Klumme om fastetiden af Peter Fischer-Møller, tidligere biskop over Roskilde Stift
Jeg var i kirke her til formiddag.
Vi hørte evangeliet om kornet der gror, mens bonden sover. Og om det lille sennepsfrø, der – når det falder i jorden og udsætter sig for skabelsens forunderlige forandringskræfter – kan blive til en vældig plante, som fuglene kan søge ly under.
Det lyder umiddelbart som om det handler om vækst. Grøn vækst. Sådan som mange drømmer om det i de her år. For vi ved godt, at kloden kræver en grøn omstilling, men vores kultur er på vækst, som narkomaner er på stoffer, og derfor klamrer vi os til håbet om muligheden for “grøn vækst”, økonomisk vækst uden vækst i forbrug af klodens ressourcer. Et lysegrønt håb, som ikke har meget med virkeligheden at gøre, for vi slider stadig alt for hårdt på denne skønne grønne og blå planet.
Præsten valgte en anden vej at gå med sin prædiken. Tak for det!
Den kom til at handle om metamorfoser;
om forunderlige forandringer, der kan hele sår og sind, som kan lede os på vej mod bæredygtighed, og som kan åbne vores sind og hjerter for livets mange mirakler.
Et velgørende og nødvendigt perspektiv på vej ind i fasten.
For er der noget, vi har brug for at faste fra, så er det den vækstbesættelse, som fik fat i vores vestlige kultur for 500 år siden, som har udviklet sig eksplosivt efter 2. Verdenskrig, og som har bredt sig over hele jorden. Vækst kan virkelig noget. Den har bragt velstand og velfærd først til de rige og siden som dryp også til flere, men stadig mest til os i vesten. Men nu er væksten løbet løbsk for os. Hvis alle mennesker på kloden skulle have et forbrug som os i Danmark, skulle der mere end 4 jordkloder til for at levere de nødvendige ressourcer. Og vi har stadig ikke fået nok.
Vi drømmer stadig om fortsat vækst i økonomi og forbrug. Samtidig er en ungdom ramt at stress og mismod, fordi de ikke kan trives i vækstens hamsterhjul, og fordi de kan se, at naturen mistrives.
Vi må slippe drømmen om evig vækst og i stedet følge metamorfosens vej. Få øje på den forunderlige forandringskraft, der udfolder sig i Guds skaberværk, som kan hele det brudte både ude i naturen og i overbelastede sind. Sådan sad vi på kirkebænkene og mærkede et glimt af det.
En stilhed, der satte tanken om vores egne projekter på pause.
En ro, som vi kunne bære med os ud på vejen hjem.
En opmærksomhed på et liv, vi ikke selv har fundet på, men som udfolder sig lige her.
Guds skaberværk i dig og om dig og sammen med de andre.
Kære Gud Tak for dit forunderlige skaberværk.
Sæt vores drøm om vækst på pause.
Åben vores øjne, sind og hjerter for din forandrende kraft.
For metamorfosens mulighed
Find mere spændende materiale og inspirerende refleksioner om fasten her!
