Biskop Peter Birch prædikede over salme 8: “Når jeg ser din himmel, dine hænders værk” og talte om forundringen over skaberværket og menneskets ansvar for at forvalte. Der er mange ting, som ligger udenfor vores magt, og derfor lægger vi det i Guds hænder, men han understregede dog en af de nyere salmers budskab, som vi sang efter prædikenen – nemlig at vi mennesker har evnen til at sige stop og ændre vaner. Du kan finde hele biskoppens prædiken via Helsingør Stift her

her husker jeg, vi skabtes i din lighed
med skaberevne, dømmekraft og frihed.
I rummet følger alting faste baner
kun vi kan stoppe op
med vilje sige stop
og ændre vaner
(Usynlige, Hans Anker Jørgensen og Katrine Muff Enevoldsen)

Håb for vores fremtid

Som en del af gudstjenesten var der mulighed for at tænde lys og skrive bønner eller håb for fremtiden. Bønnerne blev efterfølgende læst højt. Mange temaer gik igen i bønnerne: at passe på skaberværket, mere plads til naturen, en grønnere fremtid for vores børn og børnebørn og visdom til verdens ledere og beslutningstagere.

Gudstjenesten blev rundet af ved at synge ordene i salmen “Spænd over os dit himmelsejl”:

Vær sol på vores mælkevej,
og varm os i din sfære.
Lad Hellig-ilden brede sig,
så vi får mod at bære
vor klode som en blomstereng,
et liv i broget sammenhæng –
du fællesskabets Herre.

Næste stop på turen var Faxe Kirkegård, hvor ansvarshavende gartner Søren Ipsen, viste rundt. Her er de endnu ikke ligeså langt, men der er mange planer for fremtiden – fx et nyt skovkirkegårdsområde. De er dog allerede i gang med at eksperimentere med kompostering. I stedet for at køre alt grønt affald væk, så kaster de grene ind over de store hække, hvor de ikke generer nogen, og samler alt det mindre grønne affald, såsom blade og afklip sammen i materialegården, hvor det komposterer. På Faxe Kirkegård er også anlagt to bæredygtige gravsteder med inspiration fra projektet af samme navn. Find designtegninger og masser inspiration til bæredygtige valg på gravstedet her.

Den genbrugte kirkegård

Den lille landsbykirkegård i Karise var sidste stop på turen. Men størrelsen gjorde den ikke mindre imponerende. Ved indgangen mødes man af det smukke syn af staudebede, og indenfor lågen stimulerer duften af krydderurtebedet sanserne, mens sommerfuglene flakser omkring. Gamle gravsten er vendt på hovedet og danner rammen om de smukke bede ved indgangspartiet. Camilla Andersen, som er gravermedhjælper på Karise Kirkegård, mødte en kvinde i den lokale Brugs, som manglede salvie til aftensmaden og ikke kunne finde det. Hun kunne i stedet, på Camillas opfordring, svinge forbi kirkegården og plukke alt det, hun orkede fra de duftende bede.

Da jeg skulle på genbrugsstationen med affald, så jeg en, der stod og læssede opgravede hortensia af. Jeg spurgte, om jeg ikke måtte overtage dem i stedet, hvorefter jeg plantede dem på kirkegården. Til næste år kommer de nye, gratis og “skraldede” hortensiaer til at stå så fint.

Camilla Andersen, gravermedhjælper Karise Kirkegård

På Karise Kirkegård bliver alting genbrugt, hvis det overhoved er muligt. Alt grønt affald komposteres, planter deles og “skraldes”, brædder som blev brugt til at bygge kompostområdet blev genbrugt til en bænk inde på kirkegården. Gamle træstammer skæres op som bænke også. En palleramme fyldes jævnligt af personalet med alle de krukker og kurve, som efterhånden ryddes fra gravstederne, og så kan gravstedsejerne bruge dem igen til nye buketter eller planter. Alt bruges igen, hvis det kan lade sig gøre.

Men en af de vigtigste ting overhoved er fokus på den gode jord. Med egen kompost og fliset grenmateriale. Når der er god jord, så gror alting bedre. Der skal vandes mindre. Og det sparer tid, penge og energi.

Alle deltagere på turen kunne tage inspiration med hjem. Der var både noget til de store og små kirkegårde, dem der er nået langt, og dem der kun lige er i den spæde start. Turen var arrangeret af Roskildes Grønne Stiftsudvalg og Grøn Kirke, som løbende laver grønne arrangementer og initiativer is tiftet.

