Formålet er at rette blikket mod taknemmeligheden over livet, naturen og verden som Guds skaberværk.

Materialet er udarbejdet på samme måde som det, man finder på Grøn Kirkes hjemmeside. Det rummer inspiration og forslag til alt fra bønner og salmevalg til tekststykker og særlige aktiviteter eller lignende, som kan bruges i det omfang det passer i den enkelte menighed og kombineres på mange måder. Derudover findes materiale, som er tilrettelagt til forskellige typer af gudstjenester og med forskellige målgrupper. Her er både noget at komme efter til familiegudstjenesten, ligesom materialet har forslag til den mere alvorlige gudstjeneste, som sætter ord på, at jorden er ved at blive ødelagt og det tab, som finder sted akkurat nu.

Taksigelsen rummer mere end jordens råvarer – vi er selv en del af skabningen!

Thomas Felter peger yderligere på, at det for mange opleves mere naturligt at udvise taknemmelighed for at være skabt end for jordens råvarer. Skabelsestiden rummer altså det, vi normal vis sætter fokus på i høstgudstjenesten, men udvider også rammerne for vores taksigelse. Her fremhæves‚ hvordan mennesket også er skabt af Gud og dette sættes i sammenhæng med resten af skabningen.

Når vi reflekterer over vores plads i skabningen, må vi også forholde os til det ansvar og den opgave vi er blevet givet, sammen med alt det andet gode, vi har fået i gave. Med stor værdi kommer også meget at passe på, og dette rummes også i tanken om Skabelsestiden. Kombinationen af taksigelse og dét, at vi påtager os opgaven med at værne om naturen, er en del af kristendommen, som vi har haft tendens til at glemme. Men når håbet og glæden ved alt det gode og skønne som skaberværket rummer bliver fundamentet, så følger omsorgen og respekten ofte naturligt heraf.

Skabelsestiden

Skabelsestiden er en international, tværkirkelig højtid, hvor man den 1. sep-4. okt. fejrer skabelsen som Guds gave og et grundlæggende mysterium for den kristne tro.

I den ortodokse kirke starter kirkeåret den 1.september med fejringen af, at alt bliver til. I den katolske kirke fejrer man den 4.oktober Frans af Assisis dag – en helgen kendt for sin poetiske glæde for naturen og dyrene.

Kirkernes Verdensråd har etableret tiden mellem disse to datoer som Skabelsestiden (Season of Creation), hvor alle kristne i verden inviteres til en fælles fejring af skaberværket.

Skabelsens Dag fejres af mange kirker den 1. september eller den første søndag i september.

Gå på opdagelse i Grøn Kirkes inspirationsmateriale og liturgier til Skabelsestiden her!

Næstekærlighed i en globaliseret verden

Jesu bud om næstekærlighed – ”Du skal elske din næste som dig selv” – er måske det mest kendte etiske princip i kristendommen. Men i en globaliseret, kriseramt verden må vi stille spørgsmålet: Hvem er min næste? 

Min næste er ikke kun min nabo, men også bonden i Østafrika, der mister sin høst til tørke, familien i Asien, der må flygte fra oversvømmelser og de kommende generationer, som skal leve med konsekvenserne af vores valg. 

Klimaforandringer rammer skævt. De mest sårbare samfund, som har bidraget mindst til problemet, bærer ofte de tungeste byrder. Derfor er klimahandling ikke blot et spørgsmål om miljøpolitik, men om retfærdighed. 

At tage klimakrisen alvorligt er også at tage næstekærligheden alvorligt. Omsorg for mennesker og omsorg for naturen kan ikke skilles ad. Når naturen lider, mærker mennesker konsekvenserne. 

Tro som drivkraft for handling

Inden for kristendommen ser vi en voksende erkendelse af, at klima og natur ikke ligger i periferien, men i hjertet af kirkens opgave. Kirker verden over arbejder med bæredygtighed og økologisk teologi. Det er en intrareligiøs udvikling, hvor troens indhold fortolkes i lyset af nutidens udfordringer. 

Samtidig kalder klimakrisen på fælles handling på tværs af religioner. Ingen står alene med svaret, men verdens religioner rummer fælles værdier: respekt for livet, ansvar for naturen og omsorg for medmennesket. Det åbner for et fælles sprog og en fælles vej frem. 

