Biskop Peter Birch prædikede over salme 8: “Når jeg ser din himmel, dine hænders værk” og talte om forundringen over skaberværket og menneskets ansvar for at forvalte. Der er mange ting, som ligger udenfor vores magt, og derfor lægger vi det i Guds hænder, men han understregede dog en af de nyere salmers budskab, som vi sang efter prædikenen – nemlig at vi mennesker har evnen til at sige stop og ændre vaner. Du kan finde hele biskoppens prædiken via Helsingør Stift her

her husker jeg, vi skabtes i din lighed
med skaberevne, dømmekraft og frihed.
I rummet følger alting faste baner
kun vi kan stoppe op
med vilje sige stop
og ændre vaner
(Usynlige, Hans Anker Jørgensen og Katrine Muff Enevoldsen)

Håb for vores fremtid

Næste stop på turen var Faxe Kirkegård, hvor ansvarshavende gartner Søren Ipsen, viste rundt. Her er de endnu ikke ligeså langt, men der er mange planer for fremtiden – fx et nyt skovkirkegårdsområde. De er dog allerede i gang med at eksperimentere med kompostering. I stedet for at køre alt grønt affald væk, så kaster de grene ind over de store hække, hvor de ikke generer nogen, og samler alt det mindre grønne affald, såsom blade og afklip sammen i materialegården, hvor det komposterer. På Faxe Kirkegård er også anlagt to bæredygtige gravsteder med inspiration fra projektet af samme navn. Find designtegninger og masser inspiration til bæredygtige valg på gravstedet her.

Den genbrugte kirkegård

Den lille landsbykirkegård i Karise var sidste stop på turen. Men størrelsen gjorde den ikke mindre imponerende. Ved indgangen mødes man af det smukke syn af staudebede, og indenfor lågen stimulerer duften af krydderurtebedet sanserne, mens sommerfuglene flakser omkring. Gamle gravsten er vendt på hovedet og danner rammen om de smukke bede ved indgangspartiet. Camilla Andersen, som er gravermedhjælper på Karise Kirkegård, mødte en kvinde i den lokale Brugs, som manglede salvie til aftensmaden og ikke kunne finde det. Hun kunne i stedet, på Camillas opfordring, svinge forbi kirkegården og plukke alt det, hun orkede fra de duftende bede.

Da jeg skulle på genbrugsstationen med affald, så jeg en, der stod og læssede opgravede hortensia af. Jeg spurgte, om jeg ikke måtte overtage dem i stedet, hvorefter jeg plantede dem på kirkegården. Til næste år kommer de nye, gratis og “skraldede” hortensiaer til at stå så fint.

Camilla Andersen, gravermedhjælper Karise Kirkegård

Alle deltagere på turen kunne tage inspiration med hjem. Der var både noget til de store og små kirkegårde, dem der er nået langt, og dem der kun lige er i den spæde start. Turen var arrangeret af Roskildes Grønne Stiftsudvalg og Grøn Kirke, som løbende laver grønne arrangementer og initiativer is tiftet.

Det var en god blandet flok af kirkegårdsmedarbejdere og menighedsrødder, der deltog. Nogle fra store kirkegårde, andre fra små. Og behovene er vidt forskellige, men alle kunne tage inspiration med hjem fra enten oplæggene, gruppesnakkene eller rundvisningen.

Hjemmehørende arter og levesteder for vilde dyr

Hvordan får vi mere plads på kirkegården til liv og ikke kun død? Naturen på kirkegården kan være med til at understrege kirkegårdens særlige funktion for mennesker i sorg – men kirkegården kan samtidig være så meget mere end det, nemlig et sted fyldt af liv for dyr og planter også.

Sommerfuglebusken er skøn og tiltrækker massevis af sommerfugle på kirkegården. Men hvis vi ikke har brændenælder, tørst, violer eller andre hjemmehørende værtsplanter, så har sommerfuglelarverne ingen chance. Husk de hjemmehørende arter og værtsplanterne og tænk dem med ind i planerne for kirkegården.

Sofie Larsen Kure, projektleder for Grøn Kirke

På præstekonventet for Skanderborg og Odder provstiers præster, arrangerede Lise Palstrøm en sansevandring på skønne Mols. Præsterne skulle gå skabelsens under og Guds fred ind i både krop og sjæl. Ugen før det blev der holdt en stor og vellykket “Skaberværksaften” af KFUM og K i Møllevang Kirke i Århus, hvor bl.a. Alexander Holm, biolog og radiovært, deltog i paneldebatten. Panelet tog udgangspunkt i både videnskab, tro og hverdagsliv og reflekterede over vores forhold til naturen, samt over håb og ansvar i en klimaforandret verden.