Det var en god blandet flok af kirkegårdsmedarbejdere og menighedsrødder, der deltog. Nogle fra store kirkegårde, andre fra små. Og behovene er vidt forskellige, men alle kunne tage inspiration med hjem fra enten oplæggene, gruppesnakkene eller rundvisningen.

Hjemmehørende arter og levesteder for vilde dyr

Hvordan får vi mere plads på kirkegården til liv og ikke kun død? Naturen på kirkegården kan være med til at understrege kirkegårdens særlige funktion for mennesker i sorg – men kirkegården kan samtidig være så meget mere end det, nemlig et sted fyldt af liv for dyr og planter også.

Sommerfuglebusken er skøn og tiltrækker massevis af sommerfugle på kirkegården. Men hvis vi ikke har brændenælder, tørst, violer eller andre hjemmehørende værtsplanter, så har sommerfuglelarverne ingen chance. Husk de hjemmehørende arter og værtsplanterne og tænk dem med ind i planerne for kirkegården.

Sofie Larsen Kure, projektleder for Grøn Kirke

På kurset blev grøn kirkegård tjeklisten præsenteret for deltagerne, og der var massevis af eksempler på kirkegårde landet over, der nu arbejder med biodiversitet og bæredygtighed på forskellige måder. Ikke mindst Fredens Kirkegård, som stolt viste deres tiltag frem. Skovområde, metervis af kvashegn, stenbunker, vandhuller, fuglekasser, store blomstrende staudebede iblandet hjemmehørende arter, egen kompostering, dødt ved og fældede stammer, som får lov at ligge. Ja, overalt finder man små oaser for planter og dyreliv, som derudover også skaber en intim og hjemlig atmosfære på kirkegården.

Med den store interesse i Fyns Stift for grønne kirkegårde planlægger det grønne stiftsudvalg og Grøn Kirke allerede et nyt kursus til foråret.

“Vi er stolte af, hvor godt og hvor meget vi arbejder med de forskellige punkter. Der er stadig mere at gøre og forbedre. Men vi er blevet mere bevidste om flere forhold, og vil aktivt løbene tage emner og forhold op til drøftelse, beslutning og handling“

Dennis Andersen, Kirkegårdsleder Svenborg Kirkegårde

På Fredens Kirkegård er de helt holdt op med at køre det grønne affald bort. De har rundt på kirkegårde og bag hække i udkanten af kirkegården lavet enorme kvashegn, som alt grenmateriale havner i. Det er også en hjælp for medarbejderne, at de kan bortskaffe det grønne affald stort set på stedet, i stedet for at skulle transportere det rundt. Derudover skaber det masser af levesteder for pindsvin, gærdesmutter og andre dyr, der trives i kvashegn. I materialegården har de store aflukker til komposetering af de nemmere omsatte materialer som afklip og blade. De oplevede endda at få nogle selvsåede pyntegræskarplanter, som stortrivedes i komposten, lod dem være, selvom de lange planter snoede sig ud i gården, og endte med at høste omkring 300 små pyntegræskar, som de brugte til høstgudstjenester og har sat ud til kirkegårdens brugere som gratis pynt til gravstederne.

Vester Hassing og Øster Hassing

Turen gik derefter i bus videre for at se Vester Hassing og Øster Hassing Kirkegårde. De har samme kirkegårdsleder, nemlig Leif Christensen, men alligevel ser kirkegårdene helt forskellige ud i deres udtryk. De ansatte får lov at være kreative og bringe det i spil, som de brænder for og er gode til.

Det sværeste ved at lave grøn kirkegård er tiden. I hvert fald når det skal leve op til mine egne standarder. Men når ledelse og menighedsråd bakker op, så er det nemt at komme i gang.

Charlotte, graver på Øster Hassing Kirkegård

På Vester Hassing Kirkegård er det nyeste anlæg et strand/hedeområde, som er plantet til med mange hjemmehørende arter, som findes i naturen omkring kirken. Derudover sniger der sig hele tiden nye grønne tiltag ind som små vandhuller, gamle træstammer som siddepladser og bæredygtige demo-gravsteder, der kan vise brugerne af kirkegården, hvordan man kan træffe andre og mere bæredygtige valg i forbindelse med anlæg af gravsted.

