Planter til kirkegården
Her finder du diverse lister med forslag til stauder, buske og træer, som er velegnede til kirkegården og som samtidig har en høj værdi for biodiversiteten.
Blomster er gode for øjnene, men ikke alle blomster er gode for klimaet. Dit valg af blomster og planter kan hjælpe til at skabe mere biodiversitet på kirkegården og mindske kirkens CO2 aftryk
Her på siden har vi indsamlet forskellig inspiration og viden til et klimabevidst valg af blomster på kirkegården.
Har du ideer til, hvordan valget af planter på kirkegården kan skabe mere biodiversitet, som du vil dele med os?
Få inspiration til hvilke planter du skal vælge på din kirkegård.
Du kan frit downloade og benytte listerne.
Lister over bio- og klimavenlige planter
En kirkegård der summer af liv
Gode grunde til at tænke biodiversitet ind i valget af planter på kirkegården
‘Sorte’ og ‘grønne’ blomster
Hvilke blomster belaster miljø og klima?
Vi elsker blomster. Vi fylder vores haver og krukker med blomster. Vi plukker blomster og sætter dem i vaser, når vi får gæster eller holder fest. Vi pynter med blomster i kirken til gudstjenester og til alle kirkelige handlinger. Blomster gør os glade og muntrer os op. Blomster er farver og former. Og dufte. Hvor kan der være flere blomster på kirkegården? Hvordan kan vi ’berige’ kirkegården med flere sanseindtryk?
Blomster er gode for øjnene, men ikke alle blomster er gode for klimaet. Mange af vores dyrkede blomster kræver mange ressourcer, både i form af energi, forbrugsstoffer og emballager mv. Og mange blomster dyrkes andre steder i Europa eller i Afrika, hvorfra de transporteres med fly eller lastvogne – på køl. Dyrkning og transport af blomster kan medføre store CO2-udledninger. Eksempelvis udleder en enkelt rød rose fra det sydlige Afrika cirka 1 kg CO2 – så i virkeligheden er den mere ”sort” end rød, set med klimabrillerne på.
Lokale blomster fra friland, dyrket uden kunstgødning og sprøjtemidler, belaster derimod næsten ikke klimaet. Og blomster til kirken og sognehuset, plukket fra den lokale kirkegård, er ultimativt den grønne løsning.
Den selvforsynende kirkegård
Skab buketter af kirkegårdens blomster og planter
Kirkegårdens hovedformål er naturligvis at være begravelsesplads og være et ”sjælerum” for de efterladte. Dette står ikke i modsætning til, at kirkegården kan levere blomster og pynt til kirke og sognehus.
Ved valg af arter og sorter af stauder og buske er det muligt at tilgodese, at de også er velegnede i buket eller som pynt:
- Stilke af en vis størrelse, afhængig af om de skal bruges i alterbuket eller som pynt på bænkerækkerne
- Blomster med en passende holdbarhed efter afskær. Alterbuketten og bordpynten i sognehuset må måske gerne holde i flere dage, mens pynten på bænkerækkerne til et bryllup eller en bisættelse måske blot skal kunne holde sig friske et par dage
- Blomster og planter, som kan bruges på forskellige årstider, så kirkegården kan være ’selvforsynende’ en stor del af året. Vælg løgplanter og stauder med forskellige blomstringstider. Foruden blomster kan det også være græsser, grene og grønt, samt flotte frøstande fra stauderne.
Blomster er gode for bierne
Vi elsker, når det summer af sol og sommer. Og den summen leveres af bier og andre insekter. Suppleret med sang fra græshopper. Og vi bliver glade, når vi ser en sommerfugl flakse rundt. Eller en guldsmed.
Når vi ser årets første humlebi eller en Citronsommerfugl, så ved vi at foråret er på vej.
Ørken eller oase
Kirkegården kan være en ørken eller en oase. Grus, kortklippet græs og indførte stedsegrønne buske rummer ikke mange insektarter. Omvendt kan stauder, blomstrende plæner, danske buske og træer, kvasbunker og døde træstammer, samt en lille havedam være et eldorado for insekter. Og for de fugle som elsker insekter.
