Ved hver bøn for hver verdensdel, rejste børnene sig i den del op med et glas vand og kom ind til brønden i midten, hvor vandet blev øst op.

Dernæst blev historien om den samaritanske kvinde og Jesus som livets vand opført som lille teater omkring brønden i midten. Brønden dannede til slut i gudstjenesten rammen om nadver, hvor vandet i skålen ‘blev forvandlet’ til vin og delt ud.

De voksne til gudstjenesten hørte om vandet, der løber som en understrøm igennem bibelens mange fortællinger og minder os om både den fysiske og den eksistentielle tørst, som vi alle kender til.

Imens byggede børnene skibe ud af genbrugstræ og lavede mosaiskvanddråber ud af papir. Som afslutning blev den smukke salme “Må din vej gå dig i møde” sunget:


Må din vej gå dig i møde,
og må vinden være dig en ven,
og må solen varme blidt din kind,
og må regnen vande mildt din jord,
indtil vi ses igen og må Gud holde,
holde dig i sin hånd.

Det er livsbekræftende og trosstyrkende at fejre skabelsestiden hvert år sammen med tusindvis af mennesker i kirker verden over. Og i Helsingør Vineyard glæder vi os allerede til næste år.

Sofie Larsen Kure, forperson for Vineyard Danmark

Verdenshjørnebønnen:

Nord
Gud, vi vender os mod nord. Der hvor sæler og isbjørne bor.
Lad sneen dale over fjeldene store
og isflagerne samle sig på havet og fjorde.
Vær med når isen smelter for stærkt
Vær nær hos dem, der bor, hvor der er koldt og mørkt.

Syd
Gud, vi vender os mod syd.
lad regnen her over den tørre jord udflyde
Vand den hårde jord
Lad spirer, planter og frugter plukkes til bord.
Lad ørkenen blomstre under din hånd.
Vær nær hos dem, der tørster efter din ånd.

Øst
Gud, vi vender os mod øst
Hvor solen står op ved havets kyst
Fordel regnen, så den ikke skyller bjergsider med sig ned
Beskyt mod solen, der skinner så hed
Vær nær hos dem, hvis huse jordskred og stormfloder tog
lad hver ny morgen dit lys og håb hos dem bo

Vest
Gud, vi vender os mod vest
Her du kender hvert menneske, dyr og plante bedst
Beskyt hver regnskov og flod så fuld af liv
Når solen går ned vær hos dem og bliv
I mørket, i drømme om fremtid så klar
Du vandenes Herre, du er vores far.

Kirkegårdskurserne har hen over sæsonen samlet ca. 250 kirkegårdsledere, gravere, gartnere, menighedsrådsmedlemmer og andre engagerede aktører. Samtidig har de vist, at ønsket om at skabe grønnere kirkegårde findes bredt i folkekirken. Mange arbejder allerede med at give plads til blomster, insekter, træer og mere varierede landskaber, der både gavner naturen og skaber smukkere omgivelser for mennesker. Men der er også udfordringer. En manglende lokal opbakning kan skabe konflikter og uenigheder da mange er bange for at kirkegårdene ændrer sig til noget de ikke kan genkende. Her er formidling og inddragelse vejen frem. Og små skridt, så alle kan følge med.

Grøn omstilling kræver lokal forankring

Den vigtigste forandring handler ikke kun om at sænke CO2-udledningen med maskiner eller planter. Den handler om at flytte perspektivet og pege på vores forbundethed med naturen og dens mangfoldighed – også når den ikke er perfekt. Når vi lader nedfaldne blade ligge, og gamle træstubbe stå og rådne, giver vi naturen den plads den har brug for, for at økosystemerne hænger sammen. Det mindre polerede og perfekte udtryk giver også mere plads til de naturlige facetter af hvad et menneskeliv også indeholder – døden, forfaldet, sorgen, men også opstandelsen og livet i sine mange former. Dermed bliver kirkegårdsrummet et sted der kan forkynde helhed og håb ved at pege på naturens gang og livets mangfoldighed.

Erfaringerne fra de grønne kirkegårde viser, at lokal opbakning vokser, når brugerne kan se værdien af forandringerne. Når en kirkegård udvikler sig fra store ensartede græsflader til et mere varieret og levende landskab med blomster, træer og dyreliv, bliver den ikke kun et bedre sted for naturen. Den bliver også et mere attraktivt sted at opholde sig.

Målet er, at omdanne kirkegården så den går fra at være en stenørken til at være en grøn oase fuld af liv

Graver på Gjellerup Kirkegård, Viborg Stift

En grønnere forvaltning af kirkegårdene viser, at biodiversitet ikke kun hører hjemme i nationalparker og naturreservater, men også kan trives tæt på mennesker, midt i byen og som en integreret del af vores fælles kulturarv.