På Øster Hassing Kirkegård er der på forsiden af kirken lige ved indgangen lavet et stort og arkitektonisk staudebed, hvor man kan urnenedsættes. Et populært valg. Og rundt på kirkegården finder man små åndehuller for både dyr og mennesker: siddepladser bygget af genbrugsmaterialer, nedgravede vandhuller, kreativt genbrug af gamle gravsted som fuglebade, skovkirkegårdens skyggefulde ro med grene og blade liggende i bunden. Og ikke mindst den 1400 m2 store æblehave. Der er plantet 19 gamle æblesorter og sået vilde blomsterblandinger imellem. Det skaber en labyrint af skønhed, som selv voksne næsten kan blive væk i. Grundet det tørre vejr, er de vilde urter og blomster noget brune at se på nu, men det har stået utrolig smukt henover sommeren, og skønhedens fornemmes stadig i forfaldet.

Alle deltagere kunne tage hjem fuld af inspiration til at tage fat på egen kirkegård. Turen var arrangeret af Grøn Kirke i samarbejde med Aalborgs grønne stiftsudvalg.

Fællessang med Arvid Asmussen

”Hvad skal jeg sige, mine ord vil ikke meget sige”. Og så alligevel. Når vores små og utilstrækkelige ord bliver båret af melodi og klang, får vi hjælp til at udtrykke vores forundring over skaberværket og vores relation til skaberen. Arvid Asmussen vil synge sammen med os, samt dele nogle af hans egne sange og møder med Gud i naturen. V. Arvid Asmussen er musiker, sangskriver og præst i Silkeborg Oasekirke.

Workshop valgmuligheder:

1.Skovkirke: “Vi længes efter at være i naturen, men hvordan får vi inkorporeret naturen i vores liv, så det bliver en naturlig del af hverdagen? Hvordan er vi i naturen på måder, der hjælper os med at finde rødder og ro i en senmoderne virkelighed, hvor samfundet synes at accelerere? Og kan vi også bruge naturen til ikke bare det fysiske og mentale men også åndelige behov? Disse spørgsmål vil Mia Christina Broe Jakobsen forsøge at gøre os klogere på. Hun er naturelsker og amatørnaturfotograf. Derudover er hun kunsthistoriker, kirke- og kulturmedarbejder og forfatter til bogen “Lysningen – året med Gud i naturen”.

2. Naturgenopretning: arealforvaltning med fokus på biodiversitet og intet andet. Slip kontrollen. Det er en befrielse. Naturlige processor og dynamikker får lov at udspille sig uden menneskelig indblanding. Mange bække små gør en stor å – lad os sammen skabe en „Riverlution‟ og give naturen mere plads til at være vild natur, som kan revitalisere sig selv og berige, berøre og bevæge os alle. V. Naturformidler Martin Sandager, grundlægger, ejer og forvalter af „Kragelund – en lysåben mose‟ samt biodiversitetsformidler for Dansk Vegetarisk Forening, Martin Keller.

3. Et hav af dråber – om vores, kirkens og klodens indbyrdes afhængighed. Hvad er kirkens rolle, når klimaet forandres? Hvordan kan salmesang, surdej, solnedgange og svaler være med til at ændre den måde vi forstår vores forhold til naturen på? Hvad betyder det for klimaforandringer? Biskop emeritus Peter Fischer-Møller og præst i Folkekirken Nødhjælp Sarah Ziethen delte tanker i brevform, der blev sendt mellem Lyngby og Zanzibar. Denne workshop bringer tanker i spil om alt fra kirkefædrenes teologi, økonomi, fattigdomsforherligelse, udviklingshjælp og haiku digte. Vil du blive klogere på hvordan kirker verden over kan inspireres af hinanden til at passe på den verden, vi deler, så kom og vær med.

4. Bogense Provsti – det grønne forgangsprovsti: de første grønne kirker i Danmark så dagens lys på Nordfyn. Østrup, Gerskov og Skeby kirker har siden 2008 arbejdet med grønne initiativer i alle afskygninger. Kom og hør erfaringer med klimakortlægning, kirkegårdsprojekter, energibesparelser og alle mulige andre grønne initiativer på både graver-, menighedsråds- og provstiniveau v. provst Keld Balmer Hansen, graver Henning Madsen samt klimakonsulent og tidl. formand for menighedsrådet, Gorm Skousen.

