Kirkegården er godt forsynet med vand, da Klitmøller Å løber lige langs med skellet. En lang sti langs med Klitmøller Å er blevet etableret, som strækker sig helt fra stranden til skovområderne i Vester Vandet, som ligger lidt længere inde i landet. I forbindelse med anlæggelsen af vandrestien, blev der også bygget en “kirkebro” over Klitmøller Å, så de vandrende har direkte adgang fra stien og ind på den smukke naturkirkegård. Alt dette har til sammen skabt liv på kirkegården og både lokale og turister nyder at gå på opdagelse i alt det kirkegården har at byde på. Her kan man tage en kaffepause med sine vandre-venner eller nyde en rolig og eftertænksom stund for sig selv.

Inspiration fra de grønne kirkegårde!

Det sprudler og spirer med nye grønne tiltag på ladets kirkegårde! Her kan du finde inspiration til nye tiltag på din egen kirkegård fra andre Grønne Kirkegårde!

Erfaringer fra kirkegården,  Nyheder,  Nyheder fra det Grønne Netværk,  Nyheder fra Grøn Kirkegård

Grøndalslund Kirke og Kirkegård hyldes med pris for deres arbejde med natur og fællesskab

28 oktober, 2026

Læs mere

Erfaringer fra kirkegården,  Grøn Kirkegård,  Ny Grøn Kirkegård,  Nye Grønne,  Nyheder,  Skovkirkegård

Vojens Kirkegård er ny i det grønne netværk!

8 oktober, 2026

Læs mere

Erfaringer fra kirkegården,  Grøn Kirkegård,  Nyheder,  Nyheder fra Grøn Kirkegård

Eftertragtede kirkegårdskurser understreger kirkegårdenes potentiale som lokale, grønne åndehuller

28 september, 2026

Læs mere

Erfaringer fra kirkegården,  Grøn Kirkegård,  Ny Grøn Kirkegård,  Nye Grønne,  Nyheder

Hunderup Kirkegård er med i det grønne netværk!

28 september, 2026

Læs mere

Erfaringer fra kirkegården,  Grøn Kirkegård,  Ny Grøn Kirkegård,  Nye Grønne,  Nyheder

Maribo Kirkegård er ny grøn kirkegård!

9 september, 2026

Læs mere

Erfaringer fra kirkegården,  Grøn Kirkegård,  Ny Grøn Kirkegård,  Nye Grønne,  Nyheder,  Nyheder fra Grøn Kirkegård

Tulstrup Kirkegård er med på vognen!

1 september, 2026

Læs mere

Vi mødes ved parkeringspladsen, der ligger 700 meter fra Lumby kirke og umiddelbart syd for Lumby Præsteskov, der er en skov på 4,2 hektar. Den fremtidige skovkirkegård kommer til at blive placeret i den nordlige ende af præsteskoven. En stor sten på 8 tons og med påskriften ”LUMBY SKOVKIRKEGAARD 2026” ligger foran os på p-pladsen, og Erik Toft Knudsen fortæller, at stenen snart skal overflyttes til en af de to indgange til den nye skovkirkegård.

Mens vi ad stier begiver os ind i Præsteskoven, forklarer Erik, hvordan han og andre frivillige gennem de sidste 15 år har arbejdet med skoven. Omkring år 1700 var der en provst, der tog initiativ til oprettelse af skoven, men mere end 300 år senere var det hele groet til med brombærkrat. Derfor har vi ryddet en masse krat af vejen, og vi har anlagt stier. Vi gør samtidig en indsats for at tilse skoven, så det ikke er farligt for de besøgende at færdes i skoven. Vi har en aftale med Skovdyrkerforeningen om, at de kommer en gang om året for at fælde de træer, der kan være til fare for de besøgende.

