En grøn katalysator

Kirke- og kulturmedarbejder ved Kirkerne på Tuse Næs Ane Kristine Kjærsgaard beskriver, hvordan hele processen med at omlægge kirkernes jorder, blev et stratsskud til en større grøn samtale.

Kirkejorden blev en katalysator til et øget fokus på kirkens rolle og ansvar i at passe på skaberværket.

Kirke- og kulturmedarbejder ved Kirkerne på Tuse Næs og Grøn Kirke Kontaktperson Ane Kristine Kjærsgaard

For Anne Kristine Kjærsgaard har det været en stærk oplevelse, at mærke den store fælles begejstring for de grønne projekter, både fra menighedsrådets medlemmer, kirkens ansatte og frivillige.

Der er naturligvis ikke 100% enighed hele vejen rundt, og længden på græs kan også diskuteres internt, men viljen til at gøre noget er til stede!

Kirke- og kulturmedarbejder ved Kirkerne på Tuse Næs og Grøn Kirke Kontaktperson Ane Kristine Kjærsgaard

Selvom der internt kan være uenighed om, hvordan de grønne tiltag i praksis skal udfolde sig, så fejler viljen til forandring i kirkerne på Tuse Næs bestemt ikke noget. Og som med alt nyt, er den grønne omstilling en dans mellem at indkooperere nye tiltag og samtidigt bevare det gamle.

Det sværeste undervejs har været (og er stadig), at vi skal finde et forandringstempo, hvor alle kan være med; både de, der synes, at den grønne omstilling kun går for langsomt og de, der synes, at tingene skal være, som de plejer at være. Det er en balancegang, og vi skal være kirke for begge ‘poler’ og alle dem midt imellem.

Kirke- og kulturmedarbejder ved Kirkerne på Tuse Næs og Grøn Kirke Kontaktperson Ane Kristine Kjærsgaard