Klimakrisen udfordrer vores selvforståelse: Vil vi være forbrugere eller forvaltere? Vil vi indrette os efter kortsigtede interesser eller tage ansvar for det kosmos, som vi selv er en del af?

Den kristne tradition begynder med en fortælling: en fortælling om Guds skabende kærlighed, ikke om menneskets dominans. Verden er ikke vores ejendom, men et skaberværk, vi har fået lov at tage vare på.
At være menneske er at stå i relation – til Gud, til andre mennesker og til naturen og hele skaberværket. Vi er, som det ofte formuleres i nyere teologi, ikke herskere over naturen, men forvaltere af den. Vi står ikke uden for skaberværket, men er vævet ind i det.
Når vi udpiner jorden og destabiliserer klimaet, er det ikke kun en ubalance i naturen, men et brud i vores relationer til hinanden, til skaberværket og til Skaberen.
Klimakrisen udfordrer vores selvforståelse: Vil vi være forbrugere eller forvaltere? Vil vi indrette os efter kortsigtede interesser eller tage ansvar for det kosmos, som vi selv er en del af?
Næstekærlighed i en globaliseret verden
Jesu bud om næstekærlighed – ”Du skal elske din næste som dig selv” – er måske det mest kendte etiske princip i kristendommen. Men i en globaliseret, kriseramt verden må vi stille spørgsmålet: Hvem er min næste?
Min næste er ikke kun min nabo, men også bonden i Østafrika, der mister sin høst til tørke, familien i Asien, der må flygte fra oversvømmelser og de kommende generationer, som skal leve med konsekvenserne af vores valg.
Klimaforandringer rammer skævt. De mest sårbare samfund, som har bidraget mindst til problemet, bærer ofte de tungeste byrder. Derfor er klimahandling ikke blot et spørgsmål om miljøpolitik, men om retfærdighed.
At tage klimakrisen alvorligt er også at tage næstekærligheden alvorligt. Omsorg for mennesker og omsorg for naturen kan ikke skilles ad. Når naturen lider, mærker mennesker konsekvenserne.
Tro som drivkraft for handling
Inden for kristendommen ser vi en voksende erkendelse af, at klima og natur ikke ligger i periferien, men i hjertet af kirkens opgave. Kirker verden over arbejder med bæredygtighed og økologisk teologi. Det er en intrareligiøs udvikling, hvor troens indhold fortolkes i lyset af nutidens udfordringer.
Samtidig kalder klimakrisen på fælles handling på tværs af religioner. Ingen står alene med svaret, men verdens religioner rummer fælles værdier: respekt for livet, ansvar for naturen og omsorg for medmennesket. Det åbner for et fælles sprog og en fælles vej frem.
Når kristne, muslimer, buddhister og andre trosretninger går sammen om klimaretfærdighed, opstår der et rum for håb og samarbejde, som kan række ud over politiske skel. Religion kan bygge bro, hvor andre systemer fejler.


Fra ord til handling
Set i lyset af det kristne livs- og menneskesyn bliver klimaretfærdighed mere end en politisk mulighed, det bliver et etisk kald. Hvis vi tager skabelsestanken og næstekærlighedsbuddet alvorligt, kan vi ikke nøjes med at mene, vi må også handle.
Det betyder både politisk handling – ambitiøse klimamål, internationale aftaler og investeringer i bæredygtige løsninger – men også en stille omstilling i vores egne liv: ændrede forbrugsvaner, ansvarlige investeringer og engagement i fællesskabet.
Kirker og trosbaserede fællesskaber kan spille en særlig rolle. De kan åbne rum for refleksion midt i en travl verden og inspirere til handling. De kan minde os om, at håb ikke er passivt at vente, men en aktiv beslutning om at tage ansvar.
Derfor opfordrer Danmission sammen med Grøn Kirke til at markere Skabelsestiden fra 1. september til 4. oktober lokalt i kirker i Danmark i fællesskab med kirker verden over. Når vi markerer Skabelsestiden, retter vi både blikket mod det, der er truet, og det, der fortsat spirer.
Bøn
Gud, du som har skabt jorden og alt, hvad der lever,
giv os øjne til at se dit skaberværks skønhed
og mod til at værne om det.
Giv os vilje til at søge retfærdighed
for vores næste, for de sårbare og for din jord.
Og giv os styrke til at handle med visdom, ansvar og medfølelse.
Så vores liv må afspejle det, vi tror:
at der er håb,
der er liv,
og der er tilgivelse.
Amen.
Inspiration til skabelsestiden
Skabelsestiden er en kristen højtid, som fejres verden over i september. Find inspiration her til hvordan din kirke kan tage del fejringen af vores



