I år har Svend Ole fastet fra at læse avis og scrolle på facebook – og så har han hver dag læst et lille afsnit i Peter Halldorfs “40 dage i fasten”. At prioritere og sætte tid af til at lade roen falde over sig og læse det lille stykke opmuntrende tekst, kan være lidt af en en aktivistisk handling i sig selv i et samfund og en tid, hvor vi hele tiden skal blive bedre, mener han.

“Fasten handler om at se klart” påpeger han – “og om at gøre sig fri af det overflødige”. Verden er fuld af distraktioner og ting som fortæller os, at vi skal optimere og blive bedre. Men vi skal starte med at lytte. Det er den mulighed, som opstår netop der, hvor vi ikke længere distraheres af alverdens materielle ting eller online fænomener, som stjæler vores tid og opmærksomhed.

Sat fri til det, som egentlig betyder noget

For Naja Wulff Mottelson, som er romersk katolik og også praktiserer fasten er intentionen med praksissen ligeledes at prøve at sætte sig fri fra ting, man bindes af, udsætte sig selv for afsavn og tilvælge noget andet i stedet. I år har hun prøvet at afholde sig helt fra at se korte videoer på sin telefon, fravælge samtlige søde sager, stoppe sin husholdnings madspild og bede tidebøn om morgenen.

Romerske katolikker er ikke forpligtet på specifikke fasteforskrifter ud over på enkelte dage såsom askeonsdag, langfredag og fastetidens fredage, hvor katolikker undgår at spise kød. Resten af fastetiden er så at sige op til egen dømmekraft: “Jeg ved jo selv bedst, hvad jeg mest behøver afstand fra for at give plads til Gud”.

Fasten er en påmindelse om, hvor langt mit trygge liv er fra den reelle mangel, min næste oplever.

Naja Wulff Mottelson, romersk katolik

Selvom de ting som Svend Ole og Naja hver især sætter sig for i fasten er små, så er der helt, som det skal være. For Naja bliver fasten en øvelse i ydmyghed og en anledning til at anerkende sine nederlag, når de (igen) indhenter hende og på den måde også opdage; “hvor uvant jeg er med afsavn, selv når ofrene er meget langt fra heroiske”.

Svend Ole peger ligeledes på, at det han selv gør i fasten jo ikke kommer til at rykke det store i verden, eller i forhold til den klimakrise, vi står overfor. For ham er det dog alligevel blevet en håbefuld måde at tage del i klimakampen.

Gennem mange år har Svend Ole arbejdet med den grønne omstilling, både i sin kirke og i det landbrug, han har drevet. I lang tid har dette efterladt ham forpustet og bekymret. En oplevelse af, at kigge ud over bjerget af udfordringer og have svært ved at se en begyndelse og en ende, fordi det meste af det er ganske kompliceret, hvis man bevarer nuancerne i spørgsmålene. “Men så kan jeg jo i hvert fald gøre noget godt selv”, tilføjer han. Det er den påmindelse, fasten har været hos ham de seneste par år. “Lige nu er det der, jeg finder håbet!”

Mere spændende læsning om fasten!

Faste er tid til at tune ind, rette opmærksomheden og lytte efter til det, som ofte overdøves af alt det andet. Gå på opdagelse i endnu mere inspiration til din grønne faste.

Det Grønne Kirkeår,  Faste,  Nyheder

Vi kan ikke forandre verden på et øjeblik, men vi kan starte med os selv! Reflektioner fra de fastende

25 marts, 2026

Læs mere

Det Grønne Kirkeår,  Faste,  Nyheder

“Fasten er tid til at vende sig om” – Læsning af årets fastebudskab fra Pave Leo XIV

16 marts, 2026

Læs mere

Det Grønne Kirkeår,  Faste,  Inspiration,  Nyheder

Det er så koldt derude – men måske vi skal gå derud alligevel?