Når kristne, muslimer, buddhister og andre trosretninger går sammen om klimaretfærdighed, opstår der et rum for håb og samarbejde, som kan række ud over politiske skel. Religion kan bygge bro, hvor andre systemer fejler. 

Set i lyset af det kristne livs- og menneskesyn bliver klimaretfærdighed mere end en politisk mulighed, det bliver et etisk kald. Hvis vi tager skabelsestanken og næstekærlighedsbuddet alvorligt, kan vi ikke nøjes med at mene, vi må også handle. 

Det betyder både politisk handling – ambitiøse klimamål, internationale aftaler og investeringer i bæredygtige løsninger – men også en stille omstilling i vores egne liv: ændrede forbrugsvaner, ansvarlige investeringer og engagement i fællesskabet. 

Kirker og trosbaserede fællesskaber kan spille en særlig rolle. De kan åbne rum for refleksion midt i en travl verden og inspirere til handling. De kan minde os om, at håb ikke er passivt at vente, men en aktiv beslutning om at tage ansvar. 

Derfor opfordrer Danmission sammen med Grøn Kirke til at markere Skabelsestiden fra 1. september til 4. oktober lokalt i kirker i Danmark i fællesskab med kirker verden over. Når vi markerer Skabelsestiden, retter vi både blikket mod det, der er truet, og det, der fortsat spirer.  

Bøn
Gud, du som har skabt jorden og alt, hvad der lever, 
giv os øjne til at se dit skaberværks skønhed 
og mod til at værne om det. 

Giv os vilje til at søge retfærdighed 
for vores næste, for de sårbare og for din jord. 
Og giv os styrke til at handle med visdom, ansvar og medfølelse. 

Så vores liv må afspejle det, vi tror: 
at der er håb, 
der er liv, 
og der er tilgivelse. 
Amen. 

Inspiration til skabelsestiden

Skabelsestiden er en kristen højtid, som fejres verden over i september. Find inspiration her til hvordan din kirke kan tage del fejringen af vores

Grøn teologi,  Nyheder,  Nyheder fra det Grønne Netværk,  Skabelsens Dag,  Skabelsestid,  Skabelsestid 2026

Skabelsestiden er mere end en tak for jordens afgrøder. Den åbner for en ny og aktuel måde at fejre høstgudstjeneste på.

13 august, 2026

Læs mere

Skabelsestid

Klimaretfærdighed, næstekærlighed og skabelsestanke – klumme af Julie Koch, Generalsekretær i Danmission

18 juni, 2026

Læs mere

Nyheder,  Skabelsens Dag,  Skabelsenstid 2025,  Skabelsestid,  Uncategorized

Sidste glimt fra skabelsestiden

6 oktober, 2025

Læs mere

Aktuelt,  Grøn Gudstjeneste,  Inspiration,  Nyheder,  Prædikener,  Skabelsenstid 2025,  Skabelsestid

Høstprædiken af Martin Keller

6 oktober, 2025

Læs mere

Grøn Gudstjeneste,  Inspiration,  Nyheder,  Prædikener,  Skabelsenstid 2025,  Skabelsestid

Glæden begynder, når vi tør tro, at vi og verden betyder noget. 

3 oktober, 2025

Læs mere

Aktuelt,  Grøn Gudstjeneste,  Nyheder,  Skabelsenstid 2025,  Skabelsestid

Der er så dejligt ude på landet

29 september, 2025

Læs mere

På afgrundens kant opmåler en målerlarve verden. Dens grønne krop stråler klorofylfuldt mod dødens mørke, som den kravler der på gravens rand. Skridt for skridt indtager den jorden: Det går langsomt, men med tiden skal alt nok blive målt og talt… hvis ikke i mandtal, da i larvetal. Ser larven selv ned i den afgrund, som den står ved? Ved den, hvad der værker af vokseværk i dens indre væsker?

Larven udvikler vinger i al hemmelighed: Allerede inden puppestadiet gror de under dens plastiske hudlapper. Lange sommerfuglelemmer strækker sig ud under larvens stumpeben. Den bærer allerede materien til metamorfosens mulighed, men først efter at have skuet ned i afgrunden og indspundet sig i dens mørke kan forvandlingen tage fat inden i puppens ensomhed. Hvor fremadskuende er den mon, sådan en lille larvefyr?

