa-kirke-er-ny-groen-kirke/feed/ 0 8590 Mad med mening – Første køkkenworkshop i Tingbjerg forbandt bæredygtighed, fællesskab og næstekærlighed https://xn--grnkirke-64a.dk/mad-med-mening-foerste-koekkenworkshop-i-tingbjerg-forbandt-baeredygtighed-faellesskab-og-naestekaerlighed/ https://xn--grnkirke-64a.dk/mad-med-mening-foerste-koekkenworkshop-i-tingbjerg-forbandt-baeredygtighed-faellesskab-og-naestekaerlighed/#respond Wed, 19 Aug 2026 12:14:32 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=8528

Mad handler også om ansvar for vores næste – vi er forbundne gennem det vi spiser

Der blev snittet, snakket og grint under årets første køkkenworkshop i en række af 4 fordelt rundt omkring i Danmark.

Deltagerne var en blandet gruppe, men mange af dem havde tilknytning til Diakoniens Hus i Tingbjerg, som var rammen for dagen. Netop diakoni blev også et tema for refleksionerne omkring madens betydning for os mennesker. Måltidet er helt centralt til at danne relationer, både med hinanden og med Gud.

Et måltid kan være en håndsrækning, en forsoning, en kærlig handling for vores næste, vi kan se har brug for hjælp.

Og her bliver det ikke helt ligegyldigt, hvad det er for en mad, vi deler. Naturen har nemlig også brug for en håndsrækning og et kærligt blik. Alt for længe har vi udpint jorden og dyrket mad på uhensigtsmæssige måder for dyrene og for naturen omkring os.
Det er der heldigvis mange der begynder at få øjnene op for. Men det kræver en ændring i de madvaner, som er meget indgroede i os – især i kirken.

Det var alvorlige fakta der kom på bordet, da Martin Keller fra Dansk Vegetarisk Forening fortalte om natursyn, biodiversitetskrise og det konventionelle landbrugs betydning for naturen i Danmark.

Den konventionelle mark er mere død end en parkeringskælder! Insekterne kan ikke finde nektar, og sprøjtegiftene forvirrer deres system, så de falder ned på bunden af marken og dør.
Jo mere monokultur, jo mere grå og kedelig bliver naturen, og det påvirker både økosystemerne, men også os menneskers velbefindende og mentale trivsel.

Vi skal have farverne tilbage i den danske natur!

Hvis vi får mere vild natur, mere økologisk landbrug og regenerativt jordbrug, så vil naturens mangfoldighed langsomt folde sig ud, og de farverige fugle, insekter og smådyr vil komme tilbage.
Men har det egentlig en effekt at den enkelte vælger økologi fremfor konventionelt producerede fødevarer? Er det ikke blot en dråbe i havet, kunne man spørge. Jo, men havet er lavet af dråber, og vi er alle en del af et stort kosmos, som vi må gøre vores bedte for at tage vare på.


“Det begynder med glæden”. Sådan startede Grøn Kirke frivillige Peter Fischer-Møller sit oplæg om mad og natursyn i kristendommen. For nok har kirken et medansvar for natur- og biodiversitetskriserne, men kristendommen og det åndelige har også et særligt sprog, af lovprisning og glæde over den fantastiske skabte verden vi er en del af.

“Gud så at det var godt”. Det er ikke tilfældigt at Biblen starter med Guds glæde over sin skabning. Ikke bare mennesket, men alt det skabte. Alting eksisterer i sin egen ret, men mennesket har – i kraft af sin evne til at reflektere, fantasere og forestille sig fremtiden – fået et særligt ansvar for at passe på jorden og tage vare på Guds skabning.

I køkkenet blev deltagerne sat i gang med at pille, skrælle, hakke og sortere. Alt imens gik snakken lystigt, om madtraditioner, yndlingsretter og måltidsfællesskaber. “Man får nogle gode snakke, når man sidder der ved hvert sit skærebræt” som én af deltagerne pointerede. Måltidsfællesskaber handler nemlig ikke kun om at spise sammen, men også om at mærke glæden omkring madlavningen, og lære hvordan man kan trylle gode råvarer om til lækre retter.

Det var spændende at få ny inspiration til fællesspisningen, og tage udgangspunkt i forskellige lande man kan lave mad fra. Workshoppen har bekræftet mig i det fine i, at lave mad sammen og spise sammen.

