En klassisk kirkegård i konstant udvikling og med ønsket om at være kirkegård for sognet og naturen omkring

Hunderup Kirkegård er sognets kirkegård. Her er det samarbejdet med de mennesker, som bor i området og benytter sig af kirkegården, som er motivationen for det arbejde, som ligger i at forny og forbedre den gamle kirkegård. For hvad er egentlig særligt for netop denne kirkegård, og hvilke behov skal den udfylde hos dem, som bruger den?
Over de sidste år er der sket ting og sager. Fra at være en helt traditionel kirkegård arbejder man nu med at udvikle den traditionelle kirkegårdsdrift til en mere bæredygtig og naturvenlig version, og til en kirkegård, som kan rumme flere af de ønsker, som dens brugere kommer med.
Selvom det er svært at ændre på noget så traditionsbundet som kirkegården, så er det en opgave som kirkegårdens medarbejdere har taget på sig og går til med alvor og respekt.
Plads til nye begravelsesformer og naturlige åndehuller
På kirkegården har man bland andet arbejdet med, hvordan man kan skabe rum og mulighed for andre måder at blive begravet på. Kirkegården har blandt andet et område me urneskov og arbejder med at etablere nye gravsteder uden hække og med blomster.
Grundet udviklingen i danskernes valg af begravelsesform har kirkegården, ligesom mange andre en del plads til overs. Noget af denne er sat til side til højt græs og andet er brugt til at lave et område med forskellige planter og en snoet sti, som skal indbyde til at gå på opdagelse i naturen og på kirkegården. Andet plads igen er selvfølgelig plantet til med stauder, som bruges til pynt i kirken.
En masse forårsløg er desuden plantet på kirkegården og maj er derfor en smuk måned at besøge kirkegården på – her står løgplanterne i fuld flor og vidner om, at sommeren er på vej!


Nye planter, som taler til sanserne og alt det, man stadig kan arbejde videre med
På kirkegården findes også forskellige græsdiger, om kirkegårdens medarbejdere har eksperimenteret med. Ønsket er at alle disse skal beplantes med andet end græs. På én af dem findes der nu sten, som kommer fra sognet og derimellem er der plantet timian og gummipude. Digerne skal tale til sanserne og skabe rum på kirkegården, som giver opbrud i den ellers klassisk struktur.
Selvom tjeklisten er fyldt med krydser, er man i Hunderup klar over at målet ikke er nået. Der er altid steder, hvor man kan arbejde videre og nye grønne muligheder, som kan opstå. I forhold til maskiner, bruges der stadig nogle, som ikke er eldrevne. Dog er det også i bæredygtighedens tegn, at bruge det man har, til det ikke længere virker. Men de nye maskiner, som engang skal købes, når de gamle ikke holder til mere, skal helt sikkert være på el.
Nyheder fra de grønne kirkegårde
Det sprudler og spirer med nye grønne tiltag på ladets kirkegårde! Her kan du finde inspiration til nye tiltag på din egen kirkegård fra andre Grønne Kirkegårde!