Forstår den, at dens tilintetgørelse er nødvendig for, at det nye liv kan få vinger? Eller tror larven, at den skal dø, helt alene der i puppen? For det er noget af en nedsmeltning, den står over for: Dele af dens indre organer må destrueres for at give plads til nye, huden må opsprættes for at kaste det gamle livs ham af sig, og i en periode er larvevæsenet blændet, da dens øjnes faste horisonter nedbrydes for at erstattes af sommerfuglens flyvende blik. Larven er død for verden og vil aldrig vende tilbage som den samme igen.

Men vende tilbage gør den! Blot som en helt anden eksistensform. Endnu skønnere, med skinnende gule vinger, der emmer af Guds livsgnist.

Den lille og den store opstandelse

Citronmålersommerfuglen rejser sig på ny af puppens pseudodødskammer til en tilværelse som et helt nyt væsen på himmelhvælvingen. Det er en lille opstandelse, et lille mirakel, en lille spejling af påskeevangeliet i den materielle verdens mikrokosmos.

For i dag er der trøst for alle os larvelignende eksistenser, der har kravlet smudsige rundt i støvet og skuet ned i afgrundens rand. I dag er der nyt liv og håb for alle os, der troede, at vi var døende.

Kristus brød gravens barrikade, og ud strømmede livskilden og fyldte afgrundens mørke kar med levende lys. Vi blev stødt ned og var ved at falde, men Herren kom os til hjælp.

Når tilværelsen tugter os hårdt, overgiver Gud os ikke til døden, selvom det af og til føles, som skulle vi dø. Som måtte vi dø. Som burde vi dø. For larvens sommerfugleudsigter gør ikke forvandlingens nedsmeltning af materien mindre smertefuld, og vores udsigt til evigheden gør ikke tragedien over livets ende mindre traurig. Påskeunderets glæde skinner kun så klart, fordi det gennemlyser dødens fortættede, sorgfulde gravmørke, netop ligesom fyrværkeri ses bedst på en sort himmel. Vores jubel lyder kun så højt, fordi vores stemmer før var så grådkvalte.

Som Paulus siger:

“Da skal I juble, skønt I nu en kort tid, hvis det skal være, må lide under prøvelser af mange slags, for at jeres tro, der er mere værd end det forgængelige guld, kan stå sin prøve og blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares”. Første Petersbrev 1,6-7

Vi ved ikke, hvor længe vi skal ligge i gravens mørke og mærke mismodets muld tynge sjælen ned. For nogle sommerfuglearter forpupper sig i to uger, mens andre bliver op til ti år i puppen! Ligesom larven ved vi ikke, hvilken sommerfugl vi skal blive til. Men ved opslandelsens løfte kan vi holde håbet højt for, at livet igen vil spire, når Gud gør alting nyt, og blomsterne igen slår rod i det rådne.

Påskemiraklet ryster os som evangeliets kvinder i vores grundvold, og måske mærker vi endda et sus i hjertet, når Gud puster livsånde gennem sjælenes indre afgrund. Når du er forpuppet og alene i mørket, så husk på påskeløftet om, at sommerfugledagene nok også skal folde vingerne ud i dit liv. Det skal nok gå, selvom vi lige nu er i puppens smertelige smeltedigel. Hvis du føler, at dit sjæleliv er døende, og din vinterdepression er frosset fast, så se mod alle naturens opstandelsesglimt i sommerfuglenes flugt og markens spirende grøftekanter. Husk, at du som forårsblomsternes frø ikke er begravet, men plantet, og stol på, at Gud gør alting nyt.

Hver blomst må dø, al græs bliver hø – men ud af døden skaber Gud igen.

Hvert morgengry er en ny fødsel og hver aften en ny død, så grib denne morgens mulighed og lad livets mørke oplyses af Guds opstandelsesglimt.