Maria Hellstrøm Pedersen, koordinator i Apostelkirken København

Smag på verden – og opdag madtraditioner hvor kødet ikke er i centrum

Menuen på aftenen stod på mexicansk mad: chili sin carne og tacos. Der var smæk på krydderier, krydderurter og syltet tilbehør. Og det er helt med vilje, at opskrifterne i projektet her har fokus på andre landes madtraditioner. Der er nemlig mange lande, hvor de klassiske retter ikke centrerer sig omkring kødet. Det kan vi lære noget af i Danmark, hvor kødet i mange år har domineret tallerknerne og udkonkurreret produktionen af frugt og grønt i landet.

Mad til Alle
Inden der blev sagt “værs’go” skulle der selvfølgelig synges til bords. I Diakoniens Hus har koordinator Maja Rüegger digtet en særlig sang, som synges inden fællesspisningen “Mad til Alle” hver torsdag. Tredje vers lød således:

“Her er plads til dig min kære
du som sidder ved min side
Alle men’sker må vi lære
rummer lys og kærlighed”.

Tilmeld dig en gratis, grøn køkkenworkshop i Kolding, Aarhus eller Sakskøbing!

Køkkenworkshop i Diakoniens Hus i Tingbjerg
Køkkenworkshop i Diakoniens Hus i Tingbjerg
Køkkenworkshop i Diakoniens Hus i Tingbjerg
Køkkenworkshop i Diakoniens Hus i Tingbjerg
Køkkenworkshop i Diakoniens Hus i Tingbjerg
Køkkenworkshop i Diakoniens Hus i Tingbjerg
]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/mad-med-mening-foerste-koekkenworkshop-i-tingbjerg-forbandt-baeredygtighed-faellesskab-og-naestekaerlighed/feed/ 0 8528 “Påsken ifølge kompostbeholderen” – klumme af Lizette Harritsø Lauritzen https://xn--grnkirke-64a.dk/paasken-ifoelge-kompostbeholderen-klumme-af-lizette-harritsoe-lauritzen/ https://xn--grnkirke-64a.dk/paasken-ifoelge-kompostbeholderen-klumme-af-lizette-harritsoe-lauritzen/#respond Thu, 26 Mar 2026 07:02:10 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=7641

Påsken er en langsom forvandling, som ikke tager afstand fra det grimme og døde, men netop bruger dette til at skabe nyt liv! Læs med, når sognepræst i Hornbæk Kirke reflekterer over påskens budskab

Lizette Harritsø Lauritzen, foto af Sille Arendt

“Der er ikke meget højtid over min kompostbeholder. 

Den er der bare, gemt lidt væk i et hjørne af haven. Nogle gange lidt for våd, andre gange lidt for tør. Fyldt med kaffegrums, kartoffelskræller og visne grene, der for længst har mistet deres sprødhed. Det er ikke ved siden af den, man stiller sig med rank ryg og får store tanker. 

Og så alligevel. 

For hver gang jeg arbejder med, løfter låget og ser ned i det, der mest af alt ligner slutningen på alting, er det som om, at der alligevel er noget der insisterer på at begynde! Det jeg smed ud for en måneds tid siden er ikke længere til at kende. Det er ved at tage en ny form, det lugter anerledes og det har noget løfterigt og håbefuldt i sig. 

Det er en langsom forvandling. Der er ingen fanfarer, ingen trompeter, der spiller påskesolen op. Ingen storhed, og ingen påskesalmer, der insisterer på liv. Ingen fanfarer. Der er bare varme, fugt og tid. 

Og måske er det netop derfor, at kompostbeholderen og dens indhold minder mig om påske. 

For påsken fortæller ikke kun om det store mirakel, der sprænger alle rammer. Den fortæller også om det, der ligner opløsning. Om det, der går i stykker. Om det, der bliver lagt i jorden og tilsyneladende er slut. 

Det er ellers rart at springe direkte til opstandelsen påskemorgen; til lyset, glæden og det nye liv. Men komposten i min have har ikke travlt. Den bliver ved med at minde mig om, at forvandling tager tid – og at det ikke altid er særligt kønt eller velduftende undervejs. 

Der er noget trøstende i det. For vi lever i en tid, hvor meget føles som affald. Ikke bare det, vi smider i skraldespanden, men også det, vi har slidt på: naturen, ressourcerne, måske endda håbet.  