Kirkegården kan være omgivet af intensivt dyrkede marker eller byområder med rigeligt af befæstede arealer. Her kan kirkegården være et kærkomment fristed eller en ’trædesten’ for insekter og fugle mv., hvis den rummer ’de rigtige’ planter og miljøer.
Insektlivet er et spejl af floraen
Bier, sommerfugle, svirrefluer og mange andre insekter behøver nektar som ’brændstof’ i deres voksenliv. Derfor er det vigtigt, at der er blomster med nektar fra tidligt forår og frem til efteråret. Men det har også betydning hvilke blomsterarter, der leverer nektaren. Mange af de voksne sommerfugle og nogle af bierne, eksempelvis honningbien og visse humlebi-arter, er generalister og samler nektar fra mange forskellige blomster. Derimod er mange af de vilde bier meget specialiserede og knyttet til udvalgte plantearter eller familier, eksempelvis korsblomstrede og kurvblomster.
Men bierne og sommerfuglene behøver også andet end nektar. For bierne er pollen en afgørende fødekilde for deres larver. Derfor er eksempelvis pil en af de vigtigste biplanter, selvom blomsterne er uanseelige. Nogle af de vilde bier samler kun pollen i enkelte eller få blomsterarter. Eksempelvis samler blåhatjordbi kun pollen i blåhat som føde for sine larver.
For sommerfuglene er det afgørende, at der findes bestemte plantearter, som deres larver kan finde føde på. Citronsommerfuglens larve lever på småtræerne tørst og vrietorn. Aurora-sommerfuglens larve lever på vandkarse, engkarse og løgkarse. Nældens takvinge, dagpåfugleøje og admiral lever på brændenælder.
Sommerfuglene har hver deres specialitet, og hvis de pågældende plantearter ikke findes, kan de pågældende sommerfuglearter ikke yngle.
Blomster er godt for gartneren
Gartneren elsker at gå med lugejern, rive og gasbrænder. Og at ligge på knæ og luge ukrudt. Eller?
Der findes ikke arealer på kirkegården, som slet ikke kræver tid til renholdelse (på nær eventuelt arealer med beton eller asfalt), men der er forskel på, hvor meget tid de enkelte områder tager.
Stauder på tomme gravsteder og på andre ’frie’ arealer medfører erfaringsmæssigt en nemmere renholdelse og et mindre tidsforbrug – uden at være en ’mirakelkur’ og uden at det må opfattes som en spareøvelse. Pointen er, at stauder på kirkegården ikke er til besvær, når først de er etableret efter 1 – 2 år. Den tid, som måtte spares på renholdelse, går sandsynligvis til andre ting, eksempelvis snit af blomster til kirke og sognehus, som tager længere tid end levering af buketter fra blomsterhandleren
Et bæredygtigt alterbord
Grøn Kirke har udgivet et hæfte til inspiration for kirker, der gerne vil tænke bæredygtighed ind på alterbordet og med i kirkens pynt.
Materialet har fokus på bl.a. kirkeårets farver og giver ideer til, hvordan kirkeåret kan afspejle sig i kirkens pynt. Alterets elementer og ideer til alterduge, dåbsklude, udendørsalter og mere. Ideer til, hvordan alterbuketterne kan sammensættes af årstidens blomster, og konkrete bud på, hvordan en selvforsynende kirkehave kan se ud. Og hvad gør man, hvis man ikke selv kan dyrke sine blomster?
Bestil hæftet ved at skrive en mail en gronkirke@gronkirke.dk
Hvilke planter skal jeg vælge?
Stauder til tomme gravsteder, blomster i plænen og hjemmehørende buske og træer – få inspiration til hvilke planter du kan plante på din kirkegård.