Dagen var skruet sammen af et program med fokus på at komme rundt i forskellige afkroge af den grønne omstilling på kirkegården. Gravere, gartnere, gravermedhjælpere, kirkegårdsledere, kirkeværger og menighedsrødder var samlet, og Menighedshjemmet i Nyborg var fyldt til bristepunktet – men derudover måtte vi skuffe 120 mennesker, som endte på ventelisten, da der ikke var flere pladser. En overvældende interesse for emnet, som fylder meget ude på kirkegården i disse år. ”Vi skal jo alle sammen i gang med det”, som en af deltagerne tilføjede. Grøn Kirke har siden 2021 arbejdet med tjeklisten til at blive ”grøn kirkegård”, og den blev da også introduceret for deltagerne på dagen, som efterfølgende diskuterede i grupper, hvordan de selv kunne gå i gang på egen kirkegård. Dernæst fulgte et oplæg omkring biodiversitet på kirkegården. For hvordan får vi plads til flere planter og dyr på kirkegården? Er det plads til insekthoteller, fuglekasser, vandhuller, langt græs og vilde blomster?

Kirkegårdslederen i Nyborg, Jan Hjort Lassen, fortalte hvordan der på hans tidligere arbejdsplads i Slagelse var blevet lavet områder med langt græs og mere vildt udtryk. ”Langt de fleste syntes, at det var skønt, men der var et par stykker, som ikke kunne lide det. De skabte stor modstand og skrev læserbreve. Det endte med, at vi måtte sløjfe de vilde initiativer igen pga. de få, der råbte højt. Det er ærgerligt for den grønne omstilling”.

Grønne tiltag på Nyborg Kirkegårde

Heldigvis er der rigtig mange steder stor åbenhed, og på dagen fik deltagerne da også indblik i, hvordan de i Nyborg stolt arbejder med principperne fra Grøn Kirkegård på både den gamle og den nye kirkegård. Den gamle kirkegård bliver holdt mere som et parkområde med store åbne plæner med langt græs og vilde blomster. Store kvashegn danner en betryggende skærm omkring bænke og siddepladser, grenaffald og træ efterlades i de store rododendronbede, døde træer får lov at stå, og der er plantet massevis af skønne, blomstrende stauder. På den nye kirkegård er bevaret et mere traditionelt udtryk, men alligevel demonstrerer det en måde at arbejde og tænke grønt på. ”Vi gør jo også nogle usynlige ting – fx bruger vi ikke længere trykimprægneret træ ved kistebegravelser.” fortæller gartner Helle Uldal. Hun viste også de smukke, nyere områder på kirkegården frem, hvor der med vand og stauder er skabt intime haver, som danner små rum på den store kirkegård.

”Vi har anlagt forskellige demo-gravsteder for at vise de kommende gravstedsejere, at man godt kan vælge anderledes i beplantning på gravstedet. Det kan være med til at skubbe til traditioner og ”plejer” og måske få folk til at vælge stauder frem for enårige sommerblomster, der skal skiftes hvert år eller andre grønnere tiltag”

Helle Uldahl, gartner på Nyborg Kirkegård

Grøn Kirke havde sammen med det grønne stiftsudvalg på Fyn planlagt og afholdt dagen. Der planlægges allerede nu et lignende kursus til efteråret for de 120 tilmeldte, der endte på ventelisten. Har du lyst til inspiration omkring Grøn Kirkegård, så se mere her: Grøn kirkegård – Grøn Kirke

Nyt liv på kirkegården

Nyt liv på kirkegården! Det er i hvert fald håbet med de nye smukke fuglekasser, som skal op og hænge rundt omkring på kirkegården i Viby. Fuglekasserne er lavet af 7.-klasserne fra Viby Skole. “Vi er utroligt taknemmelige for, at de unge mennesker har taget sig tiden til at lave noget, der uden tvivl vil skabe glæde og liv omkring kirken”, fortæller de fra Viby Kirke.

“Min er lavet til en måge…”

“Min er lavet til en ørn…”

Sådan lød nogle af kommentarerne fra eleverne, da de skulle præsentere fuglekasserne for sognepræst Line og kirkegårdsleder Trine… Skulle det ske, at det blot bliver et mejsepar, der slår sig ned i kasserne, er det også helt fint.

Vi er utroligt glade for, at vi nu kan kalde os grøn kirke og grøn kirkegård i Viby

Maj måned med dens skønhed, dufte og fredfyldthed. Det kan mærkes, når man går en tur rundt omkring på kirkens område i et væld af blomster, fugleliv og – ikke mindst – vores kirkegårdshare! – Ansatte på Viby Kirkegård