Men i Guds skaberværk findes der ikke den slags endegyldigt affald. 

Det, der er dødt, bliver til jord. Og jorden bliver til grobund for nyt liv. 

Det er ikke en undskyldning for at fortsætte som hidtil. Tværtimod. For komposten kræver også noget af mig. At jeg sorterer. At jeg tænker over, hvad jeg smider ud – og hvad jeg kunne have brugt anderledes. At jeg tager ansvar for det, jeg er en del af. 

Men den giver også et håb, som ikke er afhængigt af min egen formåen. At livet kan mere, end jeg kan styre. At det, jeg troede var slutningen, kan blive begyndelsen på noget andet. 

Nu hvor påskeliljerne bryder frem i haven, er det ikke på trods af kompostbunken, men på grund af den. Det visne er blevet til næring. Det, der engang var rester, er nu blevet til mulighed. 

Og jeg tror, at det er sådan påsken skal forstås! Ikke som en flugt fra det ødelagte og grimme – men som Guds måde at blive i det på. Midt i det, der lugter lidt. Midt i det, vi helst ville gemme væk. 

Og så langsomt, næsten helt umærkeligt, lade nyt liv vokse frem.“

Inspiration om den grønne teologi

Det grønne handler både om teologi og praksis! Læs mere om teologien bag omsorgen og respekten for Guds skaberværk

]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/paasken-ifoelge-kompostbeholderen-klumme-af-lizette-harritsoe-lauritzen/feed/ 0 7641 Maribo Domkirke er en del af det grønne netværk – nye vinde blæser i den gamle og traditionsrige kirke https://xn--grnkirke-64a.dk/maribo-domkirke-er-en-del-af-det-groenne-netvaerk-nye-vinde-blaeser-i-den-gamle-og-traditionsrige-kirke/ https://xn--grnkirke-64a.dk/maribo-domkirke-er-en-del-af-det-groenne-netvaerk-nye-vinde-blaeser-i-den-gamle-og-traditionsrige-kirke/#respond Fri, 12 Dec 2025 10:00:45 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=7012

I den gamle domkirke er der stadig plads til at tænke nyt – og til at tænke grønt. Kom med på besøg i Danmarks anden grønne domkirke!

I Maribo Domkirke blomstrer nye tiltag og en lyst til at tage ansvar for miljøet og del i det grønne arbejde.

Derfor kan Maribo Domkirke nu, efter længere tids arbejde og snakke mellem kirkens medarbejder og menighedsråd, kalde sig Grøn Kirke.

I domkirken er det grønne ikke bare noget som står på et papir. Tværtimod har det allerede fået liv i gudstjenester, koncerter og helt praktisk i alt det, som ligger bag, når man driver en kirke i denne størrelse.

I Domkirken beskrives processen med at blive Grøn Kirke som både sjov og spændende. Her har man kunnet få lov til at arbejde sammen på tværs af mange dele af kirkens liv. Både menighedsrådsmedlemmer, præster og andet personale har sat sig sammen for at tale om kirkens liv og for at tænke stort, når det kommer til fremtiden.

Med den grønne certificering er arbejdet dog ikke slut endnu – kirken er hele tiden på jagt efter gode idéer og måder, hvorpå den grønne dagsorden kan blive en mere integreret del af kirkens liv – og måske endnu en grøn kirkegård også er på vej!

Det grønne i alle afkroge

Kirkens grønne tiltag ses ikke blot i det praktiske, hvor kirken har besluttet sig for at sortere affald, købe miljøcertificerede rengøringsmidler og generelt overveje de indkøb, kirken foretager sig. Også i det kirkelige inddrages det grønne i gudstjenestens prædiken og liturgi, og undervisningen af konfirmander, når det er passende.

Derudover arrangerer kirken sangarrangementer og koncerter med med temaer om naturen. I oktober blev der afholdt en korkoncert med oplæsning af Inger Christensens Sommerfugledalen, som er et poetisk værk, der er “dybt optaget af natursansningen” og “søger at indfange et øjeblik og spejle evigheden i det”.1

I september fejrede kirken høst- og skabelsesgudstjeneste med fokus på skabelse, natur, fred og håb. Kirken var fint pyntet med vilde blomster og bær og september-solen skinnede ind af domkirkens store vinduer. Gudstjenesten var fuld af salmer, som satte ord på taknemmeligheden og omsorgen for skaberværket.

