Vi kan ikke forandre verden på et øjeblik, men vi kan starte med os selv! Reflektioner fra de fastende

Det kan føles overvældende at være vidende til klimaforandringernes hast og håbet kan være svært at spore. Men for flere blomstrer det, når man starter med sig selv.

Med sine rødder flere tusinde år langt nede i den kristne historie er fasten en måde, hvorpå kristne i dag først og fremmest kan forbinde sig med Gud, men desuden også læne sig ind i en tradition, som går langt længere tilbage, end hvad vi selv kan huske.

“Fasten er noget kollektivt og ikke noget, jeg selv skal vælge. Den kommet belejligt hvert år og minder mig om, at det endnu en gang er tid til at skærpe opmærksomheden”. Sådan beskrives fasten af Svend Ole Ølgaard, som er tidligere økologisk landmand og en del af Aalborg Valgmenighed. På samme måde som naturens årstider, har kirkeåret sin gang, som hvert år minder den kristne om, at der skal være tid og rum til både fest og fordybelse.

I år har Svend Ole fastet fra at læse avis og scrolle på facebook – og så har han hver dag læst et lille afsnit i Peter Halldorfs “40 dage i fasten”. At prioritere og sætte tid af til at lade roen falde over sig og læse det lille stykke opmuntrende tekst, kan være lidt af en en aktivistisk handling i sig selv i et samfund og en tid, hvor vi hele tiden skal blive bedre, mener han.

“Fasten handler om at se klart” påpeger han – “og om at gøre sig fri af det overflødige”. Verden er fuld af distraktioner og ting som fortæller os, at vi skal optimere og blive bedre. Men vi skal starte med at lytte. Det er den mulighed, som opstår netop der, hvor vi ikke længere distraheres af alverdens materielle ting eller online fænomener, som stjæler vores tid og opmærksomhed.

Sat fri til det, som egentlig betyder noget

For Naja Wulff Mottelson, som er romersk katolik og også praktiserer fasten er intentionen med praksissen ligeledes at prøve at sætte sig fri fra ting, man bindes af, udsætte sig selv for afsavn og tilvælge noget andet i stedet. I år har hun prøvet at afholde sig helt fra at se korte videoer på sin telefon, fravælge samtlige søde sager, stoppe sin husholdnings madspild og bede tidebøn om morgenen.

Romerske katolikker er ikke forpligtet på specifikke fasteforskrifter ud over på enkelte dage såsom askeonsdag, langfredag og fastetidens fredage, hvor katolikker undgår at spise kød. Resten af fastetiden er så at sige op til egen dømmekraft: “Jeg ved jo selv bedst, hvad jeg mest behøver afstand fra for at give plads til Gud”.

Fasten er en påmindelse om, hvor langt mit trygge liv er fra den reelle mangel, min næste oplever.

Naja Wulff Mottelson, romersk katolik

I den lille skala

Selvom de ting som Svend Ole og Naja hver især sætter sig for i fasten er små, så er der helt, som det skal være. For Naja bliver fasten en øvelse i ydmyghed og en anledning til at anerkende sine nederlag, når de (igen) indhenter hende og på den måde også opdage; “hvor uvant jeg er med afsavn, selv når ofrene er meget langt fra heroiske”.

Svend Ole peger ligeledes på, at det han selv gør i fasten jo ikke kommer til at rykke det store i verden, eller i forhold til den klimakrise, vi står overfor. For ham er det dog alligevel blevet en håbefuld måde at tage del i klimakampen.

Gennem mange år har Svend Ole arbejdet med den grønne omstilling, både i sin kirke og i det landbrug, han har drevet. I lang tid har dette efterladt ham forpustet og bekymret. En oplevelse af, at kigge ud over bjerget af udfordringer og have svært ved at se en begyndelse og en ende, fordi det meste af det er ganske kompliceret, hvis man bevarer nuancerne i spørgsmålene. “Men så kan jeg jo i hvert fald gøre noget godt selv”, tilføjer han. Det er den påmindelse, fasten har været hos ham de seneste par år. “Lige nu er det der, jeg finder håbet!”

Mere spændende læsning om fasten!

Faste er tid til at tune ind, rette opmærksomheden og lytte efter til det, som ofte overdøves af alt det andet. Gå på opdagelse i endnu mere inspiration til din grønne faste.

Det Grønne Kirkeår, Faste, Nyheder