Inspiration – Grøn Kirke https://xn--grnkirke-64a.dk I taknemmelighed, respekt og omsorg for Guds skaberværk Sat, 27 Jun 2026 10:45:23 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=7.0.3 https://xn--grnkirke-64a.dk/wp-content/uploads/2025/01/cropped-Kun-blad-copy-1-32x32.png Inspiration – Grøn Kirke https://xn--grnkirke-64a.dk 32 32 240462705 Lea Korsgaard bevæger sig ned af ukendte stier og opdager en historie og en rigdom som ofte glemmes – og du er inviteret med! https://xn--grnkirke-64a.dk/lea-korsgaard-bevaeger-sig-ned-af-ukendte-stier-og-opdager-en-historie-og-en-rigdom-som-ofte-glemmes-og-du-er-inviteret-med/ https://xn--grnkirke-64a.dk/lea-korsgaard-bevaeger-sig-ned-af-ukendte-stier-og-opdager-en-historie-og-en-rigdom-som-ofte-glemmes-og-du-er-inviteret-med/#respond Sat, 27 Jun 2026 10:45:23 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=8188

Anbefaling af bogen: Inden året er omme af Lea Korsgaard, Zetland 2025

Anbefalet af Carla Gjerlev, Stud. teol og studentermedhjælper hos Grøn Kirke

Bogens projekt er egentlig temmelig simpelt: Lea Korsgaard, anerkendt journalist og medstifter at mediet Zetland sætter sig for at se alle danske sommerfuglearter på ét enkelt år.

Men lad dig ikke narre, for bogen rummer langt mere! Korsgaard bevæger sig nemlig ikke kun af ukendte skovstier og ind i moser i alle dele af Danmark, men også ned af veje, som fører læseren ind i både historie, teologi, litteratur, filosofi og meget andet!

Bogen tager udgangspunkt i Korsgaards egen oplevelse af, hverken at kende til den danske natur, som ellers omgiver hende til daglig, eller at føle en forbundethed til den. Hvordan kunne det passe, at hun ikke engang kendte navnene på de sommerfugle, som fløj lige udenfor hendes vindue?

Bogen bevæger sig ikke indenfor krimi-genren, men man skulle næsten tro det. Projektet skaber nemlig samme fornemmelse af, at blive nødt til at læse det næste kapitel og det næste igen – ikke for at finde ud af, hvem morderen er, men i stedet med spørgsmålet; når hun det? Når hun at se alle danske dagsommerfuglearter indenfor et år? – og hvad man også finder ud af i løbet af bogens forløb; inden de er uddøde?

Det mest grundlæggende

Med bogen sætter Korsgaard fokus på en del af den grønne omstilling som ellers har været underbelyst; Menneskets forhold til naturen. På trods af en udbredt opbakning til grøn energi, CO2-reducering og affaldssortering, så har samtalten om vores natursyn og relationen mellem menneske og natur endnu ikke haft den plads i snakken om grøn omstilling, som den fortjener.

Undersøgelsen af relationen mellem mennesket og natur leder hende ned af stier i blandt andet teologien, mytologien og filosofien, som både viser eksempler på måder at leve mere i overensstemmelse med naturen på – men som også forklarer, hvorfor vi er endt med det natursyn, som er dominerende i dag. Et natursyn, som i høj grad bygger på en fortælling om, at naturen er en ressource for mennesker og noget, vi kan bruge til vores fordel. En fortælling om at naturen er noget, mennesket er adskilt fra, som det kan gå ud og iagttage og så trække sig tilbage fra igen.

Og selvom Korsgaards bog rummer gruopvækkende tal og fakta, så er den langt fra belæring og skæld ud. I stedet rummer den en mulighed for læseren til at tage med på tur – på sommerfuglejagt i Melby Overdrev eller ned i litteraturen, historien og kristendommen.

Som læser undgåes det dog ikke at turen også kommer forbi ens eget forhold til og syn på naturen – men det oplevede jeg blot som en inspirerende og håbefuld tur med gode nulevende og historiske personers tanker at spejle sine egne i.

Kærlighed og nysgerrighed må gødes først

Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær.

N.F.S Grundtvig, 1834

Bogen ser jeg, som et tydeligt eksempel på det, Grundtvig allerede skrev om i 1834. Nu hvor jeg har læst Inden året er omme forstår jeg i særlig grad, hvorfor snak om affaldssortering og strømbesparelser aldrig vil bringe os helt i mål, i forsøget på at leve i overensstemmelse med naturen.

Med Korsgaard forstår jeg nu, at en gåtur i skoven uden høretelefoner og en nysgerrighed på, hvilken fugl jeg mon kan høre kvidre også er en klima- og miljøaktivistisk handling. Det er gennem (gen)opdagelsen af naturens skønhed, vildskab og forundrende detaljerigdom at Korsgaard opdager den rigdom, hun før ikke vidste fandtes lige omkring hende. Og jeg tror det er på samme måde, at vi hver især skal samle kræfter til at gøre det arbejde, som natur, klima og miljø kræver af os akkurat nu.

Korsgaard sætter med sin bog spot på, at vi ikke blot står i en klima- og en biodiversitetskrise, men lige så meget i en åndelig krise, hvor vi har mistet forståelsen for og følelsen af samhørighed med andre og større dele af verden end os selv og vores samfund. Og selvom det kan lyde udmattende og håbløst med endnu en krise, så viser bogen, at den åndelige krise er en del af løsningen på de to andre – og at løsningen ikke blot er overladt til politikere og store virksomheder, men at vi alle kan bidrage.

Vi bidrager, når vi kigger op og ud, når vi går tur med hunden eller en ven! – og vi bidrager, når vi går vores egne forestillinger og idéer efter i sømmene med et kritisk, nysgerrigt og kærligt blik.

Ja, dig!

Jeg vil anbefale bogen til enhver, som længes efter glimt af håb i polykrisernes tid. Til dig, som har mistet det store perspektiv på den omstilling af samfundet og den enkeltes liv, som finder sted netop nu. Til dig, som rammes af afmagt og apati i samtalen om det grønne. Og til dig, som drømmer om en inspirerende, engagerende og tilgængelig indflyvning i alle de tanker og tænkere som gennem tiden har formet den natur og det natursyn, vi lever med i dag.

God læselyst!


Læs Hanne Henriksens prædiken med udgangspunkt i Inden året er omme her!

]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/lea-korsgaard-bevaeger-sig-ned-af-ukendte-stier-og-opdager-en-historie-og-en-rigdom-som-ofte-glemmes-og-du-er-inviteret-med/feed/ 0 8188 Når kirkegården bliver klasseværelse https://xn--grnkirke-64a.dk/naar-kirkegaarden-bliver-klassevaerelse/ https://xn--grnkirke-64a.dk/naar-kirkegaarden-bliver-klassevaerelse/#respond Thu, 07 May 2026 09:49:30 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=7915

Læring om liv, natur og ansvar på Sønder Bjert kirkegård

3 elever ved infotavle

Hvad betyder biodiversitet egentlig i praksis – og hvordan kan en kirkegård være et sted, hvor både liv, læring og fordybelse får plads? Det har elever fra Sdr. Bjert Skole undersøgt gennem et samarbejde mellem skolen og kirkens grønne udvalg.

