Jul – Grøn Kirke https://xn--grnkirke-64a.dk I taknemmelighed, respekt og omsorg for Guds skaberværk Thu, 09 Apr 2026 11:46:51 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=7.1.4 https://xn--grnkirke-64a.dk/wp-content/uploads/2025/01/cropped-Kun-blad-copy-1-32x32.png Jul – Grøn Kirke https://xn--grnkirke-64a.dk 32 32 240462705 Julen er ovre – hvad gør vi med julens pynt og juletræet? https://xn--grnkirke-64a.dk/julen-er-ovre-hvad-goer-vi-med-julens-pynt-og-juletraeet/ https://xn--grnkirke-64a.dk/julen-er-ovre-hvad-goer-vi-med-julens-pynt-og-juletraeet/#respond Tue, 06 Jan 2026 07:43:57 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=7284

I dag er det helligtrekongersdag og formelt set slutter julen først nu. Helligtrekongertidens farve er, i hvert fald i folkekirken, grøn som symbol på håb og vækst. En smuk måde at starte det nye år på. Men hvad gør vi med kirkernes grønne pynt, nu hvor juletiden er slut?

I den katolske kirke, Sakramentskirken, i København har denne fine adventskrans pyntet kirken i december måned og peget på julens budskab.

Adventskransen er pyntet med grønt fra skoven og haven, som menighedens selv har samlet. Med kransen ønskede de i kirken at bringe naturen ind i kirken på en lille og symbolsk måde for at vise, at denne også er en del af det kristne håb. Når kirken efter højtiden skal ryddes op, kommer mosset tilbage ud i naturen.

Uanset om du er kirke i byen eller på landet, så er der mulighed for at give dine brugte juletræer og juledekorationer et nyt liv efter julen. Flere steder i landet findes nemlig geder og andre gnavere, som får en ekstra julegave, når juletræer på denne tid afleveres hos dem. På den måde kommer hele træet til gavn og intet går til spilde. I Døves Kirke på Frederiksberg har de tidligere benyttet sig af netop sådan en løsning. I København findes nemlig flere steder, såsom ByOasen på Nørrebro, hvor børn og familier kan klappe en ged eller hilse på en kanin, og de tog glad imod kirkens trætte juletræer og den udtjente halmballe fra krybbespillet.

Nær Karise Kirke på Midtsjælland findes en økologisk landsby, som også får kirkens juletræ til foder for gederne. Men vintertiden producerer meget mere gran end blot juletræet og adventskransen. Grandækningen på kirkegården er en stor ting, og når det senere på året tages af, står kirkegårdene med et stort “granspild”. På Karise kirkegård er der plads til kompostering, og graveren Camilla, har da også eksperimenteret med kompostring af gran for at lave sur jord, der kan erstatte den klimabelastende spagnum – men det er ikke lige til. De små granafklip kan være svære at få igennem en flishakker, og i sig selv tager de for lang tid at nedbryde. Så Camilla eksperimenterer videre for at finde den gode løsning.

]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/julen-er-ovre-hvad-goer-vi-med-julens-pynt-og-juletraeet/feed/ 0 7284 Julens måltider forbinder os med hinanden og siger noget om det, som er vigtigt for os https://xn--grnkirke-64a.dk/julens-maaltider-forbinder-os-med-hinanden-og-siger-noget-om-det-som-er-vigtigt-for-os/ https://xn--grnkirke-64a.dk/julens-maaltider-forbinder-os-med-hinanden-og-siger-noget-om-det-som-er-vigtigt-for-os/#respond Sun, 21 Dec 2025 07:00:00 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=7247

Maden er en stor del af vores traditionsrige jul og noget, mennesker gennem hele historien har samledes om. Men hvad er det for en mad, vi spiser? Og hvad siger den om os, og det vi tror på?

Julemiddag, julefrokost, alverdens sild og risalamande for 3. dag i træk. Maden har en vigtig plads for mange i julen og er noget af det, vi vender tilbage til år efter år.

På tværs af Bibelens bøger spiller måltidet også en central rolle – både som ritual, som teologisk pointe når Jesus spiser med dem, man ellers ikke ville ses sammen med, og som et betydningsfuldt symbol for menneskets relation til Gud, når vi for eksempel deler nadveren og sidder til bords med Gud og hinanden.

Maden og måltidet er altså ikke bare noget praktisk, som skal holde os i live og give os energi til at klare dagens gøremål, men også det, som kan mætte os i en social, eksistentiel og åndelig forstand.

Hvad vi spiser, og hvem vi spiser det sammen med siger dermed implicit noget om det, vi tror på. Hos Jesus i evangelierne er måltidet ikke en lukket klub. Her er altid plads til en til – ofte den, som andre ikke lige havde tænkt på at indbyde til bordet.

Måske denne jul kan være anledning til at byde hele skaberværket indenfor. En måde at fejre Jesu fødsel på, som peger på hans budskab om at alt levende er enestående og har stor værdi – og at mennesker, dyr og alt andet levende er en del af samme store, kosmiske fællesskab.

Brødet, som vi bryder, er det ikke fællesskab med Kristi legeme?
Fordi der er ét brød, er vi alle ét legeme, for vi får alle del i det ene brød.

Paulus’ første brev til Korinterne 10,16

Adventisternes grønne julemiddag

”Hvis man skal nævne en særlig juletradition, som skiller sig lidt ud, så er det måske at mange spiser nøddesteg juleaften.

Adventisterne, som for nyligt er blevet medlemmer af Danske Kirkes Råd, har længe haft tradition for at bytte den klassiske julesteg ud med en nøddesteg.

Selvom det nok er et mindretal af adventister, der er vegetarer, så har kirken altid lagt vægt på sundhed. På den måde har Adventistkirken længe haft det grønne på dagsordenen og glæder sig over Danske Kirkers Råds fokus på at forvalte skaberværket.

Den grønne julemad

I hæftet “Et bæredygtigt middagsbord” kan du finde inspiration til den grønne julemad – både til juleaften og de følgende juledages frokoster.

Hæftet indeholder både opskriften på en lækker frisk rødkålssalat med svesker, hasselnødder og blodappelsin eller opskrift på bagt hvidkål med persille-misosmør, hvide rosiner, klementiner og pinjekerner, hvis julens kødretter skal suppleres med noget grønnere.

Du finder hæftet med refleksioner over maden og måltidet i en kristen sammenhæng, samt opskrifterne og flere til lige her:

Det grønne middagsbord

Juleinspiration fra det Grønne Netværk

Selvom vinteren er over os, står det ikke stille i det grønne netværk. Læs mere her og få inspiration til din grønne jul

]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/julens-maaltider-forbinder-os-med-hinanden-og-siger-noget-om-det-som-er-vigtigt-for-os/feed/ 0 7247 Adventshåbet i musikken – Lyt med, når der sættes ord på længslen efter lys i mørket og efter ham som er på vej! https://xn--grnkirke-64a.dk/adventshaabet-i-musikken-lyt-med-naar-der-saettes-ord-paa-laengslen-efter-lys-i-moerket-og-efter-ham-som-er-paa-vej/ https://xn--grnkirke-64a.dk/adventshaabet-i-musikken-lyt-med-naar-der-saettes-ord-paa-laengslen-efter-lys-i-moerket-og-efter-ham-som-er-paa-vej/#respond Sun, 14 Dec 2025 07:00:00 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=7170

I kriser kan musikken skabe rum for refleksion, perspektiv og fællesskab. My Helmner’s Vintervise, minder os om at mørket ikke er evigt, at lyset er på vej.

“Den, der synger, er aldrig alene”, sådan beskrev komponisten Erik Sommer sangens kraft. For udover at sangen og fællessangen har vist sig at være god for både vores mentale og fysiske helbred, så kommer den også med noget, der er særligt tiltrængt både i vintertiden og i forhold til de udfordringer, vi står overfor i verden.