Sultne efter mere

Den store begejstring for det grønne samarbejde mellem kirkens medarbejdere er blevet til glæde for kirkens besøgende og har gjort Maribo Domkirke sultne på mere; “Vi tager fat i kirkegården bagefter!”

Med Maribo Domkirke er to domkirker nu en del af det grønne netværk. Sammen med Haderslev Domkirke sætter de den grønne retning for deres stift!

  1. Citat fra Litteratursiden. Læs mere her ↩︎

Nyheder fra det Grønne Netværk

Det sprudler og spirer i det grønne netværk – du kan følge med i alle nyhederne lige her!

]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/maribo-domkirke-er-en-del-af-det-groenne-netvaerk-nye-vinde-blaeser-i-den-gamle-og-traditionsrige-kirke/feed/ 0 7012 Brænder du for kirkernes klimaengagement? https://xn--grnkirke-64a.dk/braender-du-for-kirkernes-klimaengagement/ https://xn--grnkirke-64a.dk/braender-du-for-kirkernes-klimaengagement/#respond Fri, 12 Dec 2025 09:37:24 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=7208

Er du en erfaren projektkoordinator, der kan løbe projekter i gang og følge dem til dørs? Befinder du dig godt i netværksarbejde med mange bolde i luften? Danske Kirkers Råd søger barselsvikar til projektledelse i Grøn Kirke.

Om dig

  • Du brænder for det grønne og det økumeniske arbejde generelt.
  • Du er en imødekommende kollega, der lægger vægt på et åbent og tæt samarbejde med de øvrige ansatte og de mange engagerede frivillige i organisationen.
  • Du er selvstændig, evner at planlægge egen tid, er fleksibel og initiativrig.

Dine opgaver bliver at:

  • Igangsætte, lede og afslutte større projekter under Grøn Kirke, der har opnået fondsstøt-te – herunder involvering af frivillige, planlægning af workshops, økonomistyring, aflæggelse af regnskab og afrapportering.
  • Stå for Grøn Kirkes hjemmeside med artikler og udvikling og/eller indsamling af nyt materiale, lave kampagner til Skabelsestiden, faste og jul samt nyhedsmail i samarbejde med studentermedhjælper.
  • Være koordinator for Grøn Kirke arbejdsgruppen og planlægge bestyrelsesmøder – herunder dagsorden og indkaldelse i samarbejde med formanden.
  • Deltage ved Danske Kirkers Råds møder og evt. netværksmøder med samarbejdspartnere i Norden og Europa. Desuden deltagelse i folkekirkens stifters Grøn Kirke-udvalg.
  • Være med i sparring om og samtænkning med Danske Kirkers Råds øvrige arbejde.

Din baggrund

  • En relevant uddannelse, også gerne nyuddannet, der giver dig et godt fagligt udgangspunkt for arbejde med kirkelige organisationer, økumeni, klima- og miljøspørgsmål samt kirkens rolle i samfundet.
  • Erfaring med at arbejde i kirkelige netværk samt indgående kendskab til kirkerne og de kirkelige organisationer i Danmark.
  • Erfaring med projektstyring, netværksarbejde og kommunikation.
  • Kan have mange kasketter på i en lille organisation og kan byde ind på opgaver af både teologisk og praktisk karakter.

Ansættelsen er på 32 timer med start senest 1. marts 2026. Der vil være nogle ugers overlap med nuværende projektleder. Ansættelsen er for 10 mdr. med evt. forlængelse. Lønniveauet er svarende til en nyuddannet akademiker i staten.

Danske Kirkers Råds sekretariat består af fire ansatte, som du kommer til at arbejde tæt sammen med. Vi lægger vægt på et godt sammenhold blandt kolleger og kan tilbyde et spæn-dende og alsidigt arbejde i et engageret netværk med gode samarbejdspartnere. Sekretariatet er præget af fleksibilitet, herunder mulighed for hjemmearbejde, og har højt til loftet.

Danske Kirkers Råd har adresse på Diakonissestiftelsen, Peter Bangs Vej 5b, 2000 Frederiks-berg og er en del af et godt fællesskab med andre kirkelige naboer. Arbejdet vil primært foregå i dagtimerne, men der forekommer aften- og weekendarbejde.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning til dkr@danskekirkersraad.dk senest søndag d. 11. januar 2026 kl. 23.59 Samtaler vil finde sted i ugerne efter. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Projektleder Sofie Larsen Kure på slk@danskekirkersraad.dk eller på 30268258.

