skaberværk – Grøn Kirke https://xn--grnkirke-64a.dk I taknemmelighed, respekt og omsorg for Guds skaberværk Fri, 26 Jun 2026 06:58:55 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=7.0.2 https://xn--grnkirke-64a.dk/wp-content/uploads/2025/01/cropped-Kun-blad-copy-1-32x32.png skaberværk – Grøn Kirke https://xn--grnkirke-64a.dk 32 32 240462705 Klimaretfærdighed, næstekærlighed og skabelsestanke – klumme af Julie Koch, Generalsekretær i Danmission https://xn--grnkirke-64a.dk/klimaretfaerdighed-naestekaerlighed-og-skabelsestanke-klumme-af-julie-koch-generalsekretaer-i-danmission/ https://xn--grnkirke-64a.dk/klimaretfaerdighed-naestekaerlighed-og-skabelsestanke-klumme-af-julie-koch-generalsekretaer-i-danmission/#respond Thu, 18 Jun 2026 08:47:42 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=8279

Klimakrisen udfordrer vores selvforståelse: Vil vi være forbrugere eller forvaltere? Vil vi indrette os efter kortsigtede interesser eller tage ansvar for det kosmos, som vi selv er en del af? 

Julie Koch – Generalsekretær i Danmission siden januar 2024. ©Carsten Villadsen

Den kristne tradition begynder med en fortælling: en fortælling om Guds skabende kærlighed, ikke om menneskets dominans. Verden er ikke vores ejendom, men et skaberværk, vi har fået lov at tage vare på. 

At være menneske er at stå i relation – til Gud, til andre mennesker og til naturen og hele skaberværket. Vi er, som det ofte formuleres i nyere teologi, ikke herskere over naturen, men forvaltere af den. Vi står ikke uden for skaberværket, men er vævet ind i det.
Når vi udpiner jorden og destabiliserer klimaet, er det ikke kun en ubalance i naturen, men et brud i vores relationer til hinanden, til skaberværket og til Skaberen. 

Klimakrisen udfordrer vores selvforståelse: Vil vi være forbrugere eller forvaltere? Vil vi indrette os efter kortsigtede interesser eller tage ansvar for det kosmos, som vi selv er en del af? 

Næstekærlighed i en globaliseret verden

Jesu bud om næstekærlighed – ”Du skal elske din næste som dig selv” – er måske det mest kendte etiske princip i kristendommen. Men i en globaliseret, kriseramt verden må vi stille spørgsmålet: Hvem er min næste? 

Min næste er ikke kun min nabo, men også bonden i Østafrika, der mister sin høst til tørke, familien i Asien, der må flygte fra oversvømmelser og de kommende generationer, som skal leve med konsekvenserne af vores valg. 

Klimaforandringer rammer skævt. De mest sårbare samfund, som har bidraget mindst til problemet, bærer ofte de tungeste byrder. Derfor er klimahandling ikke blot et spørgsmål om miljøpolitik, men om retfærdighed. 

At tage klimakrisen alvorligt er også at tage næstekærligheden alvorligt. Omsorg for mennesker og omsorg for naturen kan ikke skilles ad. Når naturen lider, mærker mennesker konsekvenserne. 

Tro som drivkraft for handling

Inden for kristendommen ser vi en voksende erkendelse af, at klima og natur ikke ligger i periferien, men i hjertet af kirkens opgave. Kirker verden over arbejder med bæredygtighed og økologisk teologi. Det er en intrareligiøs udvikling, hvor troens indhold fortolkes i lyset af nutidens udfordringer. 

Samtidig kalder klimakrisen på fælles handling på tværs af religioner. Ingen står alene med svaret, men verdens religioner rummer fælles værdier: respekt for livet, ansvar for naturen og omsorg for medmennesket. Det åbner for et fælles sprog og en fælles vej frem. 

Når kristne, muslimer, buddhister og andre trosretninger går sammen om klimaretfærdighed, opstår der et rum for håb og samarbejde, som kan række ud over politiske skel. Religion kan bygge bro, hvor andre systemer fejler. 

Tanzanianere planter træer i Uwakili-projektet. Uwakili betyder “forvalterskab” på Swahili. ©Lauren Rattray
Munke og andre frivillige samarbejder for at bekæmpe ulovlig skovhugst i Cambodjas skove. Foto fra Monk’s Community Forest (MCF) ©Antoine Raab

Fra ord til handling

Set i lyset af det kristne livs- og menneskesyn bliver klimaretfærdighed mere end en politisk mulighed, det bliver et etisk kald. Hvis vi tager skabelsestanken og næstekærlighedsbuddet alvorligt, kan vi ikke nøjes med at mene, vi må også handle. 

Det betyder både politisk handling – ambitiøse klimamål, internationale aftaler og investeringer i bæredygtige løsninger – men også en stille omstilling i vores egne liv: ændrede forbrugsvaner, ansvarlige investeringer og engagement i fællesskabet. 

Kirker og trosbaserede fællesskaber kan spille en særlig rolle. De kan åbne rum for refleksion midt i en travl verden og inspirere til handling. De kan minde os om, at håb ikke er passivt at vente, men en aktiv beslutning om at tage ansvar. 