Amen

Kirkebøn

Kære Gud, velsign og bevar alle blomsterne i dit rige. Vær med både mælkebøtter og bonderoser, så troen på dit ord gøder jorden for begge. Vis os, at der er plads til alle i skaberværkets prydshave, og at ingen fortjener at blive luet væk, blot fordi du har kronet deres blomsterhoveder med andre blade. Husk os på, at det var forbudt at så sennep på bibelsk tid, fordi den blev set som en ukrudtsplante, der ikke respekterede de besidderiske menneskers markskel, men bredte sig ud over både grøftekanter og rosenhaver. Gud, giv os styrke til at virke som sennepsplanterne og blomstre på trods. Så sennepsfrø i pistolløbene og lad kærligheden overmande magten, så vi får modet til at modsætte os verdens uretfærdighed og sprede næstekærlighedens gyldengule blomsterblade over krigstidens sortsvedne muld. 

Kære Gud, vær med de mennesker, der dømmes som ukrudt af samfundets gartnere og fjernes uden rettergang. Vi os, at det ikke er magtens mandat at bestemme, hvorhenne mennesker finder hjem. Vis verdensherrerne, at det ikke er dem, men dig, der ejer jorden – og at den ikke er til salg. 

Kære Gud, vær kærlig mod dine børn, når de råber af dig i afmagt, og tag os i hånden, når vi mangler folk, der kan gribe os midt i faldet. 

Tak Gud for denne verdens vækster og hvert morgengrys mirakel. Vi takker dig for syndernes forladelse, det hellige evangelium, sakramenterne og styrken til at stå imod. Hjælp os med at genkende dit nærvær i verden og udbrede din kærlighed både til andre og os selv. Vi beder for alle dem, der føler sig usynlige og mærker dødens nærhed i livet. Vi beder for, at alle må mærke dit kærlige nærvær - især de folkefærd, der ikke kan høre evangeliet for krigens buldren. Mind os om, at vi trods splid og splittelse alle er forbundne med dig, og at hvert et menneske bærer på et ukrænkeligt værdi. Vi beder for alle, der har mistet eller står til at miste deres nærmeste eller sig selv. Alle dem, der mærker krop og sind kæmpe imod sig. Vi beder for alle, hvis hjem er blevet en slagmark; må deres bånd løsne sig og deres ansigter aldrig glemmes.

Kære Gud, se alle disse mennesker og lad også os se ved troen. Velsign og bevar alle, der har ansvar for andre mennesker i det store som det små. Vær med kongehus, regering og folketing og vejled dem i kærlighed til ret færd. Vær med det kristne fællesskab i din kirke og blænd os aldrig fra troen på dit Ord ved faderen, sønnen og Helligånden.

Amen

Flere grønne prædikener?

Læs med når den grønne teologi tager form i prædikener til højmesser og alverdens andre gudstjenester.

Det Grønne Kirkeår,  Grøn Gudstjeneste,  Grøn teologi,  Nyheder,  Påske,  Prædikener

“En lille opstandelse, et lille mirakel, en lille spejling af påskeevangeliet i den materielle verdens mikrokosmos” – prædiken om opstandelse og sommerfuglelarver

7 maj, 2026

Læs mere

Grøn Gudstjeneste,  Inspiration,  Nyheder,  Prædikener

Evangeliet er det gode budskab midt i skam, frygt og afmagt – vi er nemlig ikke de første, som er endt der!

31 marts, 2026

Læs mere

Aktuelt,  Grøn Gudstjeneste,  Inspiration,  Nyheder,  Prædikener,  Skabelsenstid 2025,  Skabelsestid

Høstprædiken af Martin Keller

6 oktober, 2025

Læs mere

Grøn Gudstjeneste,  Inspiration,  Nyheder,  Prædikener,  Skabelsenstid 2025,  Skabelsestid

Glæden begynder, når vi tør tro, at vi og verden betyder noget. 

3 oktober, 2025

Læs mere

Grøn Gudstjeneste,  Nyheder,  Prædikener,  Skabelsenstid 2025,  Skabelsestid

Prædiken ved Fjordens Dag 2025

19 september, 2025

Læs mere

Aktuelt,  Grøn Gudstjeneste,  Grøn Liturgi,  Inspiration,  Nyheder,  Prædikener,  Skabelsenstid 2025,  Skabelsestid

Guds begyndelse med livet, med verden og med os – Gud er nemlig livets giver og opretholder

15 september, 2025

Læs mere

For påsken fortæller ikke kun om det store mirakel, der sprænger alle rammer. Den fortæller også om det, der ligner opløsning. Om det, der går i stykker. Om det, der bliver lagt i jorden og tilsyneladende er slut. 