26 februar, 2026

Læs mere

Det Grønne Kirkeår,  Faste,  Inspiration,  Nyheder

Følg den grønne sti i Bibelen

23 februar, 2026

Læs mere

Det Grønne Kirkeår,  Faste,  Inspiration

Mindre vækst, mere metamorfose

16 februar, 2026

Læs mere

Udgangspunktet for en relation starter med villigheden til at lytte, skriver Pave Leo XIV. Sådan gælder det både med mennesker og natur. Det er først når vi stopper op, tager os tid og fjerner noget af det, som normalt tager vores opmærksomhed, at vi tilkendegiver vores ønske om en relation – og måske også først her, at vi opdager værdien i relationen. Det er først her, vi forstår betydningen af Gud, det andet menneske eller skaberværket i vores liv – og det er også det, som senere må blive drivkraften i at værne om denne relation.

Forvandlingen sker i fællesskabet

Men vi skal ikke blot lytte alene – vi skal gøre det i fællesskabet. Paven fremhæver, hvordan vi er kaldet til at tage del i en rejse med vores familie, menighed eller andet kristent fællesskab gennem fasten, for sammen at lytte til Guds ord, råbet fra sårbare og undertrykte mennesker samt fra hele skaberværket.

“Let us strive to make our communities places where the cry of those who suffer finds welcome, and listening opens paths towards liberation, making us ready and eager to contribute to building a civilization of love.”

Pave Leo XIV

Når vi i fasten skal vende os om, så skal vi altså ifølge Paven gøre det sammen og gøre det ved at lytte. Og det vi vender os mod, er først og fremmest vores relation til Gud. Men rejsen slutter ikke her. Omvendelsen sker nemlig med det resultat, at vi derigennem må blive bevidste om vores forpligtelse til yderligere at vende os mod hinanden og mod skaberværket. Det er den spænding, som fasten rummer. At vi vender os indad for derefter at vende os udaf og bidrage til at bygge “kærlighedens kultur”.

Glædelig faste!

Du kan læse pavens budskab i sin helhed her!

1. Oversættelser og parafraser som bruges i teksten her er lavet af Carla Gjerlev, studentermedhjælper i Grøn Kirke. Læs Pavens egen tekst via linket ovenfor. ︎

Inspiration til din grønne faste

Læs flere inspirerende indlæg om fasten her!

Det Grønne Kirkeår,  Faste,  Nyheder

Vi kan ikke forandre verden på et øjeblik, men vi kan starte med os selv! Reflektioner fra de fastende

25 marts, 2026

Læs mere

Det Grønne Kirkeår,  Faste,  Nyheder

“Fasten er tid til at vende sig om” – Læsning af årets fastebudskab fra Pave Leo XIV

16 marts, 2026

Læs mere

Det Grønne Kirkeår,  Faste,  Inspiration,  Nyheder

Det er så koldt derude – men måske vi skal gå derud alligevel?

26 februar, 2026

Læs mere

Det Grønne Kirkeår,  Faste,  Inspiration,  Nyheder

Følg den grønne sti i Bibelen

23 februar, 2026

Læs mere

Det Grønne Kirkeår,  Faste,  Inspiration

Mindre vækst, mere metamorfose

16 februar, 2026

Læs mere

Det er en velkendt morsomhed, at mens Sten Stensen Blicher digter “Det er hvidt herude”, fordi han som jysk præst, landmand og jæger færdedes ude i naturen uanset årstid, så sidder B. S. Ingemann inde i sin stue i Sorø – måske sammen med sin kone Lucie – og nyder en kop te, mens de kigger ud ad vinduet, og han digter: “I sne står urt og busk i skjul, det er så koldet derude”. 

Begge højskolesange bliver flittigt sunget i de her måneder, og de passer bedre med den danske virkelighed i år, end de har gjort den sidste halve snes år. Vi har virkelig fået vinter her i 2026. 