“Egentlig skulle jeg slutte Skabelsestiden af med konfirmandpilgrimsvandring i søndags, men den (vandringen) har jeg udskudt pga. storm og regn – det er ikke den bedste indgangsvinkel eller førstegangsoplevelse for teenagere” slutter Lise Palstrøm af.

Skabelsestid i baptistkirken

Der er i det brede kirkelige landskab fokus på skabelse og ansvar, og det giver også mening i den lokale menighed, at tage dette tema med i menighedens bevidsthed, da vi alle er forvaltere af skaberværket.

Per Beck, tidligere formand for Baptistkirken i Danmark

Ansvaret for skaberværket bærer vi som menneske med på. Det er interessant at se på bibeloversættelserne af 1.Mosebogs 1. kapitel sidste del fra 1871 oversættelsen til prøveoversættelsen fra 2025. Kronologisk fra at mennesket hersker over skaberværket og underlægger sig dette til af være i besiddelse og tage ansvar – være forvaltere af det som vi fik betroet af Gud.

En række andre tekster fra GT og NT er med til at understrege Guds almagt og Guds kærlighed til skabningen gennem Jesus Kristus. Guds levende Ord, der altid er Lyset, selv når vi synes mørket er tættest.

“Vi er stolte af, hvor godt og hvor meget vi arbejder med de forskellige punkter. Der er stadig mere at gøre og forbedre. Men vi er blevet mere bevidste om flere forhold, og vil aktivt løbene tage emner og forhold op til drøftelse, beslutning og handling“

Dennis Andersen, Kirkegårdsleder Svenborg Kirkegårde

Dagen var skruet sammen af et program med fokus på at komme rundt i forskellige afkroge af den grønne omstilling på kirkegården. Gravere, gartnere, gravermedhjælpere, kirkegårdsledere, kirkeværger og menighedsrødder var samlet, og Menighedshjemmet i Nyborg var fyldt til bristepunktet – men derudover måtte vi skuffe 120 mennesker, som endte på ventelisten, da der ikke var flere pladser. En overvældende interesse for emnet, som fylder meget ude på kirkegården i disse år. ”Vi skal jo alle sammen i gang med det”, som en af deltagerne tilføjede. Grøn Kirke har siden 2021 arbejdet med tjeklisten til at blive ”grøn kirkegård”, og den blev da også introduceret for deltagerne på dagen, som efterfølgende diskuterede i grupper, hvordan de selv kunne gå i gang på egen kirkegård. Dernæst fulgte et oplæg omkring biodiversitet på kirkegården. For hvordan får vi plads til flere planter og dyr på kirkegården? Er det plads til insekthoteller, fuglekasser, vandhuller, langt græs og vilde blomster?

Kirkegårdslederen i Nyborg, Jan Hjort Lassen, fortalte hvordan der på hans tidligere arbejdsplads i Slagelse var blevet lavet områder med langt græs og mere vildt udtryk. ”Langt de fleste syntes, at det var skønt, men der var et par stykker, som ikke kunne lide det. De skabte stor modstand og skrev læserbreve. Det endte med, at vi måtte sløjfe de vilde initiativer igen pga. de få, der råbte højt. Det er ærgerligt for den grønne omstilling”.

Grønne tiltag på Nyborg Kirkegårde

Heldigvis er der rigtig mange steder stor åbenhed, og på dagen fik deltagerne da også indblik i, hvordan de i Nyborg stolt arbejder med principperne fra Grøn Kirkegård på både den gamle og den nye kirkegård. Den gamle kirkegård bliver holdt mere som et parkområde med store åbne plæner med langt græs og vilde blomster. Store kvashegn danner en betryggende skærm omkring bænke og siddepladser, grenaffald og træ efterlades i de store rododendronbede, døde træer får lov at stå, og der er plantet massevis af skønne, blomstrende stauder. På den nye kirkegård er bevaret et mere traditionelt udtryk, men alligevel demonstrerer det en måde at arbejde og tænke grønt på. ”Vi gør jo også nogle usynlige ting – fx bruger vi ikke længere trykimprægneret træ ved kistebegravelser.” fortæller gartner Helle Uldal. Hun viste også de smukke, nyere områder på kirkegården frem, hvor der med vand og stauder er skabt intime haver, som danner små rum på den store kirkegård.

”Vi har anlagt forskellige demo-gravsteder for at vise de kommende gravstedsejere, at man godt kan vælge anderledes i beplantning på gravstedet. Det kan være med til at skubbe til traditioner og ”plejer” og måske få folk til at vælge stauder frem for enårige sommerblomster, der skal skiftes hvert år eller andre grønnere tiltag”

Helle Uldahl, gartner på Nyborg Kirkegård

For Anne Kristine Kjærsgaard har det været en stærk oplevelse, at mærke den store fælles begejstring for de grønne projekter, både fra menighedsrådets medlemmer, kirkens ansatte og frivillige.

