Aftalen med skoler og børnehuse blev derfor, at Folkekirken skulle skaffe byggematerialerne, og børnene lave fuglekasser hjem til familiernes egne haver. Det ville glæde de mange småfugle om foråret, og forhåbentlig også familierne, som kunne følge livet i haven.

Startproblemer

Opgaven med at skaffe genbrugsmaterialer viste sig nu ikke helt let.

I Vipperød Sogn annoncerede vi i længere tid på sociale medier og kirkens hjemmeside, men det kastede desværre ikke meget træ og tagpap af sig. Vanen med at smide overskydende byggematerialer ud er måske stadig lidt svær at bryde, tænker sognepræsten? Men pludselig var der heldigvis gevinst hos snedker- tømrer Thomas Buch Bjerregaard og en produktionsskole, og nu har vi såmænd allerede byggemateriale nok til næste års fuglekasseprojekt, hvis skoler og børnehuse skulle få lyst til at deltage igen.

Da Vipperød Sogn er med i netværket Grøn Kirke, er dette ikke helt utænkeligt. I Vipperød arbejder vi nemlig på sigt med at gøre sognet grønnere – altså øge biodiversiteten, affaldssortere, nedbringe eget forbrug og skabe både fællesskab, og tage vare på ressourcerne i området. Det er en løbende proces, som selvfølgelig altid kan forbedres, men som grundlæggende handler om at tænke sig selv om i forhold til vaner, forbrug, natur og omverden. Det er også en øvelse, som skaber samarbejde på tværs af institutioner.

Fuglekasse projektet i år viser alt i alt, at fællesskab og biodiversitet ikke behøver at koster en bondegård.

»Nogle gange skal man bare kigge en ekstra gang, for at se mulighederne. Det er forøvrigt altid en vigtig pointe«

siger sognepræsten smilende.

Grønne samarbejdspartnere

I Vejlby kirke holder det grønne arbejde sig ikke indenfor kirkens og kirkegårdens smukke mure. Kirken har blandt andet etableret et samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening, og via dette samarbejde er der opsat redekasser til mursejlere i kirkens klokketårn

Også de lokale får glæde af kirkens grønne tiltag. Efter henvendelse fra en borgergruppe har menighedsrådet tilladt en lokal forening under ”Grønne Projekter i Aarhus” at tilplante en del af kirkens græsplæne uden for kirkegården med grøntsager og frugtbuske. Projektet er finansieret af Aarhus Kommune og foreningens medlemmer står selv for arbejdet med dette projekt – der er altid livlig aktivitet omkring projektet.

Herudover har kirken i samarbejde med Naturhistorisk Museum og Risskov Gymnasium lavet en optælling af flora og fauna på kirkegården.

Må vi blande os i præstens forkyndelse?

Grøn Kirke har en tjekliste, hvor de første 5 punkter omhandler, hvordan kirken forkynder, fejrer og fortæller om taknemmelighed for Skaberværket.

Omend der i det store hele har været god opbakning blandt menighedsrådets medlemmer til arbejdet med Grøn Kirkes tjekliste, har der på et afgørende punkt hersket uenighed.

Ikke alle i menighedsrådet var med på ideen om denne ansøgning, idet primært punkterne 1-5 om forkyndelse vakte meget debat. Der udtales derfor skepsis fra Vejlby Menighedsråd omkring de første 5 punkter, idet man mener, at disse omhandler indblanding i præsternes forkyndelse.

Eva Ryberg, Kirkeværge ved Vejlby Kirke

Vejby Kirke har derfor valgt på nuværende tidspunkt ikke at arbejde med de første 5 punkter på Grøn Kirkes tjekliste, som omhandler forskellige måder at inkorporere værdsættelsen af skaberværket i gudstjenesten, ved arrangementer og andet.

Vil du have flere ideer til din grønne gudstjeneste? Så find inspiration her.

En grøn katalysator

Kirke- og kulturmedarbejder ved Kirkerne på Tuse Næs Ane Kristine Kjærsgaard beskriver, hvordan hele processen med at omlægge kirkernes jorder, blev et stratsskud til en større grøn samtale.

