Det var en god blandet flok af kirkegårdsmedarbejdere og menighedsrødder, der deltog. Nogle fra store kirkegårde, andre fra små. Og behovene er vidt forskellige, men alle kunne tage inspiration med hjem fra enten oplæggene, gruppesnakkene eller rundvisningen.

Hjemmehørende arter og levesteder for vilde dyr

Hvordan får vi mere plads på kirkegården til liv og ikke kun død? Naturen på kirkegården kan være med til at understrege kirkegårdens særlige funktion for mennesker i sorg – men kirkegården kan samtidig være så meget mere end det, nemlig et sted fyldt af liv for dyr og planter også.

Sommerfuglebusken er skøn og tiltrækker massevis af sommerfugle på kirkegården. Men hvis vi ikke har brændenælder, tørst, violer eller andre hjemmehørende værtsplanter, så har sommerfuglelarverne ingen chance. Husk de hjemmehørende arter og værtsplanterne og tænk dem med ind i planerne for kirkegården.

Sofie Larsen Kure, projektleder for Grøn Kirke

Dagen var skruet sammen af et program med fokus på at komme rundt i forskellige afkroge af den grønne omstilling på kirkegården. Gravere, gartnere, gravermedhjælpere, kirkegårdsledere, kirkeværger og menighedsrødder var samlet, og Menighedshjemmet i Nyborg var fyldt til bristepunktet – men derudover måtte vi skuffe 120 mennesker, som endte på ventelisten, da der ikke var flere pladser. En overvældende interesse for emnet, som fylder meget ude på kirkegården i disse år. ”Vi skal jo alle sammen i gang med det”, som en af deltagerne tilføjede. Grøn Kirke har siden 2021 arbejdet med tjeklisten til at blive ”grøn kirkegård”, og den blev da også introduceret for deltagerne på dagen, som efterfølgende diskuterede i grupper, hvordan de selv kunne gå i gang på egen kirkegård. Dernæst fulgte et oplæg omkring biodiversitet på kirkegården. For hvordan får vi plads til flere planter og dyr på kirkegården? Er det plads til insekthoteller, fuglekasser, vandhuller, langt græs og vilde blomster?

Kirkegårdslederen i Nyborg, Jan Hjort Lassen, fortalte hvordan der på hans tidligere arbejdsplads i Slagelse var blevet lavet områder med langt græs og mere vildt udtryk. ”Langt de fleste syntes, at det var skønt, men der var et par stykker, som ikke kunne lide det. De skabte stor modstand og skrev læserbreve. Det endte med, at vi måtte sløjfe de vilde initiativer igen pga. de få, der råbte højt. Det er ærgerligt for den grønne omstilling”.

Grønne tiltag på Nyborg Kirkegårde

Heldigvis er der rigtig mange steder stor åbenhed, og på dagen fik deltagerne da også indblik i, hvordan de i Nyborg stolt arbejder med principperne fra Grøn Kirkegård på både den gamle og den nye kirkegård. Den gamle kirkegård bliver holdt mere som et parkområde med store åbne plæner med langt græs og vilde blomster. Store kvashegn danner en betryggende skærm omkring bænke og siddepladser, grenaffald og træ efterlades i de store rododendronbede, døde træer får lov at stå, og der er plantet massevis af skønne, blomstrende stauder. På den nye kirkegård er bevaret et mere traditionelt udtryk, men alligevel demonstrerer det en måde at arbejde og tænke grønt på. ”Vi gør jo også nogle usynlige ting – fx bruger vi ikke længere trykimprægneret træ ved kistebegravelser.” fortæller gartner Helle Uldal. Hun viste også de smukke, nyere områder på kirkegården frem, hvor der med vand og stauder er skabt intime haver, som danner små rum på den store kirkegård.

”Vi har anlagt forskellige demo-gravsteder for at vise de kommende gravstedsejere, at man godt kan vælge anderledes i beplantning på gravstedet. Det kan være med til at skubbe til traditioner og ”plejer” og måske få folk til at vælge stauder frem for enårige sommerblomster, der skal skiftes hvert år eller andre grønnere tiltag”

Helle Uldahl, gartner på Nyborg Kirkegård