Der er naturligvis ikke 100% enighed hele vejen rundt, og længden på græs kan også diskuteres internt, men viljen til at gøre noget er til stede!

Kirke- og kulturmedarbejder ved Kirkerne på Tuse Næs og Grøn Kirke Kontaktperson Ane Kristine Kjærsgaard

Selvom der internt kan være uenighed om, hvordan de grønne tiltag i praksis skal udfolde sig, så fejler viljen til forandring i kirkerne på Tuse Næs bestemt ikke noget. Og som med alt nyt, er den grønne omstilling en dans mellem at indkooperere nye tiltag og samtidigt bevare det gamle.

Det sværeste undervejs har været (og er stadig), at vi skal finde et forandringstempo, hvor alle kan være med; både de, der synes, at den grønne omstilling kun går for langsomt og de, der synes, at tingene skal være, som de plejer at være. Det er en balancegang, og vi skal være kirke for begge ‘poler’ og alle dem midt imellem.

Kirke- og kulturmedarbejder ved Kirkerne på Tuse Næs og Grøn Kirke Kontaktperson Ane Kristine Kjærsgaard

Grøn Workshop

Men hvordan får man den grønne omstilling inkorporeret i både tanke og praksis? I Lolland-Falster Stiftsadministration afholdte de i 2024 en Grøn Workshop, med fokus på, hvordan Stiftsadministrationens ansatte helt konkret blev mere bevidst om grønne valg i deres arbejdsstrategi. Og interessen for det grønne arbejde var ved workshoppen til at tage og føle:

Mest interessant var det at opleve engagementet og idérigdommen, i modsætning til tidligere års manglende interesse og skepsis.

Marlene Lauersen

Sådan beskriver sekretariatsmedarbejder ved Lolland-Falster Stiftsadministration og Grøn Kirke kontaktperson Marlene Lauersen

Dette var nogen af de spørgsmål, som blev stillet til Himmelske Dage 2025 i Silkeborg.

Progammet til Himmelske Dage viste med al tydelighed, at klima i den grad er kommet på den kristne og kirkelige dagsorden. Gennem et væld af oplæg, workshops, debatter og vandringer blev kirkens rolle i klimakrisen belyst fra al-kristens vinkler.

Kirken skal våge forandring!

Tager kirken sit ansvar for og i skaberværket seriøst?

Dette blev diskuteret under debatten “Klimahåb og kirkens kald: Ansvar i en krisetid” af biskop og præsident for Det Lutherske Verdensforbun Henrik Stubkjær, tidligere ærekbiskop i Svenska kyrkan Antje Jackelén, stud. theol. og forhenværende FN- ungdomsdelegat for Danmark Marcus Taulborg og stud. theol. og dansk medlem af UNEP Faith for Earth Youth Council Anne Sofie Hedegaard.

I debatten blev blandt andet forholdet mellem kirke og politik diskuteret. Og her havde Antje Jackelén et opråb til kirken:

Når kirken går ind i klimaproblematikker, bliver den ofte kritiseret for, at klima er politik og ikke religion. Men dette passer ikke! At tale om miljø og klima er teologisk, da det handler om kærlighed til skaberværket!

Kirken skal våge forandring!

Antje Jackelén, tidligere Ærkebiskop i Svenska kyrkan

Også Henrik Stubkjær understregede, hvordan vi netop i en krisetid kan finde håb i opstandelsesbudskabet:

Husk nu på, at det er midt i forandringen, at Helligånden har mulighed for at ommøblerer. Gud skabte og skaber forsat sin kærlighed i verden.

Henrik Stubkjær

Gud er ikke ‘færdig’ med Skabelsen – Gud skaber hele tiden, og det er netop i forandringstider, at Gud kan forme og forandre. Det kristne håb beror ikke på statistikker, men på opstandelsesbudskabet, og i krisen og overgangstid er der derfor altid et håb om forandring og løfte om opstandelse.

Rebirth – Hvad kan Keltisk Kristendom lære os om menneskets forhold til skaberværket?

Med sin kristen-keltiske baggrund lagde John Phillip Newell vægt på, hvordan vi i dag trænger til en ‘hellig genfødsel’ hvor vi igen får øjnene op for det hellige og ukrænkelige i alt skabt.

Det vigtige ved historien om Moses og den brændende busk (Exo. 3) er ikke, at busken brænder. Det vigtige er, at Moses lagde mærke til det! Alt brænder med Guds præsens. Hvis vi kigger efter, ser vi det.

John Phillip Newell