Præsteskov med plads til både liv og død

I dag er den største del af Præsteskoven lagt ud som rekreativt område med sø, bålplads, madpakkehus og en tumleplads til børn. Der afholdes også gudstjenester og konfirmandundervisning på området. Samtidig oplever vi, at der kommer mange mennesker herud hver eneste dag, og at både dagplejer, børnehaver og skoleklasser gør flittigt brug af skoven.

Efter få minutters vandring kommer vi til den nordlige del af skoven, der er udset til at være skovkirkegård. Omkring skovkirkegården går der en grøft – ”kirkegrøften”, som Erik kalder den. Over grøften er der lagt simple træbroer, og to af dem danner den officielle indgang til skovkirkegården. Hver indgang er smukt flankeret af æbletræer, og ved hver indgang skal der ligge en tonstung sten med påskriften ”LUMBY SKOVKIRKEGAARD 2026”.

Erik fortæller, at der tidligere var bøgetræer og asketræer i denne del af skoven. Men da askesygen begyndte at sætte ind, valgte han at fælde asketræerne og sælge træet. Indtægterne derfra samt lidt fondsstøtte satte ham i stand til at plante 3600 silkeege i området. Dette skete tilbage i 2011, og det var dengang, at Erik fik idéen til at lave en folkekirkelig skovkirkegård.

Han var allerede dengang provokeret af de begyndende tilbud om skovbegravelse på privat og kommunal jord, og han efterlyser i dag, at der opstår endnu flere tilbud om folkekirkelige skovbegravelser. Han uddyber det ved at sige, at folkekirken også i fremtiden bør kunne tilbyde gravpladser til den brede befolkning.

De sidste fire år har Erik brugt mange timer på at gøre planerne om en skovkirkegård til virkelighed. Han indrømmer, at det har været en lang og bureaukratisk vej at gå for at indhente de nødvendige tilladelser til skovkirkegården. Men jeg har haft lyst til at kæmpe for det, og jeg er blevet meget klogere undervejs. Og så må jeg sige, at vores provst, Finn Rønnow, og vores provsti har bakket os op både moralsk og økonomisk. Også vores biskop, Mads Davidsen, og stiftsadministration har bakket op om det her og set det som et vigtigt projekt.

Rent praktisk mangler vi endnu en sidste opmåling af landmåleren. Opmålingen placerer samtlige træer på et kort, og ud fra fikspunkter deles skovbunden op i enheder af én kvadratmeter. Inden for hver kvadratmeter skal der være plads til fire urner. Til en begyndelse afsættes 20 kvadratmeter til brug, og der gøres i første omgang klar til nedsætning af en urne i hver af disse kvadrater. På denne skovkirkegård bliver der givet mulighed for, at familiemedlemmer kan nedsættes i samme kvadrat. Det er ikke altid muligt andre steder. Men der sættes ikke sten på gravene, og der lægges ikke blomster. Ønskes dette, henviser vi meget gerne til, at vi ikke langt herfra har vores meget smukke Lumby kirkegård, forklarer Erik.

Det er nu op til provstiudvalget at fastsætte en takst for nednedsættelse af urner, i de tilfælde hvor afdøde ikke er medlem af folkekirken. For medlemmer vil det være gratis. Og så skal der også fastsættes en takst for den 10-årige fredningstid. Tilbuddet om skovbegravelse på Lumby Skovkirkegård bliver ikke kun et tilbud til Lumby sogns beboere, men det bliver et tilbud til alle, der bor i Hjallese provsti.

Afslutningsvis forklarer Erik Toft Knudsen, at han og de andre frivillige nu er i færd med at forberede en overdragelse af skovkirkegården til graverne ved Lumby kirkegård. Hidtil har frivillige sørget for at pleje skoven og vedligeholde p-plads, stier og broer. Fra maj måned kommer dette arbejde til at overgå til graverne. Og så bliver det spændende at følge, hvordan interessen for skovkirkegården kommer til at udvikle sig.

Liv på kirkegården

På Ferslev og Vellerup kirkegårde har graverteamet grebet spaden og trukket arbejdshandskerne på, for at gøre kirkegårdene til et være- og levested for både store og små. Selv Guds mindste skabninger, er der blevet taget hensyn til.