Derfor opfordrer Danmission sammen med Grøn Kirke til at markere Skabelsestiden fra 1. september til 4. oktober lokalt i kirker i Danmark i fællesskab med kirker verden over. Når vi markerer Skabelsestiden, retter vi både blikket mod det, der er truet, og det, der fortsat spirer.  

Bøn
Gud, du som har skabt jorden og alt, hvad der lever, 
giv os øjne til at se dit skaberværks skønhed 
og mod til at værne om det. 

Giv os vilje til at søge retfærdighed 
for vores næste, for de sårbare og for din jord. 
Og giv os styrke til at handle med visdom, ansvar og medfølelse. 

Så vores liv må afspejle det, vi tror: 
at der er håb, 
der er liv, 
og der er tilgivelse. 
Amen.

Vil I være med?

Skabelsestiden er en mulighed for at gøre håb til handling.
På Danmissions hjemmeside kan I finde inspiration og hente materialer til at markere Skabelsestiden, lige til at tage i brug i jeres kirke.
Vær med til at fejre, engagere og handle sammen med kirker verden over.

Læs mere og download materialer fra Danmission

Inspiration til skabelsestiden

Skabelsestiden er en kristen højtid, som fejres verden over i september. Find inspiration her til hvordan din kirke kan tage del fejringen af vores

]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/klimaretfaerdighed-naestekaerlighed-og-skabelsestanke-klumme-af-julie-koch-generalsekretaer-i-danmission/feed/ 0 8279 Sidste glimt fra skabelsestiden https://xn--grnkirke-64a.dk/sidste-glimt-fra-skabelsestiden/ https://xn--grnkirke-64a.dk/sidste-glimt-fra-skabelsestiden/#respond Mon, 06 Oct 2025 12:31:47 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=6707

Skabelsestiden har budt på friluftsgudstjenester og sansevandringer. Glæd dig sammen med os over alle de gode ting, som er sket i skabelsestiden.

I Aarhus Stift har skabelsestiden budt på mange forskellige oplevelser, som Grøn Kirke- og pilgrimspræst, Lise Palstrøm, har stået for. Der blev bl.a. holdt to høstgudstjenester, hvor kirkegængerne blev opfordret til at medbringe høstgaver, som senere blev givet videre til det lokale plejehjem. Gaverne var bl.a. både friskpresset æblejuice, blomster fra haven og hjemmelavet marmelade.

På præstekonventet for Skanderborg og Odder provstiers præster, arrangerede Lise Palstrøm en sansevandring på skønne Mols. Præsterne skulle gå skabelsens under og Guds fred ind i både krop og sjæl. Ugen før det blev der holdt en stor og vellykket “Skaberværksaften” af KFUM og K i Møllevang Kirke i Århus, hvor bl.a. Alexander Holm, biolog og radiovært, deltog i paneldebatten. Panelet tog udgangspunkt i både videnskab, tro og hverdagsliv og reflekterede over vores forhold til naturen, samt over håb og ansvar i en klimaforandret verden.

“Egentlig skulle jeg slutte Skabelsestiden af med konfirmandpilgrimsvandring i søndags, men den (vandringen) har jeg udskudt pga. storm og regn – det er ikke den bedste indgangsvinkel eller førstegangsoplevelse for teenagere” slutter Lise Palstrøm af.

Skabelsestid i baptistkirken

Der er i det brede kirkelige landskab fokus på skabelse og ansvar, og det giver også mening i den lokale menighed, at tage dette tema med i menighedens bevidsthed, da vi alle er forvaltere af skaberværket.

Per Beck, tidligere formand for Baptistkirken i Danmark

Karmelkirkens Baptistmenighed i Aalborg holdt i søndags Skabelsens Dag gudstjeneste. Inspireret af forslaget til Skabelsesgudstjeneste fra Grøn Kirke i Danske Kirkers Råd var Per Becks tema  for søndagens gudstjeneste Skabelse, med Johannes evangeliets 1. kapitel vers 1-5 og 9-14 som prædiken tekst.

Det er storslået når Johannes slår fast at Ordet altid har været der, altid er der og er kilde til alt det skabte: ”Alt er blevet til ved ham”. Men også at Jesus i sin menneskeliggørelse blev det tydelige tegn på Guds omsorg for sin skabning.

Ansvaret for skaberværket bærer vi som menneske med på. Det er interessant at se på bibeloversættelserne af 1.Mosebogs 1. kapitel sidste del fra 1871 oversættelsen til prøveoversættelsen fra 2025. Kronologisk fra at mennesket hersker over skaberværket og underlægger sig dette til af være i besiddelse og tage ansvar – være forvaltere af det som vi fik betroet af Gud.

En række andre tekster fra GT og NT er med til at understrege Guds almagt og Guds kærlighed til skabningen gennem Jesus Kristus. Guds levende Ord, der altid er Lyset, selv når vi synes mørket er tættest.

]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/sidste-glimt-fra-skabelsestiden/feed/ 0 6707