Kirkejorden blev en katalysator til et øget fokus på kirkens rolle og ansvar i at passe på skaberværket.

Kirke- og kulturmedarbejder ved Kirkerne på Tuse Næs og Grøn Kirke Kontaktperson Ane Kristine Kjærsgaard

For Anne Kristine Kjærsgaard har det været en stærk oplevelse, at mærke den store fælles begejstring for de grønne projekter, både fra menighedsrådets medlemmer, kirkens ansatte og frivillige.

Der er naturligvis ikke 100% enighed hele vejen rundt, og længden på græs kan også diskuteres internt, men viljen til at gøre noget er til stede!

Kirke- og kulturmedarbejder ved Kirkerne på Tuse Næs og Grøn Kirke Kontaktperson Ane Kristine Kjærsgaard

Selvom der internt kan være uenighed om, hvordan de grønne tiltag i praksis skal udfolde sig, så fejler viljen til forandring i kirkerne på Tuse Næs bestemt ikke noget. Og som med alt nyt, er den grønne omstilling en dans mellem at indkooperere nye tiltag og samtidigt bevare det gamle.

Det sværeste undervejs har været (og er stadig), at vi skal finde et forandringstempo, hvor alle kan være med; både de, der synes, at den grønne omstilling kun går for langsomt og de, der synes, at tingene skal være, som de plejer at være. Det er en balancegang, og vi skal være kirke for begge ‘poler’ og alle dem midt imellem.

Kirke- og kulturmedarbejder ved Kirkerne på Tuse Næs og Grøn Kirke Kontaktperson Ane Kristine Kjærsgaard

I 2022 blev Folkekirkens Grønne Omstilling en del af Lolland-Falsters Stiftsadministration, hvilket tændte den grønne gnisten i stiftsadministrationen.

Siden da har de ansatte ved stiftsadministrationen forholdt sig mere aktivt til de grønne valg, de tager i deres arbejde, og i 2024 begyndte de konkret at arbejde med Grøn Kirkes tjekliste.

Grøn Workshop

Men hvordan får man den grønne omstilling inkorporeret i både tanke og praksis? I Lolland-Falster Stiftsadministration afholdte de i 2024 en Grøn Workshop, med fokus på, hvordan Stiftsadministrationens ansatte helt konkret blev mere bevidst om grønne valg i deres arbejdsstrategi. Og interessen for det grønne arbejde var ved workshoppen til at tage og føle:

Mest interessant var det at opleve engagementet og idérigdommen, i modsætning til tidligere års manglende interesse og skepsis.

Marlene Lauersen

Sådan beskriver sekretariatsmedarbejder ved Lolland-Falster Stiftsadministration og Grøn Kirke kontaktperson Marlene Lauersen

Og den grønne passion blev ikke kun ved tanken, men udformede sig i en helt konkret grøn politik for stiftsadministrationen!

I dag er der nedsat et Grønt Udvalg i Stiftsadministrationen og den grønne politik er et fast punkt på personalemøderne.

” Her er tale om en udveksling af tanker, erfaringer, ideer og bekymringer mellem to teologer, der formår at give plads til tvivl og usikkerhed, samtidig med, at de får belyst de mange områder hvor teori, tro og religion spiller en rolle for, hvordan vi som menensker lever i skyggen af den virkelighed, som vi selv har med til at skabe”

Mickey Gjerris

Lektor, M.Th., Ph.d., Københavns Universitet

Find bogen her

Bogen koster 100 kr. Med fragt og administration koster den 150 kr. og kan købes igennem Grøn Kirke.

Du kan kontakte os på gronkirke@gronkirke.dk – så vender vi tilbage med informationer omkring betaling og forsendelse.

Book forfatterne til et gratis oplæg om bogen!

Du har mulighed for helt gratis at få én eller to af forfatterne til bogen ud i din kirke, organisation, skole mv.. til et spændende oplæg og samtale om bogen!

Kontakte os på gronkirke@gronkirke.dk og hør mere!

Dette var nogen af de spørgsmål, som blev stillet til Himmelske Dage 2025 i Silkeborg.