Stauder
Valg af stauder til tomme gravsteder
Stauder til tomme gravsteder skal have en række særlige egenskaber:
- De skal dække effektivt mod ukrudt
- De skal etablere sig relativt hurtigt
- De må ikke selv opføre sig som ukrudt ved at sprede sig til gange og nabogravsteder
- De må ikke ødelægge hækkene
- Og så må de gerne være dekorative (enten blade eller blomster) en stor del af året
Det lyder lige så nemt, som at finde den perfekte ægtefælle! Men der er faktisk en lang række stauder, som opfylder ovenstående kriterier. Se listen i bilag 2.
Stauder andre steder på kirkegården
Plant stauder på ubrugte arealer
På mange kirkegårde er der arealer med grus, som ingen færdes på. Det kan være skæve hjørner mellem gravstederne, mindre områder ved indgangene eller ved bygningerne, den yderste del af (alt for) brede stier. Mange steder, hvor det er muligt, bliver grus erstattet af græs – og det er unægtelig grønnere. Men en overvejelse kunne også være at tilplante nogle af disse ’overflødige’ grusarealer med stauder. Her kan der ofte vælges staude-arter uden samme ’begrænsninger’ som på de tomme gravsteder. Nogle steder er der måske plads til stauder, som er højere og kraftigere (men som ikke vælter), eksempelvis:
- Prydrabarber (Rheum)
- Bronzeblad (Rodgersia) på skyggefulde steder
- Fjerbusk (Aruncus)
- Stormhat (Aconitum)
- Sølvlys (Actaea/Cimicifuga)
- Tidselkugle (Echinops)
- evt. Ridderspore (Delphinium) hvor der er læ, eller sammen med eks. høje græsser som ’støtte’
For yderligere inspiration, se også bogen ”En god staude til kirkegården” af Tommy Christensen, udgivet i 2017 af FDK, Foreningen af Danske Kirkegårdsledere.
Blomster i plænen
Skab levesteder i græstæppet
Nogle plæner skal bare være veltrimmede og kortklippede. Men der findes også plæner og eksterne græsarealer, som måske godt må få et mere ’vildt og naturligt’ præg – og med masser af blomster og insekter, hvis vi er heldige. Her er det på sin plads straks at rydde en misforståelse af vejen: Du får ikke en spændende blomster- og insektrig plæne ved helt at undlade slåning. Hvis du undlader slåning, får du langt græs, og senere langt vissent græs. Ad åre med lidt selvsåede træer. Med langt uslået græs får du får ikke et blomstertæppe, men du skaber bedre levesteder for visse insekter og smådyr, bl.a. for græshopper og et par sommerfuglearter, Græsrandøje og Engrandøje.
Hvis du ønsker mange vilde blomster i plænen/græsarealet, så skal områdes slås eller afgræsses med kreaturer eller heste. Indenfor kirkediget og mange andre steder er slåning naturligvis den eneste mulighed i praksis. Arealet slås nogle få gange i løbet af året (hvilket stiller krav til klipperens kapacitet) og alt afklippet fjernes (enten med opsamler på klipperen, eller med rive efterfølgende). Det er rigtigt vigtigt, at afklippet fjernes, men det er ofte også denne del af arbejdet, som er rigtigt besværligt. Hvis det ikke er muligt at fjerne det afklippede materiale, så anbefales det at sætte idéen om ’blomster-plæne’ på pause og fortsætte den nuværende praksis med hyppig slåning lidt tid endnu.
Der findes naturligvis ikke kun én opskrift på en blomsterrig plæne, men her er en række anbefalinger:
- Undgå enhver form for gødskning. Gødskning fremmer græs og hæmmer blomster og insekter.
- Slå første gang, når mælkebøtterne er næsten afblomstrede, så du undgår opformering af mælkebøtter på alle de tilstødende områder.
- Slå herefter mere ’tilfældigt’ resten af året og med flere ugers mellemrum. Spring en enkelt slåning over på udvalgte arealer, hvor der står masser af blomster eller urter, som du gerne vil fremme (hvis øjet kan klare det), Vent med slåning til efter frøsætning, men slå da igen. Fjern materialet, når blomsterfrøene er kastet.
- Slå i god tid inden vinteren, hvis du ønsker et grønt og ikke et brunt look.