Et samarbejde voksede frem

Initiativet til skolesamarbejdet opstod ikke tilfældigt. Ifølge Johanne Skovgaard Larsen – tidligere folkeskolelærer og medlem af menighedsrådet i Sdr. Bjert Kirke – begyndte det i 2022, hvor Kolding Kommune deltog i den landsdækkende konkurrence om at blive Danmarks Vildeste Kommune.

“Kolding Kommune havde et ønske om at være grønnere og have mere vild natur, og i den forbindelse fik Sdr. Bjert Kirke besøg udefra, hvor det blev tydeligt, at vi faktisk havde en meget grøn kirkegård,” fortæller Johanne.

I Sdr. Bjert stod de samtidig over for en omlægning af kirkegården med mere vild og naturlig beplantning. Det viste sig dog hurtigt, at kommunikationen til kirkens brugere ikke var tilstrækkelig. En efterladt træstamme kunne for eksempel opleves som sjusk – selvom den i virkeligheden var et bevidst valg for biodiversiteten. “Vi fik ikke forklaret godt nok, hvorfor tingene så ud, som de gjorde,” siger Johanne. “Og dér tænkte jeg: Hvad nu, hvis vi inviterede en skoleklasse til at gå på opdagelse i det?

Kirkegården som læringsrum

Samarbejdet blev etableret mellem kirken og natur-tekniklæreren fra Sdr. Bjert Skole. I første runde blev det en 4.klasse som blev introduceret til centrale begreber som biodiversitet, økosystemer samt hjemmehørende og invasive arter – og læringen foregik ikke kun i klasselokalet. Gennem undersøgelser, observationer og formidling fik eleverne øje på, hvordan selv træstubbe, stendiger og kompostbunker kan spille en vigtig rolle i naturens kredsløb.

Eleverne gik på opdagelse på kirkegården. De talte insekter, undersøgte planter, tog fotos og fandt ud af, hvorfor efeu blomstrer sent på året – og hvorfor den ikke bør klippes ned om sommeren.

Som en del af projektet har 4.klassen været med til at udarbejde infotavler til kirkegården. I alt er der kommet syv tavler, der formidler viden om naturen til kirkegårdens besøgende. Senest har to 6.klasser været med til at forny tavlerne, hvor opgaverne blev delt mellem tekstproduktion, skilte og QR-koder.

“Det bedste ved projektet er, at vi inddrager skolen i kirkens arbejde – og at eleverne nærmer sig kirken og finder den relevant”

Johanne Skovgaard Larsen, medlem af menighedsrådet i Sdr. Bjert

Mere end naturfag

For Johanne og kirken rækker projektet langt ud over selve undervisningen.

“Det bedste ved projektet er, at vi inddrager skolen i kirkens arbejde – og at eleverne nærmer sig kirken og finder den relevant” siger hun. Involvering er nemlig en del af Sdr. Bjert Kirkes tre bærende værdier: at være en åben, nærværende og involverende kirke.

“Vores tre værdier gør, at vi som kirke hele tiden skal huske at række længere ud og involvere forskellige målgrupper i sognet i kirkens arbejde.” forklarer Johanne.

På den måde bliver biodiversitetsprojektet ikke kun et undervisningsforløb – men et levende eksempel på, hvordan kirke, skole og lokalsamfund kan vokse sammen når man husker at række ud til hinanden.

“Projektet har gjort, at eleverne bliver fortrolige med kirkegården og begynder at se den som et rum, de må bruge: som park, læringssted og fælles, offentligt rum. Samtidig tiltrækker det også forældrene, som kommer forbi kirkegården for at se de plancher og infotavler, deres børn har lavet” siger Johanne.

Oversigt over infotavler 2025

Erfaringer og råd til andre

Samarbejdet mellem kirke og skole rummer naturligt også udfordringer. Det kan være vanskeligt at få skolen fuldt inddraget i planlægningsfasen, og tidspunktet på skoleåret har stor betydning for, hvor realistisk et samarbejdsforløb er.
På trods af det er Johannes budskab tydeligt: Det er både muligt og værdifuldt. Hendes råd til andre kirker, der ønsker at starte et lignende samarbejde, er blandt andet:

  • Gå kirkegården igennem med “skolebriller” og se efter steder, der kan undersøges og vække nysgerrighed.
  • Tænk i konkrete og praktiske aktiviteter som at samle frø, bygge fuglekasser eller undersøge insekter.
  • Find en klar krog i samarbejdet – noget konkret, som giver mening for både elever og kirke.
  • Brug kirkens fysiske rammer: Sognehus og kirkegård giver god plads og et anderledes læringsrum væk fra skolen.
  • Opbyg relationer til skolen, og sørg for, at idéen står tydeligt frem som fagligt relevant og meningsfuld.
  • Der er inspiration og hjælp at hente via Skoletjenesten.

Projektet i Sdr. Bjert viser, hvordan kirkens grønne arbejde kan skabe rammerne for, at naturhensyn ikke kun er teori – men noget, man kan se, røre ved og formidle videre. Samtidig bliver kirkegården et åbent og inviterende rum, hvor fortid, nutid og fremtid mødes i et fælles ansvar for skaberværket.

Læs mere om Sdr. Bjerts grønne arbejde her:  Grøn kirke | Sdr. Bjert Kirke

]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/naar-kirkegaarden-bliver-klassevaerelse/feed/ 0 7915 “En lille opstandelse, et lille mirakel, en lille spejling af påskeevangeliet i den materielle verdens mikrokosmos” – prædiken om opstandelse og sommerfuglelarver https://xn--grnkirke-64a.dk/en-lille-opstandelse-et-lille-mirakel-en-lille-spejling-af-paaskeevangeliet-i-den-materielle-verdens-mikrokosmos-praediken-om-opstandelse-og-sommerfuglelarver/ https://xn--grnkirke-64a.dk/en-lille-opstandelse-et-lille-mirakel-en-lille-spejling-af-paaskeevangeliet-i-den-materielle-verdens-mikrokosmos-praediken-om-opstandelse-og-sommerfuglelarver/#respond Thu, 07 May 2026 08:51:52 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=7971

Prædiken af Emilie Bichel-Tuxen, sognepræst i Brøndbyøster Kirke

Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. Og se, der kom et kraftigt jordskælv. For Herrens engel steg ned fra himlen og trådte hen og væltede stenen fra og satte sig på den. Hans udseende var som lynild og hans klæder hvide som sne. De, der holdt vagt, skælvede af frygt for ham og blev som døde. Men englen sagde til kvinderne. »Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå. Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde. Og se, han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham. Nu har jeg sagt jer det.« Og de skyndte sig bort fra graven med frygt og stor glæde og løb hen for at fortælle hans disciple det. Matthæusevangeliet 28,1-8

Efter mørke kommer lys

På afgrundens kant opmåler en målerlarve verden. Dens grønne krop stråler klorofylfuldt mod dødens mørke, som den kravler der på gravens rand. Skridt for skridt indtager den jorden: Det går langsomt, men med tiden skal alt nok blive målt og talt… hvis ikke i mandtal, da i larvetal. Ser larven selv ned i den afgrund, som den står ved? Ved den, hvad der værker af vokseværk i dens indre væsker?

