Grøn Liturgi – Grøn Kirke

Vandet omkring os – Kom med til skabelsesgudstjeneste i Helsingør Vineyard

Margrete Thomsen — Wed, 07 Oct 2026 11:32:51 +0000

Efterårssolen skinnede over Hamlets by, da frikirken Helsingør Vineyard fejrede skabelsesgudstjeneste med temaet ‘vand’, som afslutning på skabelsestiden d. 4. oktober.

Gudstjenesten blev på mange måder både spændende og anderledes end den sædvanlige søndagsgudstjeneste. Kirkerummet, som er et fælleshus, hvor kirken lejer sig ind, blev opstillet på en ny måde: nemlig i en cirkel. I midten af cirklen var der lavet en brønd ud af et bord, pap, lidt maling og en glasskål på toppen.

I cirklen var indtegnet de fire verdenshjørner N, S, Ø, V. Gudstjenesten begyndte således med en verdenshjørnebøn. Vi takkede og bad for vandet, som binder os alle sammen, og som giver liv, og som falder som sne i nord, regnen der mangler i det tørre syd, stormfloder der skyller alting væk i øst og floderne fulde af liv i regnskovene i vest.

Ved hver bøn for hver verdensdel, rejste børnene sig i den del op med et glas vand og kom ind til brønden i midten, hvor vandet blev øst op.

Dernæst blev historien om den samaritanske kvinde og Jesus som livets vand opført som lille teater omkring brønden i midten. Brønden dannede til slut i gudstjenesten rammen om nadver, hvor vandet i skålen ‘blev forvandlet’ til vin og delt ud.

De voksne til gudstjenesten hørte om vandet, der løber som en understrøm igennem bibelens mange fortællinger og minder os om både den fysiske og den eksistentielle tørst, som vi alle kender til.

Imens byggede børnene skibe ud af genbrugstræ og lavede mosaiskvanddråber ud af papir. Som afslutning blev den smukke salme “Må din vej gå dig i møde” sunget:

Må din vej gå dig i møde,
og må vinden være dig en ven,
og må solen varme blidt din kind,
og må regnen vande mildt din jord,
indtil vi ses igen og må Gud holde,
holde dig i sin hånd.

Det er livsbekræftende og trosstyrkende at fejre skabelsestiden hvert år sammen med tusindvis af mennesker i kirker verden over. Og i Helsingør Vineyard glæder vi os allerede til næste år.

Sofie Larsen Kure, forperson for Vineyard Danmark

Verdenshjørnebønnen:

Nord
Gud, vi vender os mod nord. Der hvor sæler og isbjørne bor.
Lad sneen dale over fjeldene store
og isflagerne samle sig på havet og fjorde.
Vær med når isen smelter for stærkt
Vær nær hos dem, der bor, hvor der er koldt og mørkt.

Syd
Gud, vi vender os mod syd.
lad regnen her over den tørre jord udflyde
Vand den hårde jord
Lad spirer, planter og frugter plukkes til bord.
Lad ørkenen blomstre under din hånd.
Vær nær hos dem, der tørster efter din ånd.

Øst
Gud, vi vender os mod øst
Hvor solen står op ved havets kyst
Fordel regnen, så den ikke skyller bjergsider med sig ned
Beskyt mod solen, der skinner så hed
Vær nær hos dem, hvis huse jordskred og stormfloder tog
lad hver ny morgen dit lys og håb hos dem bo

Vest
Gud, vi vender os mod vest
Her du kender hvert menneske, dyr og plante bedst
Beskyt hver regnskov og flod så fuld af liv
Når solen går ned vær hos dem og bliv
I mørket, i drømme om fremtid så klar
Du vandenes Herre, du er vores far.

Tupo Pamoja – økoteologi mellem Danmark og Kenya

Sofie Larsen Kure — Mon, 17 Nov 2025 12:49:13 +0000

Om Tupo Pamoja

Hvad er Tupo Pamoja

Tupo Pamoja er swahili og betyder: vi er sammen. Det er et projekt, som har til formål at dele økoteologiske refleksioner og praktiske erfaringer med at være grønne kirker mellem Danmark og Kenya. En gruppe af teologer har sat sig sammen i hvert land og fået det samme tema at arbejde ud fra, nemlig “mad”. Med udgangspunkt i temaet har grupperne i Danmark og Kenya udarbejdet bønner, liturgier og refleksioner, som vi deler på tværs af landene for at lære af hinanden og inspireres af hinandens tanker og teologi. Projektet er et samarbejde mellem Folkekirkens Nødhjælp og Grøn Kirke