Sangen forbinder os til hinanden og til en historie, kulturarv og et fællesskab på tværs af tid og rum. Sangene kan sætte ord på fælles menneskeligte oplevelser og give anledning til genkendelse.

Sangskriver, komponist og højskolelærer Marianne Søgaard beskriver det sådan her; ”Fællessang bør være et nationalt anliggende af flere årsager: fordi sangen giver adgang til kunst, og kunst giver adgang til erkendelse, følelsesmæssig balance og noget så dyrt som åndelig opbygning. Fællessang giver stærke fællesskaber – hvis man er med i fællessangen vel at mærke.”1

My Helmner er sanger og sangskriver, og vokset op i Sveriges mørke vintre. I sin sang “Vintervise” beskriver hun netop oplevelsen af at sidde i mørket og længes efter lyset. Og så rummer sangen et håb om, at lyset slår sprækker i mærket, at den frosne is gir op og at en konge er på vej.

“Jeg har oplevet flere novembermåneder, hvor solen slet ikke har vist sig, hvor der kun har været et tæppe af grå skyer. Bladene falder, træerne står nøgne, og dagene føles korte og kolde. Lyset rækker næsten ikke, og jeg kan mærke, at jeg tørster efter de første rigtige solstråler.”

“Lige dér kommer advent og vintertiden til os. Vi begynder at tænde lys i forventningen om det store lys, der er på vej. Vi samler os tættere; på torvene, rundt om bålene, ved gløggen og julemarkederne. Mørket og kulden får os til at handle, til at søge hinanden og til at søge lyset, og langsomt tør vi løfte blikket fremad igen. Det er det, min sang Vintervise handler om.”

“Jeg håber, du har lyst til at lytte til den!”

“Kan du se det, kan du mærke det? Hjerter vækkes til liv, i den mørkeste vintertid.”

Lyt til flere smukke sange fra Stille Stunder på YouTube
  1. Fra Kristeligt Dagblad; Du kan læse mere her ↩︎

Inspiration til den grønne jule- og adventstid

“Du fattige spurv! Flyv ned fra tag med duen til julegilde!”

]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/adventshaabet-i-musikken-lyt-med-naar-der-saettes-ord-paa-laengslen-efter-lys-i-moerket-og-efter-ham-som-er-paa-vej/feed/ 0 7170 Adventshåb og vrimlende sneflokke – Grøn klumme om adventstiden https://xn--grnkirke-64a.dk/adventshaab-og-vrimlende-sneflokke-groen-klumme-om-adventstiden/ https://xn--grnkirke-64a.dk/adventshaab-og-vrimlende-sneflokke-groen-klumme-om-adventstiden/#respond Sun, 07 Dec 2025 07:00:00 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=7116

Adventsklumme af Margrethe K. Birkler, Ph.D i teologi ved Aarhus Universitet

Dejlig er Jorden såvel som den himmel blå, men den hvide jul, som de fleste af os, der starter julehumøret tidligt, allerede venter på, bliver en større og større sjældenhed i den danske julehygge. Sidste vinters afslutning markerede det fjortende år, hvor vinteren her i landet endte med en gennemsnitstemperatur i plus. Om vi denne vinter fortsætter denne rekordlange periode uden en vinter med negativ gennemsnitstemperatur, må tiden vise.

Heldigvis går vi også ind i adventstiden, hvor er er plads til det nye. Det er relevant at stoppe op og spørge, hvad det egentlig er, vi venter på – hvordan vi ser på det kommende. Mens vi går håbefuldt og venter på, at sneflokkene kommer vrimlende på trods af klimaforanderingernes varmere danske vintervejr, kan vi med rette overveje, om vi har brug for at brede vores klimahåb lidt mere ud. Måske burde vi endda tilføje lidt advent til det.

Jeg tænker her på Jürgen Moltmanns skelnen mellem en futurum- og en adventusholdning til fremtiden. Hvor futurumholdningen peger på det, som vi tror og forudser vil ske, peger adventusholdningen i stedet på det, der kommer.

