Ud og se

Vi gik på fugleture i Forstbotanisk Have ved Charlottenlund station, omkring Gentofte sø, i Ermelunden og Utterslev mose. Jeg fandt ud af, at der både var grønirisker og grønsiskener og ret mange forskellige mejser. Og så var der netop den vinter en del Nøddekriger på besøg oppe nordfra. Meget spændende, for det var en af du fugle, der var markeret med en hvid cirkel i fuglebogen som tegn på, at det var ret sjældent set her i landet. Jeg noterede alle de fugle vi så i et lille hefte og krydsede flittigt af i artslisten forrest i Europas Fugle. Jeg blev medlem af Dansk Ornitologisk Forening og tog med på busture til Sverige og så endnu flere forskellige fugle. Det var stort og spændende.

Noget af fugleinteressen var beslægtet med frimærkesamling. Det handlede om at se så mange forskellige fugle som muligt, at få sat krydser på artslisten. Men der var mere på spil end det. Jeg blev opmærksom på fuglene på en helt ny måde. Jeg fandt ud af, hvilke naturtyper de forskellige fugle foretrak, og jeg begyndte også at kende forskel på de forskellige fuglestemmer. Jeg kom til at holde stadig mere af fuglene, og jeg blev engageret i at værne om fuglenes levesteder.

Kendskab og kærlighed

Senere er jeg kommet til at tænke på, at alt det her har nogle ligheder med Biblens fortælling om Adam, der giver dyrene navne. Den fortælling kan læses som et udtryk for en antropocentrisk naturforståelse: at naturen først tilkendes værdi når mennesker forholder sig til den og gør brug af den. Og der er bestemt noget i den bibelske beretning og den kristne tradition, der har været med til at forme og legitimere en antropocentrisk naturforståelse. Men fortællingen om Adam, der giver dyrene navne, er også en historie om hvordan opmærksomheden overfor naturen bliver vakt, hvordan det at sætte ord på dyr og planter åbner en verden, fordi ordene giver mulighed for at skelne og huske og dele sine oplevelser med andre. Sådan udvikles kendskabet til naturen og kærligheden til naturen, og begge dele er der hårdt brug for, hvis vi skal blive bedre til at leve op til vores bibelske ansvar som “forvaltere af Guds verden”.

Eller som Grundtvig udtrykker det:

“Den har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær.”

“Vi er stolte af, hvor godt og hvor meget vi arbejder med de forskellige punkter. Der er stadig mere at gøre og forbedre. Men vi er blevet mere bevidste om flere forhold, og vil aktivt løbene tage emner og forhold op til drøftelse, beslutning og handling“

Dennis Andersen, Kirkegårdsleder Svenborg Kirkegårde

På Fredens Kirkegård er de helt holdt op med at køre det grønne affald bort. De har rundt på kirkegårde og bag hække i udkanten af kirkegården lavet enorme kvashegn, som alt grenmateriale havner i. Det er også en hjælp for medarbejderne, at de kan bortskaffe det grønne affald stort set på stedet, i stedet for at skulle transportere det rundt. Derudover skaber det masser af levesteder for pindsvin, gærdesmutter og andre dyr, der trives i kvashegn. I materialegården har de store aflukker til komposetering af de nemmere omsatte materialer som afklip og blade. De oplevede endda at få nogle selvsåede pyntegræskarplanter, som stortrivedes i komposten, lod dem være, selvom de lange planter snoede sig ud i gården, og endte med at høste omkring 300 små pyntegræskar, som de brugte til høstgudstjenester og har sat ud til kirkegårdens brugere som gratis pynt til gravstederne.