Og hvordan passer det så med de alarmerende meldinger fra alverdens klimaforskere om fortsat global opvarmning, ja meldinger om, at vi nu allerede er nået over den 1,5 % stigning i jordens temperatur, som man ved Parisaftalen for 10 år siden ellers internationalt havde aftalt at holde sig under? Det spørgsmål stillede den klimabenægtende og olieelskende amerikanske præsident Trump også på sit sociale medie med det absurde navn, Truth Social: hvordan kan den nuværende vinterkulde langs USAs østkyst, der allerede har kostet flere mennesker livet, passe sammen med påstandene om global opvarmning? 

Svaret er, at det desværre passer helt perfekt, for samtidig med at vi har det koldere end vanligt i Danmark og New York, så runder temperaturen i Nuuk 10 plusgrader, samtidig med at varmen får permafrosten i Alaska til at at løsne sit greb, så hele landsbyer forvandles til mudder. Og det er ganske som forudsagt af klimaforskerne: de høje arktiske jetstrømme er blevet påvirket af den globale opvarmning og slår nu nogle gevaldige sving, så kulden låser sig fast i nogle områder heroppe mod nord, mens andre områder påvirkes at nye varme vinde fra syd. 

Mens Trump sidder inde i sit hvide hus og skriver om kulden derude, så går vores grønlandske venner rundt derude på de snefri veje i Nuuk og længes efter vinterkulden. 

Der er allerede gået en del kuk i klimaet. Det er på høje tid, at vi tager det alvorligt. Det kan vi bruge den forestående fasteperiode til at overveje og øve os i: at stå af vækst-besættelsen, at skrue ned for forbruget, at give os tid til sammen at gå ud i vintervejret og opleve, hvad der udfolder sig omkring os: det er hvidt herude…. 

Kære Gud 
Tak for livet. 
Tak for naturen. 
Tak for årstidernes vekslen.
Vi beder for befolkningen i Ukraine, som lige nu lider under kulden.  
Vi beder for folk i Grønland, som frygter Trump og bekymrer sig for indlandsisen. 
Vi beder om, at vi og verdens ledere vågner op til dåd,
så vi sammen kan ændre kurs,
og vise os som bedre forvaltere af dit skaberværk.

om forunderlige forandringer, der kan hele sår og sind, som kan lede os på vej mod bæredygtighed, og som kan åbne vores sind og hjerter for livets mange mirakler.

Et velgørende og nødvendigt perspektiv på vej ind i fasten.

For er der noget, vi har brug for at faste fra, så er det den vækstbesættelse, som fik fat i vores vestlige kultur for 500 år siden, som har udviklet sig eksplosivt efter 2. Verdenskrig, og som har bredt sig over hele jorden. Vækst kan virkelig noget. Den har bragt velstand og velfærd først til de rige og siden som dryp også til flere, men stadig mest til os i vesten. Men nu er væksten løbet løbsk for os. Hvis alle mennesker på kloden skulle have et forbrug som os i Danmark, skulle der mere end 4 jordkloder til for at levere de nødvendige ressourcer. Og vi har stadig ikke fået nok.

Vi drømmer stadig om fortsat vækst i økonomi og forbrug. Samtidig er en ungdom ramt at stress og mismod, fordi de ikke kan trives i vækstens hamsterhjul, og fordi de kan se, at naturen mistrives.

Vi må slippe drømmen om evig vækst og i stedet følge metamorfosens vej. Få øje på den forunderlige forandringskraft, der udfolder sig i Guds skaberværk, som kan hele det brudte både ude i naturen og i overbelastede sind. Sådan sad vi på kirkebænkene og mærkede et glimt af det.

En stilhed, der satte tanken om vores egne projekter på pause.

En ro, som vi kunne bære med os ud på vejen hjem.

En opmærksomhed på et liv, vi ikke selv har fundet på, men som udfolder sig lige her.

Guds skaberværk i dig og om dig og sammen med de andre.

Kære Gud Tak for dit forunderlige skaberværk.
Sæt vores drøm om vækst på pause.
Åben vores øjne, sind og hjerter for din forandrende kraft. 
For metamorfosens mulighed

Find mere spændende materiale og inspirerende refleksioner om fasten her!