Det er ellers rart at springe direkte til opstandelsen påskemorgen; til lyset, glæden og det nye liv. Men komposten i min have har ikke travlt. Den bliver ved med at minde mig om, at forvandling tager tid – og at det ikke altid er særligt kønt eller velduftende undervejs. 

Der er noget trøstende i det. For vi lever i en tid, hvor meget føles som affald. Ikke bare det, vi smider i skraldespanden, men også det, vi har slidt på: naturen, ressourcerne, måske endda håbet.  

Men i Guds skaberværk findes der ikke den slags endegyldigt affald. 

Det, der er dødt, bliver til jord. Og jorden bliver til grobund for nyt liv. 

Det er ikke en undskyldning for at fortsætte som hidtil. Tværtimod. For komposten kræver også noget af mig. At jeg sorterer. At jeg tænker over, hvad jeg smider ud – og hvad jeg kunne have brugt anderledes. At jeg tager ansvar for det, jeg er en del af. 

Men den giver også et håb, som ikke er afhængigt af min egen formåen. At livet kan mere, end jeg kan styre. At det, jeg troede var slutningen, kan blive begyndelsen på noget andet. 

Nu hvor påskeliljerne bryder frem i haven, er det ikke på trods af kompostbunken, men på grund af den. Det visne er blevet til næring. Det, der engang var rester, er nu blevet til mulighed. 

Og jeg tror, at det er sådan påsken skal forstås! Ikke som en flugt fra det ødelagte og grimme – men som Guds måde at blive i det på. Midt i det, der lugter lidt. Midt i det, vi helst ville gemme væk. 

Og så langsomt, næsten helt umærkeligt, lade nyt liv vokse frem.“

Inspiration om den grønne teologi

Det grønne handler både om teologi og praksis! Læs mere om teologien bag omsorgen og respekten for Guds skaberværk

Grøn teologi,  Nyheder,  Nyheder fra det Grønne Netværk,  Skabelsens Dag,  Skabelsestid,  Skabelsestid 2026

Skabelsestiden er mere end en tak for jordens afgrøder. Den åbner for en ny og aktuel måde at fejre høstgudstjeneste på.

13 august, 2026

Læs mere

Boganmeldelser,  Grøn teologi,  Nyheder

Lea Korsgaard bevæger sig ned af ukendte stier og opdager en historie og en rigdom som ofte glemmes – og du er inviteret med!

27 juni, 2026

Læs mere

Det Grønne Kirkeår,  Grøn Gudstjeneste,  Grøn teologi,  Nyheder,  Påske,  Prædikener

“En lille opstandelse, et lille mirakel, en lille spejling af påskeevangeliet i den materielle verdens mikrokosmos” – prædiken om opstandelse og sommerfuglelarver

7 maj, 2026

Læs mere

Boganmeldelser,  Inspiration,  Nyheder

“Dyrenes Bog. Det begynder med os” af Micky Gjerris, anbefalet af Martin Ishøy

8 april, 2026

Læs mere

Aktuelt,  Det Grønne Kirkeår,  Grøn Gudstjeneste,  Grøn teologi,  Inspiration,  Kompost,  Nyheder,  Påske

“Påsken ifølge kompostbeholderen” – klumme af Lizette Harritsø Lauritzen

26 marts, 2026

Læs mere

Grøn teologi,  Jul,  Nyheder

Adventshåb og vrimlende sneflokke – Grøn klumme om adventstiden

7 december, 2025

Læs mere

I år har Svend Ole fastet fra at læse avis og scrolle på facebook – og så har han hver dag læst et lille afsnit i Peter Halldorfs “40 dage i fasten”. At prioritere og sætte tid af til at lade roen falde over sig og læse det lille stykke opmuntrende tekst, kan være lidt af en en aktivistisk handling i sig selv i et samfund og en tid, hvor vi hele tiden skal blive bedre, mener han.