Stort set alle de tomme gravsteder på begge kirkegårde er plantet til med stauder, der er sået græs på flere tomme arealer på kirkegårdene og der bliver i år sået vilde blomster blandinger ud på større arealer i præstehaven. På Ferslev kirkegård er der lavet et stort Lapidarium, hvor vi har plantet over 500 planter/stauder og nogle træer, det blomster på skift fra Maj til frosten kommer. Der er også sat en masse løg som blomster i det tidlige forår.

Carina Jacobsen, Graver v. Ferslev og Vellerup Kirker

Ved at plante stauder på de tomme gravsteder og så vilde græs- og blomsterblandinger, sikre kirkegårdens ansatte flere vigtige levesteder for insekterne. Også til fuglene er der skabt levesteder, ved at sætte fuglehuse og fugleade op rundt på begge kirkegårde.

Hvis du vil have flere ideer til, hvordan du kan skabe mere biodiversitet på kirkegården, så læs vores foreslag til planter på kirkegården her.

Også til de af os, som ikke kan flyve, er der skabt rum til ro og refleksion på kirkegårdene. På Ferslev kirkegård er der til stor glæde for kirkegårdens besøgende blevet etableret en Fader Vor Sti. Både børn og voksne giver sig tid til at benytte stien, og stien er også med stor succes blevet brugt ved en udendørs gudstjeneste.

På kirkegårdene er der også blev opsat nye bænke, hvor kirkegårdens besøgende kan finde ro til at mindes og nyde det rige plante og insektliv, som er fremblomstret på kirkegården.

Det grønne arbejde stopper ikke ved kirkegårdens hegn

Ferslev og Vellerups grønne tiltag og ambitioner begrænser sig ikke kun til selve kirkegårdsarealet, men rækker videre ud til resten af kirkens jorde.

Ved Vellerup kirke er der et å løb og der bliver nu kun slået kanter en gang årligt. På hele græs arealet ved åen bliver der kun slået stier, resten vokser vildt med div blomster blandinger. Vi arbejder desuden på at lave Skov Rejsning på vores jord, der pt. er forpagtet ud

Carina Jacobsen, Graver v. Ferslev og Vellerup Kirker

Et stigende antal menighedsråd vælger i dag at udtage landbrugsarealer fra drift og i stedet plante skov eller lave andre naturprojekter. Hvis du vil vide mere om danske kirkeskove, så kan du finde Folkekirkens Grønne Omstillings oversigter over danske kirkeskove her.

Fra jord til alterbord

Kirkegårdenes blomster og planter kan ikke kun nydes udenfor – så længe det overhovedet er muligt, plukker kirkernes ansatte alterbuketterne, pynt til arrangementer, pynt til sognegården mv., på kirkegårdene. Men selv når vinteren sætter ind, og der er mangel på farverige blomster i den danske natur, så har kirkernes ansatte en bæredygtig løsning. De laver nemlig buketter af papirsblomster, som kan bruges igen og igen, fremfor at købe buketter udefra som har et stort CO2 aftryk.

Få flere forslag til bæredygtige blomster i kirken her.

I kirkerummet er det ikke kun alterbukkets som er bæredygtig. Sparepærer, økologiske og miljøvenlige indkøb, mere bæredygtige varmeløsninger og færre stearinlys er blandt de tiltag, som kirkens team har arbejdet med i kirkerne.

Fadervor Sti

Planter på gravstederne

Planter på gravstederne

Blomster på kirkegården

Bænk på kirkegården

Fuglebad

Damper mod ukrudt

Stauder på tomme gravsteder

Fadervor Sti

Planter på gravstederne

Planter på gravstederne

Blomster på kirkegården

Bænk på kirkegården

Fuglebad

Damper mod ukrudt

Stauder på tomme gravsteder

1/1

Grøn Kirkefestival