Læs mere på www.danskekirkersraad.dk og www.grønkirke.dk

]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/braender-du-for-kirkernes-klimaengagement/feed/ 0 7208 Lumby Kirkegård og Stige Kirkegård er nu en del af det grønne netværk! https://xn--grnkirke-64a.dk/lumby-kirkegaard-og-stige-kirkegaard-er-nu-en-del-af-det-groenne-netvaerk/ https://xn--grnkirke-64a.dk/lumby-kirkegaard-og-stige-kirkegaard-er-nu-en-del-af-det-groenne-netvaerk/#respond Thu, 04 Dec 2025 12:37:36 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=7139

Det grønne har længe været undervejs på kirkegårdene i Odense og er nu kommet til det punkt, hvor de kan kalde sig certificerede grønne. Sommerblomster skiftes ud med stauder og perlesten med græs!

Dronefotografering af Stige Kirke

Siden 2019 har garnere og kirkegårdsleder på de to kirkegårde arbejdet henimod at blive Grøn Kirkegård. Motivationen og idéen kom af et ønske om at tage del i det grønne arbejde og bidrage til en dagsorden, som man anser for vigtig i alle dele af samfundet.

Allerede godt på vej!

Siden da er kirkegårdsmedarbejderne blevet overraskede over, hvor meget af det grønne, som faktisk allerede var en del af den daglige gang på både Lumby- og Stige Kirkegård, så en del punkter på tjeklisten kunne allerede krydses af ved arbejdets begyndelse.

Blandt andet var medarbejderne allerede godt i gang med at plante stauder på kirkegårdens tomme gravpladser og arealer -og de havde dermed automatisk reduceret arealer med perlesten og grus. Derudover har de skiftet til eldrevne maskiner og værktøj.

Fra begyndelsen har det også være målet at blive selvforsynende med blomster til kirkelige handlinger og andre arrangementer, og til vinterens grandækning bruger kirkegårdene pynt fra “egen avl”, som ellers ville være gået til spilde.

På begge kirkegårde, er de i 2025 begyndt at udfase forårs- og sommerblomster, og har i stedet plantet stauder og løg. Ud af 300 aftaler, har de nu kun 20 aftaler tilbage med forårs- og sommerblomster – resten er kommet over på stauder og løg.

Dronefotografering af Stige Kirke

Det har været givende at arbejde med. Det er en fornøjelse at gartnerne og de frivillige samtidig også meget gerne vil være en del af processen. Og vi glæder os til at arbejde mere med det fremadrettet.

Camilla Phillipsen, Kirkegårdsleder på Lumby Kirkegård og Stige Kirkegård

Skovkirkegård i Lumby

Lumby Præsteskov, som for 10 år siden blot var et stort krat med en enkelt sti igennem, er nu omdannet til rekreativt område med skovkirkegård. Dermed rummer skoven nu både plads til aktivitet og ophold samt et område til begravelse, ro og fordybelse. At der skulle være plads til både livet og døden, har fra starten været en del af planlægningen af den nye præsteskov.

Der er i dag stor efterspørgsel på skovbegravelser, og menighedsrådet i Lumby og Stige er glade for at skovkirkegården netop giver mulighed for at blive begravet i indviet jord i en rigtig skov.

Skovkirkegården bliver indviet i forbindelse med en festgudstjeneste i skoven søndag d. 10. maj 2026 kl. 14 ved biskop Mads Davidsen

Inspiration fra de grønne kirkegårde

Det sprudler og spirer med nye grønne tiltag på ladets kirkegårde! Her kan du finde inspiration til nye tiltag på din egen kirkegård fra andre Grønne Kirkegårde!

HUSK:
1. Overskriften skal skrives i toppen på siden, og IKKE her i skabelonen . 2. Tilføj ‘featured image’, da dette vil udgøre billedet øverst i artiklen.
3. Slet de blokke du ikke bruger i indlægget

Kort fængende underoverskrift

Indledende tekst

Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst

Afsnits overskrift (H4)

Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst

CITAT

Navn på person

Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst

Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst

Afsnits overskrift (H4)

Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst

Vil du have flere ideer til XXX (indsæt link til relevant side/kategori/artikel mv.)