Gå på opdagelse i projektet

Mad og kirke

Vand

Guds begyndelse med livet, med verden og med os – Gud er nemlig livets giver og opretholder

Carla Gjerlev — Mon, 15 Sep 2025 10:15:53 +0000

Refleksion over Skabelsens dag af Ida Götke, præst i Skive Sogn

“Velkommen til et nyt kirkeår. Velkommen til Skabelsens Dag. Sådan lyder det i alle ortodokse kirker i dag. I den ortodokse kirke (som vi også bredt kalder den østlige kirke) begynder det nye kirkeår den første søndag i september, og dagen kaldes og fejres som Skabelsens dag.

Vi påbegynder et nyt kirkeår første søndag i advent. Og hos os har vi ikke en søndag, som vi kalder Skabelsens dag. Vi fastholder, at det nye kirkeår begynder 1. søndag i advent, men fra i dag indfører vi en ny festdag i vores folkekirkekalender.

Efter mange fælleskirkelige møder med den ortodokse patriark Bartolomæus i spidsen har kirkesamfund verden over besluttet at tilslutte sig den ortodokse kirkes fejring af Skabelsen. Sidste møde holdtes i Assisi i marts måned.

Vi er i den vestlige kirke gode til at fejre Guds indgreb i verden. Vi fejrer jul – Jesu fødsel. Vi fejrer påske med Guds sejr over døden. Vi fejrer pinse – at Gud sendte Helligånden til verden for at gøre Ordet om frelsen levende for os. Jul – påske – Pinse. Det er vores kirkes tre største festdage.

Nu føjer verdens kristne kirker – sammen med den ortodokse – endnu en festdag ind i kirkernes kalendere: Skabelsens dag. Vi fejrer Gud som Skaberen, og vi lovpriser Gud, der ved sit ord er ophav til alt – til os, til den skønne natur, det dybe hav og den smukke himmel.

Der hvor det hele startede

Før altings begyndelse var Gud. – Andet var der ikke. De gamle, som skrev de første sider i vores Bibel på hebraisk, sagde det på denne måde: at alt før begyndelsen var ”TOHUWABOHU” – kaos og tomhed. Man kan ligefrem høre tomheden og kaosset i dét ord Tohuwabohu.

Gud skabte ud af intet. Vi er skabt. Vi skal ikke formaste os til at tro, at vi er ophav til alt. Det er vi ikke! Det er Gud!

”Alting begyndte med, at Gud talte. Hans ord var hos ham, og det var en del af ham. Ordet var hos Gud, før alting blev skabt. Med det skabte han alting, og uden det fandtes der ikke noget. Livet lå i Ordet”

Sådan indleder Johannes sit evangelium (udgave fra Bibelen 2020)

Nu har de største kristne kirkesamfund tilsluttet sig den ortodokse kirkes fejring af Skabelsens Dag. Vi gør det i et jubilæumsår. Det er nemlig 1700 år siden den Nikænske eller som den rettelig hedder, den nikænokonstantinopolitanske trosbekendelse blev til – og som ordet siger, blev trosbekendelsen til i Konstantinopel, som nu hedder Istanbul og i Nikæa, som ligger udenfor byen. Den Nikænske trosbekendels blev formuleret på et af de mest berømte kirkemøder i kirkehistorien, nemlig i år 325.

Det økumeniske koncil i Nikæa i år 325.

For 1700 år siden. Netop dén trosbekendelse betyder meget i den ortodokse kirke – også hos os, selvom vi mest bruger den apostolske, som faktisk er blevet til senere.

Lad os da med alle kristne kirker verden over fejre Skabelsen – Guds begyndelse med livet, med verden og med os – og lad os lovprise den Gud, der gav og stadig giver verden liv. Gud er nemlig livets giver og opretholder”.

Vil du være med?

Læs mere og find inspiration til din fejring af Skabelsestiden via linket her;

Find eksempel på tilhørende liturgi ved at klikke her!

Glimt fra skabelsestiden

Carla Gjerlev — Fri, 12 Sep 2025 11:14:45 +0000

Skabelsestiden er i fuld gang og markeres rundt i landet med grøn liturgi, vandring i kirkeskove og gudstjenester i nye former

Søndag den 7. september blev der afholdt høstgudstjeneste og Skovens Dag i Nordrup ved Ringsted.