Progammet til Himmelske Dage viste med al tydelighed, at klima i den grad er kommet på den kristne og kirkelige dagsorden. Gennem et væld af oplæg, workshops, debatter og vandringer blev kirkens rolle i klimakrisen belyst fra al-kristens vinkler.

Kirken skal våge forandring!

Tager kirken sit ansvar for og i skaberværket seriøst?

Dette blev diskuteret under debatten “Klimahåb og kirkens kald: Ansvar i en krisetid” af biskop og præsident for Det Lutherske Verdensforbun Henrik Stubkjær, tidligere ærekbiskop i Svenska kyrkan Antje Jackelén, stud. theol. og forhenværende FN- ungdomsdelegat for Danmark Marcus Taulborg og stud. theol. og dansk medlem af UNEP Faith for Earth Youth Council Anne Sofie Hedegaard.

I debatten blev blandt andet forholdet mellem kirke og politik diskuteret. Og her havde Antje Jackelén et opråb til kirken:

Når kirken går ind i klimaproblematikker, bliver den ofte kritiseret for, at klima er politik og ikke religion. Men dette passer ikke! At tale om miljø og klima er teologisk, da det handler om kærlighed til skaberværket!

Kirken skal våge forandring!

Antje Jackelén, tidligere Ærkebiskop i Svenska kyrkan

Ifølge Antje Jackelén kan kirken i klimadebatten ikke skjule sig bag ønsket om ikke at være politisk. Tværtimod har kirken, teologien og det kristne menneske en aktiv pligt til at forholde sig til problematikken. Det at tage sig af vores fælles verden, er nemlig at tage sig af Guds skaberværk, som er skabt i kærlighed.

Og ifølge Antje Jackelén skal kirken ikke kun forholde sig til klimaproblematikken, kirken skal “våge forandring” og handle aktivt på grøn omstilling og menneskelig forsoning med skaberværket.

Håb i det kristne budskab

Under paneldebatten blev håbet også diskuteret – hvordan kan det kristne budskab skabe håb i en tilsyneladende håbløs tid?

Her kunne Anne Sofie Hedegaard trække på helt konkret erfaring. I september dukkede hele 101-håbesøgende unge århusianere op til en Skaberværksaften i Skt. Pauls Kirke i Århus, som Anne Sofie Hedegaard i samarbejde med KFUM og K havde arrangeret.

Til arrangementet blev klimaangst, håb og handling diskuteret. Ifølge Anne Sofie Gedegaard understregede det store fremmøde til arrangement netop, hvordan især unge hungrer efter håb og handling, og hvordan vi i fællesskab kan finde håb i det kristne budskab.

Også Henrik Stubkjær understregede, hvordan vi netop i en krisetid kan finde håb i opstandelsesbudskabet:

Husk nu på, at det er midt i forandringen, at Helligånden har mulighed for at ommøblerer. Gud skabte og skaber forsat sin kærlighed i verden.

Henrik Stubkjær

Gud er ikke ‘færdig’ med Skabelsen – Gud skaber hele tiden, og det er netop i forandringstider, at Gud kan forme og forandre. Det kristne håb beror ikke på statistikker, men på opstandelsesbudskabet, og i krisen og overgangstid er der derfor altid et håb om forandring og løfte om opstandelse.

Rebirth – Hvad kan Keltisk Kristendom lære os om menneskets forhold til skaberværket?

Himmelske Dage 2025 bød på indsigter fra en lang række kristne traditioner. Heriblandt var teolog, forfatter og tidligere leder af Abbey Community på Iona, John Phillip Newell.

Med sin kristen-keltiske baggrund lagde John Phillip Newell vægt på, hvordan vi i dag trænger til en ‘hellig genfødsel’ hvor vi igen får øjnene op for det hellige og ukrænkelige i alt skabt.

Det vigtige ved historien om Moses og den brændende busk (Exo. 3) er ikke, at busken brænder. Det vigtige er, at Moses lagde mærke til det! Alt brænder med Guds præsens. Hvis vi kigger efter, ser vi det.