Futurum omhandler specifikke planer og programmer og har sjældent ret meget med håb at gøre. Adventus, derimod, er det uventede, det måske endnu ikke engang udtænkte. Det er det transcendente nybrud og indbrud i vores virkelighed, som giver både håb og fællesskab.

I klimakrisen er en futurumholdning, som jeg ser det, hockeystave i klimalovgivning eller klimaaftaler om, at vi ikke vil lade den globale gennemsnitstemperatur stige mere end 1,5 grader højere end førindustrielt niveau. Sidste år var den globale gennemsnitstemperatur 1,55 grader højere end førindustrielt niveau. Futurum er ikke nok. Der må også et adventsblik til, hvor vores håb er flydende, dynamisk og levende – hvor vi husker håbet på nybruddet. Frem for udelukkende at lægge os fast på ét program, en proces, som vi tror, at vores planlægning kan styre, kunne vi i stedet åbne for pluralisme og potentialitet. For potentialiter. Med et adventsblik på klimakrisen kan vi ikke lægge ansvaret fra os, fordi vi har en futurum 2030-plan, men i stedet holder vi os åbne for at se hele vores liv i et nyt lys. Advent er hverken noget, vi kan planlægge os ud af, eller noget, vi gør alene. Og måske skal vi også øve os i, at dette adventsblik ikke kun er vendt mod os selv. Det var jo netop ude på marken, derude i naturen, at hyrderne hørte nyt fra Gud, som vi synger i Det Kimer Nu Til Julefest.

Advent er en tid, hvor vi venter sammen, hvor vi inviterer både den fattige spurv og duen med til julegilde, når julen har bragt velsignet bud. Måske bringer de såvel paradis-grønt som en glad og dejlig jul. Jeg venter stadig på den hvide jul, men midt i klimakrise og den klimaskam- og angst, der på mange måder hører kapitalismens højtid til, tillader jeg mig at se på fremtiden med mere end et rigidt og planlagt futurumblik. I stedet glæder jeg mig til at se, hvad denne advent bringer af nybrud og potentialiteter. Måske lidt grøn håbsteologi under juletræet i år ville gøre godt.

Mere grøn juleinspiration

]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/adventshaab-og-vrimlende-sneflokke-groen-klumme-om-adventstiden/feed/ 0 7116 Kirkegården skal både pynte til jul for de efterladte og rumme naturens død – Søren Vester deler ud af tanker om kirkegården i vintertiden https://xn--grnkirke-64a.dk/kirkegaarden-skal-baade-pynte-til-jul-for-de-efterladte-og-rumme-naturens-doed-soeren-vester-deler-ud-af-tanker-om-kirkegaarden-i-vintertiden/ https://xn--grnkirke-64a.dk/kirkegaarden-skal-baade-pynte-til-jul-for-de-efterladte-og-rumme-naturens-doed-soeren-vester-deler-ud-af-tanker-om-kirkegaarden-i-vintertiden/#respond Sun, 30 Nov 2025 07:00:00 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=7066

I Præstegården hos Søren Vester banker julen også på! – Og sammen med naboerne på Thise Kirkegård, deler han ud af håb og gode idéer til kirkegården i vintertiden

Søren Vester bor på den gamle præstegård i Thise og er nabo til kirken. I en lille by som Thise kommer man hinanden ved, og Søren og kirkegårdspersonalet snakker da også jævnligt over stengærdet, mens de går og arbejder i hver deres have.

Menighedsrådet har også inviteret byens borgere til inspirationsmøde i Sørens drivhus, hvor de har snakket om nye ideer til kirkens liv, fx blev flere udendørsgudstjenester bragt op. Og i snakke mellem Søren og kirkegårdspersonalet er de kommet ind på emner som grøn omstilling, der kan skabes på kirkegården.

Søren har bl.a. været med til at tegne og tænke et nyt område på kirkegården, hvor der er anlagt et lille springvand med græs, forårsblomster og birketræer omkring – et forsøg på at bringe mere af naturen i spil og samtidig give et alternativ til, hvordan en begravelsesplads kan se ud.

I vintertiden ser kirkegården og præstegårdshaven anderledes ud.

Planterne visner, træerne taber bladene, og der bliver ofte mere brunt end grønt at se på. Men det gør ikke kirkegården til et mindre spændende sted, mener Søren Vester. Vi skal nemlig lære at se skønheden i forfaldet, og se det smukke i det brune frem for det grønne, når vi når de mørke vintermåneder.

”Kig på de materialer, som I har til rådighed. Der findes skønhed i alt. Vi skal bare vænne os til, at det kan være brunt i stedet for grønt”.

Det kan fx gælde, når vi pynter op inde i kirken ved vintertid. Selv har Søren netop skabt to buketter til det lokale forsamlingshus ud af græsstrå, vissen rejnfan og andre tørrede og brune stængler. Den skal ikke stå i vand, og alligevel strutter den af liv og skønhed. En evighedsbuket.  

“Pynt er til de efterladte – ikke de døde”

”På kirkegården skal vi tænke strategisk, når vi pynter op til jul”, mener Søren, ”Pynt er for de efterladte og ikke de døde. Så vi skal tænke over, hvad det er for en handling, der gør, at man får den rigtige følelse hos de efterladte – og ikke mindst skal vi tænke på, at det er noget, som belaster planten mindst muligt”. Så det er slet ikke sikkert, at vi behøver al den grandækning, som kirkegårdspersonalet ellers bruger meget tid på. Mange kirkegårde bruger tonsvis af gran til grandækning. Fokuser i stedet på nogle områder – der hvor folk går naturligt, eller der hvor du gerne vil have, at folk skal gå hen. Brug LED-lys, som bruger væsentlig mindre energi, til at oplyse et område, et træ, en udsmykning for at skabe fokus og retning. Lav en port, som folk bliver ledt igennem. Der skal ikke meget til. Selv pynter Søren også simpelt men strategisk: ”Jeg har få lyskilder udvalgte steder – fx ved indgangen. Jeg elsker også at tænde ild i bålfade, og det kunne man også gøre, når der er handlinger i kirken. Det er meget effektfuldt.”

En vigtig ting at medregne i vinter- og juletidens oppyntning både ude og inde er genbrug. ”Kirkegården bør lave et lager af kranse og bakker, som de samler gennem året, og som så kan bruges til juletid til forskellige slags dekorationer og kranse. Selv har jeg en birkekrans, som jeg bruger år efter år og hænger på døren til juletid”, fortæller Søren. Selv planterne kan genbruges. Tænk fx på at have juletræer på klump med rødder og det hele, som efterfølgende kan plantes ud.

Det kan også være, at man graver mindre træer og buske op, fx thuja, kristtjørn eller gran fra egen kirkegård, og stiller ved alleen op til kirken eller på hver side af kirkedøren. Og hvis nu kong frost for alvor kommer på besøg i Danmark, så er det spændende at lege med isskulpturer og islanterner.

En kirkegård, som rummer døden – også i naturen

Søren slutter af med at understrege, at kirkegården er noget helt særligt:

”kirkegården er rum for ro og fordybelse – et helligt rum. Et sted hvor der er plads til døden. Men det er også vigtigt, at der er plads til naturens død på kirkegården. Vi er for gode til at rydde op og holde rent, det må gerne rode lidt nogle gange, så naturen også kan dø, altså være i forfald og forrådnelse, for det er med til at skabe nyt liv”.  

Thise Kirkegård

På Thise Kirkegård er de stolte af at være en del af det grønne netværk og altid på jagt efter nye grønne løsninger. På Kirkegården er de begyndt at grandække, ved hjælp af plastik-net, som gør det muligt for dem at spare på grannet og bruge rester af planter og blomster fra kirkegården til dekorationen. Nettene kan genbruges år efter år og er også med til at sikre et arbejdsmiljø, hvor graverne kan passe på ryggen. I stedet for at ligge på knæene ude på gravene, kan graverne stå i deres værksted og forberede grandækningen – ovenikøbet inde i varmen, med en kop kaffe og en kollega at snakke med.