“Fasten handler om at se klart” påpeger han – “og om at gøre sig fri af det overflødige”. Verden er fuld af distraktioner og ting som fortæller os, at vi skal optimere og blive bedre. Men vi skal starte med at lytte. Det er den mulighed, som opstår netop der, hvor vi ikke længere distraheres af alverdens materielle ting eller online fænomener, som stjæler vores tid og opmærksomhed.

Sat fri til det, som egentlig betyder noget

For Naja Wulff Mottelson, som er romersk katolik og også praktiserer fasten er intentionen med praksissen ligeledes at prøve at sætte sig fri fra ting, man bindes af, udsætte sig selv for afsavn og tilvælge noget andet i stedet. I år har hun prøvet at afholde sig helt fra at se korte videoer på sin telefon, fravælge samtlige søde sager, stoppe sin husholdnings madspild og bede tidebøn om morgenen.

Romerske katolikker er ikke forpligtet på specifikke fasteforskrifter ud over på enkelte dage såsom askeonsdag, langfredag og fastetidens fredage, hvor katolikker undgår at spise kød. Resten af fastetiden er så at sige op til egen dømmekraft: “Jeg ved jo selv bedst, hvad jeg mest behøver afstand fra for at give plads til Gud”.

Fasten er en påmindelse om, hvor langt mit trygge liv er fra den reelle mangel, min næste oplever.

Naja Wulff Mottelson, romersk katolik

Selvom de ting som Svend Ole og Naja hver især sætter sig for i fasten er små, så er der helt, som det skal være. For Naja bliver fasten en øvelse i ydmyghed og en anledning til at anerkende sine nederlag, når de (igen) indhenter hende og på den måde også opdage; “hvor uvant jeg er med afsavn, selv når ofrene er meget langt fra heroiske”.

Svend Ole peger ligeledes på, at det han selv gør i fasten jo ikke kommer til at rykke det store i verden, eller i forhold til den klimakrise, vi står overfor. For ham er det dog alligevel blevet en håbefuld måde at tage del i klimakampen.

Gennem mange år har Svend Ole arbejdet med den grønne omstilling, både i sin kirke og i det landbrug, han har drevet. I lang tid har dette efterladt ham forpustet og bekymret. En oplevelse af, at kigge ud over bjerget af udfordringer og have svært ved at se en begyndelse og en ende, fordi det meste af det er ganske kompliceret, hvis man bevarer nuancerne i spørgsmålene. “Men så kan jeg jo i hvert fald gøre noget godt selv”, tilføjer han. Det er den påmindelse, fasten har været hos ham de seneste par år. “Lige nu er det der, jeg finder håbet!”

Mere spændende læsning om fasten!

Faste er tid til at tune ind, rette opmærksomheden og lytte efter til det, som ofte overdøves af alt det andet. Gå på opdagelse i endnu mere inspiration til din grønne faste.

Det Grønne Kirkeår,  Faste,  Nyheder

Vi kan ikke forandre verden på et øjeblik, men vi kan starte med os selv! Reflektioner fra de fastende

25 marts, 2026

Læs mere

Det Grønne Kirkeår,  Faste,  Nyheder

“Fasten er tid til at vende sig om” – Læsning af årets fastebudskab fra Pave Leo XIV

16 marts, 2026

Læs mere

Det Grønne Kirkeår,  Faste,  Inspiration,  Nyheder

Det er så koldt derude – men måske vi skal gå derud alligevel?

26 februar, 2026

Læs mere

Det Grønne Kirkeår,  Faste,  Inspiration,  Nyheder

Følg den grønne sti i Bibelen

23 februar, 2026

Læs mere

Det Grønne Kirkeår,  Faste,  Inspiration

Mindre vækst, mere metamorfose

16 februar, 2026

Læs mere

Udgangspunktet for en relation starter med villigheden til at lytte, skriver Pave Leo XIV. Sådan gælder det både med mennesker og natur. Det er først når vi stopper op, tager os tid og fjerner noget af det, som normalt tager vores opmærksomhed, at vi tilkendegiver vores ønske om en relation – og måske også først her, at vi opdager værdien i relationen. Det er først her, vi forstår betydningen af Gud, det andet menneske eller skaberværket i vores liv – og det er også det, som senere må blive drivkraften i at værne om denne relation.