Larven udvikler vinger i al hemmelighed: Allerede inden puppestadiet gror de under dens plastiske hudlapper. Lange sommerfuglelemmer strækker sig ud under larvens stumpeben. Den bærer allerede materien til metamorfosens mulighed, men først efter at have skuet ned i afgrunden og indspundet sig i dens mørke kan forvandlingen tage fat inden i puppens ensomhed. Hvor fremadskuende er den mon, sådan en lille larvefyr?

Forstår den, at dens tilintetgørelse er nødvendig for, at det nye liv kan få vinger? Eller tror larven, at den skal dø, helt alene der i puppen? For det er noget af en nedsmeltning, den står over for: Dele af dens indre organer må destrueres for at give plads til nye, huden må opsprættes for at kaste det gamle livs ham af sig, og i en periode er larvevæsenet blændet, da dens øjnes faste horisonter nedbrydes for at erstattes af sommerfuglens flyvende blik. Larven er død for verden og vil aldrig vende tilbage som den samme igen.

Men vende tilbage gør den! Blot som en helt anden eksistensform. Endnu skønnere, med skinnende gule vinger, der emmer af Guds livsgnist.

Den lille og den store opstandelse

Citronmålersommerfuglen rejser sig på ny af puppens pseudodødskammer til en tilværelse som et helt nyt væsen på himmelhvælvingen. Det er en lille opstandelse, et lille mirakel, en lille spejling af påskeevangeliet i den materielle verdens mikrokosmos.

For i dag er der trøst for alle os larvelignende eksistenser, der har kravlet smudsige rundt i støvet og skuet ned i afgrundens rand. I dag er der nyt liv og håb for alle os, der troede, at vi var døende.

Kristus brød gravens barrikade, og ud strømmede livskilden og fyldte afgrundens mørke kar med levende lys. Vi blev stødt ned og var ved at falde, men Herren kom os til hjælp.

Når tilværelsen tugter os hårdt, overgiver Gud os ikke til døden, selvom det af og til føles, som skulle vi dø. Som måtte vi dø. Som burde vi dø. For larvens sommerfugleudsigter gør ikke forvandlingens nedsmeltning af materien mindre smertefuld, og vores udsigt til evigheden gør ikke tragedien over livets ende mindre traurig. Påskeunderets glæde skinner kun så klart, fordi det gennemlyser dødens fortættede, sorgfulde gravmørke, netop ligesom fyrværkeri ses bedst på en sort himmel. Vores jubel lyder kun så højt, fordi vores stemmer før var så grådkvalte.

Et løfte om opstandelse og liv

Som Paulus siger:

“Da skal I juble, skønt I nu en kort tid, hvis det skal være, må lide under prøvelser af mange slags, for at jeres tro, der er mere værd end det forgængelige guld, kan stå sin prøve og blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares”. Første Petersbrev 1,6-7

Vi ved ikke, hvor længe vi skal ligge i gravens mørke og mærke mismodets muld tynge sjælen ned. For nogle sommerfuglearter forpupper sig i to uger, mens andre bliver op til ti år i puppen! Ligesom larven ved vi ikke, hvilken sommerfugl vi skal blive til. Men ved opslandelsens løfte kan vi holde håbet højt for, at livet igen vil spire, når Gud gør alting nyt, og blomsterne igen slår rod i det rådne.

Påskemiraklet ryster os som evangeliets kvinder i vores grundvold, og måske mærker vi endda et sus i hjertet, når Gud puster livsånde gennem sjælenes indre afgrund. Når du er forpuppet og alene i mørket, så husk på påskeløftet om, at sommerfugledagene nok også skal folde vingerne ud i dit liv. Det skal nok gå, selvom vi lige nu er i puppens smertelige smeltedigel. Hvis du føler, at dit sjæleliv er døende, og din vinterdepression er frosset fast, så se mod alle naturens opstandelsesglimt i sommerfuglenes flugt og markens spirende grøftekanter. Husk, at du som forårsblomsternes frø ikke er begravet, men plantet, og stol på, at Gud gør alting nyt.

Hver blomst må dø, al græs bliver hø – men ud af døden skaber Gud igen.

Hvert morgengry er en ny fødsel og hver aften en ny død, så grib denne morgens mulighed og lad livets mørke oplyses af Guds opstandelsesglimt.

Amen

Kirkebøn

Kære Gud, velsign og bevar alle blomsterne i dit rige. Vær med både mælkebøtter og bonderoser, så troen på dit ord gøder jorden for begge. Vis os, at der er plads til alle i skaberværkets prydshave, og at ingen fortjener at blive luet væk, blot fordi du har kronet deres blomsterhoveder med andre blade. Husk os på, at det var forbudt at så sennep på bibelsk tid, fordi den blev set som en ukrudtsplante, der ikke respekterede de besidderiske menneskers markskel, men bredte sig ud over både grøftekanter og rosenhaver. Gud, giv os styrke til at virke som sennepsplanterne og blomstre på trods. Så sennepsfrø i pistolløbene og lad kærligheden overmande magten, så vi får modet til at modsætte os verdens uretfærdighed og sprede næstekærlighedens gyldengule blomsterblade over krigstidens sortsvedne muld. 

Kære Gud, vær med de mennesker, der dømmes som ukrudt af samfundets gartnere og fjernes uden rettergang. Vi os, at det ikke er magtens mandat at bestemme, hvorhenne mennesker finder hjem. Vis verdensherrerne, at det ikke er dem, men dig, der ejer jorden – og at den ikke er til salg. 

Kære Gud, vær kærlig mod dine børn, når de råber af dig i afmagt, og tag os i hånden, når vi mangler folk, der kan gribe os midt i faldet. 

Tak Gud for denne verdens vækster og hvert morgengrys mirakel. Vi takker dig for syndernes forladelse, det hellige evangelium, sakramenterne og styrken til at stå imod. Hjælp os med at genkende dit nærvær i verden og udbrede din kærlighed både til andre og os selv. Vi beder for alle dem, der føler sig usynlige og mærker dødens nærhed i livet. Vi beder for, at alle må mærke dit kærlige nærvær - især de folkefærd, der ikke kan høre evangeliet for krigens buldren. Mind os om, at vi trods splid og splittelse alle er forbundne med dig, og at hvert et menneske bærer på et ukrænkeligt værdi. Vi beder for alle, der har mistet eller står til at miste deres nærmeste eller sig selv. Alle dem, der mærker krop og sind kæmpe imod sig. Vi beder for alle, hvis hjem er blevet en slagmark; må deres bånd løsne sig og deres ansigter aldrig glemmes.

Kære Gud, se alle disse mennesker og lad også os se ved troen. Velsign og bevar alle, der har ansvar for andre mennesker i det store som det små. Vær med kongehus, regering og folketing og vejled dem i kærlighed til ret færd. Vær med det kristne fællesskab i din kirke og blænd os aldrig fra troen på dit Ord ved faderen, sønnen og Helligånden.

Amen

Flere grønne prædikener?

Læs med når den grønne teologi tager form i prædikener til højmesser og alverdens andre gudstjenester.