Når man ser ud over landet, er potentialet tydeligt. Kirkerne råder tilsammen over tusindvis af hektar jord. Hvis bare en del af disse arealer udvikles med større fokus på biodiversitet, naturpleje og bæredygtig drift, kan de bidrage mærkbart til både naturgenopretning og den lokale grønne omstilling. Samtidig er kirkegårdene steder, som borgerne besøger regelmæssigt. Det gør dem til oplagte inspirationsrum, hvor nye grønne løsninger bliver synlige og nærværende.

De grønne kirkegårdskurser har vist, at viljen til at tænke grønnere allerede findes. Over hele landet er kirkegårdene i gang med at skabe mere plads til naturen og udvikle nye måder at forvalte deres arealer på. Men det kræver vidensdeling, erfaringsudvekling og netværk.

Glæd jer til 2027, hvor der vil være flere grønne kirkegårdskurser rundt omkring i Danmark.

Find inspiration til den grønne kirkegård her

Og her bliver det ikke helt ligegyldigt, hvad det er for en mad, vi deler. Naturen har nemlig også brug for en håndsrækning og et kærligt blik. Alt for længe har vi udpint jorden og dyrket mad på uhensigtsmæssige måder for dyrene og for naturen omkring os.
Det er der heldigvis mange der begynder at få øjnene op for. Men det kræver en ændring i de madvaner, som er meget indgroede i os – især i kirken.

Det var alvorlige fakta der kom på bordet, da Martin Keller fra Dansk Vegetarisk Forening fortalte om natursyn, biodiversitetskrise og det konventionelle landbrugs betydning for naturen i Danmark.

Den konventionelle mark er mere død end en parkeringskælder! Insekterne kan ikke finde nektar, og sprøjtegiftene forvirrer deres system, så de falder ned på bunden af marken og dør.
Jo mere monokultur, jo mere grå og kedelig bliver naturen, og det påvirker både økosystemerne, men også os menneskers velbefindende og mentale trivsel.

Vi skal have farverne tilbage i den danske natur!

Hvis vi får mere vild natur, mere økologisk landbrug og regenerativt jordbrug, så vil naturens mangfoldighed langsomt folde sig ud, og de farverige fugle, insekter og smådyr vil komme tilbage.
Men har det egentlig en effekt at den enkelte vælger økologi fremfor konventionelt producerede fødevarer? Er det ikke blot en dråbe i havet, kunne man spørge. Jo, men havet er lavet af dråber, og vi er alle en del af et stort kosmos, som vi må gøre vores bedte for at tage vare på.

“Det begynder med glæden”. Sådan startede Grøn Kirke frivillige Peter Fischer-Møller sit oplæg om mad og natursyn i kristendommen. For nok har kirken et medansvar for natur- og biodiversitetskriserne, men kristendommen og det åndelige har også et særligt sprog, af lovprisning og glæde over den fantastiske skabte verden vi er en del af.

“Gud så at det var godt”. Det er ikke tilfældigt at Biblen starter med Guds glæde over sin skabning. Ikke bare mennesket, men alt det skabte. Alting eksisterer i sin egen ret, men mennesket har – i kraft af sin evne til at reflektere, fantasere og forestille sig fremtiden – fået et særligt ansvar for at passe på jorden og tage vare på Guds skabning.

I køkkenet blev deltagerne sat i gang med at pille, skrælle, hakke og sortere. Alt imens gik snakken lystigt, om madtraditioner, yndlingsretter og måltidsfællesskaber. “Man får nogle gode snakke, når man sidder der ved hvert sit skærebræt” som én af deltagerne pointerede. Måltidsfællesskaber handler nemlig ikke kun om at spise sammen, men også om at mærke glæden omkring madlavningen, og lære hvordan man kan trylle gode råvarer om til lækre retter.

Det var spændende at få ny inspiration til fællesspisningen, og tage udgangspunkt i forskellige lande man kan lave mad fra. Workshoppen har bekræftet mig i det fine i, at lave mad sammen og spise sammen.

Maria Hellstrøm Pedersen, koordinator i Apostelkirken København

Menuen på aftenen stod på mexicansk mad: chili sin carne og tacos. Der var smæk på krydderier, krydderurter og syltet tilbehør. Og det er helt med vilje, at opskrifterne i projektet her har fokus på andre landes madtraditioner. Der er nemlig mange lande, hvor de klassiske retter ikke centrerer sig omkring kødet. Det kan vi lære noget af i Danmark, hvor kødet i mange år har domineret tallerknerne og udkonkurreret produktionen af frugt og grønt i landet.