Forvandlingen sker i fællesskabet

Men vi skal ikke blot lytte alene – vi skal gøre det i fællesskabet. Paven fremhæver, hvordan vi er kaldet til at tage del i en rejse med vores familie, menighed eller andet kristent fællesskab gennem fasten, for sammen at lytte til Guds ord, råbet fra sårbare og undertrykte mennesker samt fra hele skaberværket.

“Let us strive to make our communities places where the cry of those who suffer finds welcome, and listening opens paths towards liberation, making us ready and eager to contribute to building a civilization of love.”

Pave Leo XIV

Når vi i fasten skal vende os om, så skal vi altså ifølge Paven gøre det sammen og gøre det ved at lytte. Og det vi vender os mod, er først og fremmest vores relation til Gud. Men rejsen slutter ikke her. Omvendelsen sker nemlig med det resultat, at vi derigennem må blive bevidste om vores forpligtelse til yderligere at vende os mod hinanden og mod skaberværket. Det er den spænding, som fasten rummer. At vi vender os indad for derefter at vende os udaf og bidrage til at bygge “kærlighedens kultur”.

Glædelig faste!

Du kan læse pavens budskab i sin helhed her!

1. Oversættelser og parafraser som bruges i teksten her er lavet af Carla Gjerlev, studentermedhjælper i Grøn Kirke. Læs Pavens egen tekst via linket ovenfor. ︎

Inspiration til din grønne faste

Læs flere inspirerende indlæg om fasten her!

Det Grønne Kirkeår,  Faste,  Nyheder

Vi kan ikke forandre verden på et øjeblik, men vi kan starte med os selv! Reflektioner fra de fastende

25 marts, 2026

Læs mere

Det Grønne Kirkeår,  Faste,  Nyheder

“Fasten er tid til at vende sig om” – Læsning af årets fastebudskab fra Pave Leo XIV

16 marts, 2026

Læs mere

Det Grønne Kirkeår,  Faste,  Inspiration,  Nyheder

Det er så koldt derude – men måske vi skal gå derud alligevel?

26 februar, 2026

Læs mere

Det Grønne Kirkeår,  Faste,  Inspiration,  Nyheder

Følg den grønne sti i Bibelen

23 februar, 2026

Læs mere

Det Grønne Kirkeår,  Faste,  Inspiration

Mindre vækst, mere metamorfose

16 februar, 2026

Læs mere

Det er en velkendt morsomhed, at mens Sten Stensen Blicher digter “Det er hvidt herude”, fordi han som jysk præst, landmand og jæger færdedes ude i naturen uanset årstid, så sidder B. S. Ingemann inde i sin stue i Sorø – måske sammen med sin kone Lucie – og nyder en kop te, mens de kigger ud ad vinduet, og han digter: “I sne står urt og busk i skjul, det er så koldet derude”. 

Begge højskolesange bliver flittigt sunget i de her måneder, og de passer bedre med den danske virkelighed i år, end de har gjort den sidste halve snes år. Vi har virkelig fået vinter her i 2026. 

Og hvordan passer det så med de alarmerende meldinger fra alverdens klimaforskere om fortsat global opvarmning, ja meldinger om, at vi nu allerede er nået over den 1,5 % stigning i jordens temperatur, som man ved Parisaftalen for 10 år siden ellers internationalt havde aftalt at holde sig under? Det spørgsmål stillede den klimabenægtende og olieelskende amerikanske præsident Trump også på sit sociale medie med det absurde navn, Truth Social: hvordan kan den nuværende vinterkulde langs USAs østkyst, der allerede har kostet flere mennesker livet, passe sammen med påstandene om global opvarmning? 

Svaret er, at det desværre passer helt perfekt, for samtidig med at vi har det koldere end vanligt i Danmark og New York, så runder temperaturen i Nuuk 10 plusgrader, samtidig med at varmen får permafrosten i Alaska til at at løsne sit greb, så hele landsbyer forvandles til mudder. Og det er ganske som forudsagt af klimaforskerne: de høje arktiske jetstrømme er blevet påvirket af den globale opvarmning og slår nu nogle gevaldige sving, så kulden låser sig fast i nogle områder heroppe mod nord, mens andre områder påvirkes at nye varme vinde fra syd. 

Mens Trump sidder inde i sit hvide hus og skriver om kulden derude, så går vores grønlandske venner rundt derude på de snefri veje i Nuuk og længes efter vinterkulden. 