]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/lumby-kirkegaard-og-stige-kirkegaard-er-nu-en-del-af-det-groenne-netvaerk/feed/ 0 7139 Husumvold Kirke er ny grøn kirke https://xn--grnkirke-64a.dk/husumvold-kirke-er-ny-groen-kirke/ https://xn--grnkirke-64a.dk/husumvold-kirke-er-ny-groen-kirke/#respond Mon, 01 Dec 2025 08:42:58 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=7009

Med kirke-udkig til Utterslev Mose er det grønne en integreret del af Husumvold Kirke – nu er de også certificerede grønne!

I Husumvold Kirke er de opmærksomme på, at den grønne omstilling er nødvendig – En udvikling kirken også gerne vil tage del i, for at inspirere menigheden og kirkens besøgende til et grønnere liv.

Kirken er nabo til Utterslev Mose, og kirkerummets altertavle er et vindue ud til det skønne naturområde. Naturen er derfor en integreret og synlig del af kirkerummet, som minder kirkegængerne om, at natur og Gud ikke er to adskilte ting, men netop tæt forbundne.

Et ansvar skal løftes

I Husumvold Kirke fremhæver de også ansvaret;

Som kirke har vi et ansvar for at bruge vores stemme i lokalområdet til gavn for skaberværket og til fællesskab og glæde

Helle Lehmann, Grøn Kirke-ansvarlig i Husumvold Kirke

Dette kan gøres på mange måder, og i Husumvold har de gang i en hel del. De grønne tanker er både en del af undervisningen af konfirmander, og i gudstjenestens liturgi, når det er naturligt gennem hele året.

Kirken arbejder også med at sætte fokus på samspillet mellem diakoni og natur og samarbejder med andre organisationer om at gøre opmærksom på dette.

Fremtiden er lys!

Og sidst med ikke mindst sprudler kirkens grønne udvalg af idéer og drømme for fremtidens grønne projekter og tiltag. Blandt andet er workshops om grøn madlavning og efterfølgende fællesspisning på tegnebrættet. Derudover drømmer kirken om at dyrke urter, inspireret af de klassiske klosterhaver.

Læs mere om de nye grønne kirker

]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/husumvold-kirke-er-ny-groen-kirke/feed/ 0 7009 Grøn kirkekoncert med MOLDE https://xn--grnkirke-64a.dk/groen-kirkekoncert-med-molde/ https://xn--grnkirke-64a.dk/groen-kirkekoncert-med-molde/#respond Mon, 24 Nov 2025 08:22:59 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=7086

MOLDE’s akustiske strengeinstrumenter er med til at minde os om vores forbindelse til skaberværket

”Vi har brug for et poetisk/religiøst sprog, som udtrykker naturbetagelsen, så vi kan dele den med hinanden og minde os selv og hinanden om den. […] Vi har brug for at få vækket vores opmærksomhed overfor den vilde, smukke og voldsomme natur, ”.

Peter Fischer-Møller, tidligere biskop og en del af Grøn Kirkes arbejdsgruppe

Maria Molde er sanger og sangskriver i bandet MOLDE, og kan fuldt tilslutte sig denne vision. Som dels professionel klimamedarbejder, dels musiker, der skriver sange om klima, natur og forbundethed, er det hendes stærke overbevisning, at vi ikke kan nøjes med videnskabelige rapporter og statistikker, hvis vi skal erkende og håndtere de kriser, vi står i. “Vi har brug for at forbinde os med kroppen, sanserne og den poetiske del af vores bevidsthed, hvis vi virkelig skal mærke og forstå, hvad der er på færde ift. klima, natur, overforbrug og ødelæggelse af planeten”.

”Nu har jeg hørt på kloge ord om natur og klima hele dagen, men det er først, når du synger det, at jeg virkelig kan mærke det... ” – koncertgænger til kirkekoncert med MOLDE

Klang i kirkerummet og en følelse af forbindelse

MOLDEs tekster er ikke religiøse, men har en eksistentiel og poetisk karakter i forhold til, hvordan det mærkes at være til i verden, når naturen er langt væk – og hvilken sanselig tilfredsstillelse og nærmest barnlig glæde det kan give, når man finder ro og tid til at forbinde sig igen.

Musikken er umiddelbar, sanselig og iørefaldende med akustiske strengeinstrumenter, der klinger vidunderligt i mange kirker, og hvor alle musikerne til koncerterne står tæt sammen omkring én enkelt mikrofon.

