Det mest grundlæggende

Med bogen sætter Korsgaard fokus på en del af den grønne omstilling som ellers har været underbelyst; Menneskets forhold til naturen. På trods af en udbredt opbakning til grøn energi, CO2-reducering og affaldssortering, så har samtalten om vores natursyn og relationen mellem menneske og natur endnu ikke haft den plads i snakken om grøn omstilling, som den fortjener.

Undersøgelsen af relationen mellem mennesket og natur leder hende ned af stier i blandt andet teologien, mytologien og filosofien, som både viser eksempler på måder at leve mere i overensstemmelse med naturen på – men som også forklarer, hvorfor vi er endt med det natursyn, som er dominerende i dag. Et natursyn, som i høj grad bygger på en fortælling om, at naturen er en ressource for mennesker og noget, vi kan bruge til vores fordel. En fortælling om at naturen er noget, mennesket er adskilt fra, som det kan gå ud og iagttage og så trække sig tilbage fra igen.

Og selvom Korsgaards bog rummer gruopvækkende tal og fakta, så er den langt fra belæring og skæld ud. I stedet rummer den en mulighed for læseren til at tage med på tur – på sommerfuglejagt i Melby Overdrev eller ned i litteraturen, historien og kristendommen.

Som læser undgåes det dog ikke at turen også kommer forbi ens eget forhold til og syn på naturen – men det oplevede jeg blot som en inspirerende og håbefuld tur med gode nulevende og historiske personers tanker at spejle sine egne i.

Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær.

N.F.S Grundtvig, 1834

Bogen ser jeg, som et tydeligt eksempel på det, Grundtvig allerede skrev om i 1834. Nu hvor jeg har læst Inden året er omme forstår jeg i særlig grad, hvorfor snak om affaldssortering og strømbesparelser aldrig vil bringe os helt i mål, i forsøget på at leve i overensstemmelse med naturen.

Med Korsgaard forstår jeg nu, at en gåtur i skoven uden høretelefoner og en nysgerrighed på, hvilken fugl jeg mon kan høre kvidre også er en klima- og miljøaktivistisk handling. Det er gennem (gen)opdagelsen af naturens skønhed, vildskab og forundrende detaljerigdom at Korsgaard opdager den rigdom, hun før ikke vidste fandtes lige omkring hende. Og jeg tror det er på samme måde, at vi hver især skal samle kræfter til at gøre det arbejde, som natur, klima og miljø kræver af os akkurat nu.

Korsgaard sætter med sin bog spot på, at vi ikke blot står i en klima- og en biodiversitetskrise, men lige så meget i en åndelig krise, hvor vi har mistet forståelsen for og følelsen af samhørighed med andre og større dele af verden end os selv og vores samfund. Og selvom det kan lyde udmattende og håbløst med endnu en krise, så viser bogen, at den åndelige krise er en del af løsningen på de to andre – og at løsningen ikke blot er overladt til politikere og store virksomheder, men at vi alle kan bidrage.

Vi bidrager, når vi kigger op og ud, når vi går tur med hunden eller en ven! – og vi bidrager, når vi går vores egne forestillinger og idéer efter i sømmene med et kritisk, nysgerrigt og kærligt blik.

Jeg vil anbefale bogen til enhver, som længes efter glimt af håb i polykrisernes tid. Til dig, som har mistet det store perspektiv på den omstilling af samfundet og den enkeltes liv, som finder sted netop nu. Til dig, som rammes af afmagt og apati i samtalen om det grønne. Og til dig, som drømmer om en inspirerende, engagerende og tilgængelig indflyvning i alle de tanker og tænkere som gennem tiden har formet den natur og det natursyn, vi lever med i dag.

God læselyst!

Læs Hanne Henriksens prædiken med udgangspunkt i Inden året er omme her!

biodiversitet,  Håbdsteologi,  inden året er omme,  Inspiration,  prædiken

Glæden begynder, når vi tør tro, at vi og verden betyder noget. 

3 oktober, 2025

Læs mere

Mickey Gjerris har i en årrække været lektor på den afkrog af Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, på Københavns Universitet, som i en fjern fortid meget rammende hed Landbohøjskolen, og da han ikke kun ved noget, men også mener noget om det, er han ret kendt fra medierne. Han har gennem årene skrevet og redigeret mange vigtige bøger, bl.a. Upraktisk håndbog i lysegrønt håb (2019) og Naturens sprog (2018 sammen med Cecilie Rubow). Han er også kandidat og Ph.d. fra teologi i København. Det tænker man ikke altid på, da han følger strømmen fra Løgstrup og Ole Jensen, som insisterede på at tale etik på almenmenneskelige præmisser uden reference til særlige kristne symboler.

I bogen her drejer dyreetik sig om, hvordan vi skal forholde os til dyrene. Er de blot ressourcer, eller hvordan bør vi leve med, mod og blandt de andre dyr? Udgangspunktet kan angives med et citat.

Bogen handler ”om døde, nyfødte grise i en skraldespand. Om koen, der kalder på sin kalv, som står i sin lille bås et andet sted og patter på en plastiksut. Om leoparden i en zoologisk have, der vandrer hvileløst i samme cirkel igen og igen og igen. Om kaninen, der sidder ensom i baghaven og venter på de daglige korte besøg, hvor der kastes foder og en gulerod ind til den. Om den genmodificerede mus, der aflives i et laboratorium, fordi der alligevel ikke var brug for den til et forsøg. Og om utallige andre dyr. Er de blot genstande? Skylder vi dem velfærd? Skylder vi dem mere end det?” (s. 10)

Bliver vi nogensiden færdige med vores ansvar for dyrene?

Bogen, som er på 271 sider, består af 7 kapitler plus det løse, og lægger ud med at fokusere på mennesket og vores forhold til dyrene. Det sker både ud fra filosofi og dyreetikkens faktiske udvikling – og ikke mindst med blik for det åbenlyse hykleri, som ofte er på spil. Her mærkes den løgstrupske arv i Gjerris tvivl på, at vi nogensinde bliver færdige med vores ansvar for dyrene (s. 34).   

Vi går til makronerne i kapitlet om dyrevelfærdens mange ansigter. I den overståede valgkamp blev vi mindet om uhyrlighederne i de danske svinestalde. Men uhyrlighederne finder sted hele vejen rundt i husdyrholdet. Hønens ”udvikling” både som æglægger og som slagtekylling er ikke for sarte sjæle, og det viser sig at velfærdsbegrebet slet ikke er så enkelt endda. Det handler bl.a. om fra hvilket paradigme man går til problematikken. ”Men man kan ikke afgøre videnskabeligt, hvilket paradigme man skal vælge. Det er et filosofisk spørgsmål” (s. 92)

For en del år siden diskuterede vi, hvem der var et etisk subjekt, dvs. hvem der påkaldte sig etisk hensyn for sin egen skyld. Det var ikke kun mennesker. Ofte blev spørgsmålet, om dyret kunne lide. Det er et meget væsentligt kriterium. Men der har fundet en rivende udvikling sted i forskningen i ikke-menneskelige dyrs bevidsthed. Det gør etikken endnu mere besværlig at gøre sig færdig med. I det i sandhed bevidsthedsudvidende kapitel om ”Bevidsthedens mange ansigter” redegør Gjerris for udviklingen, som må siges at sætte et stort spørgsmålstegn ved glorificeringen af menneskets bevidsthed som enestående og vildt avanceret. Gå til blæksprutten og bliv vis.

Kapitlet ”Det handler om mere end velfærd” går dybere ned og længere ud. For nej, udover velfærd er der eksempelvis også etiske termer som integritet, død og naturlighed. Stikord er biodiversitet, naturbegrebet og rewilding, hvor blandt andre den berømte filosof Martha Nussbaum med sin aristoteliske forestilling om, at alle dyr har visse kapaciteter, hvis mulige opfyldelse trumfer smertefrihed, inddrages. Det handler om integritet. Læs fremstillingen af integritetsproblematikken fra side 167 og frem. Den synes direkte relevant for en kristen tænkning omkring skabthed og dermed for, hvad det egentlig vil sige, at Gud skaber heste og æsler som to forskellige slags dyr.

Gjerris fremhæver en række eksempler på de fleste menneskers kategorisering og gøren forskel på dyr, som sammenfattes i begrebet speciecisme, dvs. arts-chauvinisme. Også dyrets død påkalder sig bevidsthedsudvidende opmærksomhed – ikke mindst ud fra troen på kødets opstandelse. Og så lige til den praktiske side:

”I det lys kan man … undre sig over, at nogle få ulves drab på nogle får … kan vække så stor vrede, når 20.000 rålam, der kværnes gennem mejetærskere ikke påkalder sig den store interesse” (s. 181).

Efter kapitlet ”Verdens sørgeligste udskiftningsbænk” om flere dyr og de etiske udfordringer i deres forbindelser træder Gjerris i sidste kapitel (endnu) mere i karakter og peger i den etiske retning, som han finder bedst. Det er den dydsetiske retning. Det handler om dannelsen af karakteregenskaber, ikke mindst forundring. Kapitlet begynder med spørgsmålet om, hvorvidt The Beatles havde ret i deres påstand, om ”all you need is love”. Svaret er oppe i luften, men for så vidt det er bekræftende, rimer det meget godt både med Bibelen og med traditionel kristen etik.

Læs løs! Som det er fremgået, er det en vigtig og læseværdig bog. Og det er en bog, som giver et meget oplagt svar på spørgsmålet om, hvorfor Grøn kirke nu på andet år har et lykkeligt samarbejde med Dansk Vegetarisk Forening og Martin Keller.

Øko-teologisk indspark?

Læs med når dygtige teologer og andre kloge hoveder deler ud af teologien, der omhandler alt det skabte!

Inspiration,  Klummer,  Nyheder

Det livgivende og farefulde vand – klumme om Det levende vand

10 september, 2026

Læs mere

Aktuelt,  Grøn teologi,  Inspiration,  Nyheder

Når resonansen står i flammer

31 august, 2026

Læs mere

Grøn teologi,  Nyheder,  Nyheder fra det Grønne Netværk,  Skabelsens Dag,  Skabelsestid,  Skabelsestid 2026

Skabelsestiden er mere end en tak for jordens afgrøder. Den åbner for en ny og aktuel måde at fejre høstgudstjeneste på.

13 august, 2026

Læs mere

Boganmeldelser,  Grøn teologi,  Nyheder

Lea Korsgaard bevæger sig ned af ukendte stier og opdager en historie og en rigdom som ofte glemmes – og du er inviteret med!

27 juni, 2026

Læs mere

Det Grønne Kirkeår,  Grøn Gudstjeneste,  Grøn teologi,  Nyheder,  Påske,  Prædikener

“En lille opstandelse, et lille mirakel, en lille spejling af påskeevangeliet i den materielle verdens mikrokosmos” – prædiken om opstandelse og sommerfuglelarver

7 maj, 2026

Læs mere

Boganmeldelser,  Inspiration,  Nyheder

“Dyrenes Bog. Det begynder med os” af Micky Gjerris, anbefalet af Martin Ishøy

8 april, 2026

Læs mere

” Her er tale om en udveksling af tanker, erfaringer, ideer og bekymringer mellem to teologer, der formår at give plads til tvivl og usikkerhed, samtidig med, at de får belyst de mange områder hvor teori, tro og religion spiller en rolle for, hvordan vi som menensker lever i skyggen af den virkelighed, som vi selv har med til at skabe”

Mickey Gjerris

Lektor, M.Th., Ph.d., Københavns Universitet

Find bogen her

Bogen koster 100 kr. Med fragt og administration koster den 150 kr. og kan købes igennem Grøn Kirke.

Du kan kontakte os på gronkirke@gronkirke.dk – så vender vi tilbage med informationer omkring betaling og forsendelse.

Book forfatterne til et gratis oplæg om bogen!

Du har mulighed for helt gratis at få én eller to af forfatterne til bogen ud i din kirke, organisation, skole mv.. til et spændende oplæg og samtale om bogen!

Kontakte os på gronkirke@gronkirke.dk og hør mere!