Der er allerede gået en del kuk i klimaet. Det er på høje tid, at vi tager det alvorligt. Det kan vi bruge den forestående fasteperiode til at overveje og øve os i: at stå af vækst-besættelsen, at skrue ned for forbruget, at give os tid til sammen at gå ud i vintervejret og opleve, hvad der udfolder sig omkring os: det er hvidt herude…. 

Kære Gud 
Tak for livet. 
Tak for naturen. 
Tak for årstidernes vekslen.
Vi beder for befolkningen i Ukraine, som lige nu lider under kulden.  
Vi beder for folk i Grønland, som frygter Trump og bekymrer sig for indlandsisen. 
Vi beder om, at vi og verdens ledere vågner op til dåd,
så vi sammen kan ændre kurs,
og vise os som bedre forvaltere af dit skaberværk.

om forunderlige forandringer, der kan hele sår og sind, som kan lede os på vej mod bæredygtighed, og som kan åbne vores sind og hjerter for livets mange mirakler.

Et velgørende og nødvendigt perspektiv på vej ind i fasten.

For er der noget, vi har brug for at faste fra, så er det den vækstbesættelse, som fik fat i vores vestlige kultur for 500 år siden, som har udviklet sig eksplosivt efter 2. Verdenskrig, og som har bredt sig over hele jorden. Vækst kan virkelig noget. Den har bragt velstand og velfærd først til de rige og siden som dryp også til flere, men stadig mest til os i vesten. Men nu er væksten løbet løbsk for os. Hvis alle mennesker på kloden skulle have et forbrug som os i Danmark, skulle der mere end 4 jordkloder til for at levere de nødvendige ressourcer. Og vi har stadig ikke fået nok.

Vi drømmer stadig om fortsat vækst i økonomi og forbrug. Samtidig er en ungdom ramt at stress og mismod, fordi de ikke kan trives i vækstens hamsterhjul, og fordi de kan se, at naturen mistrives.

Vi må slippe drømmen om evig vækst og i stedet følge metamorfosens vej. Få øje på den forunderlige forandringskraft, der udfolder sig i Guds skaberværk, som kan hele det brudte både ude i naturen og i overbelastede sind. Sådan sad vi på kirkebænkene og mærkede et glimt af det.

En stilhed, der satte tanken om vores egne projekter på pause.

En ro, som vi kunne bære med os ud på vejen hjem.

En opmærksomhed på et liv, vi ikke selv har fundet på, men som udfolder sig lige her.

Guds skaberværk i dig og om dig og sammen med de andre.

Kære Gud Tak for dit forunderlige skaberværk.
Sæt vores drøm om vækst på pause.
Åben vores øjne, sind og hjerter for din forandrende kraft. 
For metamorfosens mulighed

Find mere spændende materiale og inspirerende refleksioner om fasten her!

Uanset om du er kirke i byen eller på landet, så er der mulighed for at give dine brugte juletræer og juledekorationer et nyt liv efter julen. Flere steder i landet findes nemlig geder og andre gnavere, som får en ekstra julegave, når juletræer på denne tid afleveres hos dem. På den måde kommer hele træet til gavn og intet går til spilde. I Døves Kirke på Frederiksberg har de tidligere benyttet sig af netop sådan en løsning. I København findes nemlig flere steder, såsom ByOasen på Nørrebro, hvor børn og familier kan klappe en ged eller hilse på en kanin, og de tog glad imod kirkens trætte juletræer og den udtjente halmballe fra krybbespillet.

Nær Karise Kirke på Midtsjælland findes en økologisk landsby, som også får kirkens juletræ til foder for gederne. Men vintertiden producerer meget mere gran end blot juletræet og adventskransen. Grandækningen på kirkegården er en stor ting, og når det senere på året tages af, står kirkegårdene med et stort “granspild”. På Karise kirkegård er der plads til kompostering, og graveren Camilla, har da også eksperimenteret med kompostring af gran for at lave sur jord, der kan erstatte den klimabelastende spagnum – men det er ikke lige til. De små granafklip kan være svære at få igennem en flishakker, og i sig selv tager de for lang tid at nedbryde. Så Camilla eksperimenterer videre for at finde den gode løsning.