“Det er samtidig min oplevelse, at vores koncerter i kirkerummet giver folk en følelse af håb og samhørighed”, siger Marie Molde, og som en anden sagde: ”Tusind tak for at synge om alt det, vi andre går og tænker på”.

MOLDE har spillet i mange grønne kirker, og beskriver selv, hvordan musikken passer godt ind i det, der står i Grønne Kirkers vision om at “sætte ord på glæden og taknemligheden og at motivere til ansvar for jorden og skabningen”, ”lave arrangementer om skaberværket” samt ”formidle historier om skaberværket, klima, miljø, bæredygtighed, natur og retfærdighed”.

Er det noget for dig?

Du kan se mere om bandet på www.molde.dk og skrive til moldeband@gmail.com, hvis du er interesseret i en klima- og naturkoncert i din kirke.

Læs andre nyheder og lad dig inspirere af det grønne netværk her!

]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/groen-kirkekoncert-med-molde/feed/ 0 7086 Grøn kirke er mere end skabelsesteologi – Påskens og pinsens Gud er også skabelsens Gud – Del 3 https://xn--grnkirke-64a.dk/groen-kirke-er-mere-end-skabelsesteologi-paaskens-og-pinsens-gud-er-ogsaa-skabelsens-gud-del-3/ https://xn--grnkirke-64a.dk/groen-kirke-er-mere-end-skabelsesteologi-paaskens-og-pinsens-gud-er-ogsaa-skabelsens-gud-del-3/#respond Fri, 21 Nov 2025 07:00:00 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=7027

Denne artikel er tredje del ud af tre i en føljeton om, hvordan økoteologi knytter sig til alle tre trosartikler.
Artiklen er skrevet af Phd. i teologi og sognepræst Bo Bergholt Grymer.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Troen på Jesus Kristus og forsøget på at lade hans ord og eksempel være ledestjerne i vores liv omfatter nødvendigvis også 3. trosartikel. At begynde kampen for en grønnere og mere bæredygtig fremtid fra den lokale kirke kan netop ses som et konkret udtryk for Helligåndens forandrende kraft igennem “de helliges samfund”. Troen på Helligånden er en tro på, at kirken ikke kun kan kendes på Ordets forkyndelse og sakramenternes forvaltning. Kirken kendes også på en menighed, som modtager Guds ord og derigennem forvandles til ”en hellig, almindelige kirke, de helliges samfund”.

Den ortodokse patriark, Ignatius af Latakia (1921-2012) har formuleret det således: ”Uden Helligånden er Gud langt borte, Kristus forbliver i fortiden, evangeliet er døde bogstaver, kirken er bare en organisation, autoriteten er dominans, missionen er propaganda, liturgien er besværgelse, kristen livsførelse er slavemoral.”

Helligåndens altafgørende rolle for en nutidig, levende kristendom understreges også af Anne Marie Aagaard: ”Uden om tro på Gud Helligånd kommer tro på Kristus som nutidig livsmulighed ikke. Uden påske- og pinsetro bliver Kristusfortællingerne til legender. Og denne tro opstår ikke umiddelbart i et eller andet sjæledyb. Den formidles ved den kristne kirke, ved gudstjeneste og oplæring.”1

At tro – i bekendelse og efterfølgelse – er ikke noget, der falder os naturligt. Enhver er sig selv, sin familie, venner og landsmænd nærmest. Det ser vi også i klimakampen, hvor det er mere end svært at overbevise folk om, at de skal gå ned i levestandard af hensyn til nogle mennesker, de ikke kender og nok aldrig møder. Men troen på den treenige kristne Gud kalder på hver enkelt kristen. Påskens og pinsens Gud er netop også skabelsens Gud, og derfor udfolder ”[t]roens bekendelse og efterfølgelse … sig ikke i et tomrum, og ikke blot i gudstjenestens liturgi, men i et hverdagsliv, hvor vi er henvist til at tage vare på vor omverden…”2

Den kristne Gud er midt i denne verden

Den kristne tro giver os ikke adgang til en hemmelig del af virkeligheden, som ikke-troende er afskåret fra. Den giver os derimod et nyt perspektiv på den verden, vi alle lever i, så vi får en dybere forståelse af den. I troens blik på naturen som Guds skaberværk og på den fremmede som min gudskabte næste, ligger der en særlig etisk forpligtelse, som vi ikke kan frasige os uden at gå på kompromis med troen.