Se med i videoen her og bliv klogere på, hvordan de gør!

Se med når Søren Vester inspirerer til grøn julefrokost og deler ud af naturens julegaver i sit juleprogram på DR

Følg med i nyheder fra de grønne kirkegårde

]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/kirkegaarden-skal-baade-pynte-til-jul-for-de-efterladte-og-rumme-naturens-doed-soeren-vester-deler-ud-af-tanker-om-kirkegaarden-i-vintertiden/feed/ 0 7066 En grønnere julefrokost https://xn--grnkirke-64a.dk/en-groennere-julefrokost/ https://xn--grnkirke-64a.dk/en-groennere-julefrokost/#respond Fri, 28 Mar 2025 14:57:48 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=5102

Kan vi skære ned for vores overforbrug af julemad? Er der noget på menuen, som kan erstattes eller undværes?


Traditioner, traditioner, traditioner! Dem har vi mange af – især når det kommer til julemaden. I langt de fleste danske hjem, er det ikke rigtig jul uden flæskesteg, sovs og kartofler. Tanken om at lave om på menuen er for mange ikke noget, der kan komme på tale.
I den travle december måned fylder julefrokoster de fleste weekender ud. Mange bestiller maden udefra for at gøre det lettere og mere overskueligt. Det er dog langt nemmere at gøre julefrokosten grønnere ved selv at lave den. Det behøver hverken at blive dyre eller uoverskueligt. Man kan f.eks. lave potluck, hvor alle medbringer en ret til bordet.

Tips til en mere bæredygtig julefrokost

Af: Catherine Schlicht-Bang, International Church of Copenhagen

 I International Church of Copenhagen har de månedligt grupper, som mødes og laver klimavenlige retter og har snakke og indhold ved middagen, der har fokus på skaberværket. 

ForberedelseDet bedste råd man kan bruge til alle højtider i forhold til madlavning, er at være forberedt! Bestil varer på forhånd, lav en indkøbsliste, find ud af hvor man kan hente/købe ingredienser; gerne lokalt, således at man undgår spildtid og transport. Lav mad til det antal gæster, som deltager – dvs. ikke lav for meget mad. Dermed undgår du bedst madspild! Husk også at købe ingredienser, der er i sæson og som er økologiske, fairtrade og med fokus på dyrevelfærd.

En god idé er at købe frugt og grønt, hvor du selv kan bestemme hvor mange stykker du køber – så undgår du også en masse indpakning (pap og plast).

Efter måltidetNår du er færdig med at lave mad, skal du huske at bruge resterne. Ben kan koges ned til en fond. Frugt og grønt kan blive til kompost. Hvis der nu er for meget mad alligevel, kan du komme resterne i fornuftige beholdere og fryse dem ned til et andet måltid.

Tips til bordpynt

Pynt bordet med naturlige ting fx blade fra træerne, grangrene, tørrede blomster, kogler og julepynt som tages frem år efter år. Undgå plastik, papirservietter, serpentiner og andet engangsmateriale

Træk det ikke ned over hoved på folk

Af Signe Bang Hansen, kirke- og kulturmedarbejder i Grøndalslund Kirke

“Jeg har rigtig meget kontakt til de frivillige i kirken, og sammen med dem skal vi lave en masse forskellige aktiviteter og arrangementer fx fællesspisninger. Det vigtigste som kirke er at møde mennesket, der hvor de er og med de værdier, som de har og ikke trække noget ned over hovedet på dem. For nogen betyder fest, at man disker op med det bedste, man har, derfor kan det nogen gange være en udfordring, hvis jeg foreslår en kødløs menu. Så er vi nødt til at tale sammen, have respekt for hinanden og mødes midt i mellem.”

]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/en-groennere-julefrokost/feed/ 0 5102