Mad til Alle
Inden der blev sagt “værs’go” skulle der selvfølgelig synges til bords. I Diakoniens Hus har koordinator Maja Rüegger digtet en særlig sang, som synges inden fællesspisningen “Mad til Alle” hver torsdag. Tredje vers lød således:

“Her er plads til dig min kære
du som sidder ved min side
Alle men’sker må vi lære
rummer lys og kærlighed”.

Tilmeld dig en gratis, grøn køkkenworkshop i Kolding, Aarhus eller Sakskøbing!

Næstekærlighed i en globaliseret verden

Jesu bud om næstekærlighed – ”Du skal elske din næste som dig selv” – er måske det mest kendte etiske princip i kristendommen. Men i en globaliseret, kriseramt verden må vi stille spørgsmålet: Hvem er min næste? 

Min næste er ikke kun min nabo, men også bonden i Østafrika, der mister sin høst til tørke, familien i Asien, der må flygte fra oversvømmelser og de kommende generationer, som skal leve med konsekvenserne af vores valg. 

Klimaforandringer rammer skævt. De mest sårbare samfund, som har bidraget mindst til problemet, bærer ofte de tungeste byrder. Derfor er klimahandling ikke blot et spørgsmål om miljøpolitik, men om retfærdighed. 

At tage klimakrisen alvorligt er også at tage næstekærligheden alvorligt. Omsorg for mennesker og omsorg for naturen kan ikke skilles ad. Når naturen lider, mærker mennesker konsekvenserne. 

Tro som drivkraft for handling

Inden for kristendommen ser vi en voksende erkendelse af, at klima og natur ikke ligger i periferien, men i hjertet af kirkens opgave. Kirker verden over arbejder med bæredygtighed og økologisk teologi. Det er en intrareligiøs udvikling, hvor troens indhold fortolkes i lyset af nutidens udfordringer. 

Samtidig kalder klimakrisen på fælles handling på tværs af religioner. Ingen står alene med svaret, men verdens religioner rummer fælles værdier: respekt for livet, ansvar for naturen og omsorg for medmennesket. Det åbner for et fælles sprog og en fælles vej frem. 

Når kristne, muslimer, buddhister og andre trosretninger går sammen om klimaretfærdighed, opstår der et rum for håb og samarbejde, som kan række ud over politiske skel. Religion kan bygge bro, hvor andre systemer fejler. 

Set i lyset af det kristne livs- og menneskesyn bliver klimaretfærdighed mere end en politisk mulighed, det bliver et etisk kald. Hvis vi tager skabelsestanken og næstekærlighedsbuddet alvorligt, kan vi ikke nøjes med at mene, vi må også handle. 

Det betyder både politisk handling – ambitiøse klimamål, internationale aftaler og investeringer i bæredygtige løsninger – men også en stille omstilling i vores egne liv: ændrede forbrugsvaner, ansvarlige investeringer og engagement i fællesskabet. 

Kirker og trosbaserede fællesskaber kan spille en særlig rolle. De kan åbne rum for refleksion midt i en travl verden og inspirere til handling. De kan minde os om, at håb ikke er passivt at vente, men en aktiv beslutning om at tage ansvar. 

Derfor opfordrer Danmission sammen med Grøn Kirke til at markere Skabelsestiden fra 1. september til 4. oktober lokalt i kirker i Danmark i fællesskab med kirker verden over. Når vi markerer Skabelsestiden, retter vi både blikket mod det, der er truet, og det, der fortsat spirer.  

Bøn
Gud, du som har skabt jorden og alt, hvad der lever, 
giv os øjne til at se dit skaberværks skønhed 
og mod til at værne om det. 

Giv os vilje til at søge retfærdighed 
for vores næste, for de sårbare og for din jord. 
Og giv os styrke til at handle med visdom, ansvar og medfølelse. 

Så vores liv må afspejle det, vi tror: 
at der er håb, 
der er liv, 
og der er tilgivelse. 
Amen. 

Inspiration til skabelsestiden

Skabelsestiden er en kristen højtid, som fejres verden over i september. Find inspiration her til hvordan din kirke kan tage del fejringen af vores

Grøn Gudstjeneste,  Grøn Liturgi,  Grøn teologi,  Skabelsestid,  Skabelsestid 2026

Vandet omkring os – Kom med til skabelsesgudstjeneste i Helsingør Vineyard

7 oktober, 2026

Læs mere

Grøn teologi,  Nyheder,  Nyheder fra det Grønne Netværk,  Skabelsens Dag,  Skabelsestid,  Skabelsestid 2026

Skabelsestiden er mere end en tak for jordens afgrøder. Den åbner for en ny og aktuel måde at fejre høstgudstjeneste på.

13 august, 2026

Læs mere

Skabelsestid

Klimaretfærdighed, næstekærlighed og skabelsestanke – klumme af Julie Koch, Generalsekretær i Danmission

18 juni, 2026

Læs mere

Nyheder,  Skabelsens Dag,  Skabelsenstid 2025,  Skabelsestid,  Uncategorized

Sidste glimt fra skabelsestiden

6 oktober, 2025

Læs mere

Aktuelt,  Grøn Gudstjeneste,  Inspiration,  Nyheder,  Prædikener,  Skabelsenstid 2025,  Skabelsestid

Høstprædiken af Martin Keller

6 oktober, 2025

Læs mere

Grøn Gudstjeneste,  Inspiration,  Nyheder,  Prædikener,  Skabelsenstid 2025,  Skabelsestid

Glæden begynder, når vi tør tro, at vi og verden betyder noget. 

3 oktober, 2025

Læs mere

I Sdr. Bjert stod de samtidig over for en omlægning af kirkegården med mere vild og naturlig beplantning. Det viste sig dog hurtigt, at kommunikationen til kirkens brugere ikke var tilstrækkelig. En efterladt træstamme kunne for eksempel opleves som sjusk – selvom den i virkeligheden var et bevidst valg for biodiversiteten. “Vi fik ikke forklaret godt nok, hvorfor tingene så ud, som de gjorde,” siger Johanne. “Og dér tænkte jeg: Hvad nu, hvis vi inviterede en skoleklasse til at gå på opdagelse i det?

Kirkegården som læringsrum

Samarbejdet blev etableret mellem kirken og natur-tekniklæreren fra Sdr. Bjert Skole. I første runde blev det en 4.klasse som blev introduceret til centrale begreber som biodiversitet, økosystemer samt hjemmehørende og invasive arter – og læringen foregik ikke kun i klasselokalet. Gennem undersøgelser, observationer og formidling fik eleverne øje på, hvordan selv træstubbe, stendiger og kompostbunker kan spille en vigtig rolle i naturens kredsløb.

Eleverne gik på opdagelse på kirkegården. De talte insekter, undersøgte planter, tog fotos og fandt ud af, hvorfor efeu blomstrer sent på året – og hvorfor den ikke bør klippes ned om sommeren.

Som en del af projektet har 4.klassen været med til at udarbejde infotavler til kirkegården. I alt er der kommet syv tavler, der formidler viden om naturen til kirkegårdens besøgende. Senest har to 6.klasser været med til at forny tavlerne, hvor opgaverne blev delt mellem tekstproduktion, skilte og QR-koder.

“Det bedste ved projektet er, at vi inddrager skolen i kirkens arbejde – og at eleverne nærmer sig kirken og finder den relevant”

Johanne Skovgaard Larsen, medlem af menighedsrådet i Sdr. Bjert

For Johanne og kirken rækker projektet langt ud over selve undervisningen.

“Det bedste ved projektet er, at vi inddrager skolen i kirkens arbejde – og at eleverne nærmer sig kirken og finder den relevant” siger hun. Involvering er nemlig en del af Sdr. Bjert Kirkes tre bærende værdier: at være en åben, nærværende og involverende kirke.

“Vores tre værdier gør, at vi som kirke hele tiden skal huske at række længere ud og involvere forskellige målgrupper i sognet i kirkens arbejde.” forklarer Johanne.

På den måde bliver biodiversitetsprojektet ikke kun et undervisningsforløb – men et levende eksempel på, hvordan kirke, skole og lokalsamfund kan vokse sammen når man husker at række ud til hinanden.

“Projektet har gjort, at eleverne bliver fortrolige med kirkegården og begynder at se den som et rum, de må bruge: som park, læringssted og fælles, offentligt rum. Samtidig tiltrækker det også forældrene, som kommer forbi kirkegården for at se de plancher og infotavler, deres børn har lavet” siger Johanne.

Samarbejdet mellem kirke og skole rummer naturligt også udfordringer. Det kan være vanskeligt at få skolen fuldt inddraget i planlægningsfasen, og tidspunktet på skoleåret har stor betydning for, hvor realistisk et samarbejdsforløb er.
På trods af det er Johannes budskab tydeligt: Det er både muligt og værdifuldt. Hendes råd til andre kirker, der ønsker at starte et lignende samarbejde, er blandt andet:

• Gå kirkegården igennem med “skolebriller” og se efter steder, der kan undersøges og vække nysgerrighed.
• Tænk i konkrete og praktiske aktiviteter som at samle frø, bygge fuglekasser eller undersøge insekter.
• Find en klar krog i samarbejdet – noget konkret, som giver mening for både elever og kirke.
• Brug kirkens fysiske rammer: Sognehus og kirkegård giver god plads og et anderledes læringsrum væk fra skolen.
• Opbyg relationer til skolen, og sørg for, at idéen står tydeligt frem som fagligt relevant og meningsfuld.
• Der er inspiration og hjælp at hente via Skoletjenesten.