]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/en-lille-opstandelse-et-lille-mirakel-en-lille-spejling-af-paaskeevangeliet-i-den-materielle-verdens-mikrokosmos-praediken-om-opstandelse-og-sommerfuglelarver/feed/ 0 7971 Sct. Nicolai Kirke i Svendborg er ny Grøn Kirke https://xn--grnkirke-64a.dk/sct-nicolai-kirke-i-svendborg-er-ny-groen-kirke/ https://xn--grnkirke-64a.dk/sct-nicolai-kirke-i-svendborg-er-ny-groen-kirke/#respond Thu, 30 Apr 2026 13:15:48 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=7815

I Svendborgs ældste kirke er ikke alt, som det plejer. Vilde blomster spirer foran bykirken og øko-teologiske samtaler er kommet på dagsordenen!

Sct. Nicolai Kirke i Svendborg er den ældste i byen og ligger i gågaden. Der har den ligget siden midten af 1100-tallet og bærer derfor præg af, at have gennemlevet forskellige tider og stilarter, selvom den dog, i udseendet, ikke har forandret sig meget siden reformationen.

Alligevel går det dog ikke stille for sig i kirken og i menighedsrådet, hvor nye idéer og tiltag blomstrer bag de gamle mure.

Kirken er nemlig, efter spændende snakke og godt arbejde, blevet optaget i netværket og kan nu kalde sig Grøn Kirke!

Siden det nye menighedsråd blev nedsat i 2024 har Grøn Kirke været på dagsordenen og det med opbakning fra hele rådet.

Noget af det første kirkens Grøn Kirke-udvalg tog sig til, var at gå på jagt efter falske blomster i høj kvalitet, så det stadig var muligt at have et festligt og pyntet alterbord uden at skulle købe afskårne blomster, som er transporteret langt og dyrket u-bæredygtigt. Derudover er kirken ved at få anlagt et bed med vilde blomster på pladsen foran kirken, som ellers er placeret midt i byen. Med bedet ønsker man at gøre mere plads til insekter og forhåbentligt gro nogle smukke blomster, som med tiden kan erstatte de falske og pynte på alterbordet. Eksempelvis har arbejdet også bestået i at ændre belysningen på kirkens juletræer til LED og bruge genopladelige batterier.

Som et led i at være Grøn Kirke er det også blevet besluttet, at der kun serveres økologisk mad og drikke, når mini-konfirmander eller konfirmander bliver budt på en forfriskning.

Hvad vil det sige at være Grøn Kirke – rent teologisk?

I kirken og i menighedsrådet går arbejdet videre med en nysgerrighed på, hvilke teologiske implikationer det kan have, at være Grøn Kirke. En samtale, som ikke kun forbliver mellem menighedsrådets medlemmer, men som forhåbentlig skal inddrage mere af menigheden gennem inspirerende og oplysende foredrag, som kan være udgangspunkt for snakken om fremtidens grønne kirke. Med optagelsen i det grønne netværk er samtalen altså ikke slut – den er kun lige begyndt!

Nyheder fra de grønne kirker!

Læs med om alle de andre grønne kirker, som på det seneste har valgt at blive en del af det grønne netværk.

]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/sct-nicolai-kirke-i-svendborg-er-ny-groen-kirke/feed/ 0 7815 Gug- og Sønder Tranders Kirke er nye i det grønne netværk! https://xn--grnkirke-64a.dk/gug-og-soender-tranders-kirke-er-nye-i-det-groenne-netvaerk/ https://xn--grnkirke-64a.dk/gug-og-soender-tranders-kirke-er-nye-i-det-groenne-netvaerk/#respond Mon, 27 Apr 2026 09:03:10 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=7830

“Vi skal give jorden videre til vores efterkommere så ren som muligt”

Selvom sognets 2 kirker har helt forskelligt udtryk, har de det grønne til fælles. Både i den gamle middelalderkirke i Sønder Tranders og i den nyere Exner-kirke i Gug sker forandringer med ønsket om at bevare den jord, vi er så glade for, til dem som kommer efter os.

Grøn Kirke kom på dagsordenen i kirkernes menighedsråd, da en ny præst blev ansat, som allerede var godt kendt med arbejdet og vigtigheden af grøn omstilling også indenfor kirken.

De nye vaner indebærer mere miljøvenlige rengøringsmidler, genopladelige batterier og et øget fokus på at spare på både vand, varme og el.

I kirkerne integreres det grønne både i gudstjenesten og i undervisningen af eksempelvis konfirmander. Og så er kirkerne med, når der samles ind til klimafremmende tiltag og verdens fattigste, som trues endnu mere af klimaforandringerne end det er tilfældet for os her hjemme i Danmark.

Den grønne omstilling er ikke noget, man sådan lige bliver færdig med. Fremover drømmer kirkernes menighedsråd om et øget fokus på genbrug samt en øget biodiversitet omkring kirkerne. Det er det, det næste år skal bruges på for kirkernes grønne udvalg.

Flere nyheder fra det grønne netværk!

Der er gang i det grønne i kirkerne, på kirkegårdene og flere andre steder rundt omkring. Læs mere her og find det nyeste indhold fra Grøn Kirke.

]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/gug-og-soender-tranders-kirke-er-nye-i-det-groenne-netvaerk/feed/ 0 7830 “Dyrenes Bog. Det begynder med os” af Micky Gjerris, anbefalet af Martin Ishøy https://xn--grnkirke-64a.dk/dyrenes-bog-det-begynder-med-os-af-micky-gjerris-anbefalet-af-martin-ishoey/ https://xn--grnkirke-64a.dk/dyrenes-bog-det-begynder-med-os-af-micky-gjerris-anbefalet-af-martin-ishoey/#respond Wed, 08 Apr 2026 05:00:00 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=7786

“Læs bogen og tænk indholdet ind i dine egne teologiske, kirkelige og personlige praksisser!” lyder det fra sognepræst og Ph.d. Martin Ishøy

Bogen er udgivet på Politikens Forlag i 2025

Det her er den bog om dyreetik, som vi har manglet. Ordet ”vi” omfatter også Grøn Kirke, både i Danske Kirkers Råds regi og ude i de mange sogne – det omfatter alle os, som mærker, at vi nok har et etisk mellemværende med alle de dyr, der ikke er mennesker, men som ikke kan få styr på, hvori det etiske består.

Det er faktisk mærkeligt, at Grøn Kirke aldrig har taget alvorligt fat i dyreetikken. Så længe Grøn Kirke har eksisteret, har kritikken og afvisningen af ”antropocentrismen”, altså den vrangforestilling at mennesket er altings mål og mening, ellers været tydelig i meget af, hvad Grøn Kirke har lavet. Jævnfør både vores nuværende og det forrige teologiske grundlag samt udgivelsen Every part of creation matters fra 2022 (Globalethics.net CEC Series No. 8). Dyreetikken er et indiskutabelt udtryk for, at mennesker ikke er de eneste skabninger, som påkalder sig etisk omsorg for deres egen skyld.

Mickey Gjerris har i en årrække været lektor på den afkrog af Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, på Københavns Universitet, som i en fjern fortid meget rammende hed Landbohøjskolen, og da han ikke kun ved noget, men også mener noget om det, er han ret kendt fra medierne. Han har gennem årene skrevet og redigeret mange vigtige bøger, bl.a. Upraktisk håndbog i lysegrønt håb (2019) og Naturens sprog (2018 sammen med Cecilie Rubow). Han er også kandidat og Ph.d. fra teologi i København. Det tænker man ikke altid på, da han følger strømmen fra Løgstrup og Ole Jensen, som insisterede på at tale etik på almenmenneskelige præmisser uden reference til særlige kristne symboler.