- Sørg gerne for, at der bliver små pletter bar jord, hvor blomsterfrøene kan spire og få fat. Se muldvarpen som din ven, eller lav selv nogle bare pletter med buskrydder med en gammel trekant-klinge på.
- Hvis der er meget mos, kan det være nødvendigt at rive det af, brug evt. vertikalskærer til at løsne det. Eller spred små portioner fuglefrø, så fuglene kradser det op. Men pas på rotter.
Sået blomstereng
En sået ”blomstereng” kan være smuk, især det første år. Men den kan også være vanskelig og meget pasningskrævende. På trods af godt forarbejde og udskiftning af næringsholdig jord med næringsfattigt sand, så vil der med tiden indvandre græsser og visse urter, som ofte opleves som ukrudt, eksempelvis tidsler, gråbynke, hvidmelet gåsefod mv. Disse ’uønskede’ arter skal bortluges, hvis de ikke skal blive dominerende. Afhængigt af den valgte frøblanding, kan det være nødvendigt at efterså efter et par år.
Hvis blomsterengen etableres af hensyn til bier og andre insekter, så er det vigtigt at vælge frøblandinger med overvejende danske blomsterarter og med et artsvalg, som tilgodeser både humlebier og øvrige vilde bier, gerne med eksempelvis blåhat, kattehale, oksetunge, rødkløver og andre ærteblomstrede, samt forskellige arter af korsblomstrede og kurvblomster.
Hjemmehørende træer og buske på kirkegården – og i præstegårdshaven
Hjemmehørende arter af træer og buske er levested for markant flere arter end indførte arter.
Plantearter, som har været i den danske natur gennem flere hundrede eller måske flere tusinde år, er gradvist blevet ’befolket’ af flere og flere insektarter og forskellige arter af dyr, svampe, mosser og lav. Dette gælder i høj grad buske og træer, hvor især stilkeg, vortebirk og femhannet pil er ’topscorer’ som levested for flere hundrede insektarter.
Nogle af de hjemmehørende træer og buske er mere egnede end andre til udplantning på kirkegården. En art som slåen er ganske smuk, men breder sig kraftigt med rodskud og vil hurtigt blive besværligt ’ukrudt’. Nogle træarter som småbladet lind, ask, bøg, vortebirk og spidsløn finder vi på mange kirkegårde, hvorimod mange af de blomstrende småtræer og buske er ’fraværende’.
Mange af de hjemmehørende buske bliver op til 3 – 4 meter høje. Nogle kan også udvikle sig til småtræer på op til ca. 8 meter. Derfor vil mange af de danske hjemmehørende arter ikke være egnede på selve gravstederne, men derimod i buskadser på kirkegården og på mange områder udenfor diget.
Se publikationen ”40 Danske træer og buske” fra Naturstyrelsen.
Inspiration fra det Grønne Netværk – Planter på kirkegården
Det sprudler og spirer med nye grønne tiltag på ladets kirkegårde! Her kan du finde til biovenlige planter fra andre Grønne Kirkegårde!
Practise what you preach – Sognepræsten i Jegerup Kirke sætter handling bag sine grønne budskaber
Overvældende tilslutning til kirkegårdskursus
Gamle vaner bliver brudt på Ringe kirkegård, som nu kan kalde sig Grøn Kirkegård!
Viby kirke og kirkegård bliver en del af det grønne netværk
Østofte Kirkegård er grøn
Korsør Kirkegård bliver grøn
Bliv Grøn
Grøn Kirke er et netværk af Grønne Kirker, Kirkegårde, Organisationer og Skoler med Kristent Værdiggrundlag , som på tværs af landet deler erfaringer om, inspiration til og passion for den grønne omstilling i et kristent perspektiv.
Skal jeres Grønne rejse starte i dag?
Spørgsmål?
Har du sprøgsmål til Grøn Kirke, leder du efter råd til din Grønne rejse eller har du forslag til hvordan vi kan forbedre os? Du er altid velkommen til at kontakte os: