Skabelsestiden er mere end en tak for jordens afgrøder. Den åbner for en ny og aktuel måde at fejre høstgudstjeneste på.

I Viborg Stift har Thomas Felter og kollegaerne udarbejdet nye forslag til liturgier til skabelsestiden og Skabelsens Dag. “Vi skal bevare høstgudstjenestens kerne” mener han.

Nye vinde blæser over folkekirkelandskabet og flere peger nu på, at vi kan have brug for at give den ellers traditionelle høstgudstjeneste et nyt twist.

Situationen er nemlig en anden; Vi bor i langt højere grad i byerne og er ikke selv tæt på det landbrug, som producerer vores fødevarer. Med den måde, vi forbruger i dag, risikerer vi at glemme, at alt det vi har, er blevet os givet. Vi mister fornemmelsen for det dyrebare i alt det skabte og glemmer i sidste ende den taknemmelighed, som er høstgudstjenestens kerne.

Dette fremhæver Thomas Felter, som er stiftspræst for gudstjeneste og forkyndelse i Viborg Stift.

På opfordring fra biskop Henrik Stubkjær har han sammen med sine kollegaer i gudstjenesteudvalget udarbejdet eksempler på liturgier, som er lige til at tage og bruge til skabelsesgudstjenesten.

Formålet er at rette blikket mod taknemmeligheden over livet, naturen og verden som Guds skaberværk.

Materialet er udarbejdet på samme måde som det, man finder på Grøn Kirkes hjemmeside. Det rummer inspiration og forslag til alt fra bønner og salmevalg til tekststykker og særlige aktiviteter eller lignende, som kan bruges i det omfang det passer i den enkelte menighed og kombineres på mange måder. Derudover findes materiale, som er tilrettelagt til forskellige typer af gudstjenester og med forskellige målgrupper. Her er både noget at komme efter til familiegudstjenesten, ligesom materialet har forslag til den mere alvorlige gudstjeneste, som sætter ord på, at jorden er ved at blive ødelagt og det tab, som finder sted akkurat nu.

Taksigelsen rummer mere end jordens råvarer – vi er selv en del af skabningen!

Thomas Felter peger yderligere på, at det for mange opleves mere naturligt at udvise taknemmelighed for at være skabt end for jordens råvarer. Skabelsestiden rummer altså det, vi normal vis sætter fokus på i høstgudstjenesten, men udvider også rammerne for vores taksigelse. Her fremhæves‚ hvordan mennesket også er skabt af Gud og dette sættes i sammenhæng med resten af skabningen.

Når vi reflekterer over vores plads i skabningen, må vi også forholde os til det ansvar og den opgave vi er blevet givet, sammen med alt det andet gode, vi har fået i gave. Med stor værdi kommer også meget at passe på, og dette rummes også i tanken om Skabelsestiden. Kombinationen af taksigelse og dét, at vi påtager os opgaven med at værne om naturen, er en del af kristendommen, som vi har haft tendens til at glemme. Men når håbet og glæden ved alt det gode og skønne som skaberværket rummer bliver fundamentet, så følger omsorgen og respekten ofte naturligt heraf.

Skabelsestiden

Skabelsestiden er en international, tværkirkelig højtid, hvor man den 1. sep-4. okt. fejrer skabelsen som Guds gave og et grundlæggende mysterium for den kristne tro.

I den ortodokse kirke starter kirkeåret den 1.september med fejringen af, at alt bliver til. I den katolske kirke fejrer man den 4.oktober Frans af Assisis dag – en helgen kendt for sin poetiske glæde for naturen og dyrene.

Kirkernes Verdensråd har etableret tiden mellem disse to datoer som Skabelsestiden (Season of Creation), hvor alle kristne i verden inviteres til en fælles fejring af skaberværket.

Skabelsens Dag fejres af mange kirker den 1. september eller den første søndag i september.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top