I bogen her drejer dyreetik sig om, hvordan vi skal forholde os til dyrene. Er de blot ressourcer, eller hvordan bør vi leve med, mod og blandt de andre dyr? Udgangspunktet kan angives med et citat.

Bogen handler ”om døde, nyfødte grise i en skraldespand. Om koen, der kalder på sin kalv, som står i sin lille bås et andet sted og patter på en plastiksut. Om leoparden i en zoologisk have, der vandrer hvileløst i samme cirkel igen og igen og igen. Om kaninen, der sidder ensom i baghaven og venter på de daglige korte besøg, hvor der kastes foder og en gulerod ind til den. Om den genmodificerede mus, der aflives i et laboratorium, fordi der alligevel ikke var brug for den til et forsøg. Og om utallige andre dyr. Er de blot genstande? Skylder vi dem velfærd? Skylder vi dem mere end det?” (s. 10)

Bliver vi nogensiden færdige med vores ansvar for dyrene?

Bogen, som er på 271 sider, består af 7 kapitler plus det løse, og lægger ud med at fokusere på mennesket og vores forhold til dyrene. Det sker både ud fra filosofi og dyreetikkens faktiske udvikling – og ikke mindst med blik for det åbenlyse hykleri, som ofte er på spil. Her mærkes den løgstrupske arv i Gjerris tvivl på, at vi nogensinde bliver færdige med vores ansvar for dyrene (s. 34).   

Vi går til makronerne i kapitlet om dyrevelfærdens mange ansigter. I den overståede valgkamp blev vi mindet om uhyrlighederne i de danske svinestalde. Men uhyrlighederne finder sted hele vejen rundt i husdyrholdet. Hønens ”udvikling” både som æglægger og som slagtekylling er ikke for sarte sjæle, og det viser sig at velfærdsbegrebet slet ikke er så enkelt endda. Det handler bl.a. om fra hvilket paradigme man går til problematikken. ”Men man kan ikke afgøre videnskabeligt, hvilket paradigme man skal vælge. Det er et filosofisk spørgsmål” (s. 92)

For en del år siden diskuterede vi, hvem der var et etisk subjekt, dvs. hvem der påkaldte sig etisk hensyn for sin egen skyld. Det var ikke kun mennesker. Ofte blev spørgsmålet, om dyret kunne lide. Det er et meget væsentligt kriterium. Men der har fundet en rivende udvikling sted i forskningen i ikke-menneskelige dyrs bevidsthed. Det gør etikken endnu mere besværlig at gøre sig færdig med. I det i sandhed bevidsthedsudvidende kapitel om ”Bevidsthedens mange ansigter” redegør Gjerris for udviklingen, som må siges at sætte et stort spørgsmålstegn ved glorificeringen af menneskets bevidsthed som enestående og vildt avanceret. Gå til blæksprutten og bliv vis.

Det handler om integritet

Kapitlet ”Det handler om mere end velfærd” går dybere ned og længere ud. For nej, udover velfærd er der eksempelvis også etiske termer som integritet, død og naturlighed. Stikord er biodiversitet, naturbegrebet og rewilding, hvor blandt andre den berømte filosof Martha Nussbaum med sin aristoteliske forestilling om, at alle dyr har visse kapaciteter, hvis mulige opfyldelse trumfer smertefrihed, inddrages. Det handler om integritet. Læs fremstillingen af integritetsproblematikken fra side 167 og frem. Den synes direkte relevant for en kristen tænkning omkring skabthed og dermed for, hvad det egentlig vil sige, at Gud skaber heste og æsler som to forskellige slags dyr.

Gjerris fremhæver en række eksempler på de fleste menneskers kategorisering og gøren forskel på dyr, som sammenfattes i begrebet speciecisme, dvs. arts-chauvinisme. Også dyrets død påkalder sig bevidsthedsudvidende opmærksomhed – ikke mindst ud fra troen på kødets opstandelse. Og så lige til den praktiske side:

”I det lys kan man … undre sig over, at nogle få ulves drab på nogle får … kan vække så stor vrede, når 20.000 rålam, der kværnes gennem mejetærskere ikke påkalder sig den store interesse” (s. 181).

Efter kapitlet ”Verdens sørgeligste udskiftningsbænk” om flere dyr og de etiske udfordringer i deres forbindelser træder Gjerris i sidste kapitel (endnu) mere i karakter og peger i den etiske retning, som han finder bedst. Det er den dydsetiske retning. Det handler om dannelsen af karakteregenskaber, ikke mindst forundring. Kapitlet begynder med spørgsmålet om, hvorvidt The Beatles havde ret i deres påstand, om ”all you need is love”. Svaret er oppe i luften, men for så vidt det er bekræftende, rimer det meget godt både med Bibelen og med traditionel kristen etik.

Læs løs! Som det er fremgået, er det en vigtig og læseværdig bog. Og det er en bog, som giver et meget oplagt svar på spørgsmålet om, hvorfor Grøn kirke nu på andet år har et lykkeligt samarbejde med Dansk Vegetarisk Forening og Martin Keller.

Øko-teologisk indspark?

Læs med når dygtige teologer og andre kloge hoveder deler ud af teologien, der omhandler alt det skabte!

]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/dyrenes-bog-det-begynder-med-os-af-micky-gjerris-anbefalet-af-martin-ishoey/feed/ 0 7786 Sønder Tranders Kirkegård er ny Grøn Kirkegård https://xn--grnkirke-64a.dk/soender-tranders-kirkegaard-er-ny-groen-kirkegaard/ https://xn--grnkirke-64a.dk/soender-tranders-kirkegaard-er-ny-groen-kirkegaard/#respond Tue, 07 Apr 2026 07:52:54 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=7762

Den grønne kirkegård blomstrer af et godt samarbejde mellem menighedsråd og graver – og når man også inviterer alle de andre med på vejen

Da kirkens grønne udvalg satte sig for, gerne at ville være Grøn Kirkegård startede det med en grundig snak med graveren, som viste sig at være fuldstændig med på idéen og desuden havde en masse gode bud på, hvordan dette skulle udfolde sig i praksis.

Arbejdet tog udgangspunkt i en inspirationstur for medlemmerne af det grønne udvalg til de kirkegårde i området, som allerede var certificerede grønne. Udvalget og graveren vendte hjem fra turen fulde af motivation og inspiration til selv at begynde arbejdet med fuglebad, bistader og klippehave.

I øjeblikket arbejder graveren med at arrangere events, hvor kirkens besøgende og folk fra lokalområdet kan komme forbi på kirkegården og hjælpe med at bygge insekthoteller, så kirkegården i fremtiden, kan være et led i genoprettelsen af den ellers truede biodiversitet.

På kirkegården er der også opsat fuglekasser med håbet om, at små flyvere må synge over kirkegården og vidne om at livet og døden kan findes side om side.

Arbejdet er kun lige begyndt

Selvom der allerede er sket meget på den nordjyske kirkegård, slutter det grønne arbejde ikke her. Graveren samt kirkens- og kirkegårdens medarbejdere arbejder videre med ambitionen om at nå til et sted, hvor de kan krydse af ved 95% af tjeklisten fra Grøn Kirke.