Dagen bød på en gudstjeneste med taknemmeligheden for årets høst og skaberværkets rigdom. Efter gudstjenesten gik deltagere over i Kirkeskoven for at fejre høsten – og for at markere, at det nu er 9 år siden, Nordrup Kirkegård anlagde kirkeskoven.

I Kirkeskoven holdt Martin Keller et oplæg om natursyn, og fortalte om, hvordan forholdet mellem menneske og natur har ændret sig gennem historien, samt hvordan vi i dag kan arbejde for en bæredygtig balance, som både rummer respekt, ansvar og glæde ved naturen.

De lokale KFUM-spejdere stod for maden, som blev nydt ved bordene omkring bålhytten.

Dagen markerede en taknemmelighed for høsten og fællesskabet samt en påmindelse om vigtigheden i omtanken for naturen og dennes ressourcer.

En smuk dag med fokus på den gudsskabte verdens skønhed

På Nordfyn blev der ligeledes fejret Skabelsens Dag med gudstjeneste på engen ved Østrup Præsteskov. Præst Keld Balmer Hansen beskrev det som “en meget smuk dag, hvor der blev talt og sunget om den gudsskabte verdens skønhed”

Der kom omkring 40 mennesker til gudstjenesten, og efterfølgende blev der lejlighed til at vandre på de mange stier, der inden for de sidste to år er anlagt gennem 11 hektar græsland og nyplantet skov.

Skabelsens dag i frikirkelig konteks

I den lille frikirke Helsingør Vineyard afholdtes der også en særlig gudstjeneste i anledningen af Skabelsens Dag. Her var der pyntet ekstra op med blomster og æbler for at trække naturen ind i fælleshuset, som kirken låner fast til deres gudstjenester.

I børnekirken handlede fortællingen om, hvordan Gud har skabt alting, og hvordan mennesker kan være Guds medskabere i verden. Mens børnene gik i kælderen for at lave krea med blade og blomster, lyttede de voksne til en prædiken med udgangspunkt i Joh. 1,1-18, om at alting er skabt igennem Ordet, Jesus, og at alting frelses igennem ham også – både mennesker, dyr, planter, ja hele skaberværket. Der blev taget udgangspunkt i den liturgi, som Grøn Kirke har udviklet til Skabelsens Dag, men den blev skåret til, så den passede i en frikirkelige kontekst.

Det blev desuden understreget, at Skabelsens Dag er en økumenisk fejring, som vi deler med kirker verden over. Det er en god oplevelse for en lille kirke, når man kan føle sig som en del af et større fællesskab af kirker.

Vil du være med?

Find inspiration til, hvordan du kan markere skabelsestiden her på vores hjemmeside eller via linket her;

https://xn--grnkirke-64a.dk/det-groenne-kirkeaar/skabelsestid/skabelsestiden-2025/

Har du lyst til at booke Martin Keller til et oplæg om natursyn og biodiversitet, så læs mere her;

https://xn--grnkirke-64a.dk/aktuelt/groen-mad-med-martin-keller/

Practise what you preach – Sognepræsten i Jegerup Kirke sætter handling bag sine grønne budskaber

Louise Østergaard Knudsen — Tue, 24 Jun 2025 14:00:48 +0000

I Jegerup Kirke i Sønderjylland er næstekærlig klimahandling et centralt tema til både gudstjenesten, konfirmationsforberedelsen, indretning af kirkegården og renovering af kirkerummet.

Når Sognepræst Bo Bergholt Grymer går på arbejder i Jegerup Kirke, tager han sit klima-bankende hjerte med i alt hvad han laver.

Klimadagsordenen har altid ligget mig meget på sinde, og vi forsøger privat at gøre det, vi kan for at leve grønt. Derfor fandt jeg det også naturligt, at vi sammen som kirke fik fokus på at blive grønnere.

Sognepræst Bo Bergholt Grymer

Da Bo Bergholt Grymer begyndte at lufte sine grønne tanker, hoppede Jegerup kirkes graver straks med på ideerne, og med tiden blev også menighedsrådet overbevist om værdien og vigtigheden i den grønne omstilling og bevidsthed.

Det grønne fokus handler ikke kun om skaberværket – det handler også om næstekærlighed

Når Bo Berghold Grymer forkynder det grønne budskab, handler det ikke ‘kun’ om skaberværket. Nej, det kristne menneskes rolle i klimakrisen handler i sin essens om at være næstekærlig og at tage ansvar overfor de skabninger, som blive hårdest ramt af de stigende have, hårde storme og lange tørkener.

De globale klimaproblemer illustrerer verdens store ulighed. De rigeste forurener mest, mens de fattigste betaler den højeste pris.

Sognepræst Bo Bergholt Grymer

I de handliger og forandring som kræves af os, både som samfund og individer, betoner Bo Bergholt Gymer Helligåndens forandrende kraft.

At begynde kampen for en grønnere og mere bæredygtig fremtid fra den lokale kirke kan ses som et konkret udtryk for Helligåndens forandrende kraft igennem “de helliges samfund”. Den grønne dagsorden omfatter med andre ord alle tre trosartikler.

Sognepræst Bo Bergholt Grymer

Lige nu samler Jegerup Kirke ind til til organisationen “Care”, som støtter de mest klimaudsatte mennesker i verden. Ifølge Bo Bergholt Grymer har det været en øjenåbner for flere af kirkens brugere, at næstekærlighedsbuddet også er et af de afgørende argumenter for at blive “Grøn Kirke”.

Practise what you preach

For Bo Bergholt Grymer er det vigtigt, at ord ikke står alene, men bliver efterfulgt af handling.

Til konfirmationsundervisningen forklarer han, hvordan næstekærlighedsbudet fordrer os til at beskytte de, der er mest udsatte for klimaforandringerne. Men det er ikke nok derefter at smække biblen i og sætte sig med hænderne i skødet. Derfor har Bo Bergholdt Grymer fået igangsat en række konkrete grønne initiativer i kirken og på kirkegården.

På den måde kunne jeg også bedre forsvare flere af mine pointer i prædikener, når der nu også begyndte at komme handling bag ordene i eget sogn.

Sognepræst Bo Bergholt Grymer

Blandt de grønne tiltag var et besøg fra en landskabsarkitekt, som kom med forslag til, hvordan der kunne skabes mere biodiversitet på kirkegården. Besøget har blandt andet resulteret i, at Jegerup Kirkegård har sløjfet flere af kirkegårdens grusstier og plantet græs i stedet. Græsset får nu lov til at vokse højere og i forskellige mønstre forskellige steder på kirkegården. Kirkens medarbejdere arbejder også på en plads til at kompostere eget grønt affald mm., og alle disse forskelle ændringer betyder, at kirkegården allerede nu syner mere varieret og indbydende.

Af fremtidige initiativer på kirkegården planlægger Bo Berholt Grymer at at få sat nogle skilte op, med info om beplantninger og citater fra Bibelen eller salmebogen om skaberværket. På den måde kan forkyndelsen og kirkegården blive flettet tydeligere sammen.

Også i kirkerummet er der sket ændringer, som har mindsket kirkens CO2 udledning. I efteråret 2024 gennemgik kirken en renovering. Her fik kirken b.la. et nyt varmesystem, hvilket har givet en bedre og mere økonomisk varme.

I Grøn Kirke har vi lavet en række skilte som fu kan printe ud, og placere på din kirkegård for at fortælle om jeres grønne arbejde. Du kan finde og hente skiltene her.

Jegerup Kirke – en gamel midelalderkirke

Jegerup Kirke er en middelalderkirke, som er ca. 900 år gammel. Den præcise alder er ukendt. Men døbefonten i kirken er endnu ældre, da den er fra en tidligere trækirke. Jegerup er en mindre landsby 5 km. fra Vojens. Vojens, Maugstrup og Jegerup udgør tilsammen et tresognspastorat med tre præster og tre menighedsråd. Vojens Kirke er den yngste. Det er en genforeningskirke, da det er den første kirke, som blev bygget efter genforeningen i 1920. Den 6. september 2025 har kirken 100-års-jubilæum. I tiden under tysk herredømme blev gudstjenesterne afholdt i det lille kapel ved siden af den nuværende Vojens Kirke. I lang tid var der kun gudstjenester for de tysksindede, hvorfor de dansksindede vandrede fra Vojens til Jegerup Kirke. Den dag i dag kan man stadig gå på denne kirkesti, som blev til i disse år.