John Phillip Newell

Liv på kirkegården

På Ferslev og Vellerup kirkegårde har graverteamet grebet spaden og trukket arbejdshandskerne på, for at gøre kirkegårdene til et være- og levested for både store og små. Selv Guds mindste skabninger, er der blevet taget hensyn til.

Stort set alle de tomme gravsteder på begge kirkegårde er plantet til med stauder, der er sået græs på flere tomme arealer på kirkegårdene og der bliver i år sået vilde blomster blandinger ud på større arealer i præstehaven. På Ferslev kirkegård er der lavet et stort Lapidarium, hvor vi har plantet over 500 planter/stauder og nogle træer, det blomster på skift fra Maj til frosten kommer. Der er også sat en masse løg som blomster i det tidlige forår.

Carina Jacobsen, Graver v. Ferslev og Vellerup Kirker

Ved at plante stauder på de tomme gravsteder og så vilde græs- og blomsterblandinger, sikre kirkegårdens ansatte flere vigtige levesteder for insekterne. Også til fuglene er der skabt levesteder, ved at sætte fuglehuse og fugleade op rundt på begge kirkegårde.

Hvis du vil have flere ideer til, hvordan du kan skabe mere biodiversitet på kirkegården, så læs vores foreslag til planter på kirkegården her.

Også til de af os, som ikke kan flyve, er der skabt rum til ro og refleksion på kirkegårdene. På Ferslev kirkegård er der til stor glæde for kirkegårdens besøgende blevet etableret en Fader Vor Sti. Både børn og voksne giver sig tid til at benytte stien, og stien er også med stor succes blevet brugt ved en udendørs gudstjeneste.

På kirkegårdene er der også blev opsat nye bænke, hvor kirkegårdens besøgende kan finde ro til at mindes og nyde det rige plante og insektliv, som er fremblomstret på kirkegården.

Det grønne arbejde stopper ikke ved kirkegårdens hegn

Ferslev og Vellerups grønne tiltag og ambitioner begrænser sig ikke kun til selve kirkegårdsarealet, men rækker videre ud til resten af kirkens jorde.

Ved Vellerup kirke er der et å løb og der bliver nu kun slået kanter en gang årligt. På hele græs arealet ved åen bliver der kun slået stier, resten vokser vildt med div blomster blandinger. Vi arbejder desuden på at lave Skov Rejsning på vores jord, der pt. er forpagtet ud

Carina Jacobsen, Graver v. Ferslev og Vellerup Kirker

Et stigende antal menighedsråd vælger i dag at udtage landbrugsarealer fra drift og i stedet plante skov eller lave andre naturprojekter. Hvis du vil vide mere om danske kirkeskove, så kan du finde Folkekirkens Grønne Omstillings oversigter over danske kirkeskove her.

Fra jord til alterbord

Kirkegårdenes blomster og planter kan ikke kun nydes udenfor – så længe det overhovedet er muligt, plukker kirkernes ansatte alterbuketterne, pynt til arrangementer, pynt til sognegården mv., på kirkegårdene. Men selv når vinteren sætter ind, og der er mangel på farverige blomster i den danske natur, så har kirkernes ansatte en bæredygtig løsning. De laver nemlig buketter af papirsblomster, som kan bruges igen og igen, fremfor at købe buketter udefra som har et stort CO2 aftryk.

Få flere forslag til bæredygtige blomster i kirken her.

I kirkerummet er det ikke kun alterbukkets som er bæredygtig. Sparepærer, økologiske og miljøvenlige indkøb, mere bæredygtige varmeløsninger og færre stearinlys er blandt de tiltag, som kirkens team har arbejdet med i kirkerne.

Fadervor Sti

Planter på gravstederne

Planter på gravstederne

Blomster på kirkegården

Bænk på kirkegården

Fuglebad

Damper mod ukrudt

Stauder på tomme gravsteder

Fadervor Sti

Planter på gravstederne

Planter på gravstederne

Blomster på kirkegården

Bænk på kirkegården

Fuglebad

Damper mod ukrudt

Stauder på tomme gravsteder

1/1

Grøn Kirkefestival