Det grønne arbejde er også smittet af på den tilhørende kirke, som ligeledes arbejder for at blive en del af det grønne netværk. Når dette forhåbentligt er opnået til sommer, skal det fejres med en smuk solnedgangsgudstjeneste!

Inspiration fra de grønne kirkegårde!

Det sprudler og spirer med nye grønne tiltag på ladets kirkegårde! Her kan du finde inspiration til nye tiltag på din egen kirkegård fra andre Grønne Kirkegårde!

]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/soender-tranders-kirkegaard-er-ny-groen-kirkegaard/feed/ 0 7762 Evangeliet er det gode budskab midt i skam, frygt og afmagt – vi er nemlig ikke de første, som er endt der! https://xn--grnkirke-64a.dk/evangeliet-er-det-gode-budskab-midt-i-skam-frygt-og-afmagt-vi-er-nemlig-ikke-de-foerste-som-er-endt-der/ https://xn--grnkirke-64a.dk/evangeliet-er-det-gode-budskab-midt-i-skam-frygt-og-afmagt-vi-er-nemlig-ikke-de-foerste-som-er-endt-der/#respond Tue, 31 Mar 2026 05:00:00 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=6929

Klimaprædiken af Stud. Theol Signe Falch Madsen over tekst fra 1. Mosebog 1,1-31

“Den her ældgamle tekst giver udtryk for den forundring, som jeg tror mennesker til alle tider, har været fyldt af i mødet med Guds vidunderlige natur. Eller som Kong David sagde det i salme 8;

Når jeg ser din himmel, dine fingres værk,
Månen og stjernerne, som du har sat der,
Hvad ser du så i et menneske, siden du husker på det,
Hvad er et menneskebarn, siden du tager dig af det?
…
Du lader det herske over dine hænders værk.
Alt har du lagt under dets fødder.
(salme 8,4-7)

Den samme forundring fyldte mig, da jeg som barn elskede at sidde med min far og se naturprogrammer, for det kunne vi altid blive enige om at se. Programmer, hvor man fik lov at se dyrelivet helt inde i junglen eller på den dybeste havbund. Naturen i al dens mangfoldighed holder ikke op med at forundre. Selv herinde midt i byen kan jeg blive bjergtaget af skønheden i Guds skaberværk, for eksempel når efteråret maler Frederiksberg Have i guld, eller når jeg en søvnløs nat går ud på min altan for at få frisk luft og pludselig får øje på en helt klar nattehimmel.

I begge disse tekster kommer mennesket ind i billedet som Guds betroede til at forvalte det, der er så meget større end det selv. Efter at have kigget på den storslåede stjernehimmel spørger David, ”Hvad er et menneskebarn, siden du tager dig af det?” Det er nemt at komme til at føle sig ubetydelig, når man står som et lille menneske og ser på naturens storhed. Det er næsten ikke til at begribe, at Gud skulle have blik for os, når der er så meget andet smukt at kigge på. Endnu mere ubegribeligt er det at tænke på den indflydelse mennesket har på resten af skabelsen. ”Du lader det herske over dine hænders værk.”, siger David.

Nogle gange kunne jeg godt ønske mig, at Gud ikke havde betroet os med så meget. For hvem sætter dog et barn til at herske?

Da jeg begyndte at forstå mig selv i relation til den vidunderlige natur, jeg blev præsenteret for i naturprogrammerne, var det med en voksende bedrøvelse og en voksende skam. Hver gang mennesket blev introduceret i denne fortælling, var det nemlig som en destruktiv kraft, der uden hensyn til naturens porøse skønhed mest af alt bragte ødelæggelse med sig. På et tidspunkt var det ikke længere bare hyggeligt at se naturprogrammer med min far. Når han foreslog, om vi skulle se et afsnit, måtte jeg hver gang overveje, om jeg havde det mentale overskud til igen at blive konfronteret med, at også jeg havde en andel af skylden i denne tragedie. I hvert afsnit kunne man nemlig se en art eller et område, hvis eksistens er truet af fældning af skov, stigende temperaturer, plastik i havene eller noget helt fjerde, som mennesker er skyld i.

Hvis jeg vil se et naturprogram, nyhederne eller bare åbne for sociale medier, må jeg overveje, om jeg på den givne dag er robust nok til at forholde mig til den angst, der er forbundet med, at verden forandrer sig med uoverskuelige konsekvenser, og til den skam, der er forbundet med, at mennesker, og derfor til dels også jeg selv bærer skylden for det.

Kirken har en rolle at spille i samtalen om klimakrisen

Det her er et tema, der ligger mig meget på sinde, og jeg mener, det er vigtigt, vi kan have en konstruktiv samtale om det, fordi det stadig har en betydning, hvad vi gør. Jeg har hørt nogle give udtryk for, at det er en samtale, der ikke skal tages i kirken, at kirken skal være et frirum fra politiske debatter.

Jeg mener, det er vigtigt, vi har denne samtale netop her i kirken, fordi den måde, vi ser os selv i forhold til Gud, har en indflydelse på, hvordan vi opfatter vores egen plads i skabningen. Vores forhold til verden har en plads i vores gudsforhold.

Når jeg nu sætter klimaet på dagsordenen her i kirken, er det ikke bare fordi, det er noget, jeg føler, vi bør. Det er fordi, jeg faktisk mener at evangeliet er gode nyheder helt ind i klimakrisen. Menneskeskabte klimaforandringer var ikke et begreb, man opererede med, da Jesus gik på jorden, så man skal ikke forvente, at han taler eksplicit ind i det konkrete tema. Til gengæld var de følelser, der i dag kan blive vækket af klimakrisen, så som skam, frygt og afmagt, ikke fremmede for de mennesker, der levede samtidig med Jesus.

Vi er ikke de første, som er trængt op i en krog af skam og afmagt

Jeg tror fx, Peter, der var en af Jesu tætteste venner, skammede sig enormt, da han tre gange havde benægtet, at han overhovedet kendte Jesus, efter han tidligere samme aften højt og helligt havde svoret Jesus, at om han så skulle blive slået ihjel, ville han aldrig forlade ham. Peter havde haft noget høje tanker om, hvor meget han ville ofre for Jesus, men da det kom til stykket, viste det sig, at han ikke kunne leve op til sine egne idealer. For at møde Peter med lidt forståelse, kunne man pege på, at situationen også var begyndt at se lidt sort ud. Jesus var blevet arresteret af romerne, og ud fra, hvor lidt modstand, han havde gjort, kunne det se ud som om, Jesus faktisk selv havde opgivet sine store visioner. Så hvad ville det egentlig nytte, hvis Peter nu begyndte at gøre sit liv surt for sagen? Det er ikke langt fra den ordlyd, jeg kan bruge, når jeg vil retfærdiggøre de mindre klimavenlige af mine valg: Hvor meget gavner det egentligt klimaet, at lille jeg gør livet surt for mig selv? Samtidig er det skamfuldt for mig at erkende, at min livsstil ikke er bæredygtig ift. hvor mange ressourser, den kræver.

Angsten for en ukendt fremtid, tror jeg også de, der havde fulgt Jesus på kunne relatere til, da han var blevet korsfæstet og de gemte sig bag lukkede døre. Den mand, de havde opgivet hele deres liv for at følge efter, fordi de håbede og forventede, at han ville bane vejen for en bedre fremtid end den, de havde forladt, han var nu død.

Og sikke en afmagt, de må have mærket; hvis ikke engang Jesus, der ellers kunne helbrede syge, få storme til at lægge sig og endda oprejse folk fra de døde, hvis ikke engang han kunne vælte romermagten og befri jøderne fra undertrykkelse, hvem kunne så? Og en lignende følelse af afmagt lammer mange, når det kommer til klimakrisen. For hvem er vi egentlig til at overvinde de kræfter, der kun ønsker sig større rigdom og mere magt? Hvem er vi til at redde klimaet?

De gode nyheder er, at vi aldrig er efterladt alene med rodet

Evangeliets gode nyheder er, at uanset hvad grunden er til vores skam, angst eller afmagt, så er vi ikke bare overladt til os selv med de følelser. Jesus lod ikke Peter bære sin skam alene. Inden det gik op for Peter selv, hvor meget han kom til kort ift. sine idealer, forudsagde Jesus, at Peter ville fornægte ham, men ville stadig gerne have ham med til sit sidste måltid. Dermed sagde Jesus; “jeg kender dig og har gennemskuet dig, også det, du ikke selv vil stå ved, og jeg vil dig”. Efter Jesus er opstået fra døden, og han møder Peter og nogle af de andre disciple igen, kan Peter med sin knækkede stolthed ikke svare bekræftende, når Jesus spørger, om han elsker ham. Peter, der før svor at ville gå i døden for Jesus, har erkendt sin utilstrækkelighed og kan nu ikke få sig selv til at sige mere end, ”jeg holder af dig”. Jesus spørger ham tre gange og peger derved tilbage til de tre gange, Peter benægtede at kende ham. Jesus siger ikke, at det ikke gjorde noget, for det gjorde det. Det var ikke lige meget. Men for hver gang Peter benægtede ham, og for hver gang han ikke kunne sige, ”jeg elsker dig”, siger Jesus ”tag dig af mine får”, og lader dermed Peter beholde sin plads i relationen og viser ham tillid ved at betro ham ansvar for noget værdifuldt.

Det kom ikke bag på Jesus, at Peter kom til kort. Det er heller ikke kommet bag på Gud, at vi er det. For det går ikke godt, når børn sættes til at herske. Det var ikke lige meget, at Peter svigtede, og det er heller ikke lige meget, at vi har gjort det, men i begge tilfælde er det ikke det sidste ord. Hvis jeg skal stå til ansvar for den skade, jeg gør på klimaet, vil det være ubærligt. Nåden er, at Jesus stiller sig sammen med mig. Nåden er, at Jesus siger, ”jeg ser alt, hvad du er og gør, og jeg elsker dig. Derfor tager jeg din skyld.” Det er stadig ikke lige meget, at vi har leget herskere frem for forvaltere, og det er stadig et tab, at dyrearter og naturområder går til grunde.

Men på grund af nåden tør jeg bedre se min andel i øjnene. Jeg kan tage min skyld på mig og anerkende, at jeg har gjort noget forkert, i stedet for at lade mig tynge af skam og tro, at jeg er forkert.

Gud gør alting nyt – men måske ikke som vi tror?

Den angst for fremtiden, som disciplene oplevede, tror jeg bestemt blev dulmet, da Jesus gjorde sit comeback, men i første kapitel af Apostlenes Gerninger, synes jeg stadig, angsten er at spore, når de spørger, ”Er det nu, du befrier jøderne og gør os til et kongedømme igen?” Deres ønske om konkrete svar læser jeg som et behov for en følelse af kontrol. Som svar på det giver Jesus dem det modsatte af konkrete svar. I stedet siger han straight up; Det får I ikke at vide, men prøv lige at høre, hvor vildt det bliver, når Helligånden kommer. Allerhelst kunne jeg tænke mig at få at vide, at ”klimakrisen den løser sig, det skal du slet ikke bekymre dig om, alt bliver godt igen”, men det ville ikke helt være Guds stil, tænker jeg.

I stedet, tror jeg, vi er overladt til at stole på, at Helligånden stadig virker i og omkring os, og at Gud ikke har sluppet opsynet med sine betroede forvaltere. Så uanset hvor håbløst det ser ud, og uanset hvor meget lidelse, klimakrisen allerede forvolder, så skaber Gud stadig liv af døde.

Disciplenes konkrete forestilling om, hvordan det skulle se ud, at kongedømmet blev genoprettet og de kunne leve frit, blev ikke realiseret. Livet under den romerske besættelsesmagt blev bare endnu værre i årene efter og realiseringen af Guds rige blev noget helt andet, end de i deres vildeste fantasi kunne have forestille sig. I Johannesåbenbaringen, der er den sidste bog i Bibelen og er et fremtidssyn for verdens ende, er det beskrevet, at der skal komme en ny himmel og en ny jord, og Gud siger i kap. 21 v. 5, ”se jeg gør alting nyt.” Nogle kristne har tolket det til at betyde, at vi så bare kan gøre, som det passer os med denne jord. Det, tror jeg, er en grov misforståelse, og jeg mener, det taler stik imod, den måde Jesus viste omsorg for det jordiske liv, menneskene omkring ham levede. Jeg tror også, det er spild af vores tid og kræfter at prøve at gennemskue, hvordan det helt konkret vil se ud, når Gud skaber en ny himmel og en ny jord. Det kan vi simpelthen ikke, men vi kan have tillid til, at uanset hvordan det konkret vil se ud, så gør Gud alting nyt.

Når Gud møder mig i min skam, min angst og min afmagt, og hjælper mig til at bære det, behøver jeg ikke finde en måde at dulme det, og så er jeg bedre stillet til at kunne møde andre mennesker, der står overfor den samme krise og dealer med de samme følelser. Så kan vi tale sammen og være sammen om forsøget på at forvalte frem for at herske. Den samtale, oplever jeg også, kan være en trøst for sorgen over den tilstand, vi har bragt verden i. Derfor vil jeg afslutningsvist gerne læse udvalgte vers af Hans Anker Jørgensens ’Grøn salme’ op, fordi jeg deri finder genkendelse, trøst og håb for det, vi står midt i, og jeg vil lade den være afslutningsbøn.

Grøn Salme af Hans Anker Jørgensen, 2012

3. Vi blev ikke sat i verden,
For at spinde magt og guld.
Vi fik givet denne perle
Med dens luft og vand og muld
Til at mætte sultne maver
Og at folde evner ud.
Alle Jordens gode gaver
Fik vi ansvar for af Gud.

4. Der er tegn i stress og klima
Og i sædens kvalitet
På, at vi har levet dumt på
Den betroede planet.
Skybrud, skilsmisser og brande
Er kun lidt af tidens nød.
Folk på stepper og ved strande
Går mod sult og druknedød.
6. ”Gud har ingen gang på jorden!”
Mumler bankens chefstrateg.
Du, som gik her, og som ånder
Overalt - i mus og eg:
Ånd på markedets eksperter,
Giv dem aktier i dit værk!
Giv os kloge studieværter!
Gør samvittigheden stærk!

