Bæredygtige gravsteder og skovkirkegård

Her finder du designs, plantelister og meget mere som inspiration til anlæggelse af bæredygtige gravsteder

At tænke bæredygtigt, når du anlægger et gravsted, kan være med til at sikre mere biodiversitet og bæredygtighed på din kirkegård.

Her på siden har vi indsamlet forskellig inspiration til, hvad du kan overveje, når du anlægger et bæredygtigt gravsted.

Har du idéer til bæredygtige gravsteder, som du vil dele med os?

Tips til dit bæredygtige gravsted

For mere bæredygtige valg i forbindelse med anlæggelse af gravsted, overvej da følgende:

1. Hvilket gravminde ønsker du? Skal det være en traditionel granitgravsten, vælg da genbrugssten. Og se listen med alternative og bæredygtige gravminder længere nede på siden her.

2. Tænk over belægning på gravstedet. Kan flis, træskiver eller natursten erstatte perlegrus, så der er plads til mere biodiversitet?

3. Plant stauder. Find evt. stauder, som er hjemmehørende og som står flot længe. Find en liste her

Grøn Kirkegård skilt

Inspirationsbilleder

Billedgalleri af unikke gravstedsdesign med bæredygtighed for øje, når det kommer til både valg af planter, materialer og gravminder.

Det siger kirkegårdspersonalet

“De er lidt anderledes, og det lægges der mærke til”

“Gravstederne er nemme at holde, fordi planterne hurtigt bliver store og dækker den bare jord, så der skal stort set ikke luges. Vi anlagde dem om efteråret, og vi har ikke vandet dem siden. Der er kommet flere og sætter sig eller går forbi og nyder gravstederne. De er lidt anderledes, og det lægges der mærke til. Mange kan fx. virkelig godt lide idéen med træskiverne som underlag frem for perlesten”
Morten Christensen, graver på Ugerløse Kirkegård

“Nu er alle med ombord”

“Jeg tager alle, der skal anlægge nyt gravsted, med hen forbi de bæredygtige gravsteder for at vise dem en anden måde at gøre det på. Mange er dog i et andet stadie i deres hoved, og det kan være svært at tage stilling til, når man står i sorgen. Derfor er det godt, at man også kan se gravstederne, når man bare går en tur på kirkegården. Vores egne gartnere skulle også lige overbevises i starten, men nu er alle med ombord.”
Jack Petersen, Gartnerformand Køge Kirkegårde.

Links til mere bæredygtige gravminder

Vi har samlet links til en række sider, hvorpå du kan bestille og få inspiration til mere bæredygtige gravminder.

Glasgravminde af Ivan Boytler

Glasgravminderne er lavet i 100 % genbrugsglas og uden blymaling. Skiltet på glasgravmindet kan udskiftes, hvilket giver glasgravmindet en lang levetid.

Læs mere her


Gravvasen

Denne gravvase er udført i miljørigtigt genbrugsplast fra kasserede fiskegarn og er fremstillet i Danmark.

Læs mere her


Genbrugsgravsten

Genbrugsgravsten er tilvirket med respekt for jordens ressourcer, idet en klassisk granitgravsten kan slibes ned og bruges igen og igen.

Læs mere her


Keramik af Helle Nørby

Keramik i krydsfeltet mellem begejstring for haveglæde og det vilde.

Læs mere her


Allan Bo Jensen

Gravminder udarbejdet af trækunster Allan Bo – materialerne er oftest dansk eg, andet løvtræ og ind imellem nåletræ.

Læs mere her


Timestone

Gravsten lavet i ler, og som kun udleder 10-12kg CO2 i sin tilblivelse. Til sammenligning udleder en granitplænesten 20,80kg CO2 og en granitgravsten hele 96,10kg CO2.

Læs mere her


Biobyg

Gravminder i lufttørret egetræ med lang levetid, smuk aldring og uden trykimprægnering og maling for mere plads til natur og biodiversitet.

Læs mere her


Drejebog for oprettelse af skovkirkegård

  1. Fremskaf kort over arealet inklusive størrelse og matrikel
  2. Et enigt menighedsråd beslutter sig for projekt skovkirkegård. Dette skrives i referatet og vedlægges som bilag til byggesagen.
  3. Formuler med egne ord en ansøgning, der sendes til provstiet, og som bruges, når der indhentes landzonetilladelse hos kommunen
  4. Udarbejd vedtægter for skovkirkegården
  5. Få udarbejdet en vurderingsrapport, hvis jorden skal lægges fra præstegården til kirken (Lumby menighedsråd anvendte en ejendomsmægler). Hensigten er at sikre, at jorden ikke kommer under provstiet fra 2029.
  6. Ansøge om skovloven §11 stk. 1. Sendt til fredskov@mst.dk
  7. Landzonetilladelse indhentes fra Odense kommune
  8. Styrelsen for grøn arealomlægning og vandmiljø kan søges om arealoverførsel af præsteskov fra præstegård til kirke (så der ikke længere er landbrugspligt på jorden).
    Et godt råd er at få sendt ansøgninger til pkt. 6, 7 og 8 samtidig, da behandling i disse instanser tager tid.
  9. Byggesag oprettes herefter i byggesagsmodulet (der tilgår provstiet), og alle indhentede bilag (punkt 1 – 8) vedlægges.

    Provstiudvalget behandler projektet, og hvis det godkendes der, videresendes det til stiftet.
    Stiftet indhenter derefter udtalelser hos Den kongelige Bygningsinspektør, Nationalmuseet og Kirkegårdskonsulenten
    Det sidste trin i drejebogen er stiftets godkendelse


    Efter godkendelsen skal man gøre følgende:
    Kirkegården oprettes derefter manuelt i kirkegårdssystemet.
    Kirkegårdsnummer fås ved stiftet / folkekirkens it.
    Brandsoft eller Skovbo Data skal sætte kirkegård og kirkegårdsnummer sammen.
    Provstiet skal oprette takster for skovkirkegårdens ydelser.

Bliv Grøn

Grøn Kirke er et netværk af Grønne Kirker, Kirkegårde, Organisationer og Skoler med Kristent Værdiggrundlag , som på tværs af landet deler erfaringer om, inspiration til og passion for den grønne omstilling i et kristent perspektiv.

Skal jeres Grønne rejse starte i dag?

Spørgsmål?

Har du sprøgsmål til Grøn Kirke, leder du efter råd til din Grønne rejse eller har du forslag til hvordan vi kan forbedre os? Du er altid velkommen til at kontakte os:

Feltet skal udfyldes
Feltet skal udfyldes
Scroll to Top