Troen på den treenige Gud må netop udfolde sig midt i den skabte verden som en omsorg for skaberværket og medmennesket.

I troen på at mit eget og min lokale menigheds forsøg på at udleve troen ikke er ligegyldigt, selvom vi kun er begrænsede skabninger. Vores begrænsning til ét enkelt sted på jorden i en afgrænset periode af verdenshistorien er jo også vores udgangspunkt for udlevelsen af en lokalt forankret og tidssvarende kristendom. Vores egen (lands)bys kirke, hvor evangeliet forkyndes og sakramenterne forvaltes, er Helligåndens lokale kraftcenter. Her kan vores åndelige batterier blive opladet, så vi – også i svære tider – bevarer håbet på og får styrken til at bekende og efterleve troen på den treenige Gud midt i den skabte verden.

Midt mellem magt og afmagt

Den anden side af vores begrænsning, der også omfatter syndens selviske magt, er dog lige så vigtig at forkynde. I bestræbelsen på at bidrage til en grønnere fremtid og afværge klimakrisen gælder det nemlig også om at kunne skelne mellem det, vi mennesker kan ændre på, og det der ligger uden for vores magt. For lærer vi ikke at stå ved vores afmagt og være i den, ender vi med at segne under vægten af denne verdens byrder. I kristendommen sættes vores liv ind i en større ramme, hvor vi hjælpes til at se grænsen mellem vores magt og afmagt. Mellem det, vi har ansvar for at ændre på, og det vi må give fra os og lægge i Guds hænder.3 Samtidig kaster Kristustroen sit særlige lys ind over verden og sætter opstandelseshåbet som fortegn for vores liv. Biskop Marianne Christiansen har formuleret det på denne måde: ” Men det råb og rygte om opstandelsen, som strømmer gennem kirken, som strømmen fylder flodlejet, bliver ved med at bryde igennem og gøre sig hørt, også gennem alle menneskelige svigt.

Det bliver ved med at kalde til opstand og til, at vi rejser os på ny, og går en anden vej, end den der fører til misbrug og griskhed… Frygt ikke, siger han. Gå, for I har fået noget, som I skal give videre. Og det kan I, for fremtiden ender ikke i gravens mørke, men hos ham, der møder jer midt i fortvivlelsen og siger. God morgen. En ny dag kommer. Stå op.”4

Vil du læse første del af skrivet? Find det her!

Vil du læse anden del af skrivet? Find det her!

  1. Aaagaard, Anne Marie, ”Fragmenter af et spejl”, s. 259. ↩︎
  2. Ibid., s. 261. ↩︎
  3. Efter i mange år at være gledet helt ud af dagligsproget har ordet ”synd” fået en opblomstring i klimadebatten. Alle ved i dag, hvad det vil sige at ”klimasynde” eller at være en ”klimasynder”. Ligesom med det teologiske ord ”synd”, kan man dog også her stille spørgsmålet, om der kun findes individuel klimasynd, eller om der også findes kollektiv synd og strukturel synd, hvor vi synder i kraft af vores samfundsform, og de strukturer, vi lever under i det moderne vækstsamfund.
    Et andet afgørende spørgsmål her er, om vi alle sidder ubehjælpsomt fast i ”klimasynden”, eller om den faktisk kan overvindes. Er der med andre ord snarere tale om ”klimaskyld”, som kan betales af og overvindes igennem nedsat forbrug og teknologiske løsninger? Er dette tilfældet, så er spørgsmålet, om det ville være bedre for klimadebatten, hvis vi holder op med at anvende moralske og religiøse termer og i stedet gør det til en rent politisk og teknologisk problemstilling. Hermed kunne man også undgå en opdeling mellem klimafrelste og klimasyndere, som skaber splittelse og ender med at gøre klimakampen til et projekt for de få ’moralsk rene’. Ordet ”klimasynd” rejser med andre ord mange spørgsmål, der kalder på yderligere afklaring, som dog ligger uden for denne teksts format. ↩︎
  4. Prædiken ved Klimagudstjeneste i Haderslev Domkirke, 10. november 2024. ↩︎

]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/groen-kirke-er-mere-end-skabelsesteologi-paaskens-og-pinsens-gud-er-ogsaa-skabelsens-gud-del-3/feed/ 0 7027