7. Du al godheds rod og kilde,
Skænk hver stamme gren og kvist
Saft og ro, så vi kan bære
Blomst og frugt til liv og fest!
Stands den kamp om magt og ære,
Som forpester tid og rum.
Rens foragtens atmosfære
Med dit evangelium!

Inspiration til din grønne prædiken!

Så tag et kig i vores kartotek af spændende prædikener om alt det grønne lige her!

]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/evangeliet-er-det-gode-budskab-midt-i-skam-frygt-og-afmagt-vi-er-nemlig-ikke-de-foerste-som-er-endt-der/feed/ 0 6929 Jungshoved Kirkegård er ny Grøn Kirkegård https://xn--grnkirke-64a.dk/jungshoved-kirkegaard-er-ny-groen-kirkegaard/ https://xn--grnkirke-64a.dk/jungshoved-kirkegaard-er-ny-groen-kirkegaard/#respond Mon, 30 Mar 2026 08:58:17 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=7733

Jungshoved Kirke og Kirkegård er placeret smukt ud til vandet på det sydlige Sjælland. Her er gammel landbrugsjord omdannet til eng, hvor kvierne græsser og insekterne flyver!

Det grønne på Jungshoved Kirkegård begyndte for 5 år siden, da menighedsrådet besluttede at indstille bortforpagtningen af den landbrugsjord, som tilhører kirken. Dette var særligt oplagt, da kirkens jorde er placeret i et af de såkaldte “Natura 2000”-områder.

I stedet for landbruget er jorden blevet omdannet til eng, som afgræsses af kvier. 2025 var første år med engen og det er allerede en stor succes!

Natura 2000

Natura 2000-områderne er et netværk af beskyttede områder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. I Danmark findes 250 områder, som tilsammen udgør 9% af landarealet og 28% af havarealet.
Læs mere om Natura 2000 her!

Da den nye graver blev ansat i september, var det på betingelse af, at hun ville gøre kirkegården grøn. Det tidligere menighedsråd havde gjort det indledende arbejde og da så både nyt menighedsråd og graver trådte til, var det tid til at føre idéer og planlægning ud i livet.

Ikke det nemme, men det naturlige valg!

I Jungshoved tænkes Grøn Kirke ind i alle punkter på menighedsrådsmødet. Lige nu handler det især om at få et nyt varmeanlæg i kirken, som skal erstatte det gamle oliefyr. Den nye minilæsser, som skal indkøbes til kirkegården kommer til at være på batteri. Og sidst men ikke mindst, er graverne i øjeblikket i gang med at bygge en ny kompostkasse, så endnu mere af det grønne kan blive på kirkegården frem for at blive kørt væk som ubrugeligt affald.

Selvom humøret og motivationen er høj, er kirkegårdens medarbejdere blevet overraskede over, hvor lang tid det tager at passe en kirkegård grønt. Det har heller ikke været hverken nemt eller billigt – men det føles naturligt og vigtigt at arbejde den vej, lyder det fra ildsjælene på kirkegården.

Inspiration fra de grønne kirkegårde

Det sprudler og spirer med nye grønne tiltag på ladets kirkegårde! Her kan du finde inspiration til nye tiltag på din egen kirkegård fra andre Grønne Kirkegårde!

]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/jungshoved-kirkegaard-er-ny-groen-kirkegaard/feed/ 0 7733 “Påsken ifølge kompostbeholderen” – klumme af Lizette Harritsø Lauritzen https://xn--grnkirke-64a.dk/paasken-ifoelge-kompostbeholderen-klumme-af-lizette-harritsoe-lauritzen/ https://xn--grnkirke-64a.dk/paasken-ifoelge-kompostbeholderen-klumme-af-lizette-harritsoe-lauritzen/#respond Thu, 26 Mar 2026 07:02:10 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=7641

Påsken er en langsom forvandling, som ikke tager afstand fra det grimme og døde, men netop bruger dette til at skabe nyt liv! Læs med, når sognepræst i Hornbæk Kirke reflekterer over påskens budskab

Lizette Harritsø Lauritzen, foto af Sille Arendt

“Der er ikke meget højtid over min kompostbeholder. 

Den er der bare, gemt lidt væk i et hjørne af haven. Nogle gange lidt for våd, andre gange lidt for tør. Fyldt med kaffegrums, kartoffelskræller og visne grene, der for længst har mistet deres sprødhed. Det er ikke ved siden af den, man stiller sig med rank ryg og får store tanker. 

Og så alligevel. 

For hver gang jeg arbejder med, løfter låget og ser ned i det, der mest af alt ligner slutningen på alting, er det som om, at der alligevel er noget der insisterer på at begynde! Det jeg smed ud for en måneds tid siden er ikke længere til at kende. Det er ved at tage en ny form, det lugter anerledes og det har noget løfterigt og håbefuldt i sig. 

Det er en langsom forvandling. Der er ingen fanfarer, ingen trompeter, der spiller påskesolen op. Ingen storhed, og ingen påskesalmer, der insisterer på liv. Ingen fanfarer. Der er bare varme, fugt og tid. 

Og måske er det netop derfor, at kompostbeholderen og dens indhold minder mig om påske. 

For påsken fortæller ikke kun om det store mirakel, der sprænger alle rammer. Den fortæller også om det, der ligner opløsning. Om det, der går i stykker. Om det, der bliver lagt i jorden og tilsyneladende er slut. 

Det er ellers rart at springe direkte til opstandelsen påskemorgen; til lyset, glæden og det nye liv. Men komposten i min have har ikke travlt. Den bliver ved med at minde mig om, at forvandling tager tid – og at det ikke altid er særligt kønt eller velduftende undervejs. 

Der er noget trøstende i det. For vi lever i en tid, hvor meget føles som affald. Ikke bare det, vi smider i skraldespanden, men også det, vi har slidt på: naturen, ressourcerne, måske endda håbet.  

Men i Guds skaberværk findes der ikke den slags endegyldigt affald. 

Det, der er dødt, bliver til jord. Og jorden bliver til grobund for nyt liv. 

Det er ikke en undskyldning for at fortsætte som hidtil. Tværtimod. For komposten kræver også noget af mig. At jeg sorterer. At jeg tænker over, hvad jeg smider ud – og hvad jeg kunne have brugt anderledes. At jeg tager ansvar for det, jeg er en del af. 

Men den giver også et håb, som ikke er afhængigt af min egen formåen. At livet kan mere, end jeg kan styre. At det, jeg troede var slutningen, kan blive begyndelsen på noget andet. 

Nu hvor påskeliljerne bryder frem i haven, er det ikke på trods af kompostbunken, men på grund af den. Det visne er blevet til næring. Det, der engang var rester, er nu blevet til mulighed. 

Og jeg tror, at det er sådan påsken skal forstås! Ikke som en flugt fra det ødelagte og grimme – men som Guds måde at blive i det på. Midt i det, der lugter lidt. Midt i det, vi helst ville gemme væk. 

Og så langsomt, næsten helt umærkeligt, lade nyt liv vokse frem.“

Inspiration om den grønne teologi

Det grønne handler både om teologi og praksis! Læs mere om teologien bag omsorgen og respekten for Guds skaberværk

]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/paasken-ifoelge-kompostbeholderen-klumme-af-lizette-harritsoe-lauritzen/feed/ 0 7641