Inspiration – Grøn Kirke https://xn--grnkirke-64a.dk I taknemmelighed, respekt og omsorg for Guds skaberværk Mon, 28 Sep 2026 11:03:58 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=7.1.2 https://xn--grnkirke-64a.dk/wp-content/uploads/2025/01/cropped-Kun-blad-copy-1-32x32.png Inspiration – Grøn Kirke https://xn--grnkirke-64a.dk 32 32 240462705 Eftertragtede kirkegårdskurser understreger kirkegårdenes potentiale som lokale, grønne åndehuller https://xn--grnkirke-64a.dk/eftertragtede-kirkegaardskurser-understreger-kirkegaardenes-potentiale-som-lokale-groenne-aandehuller/ https://xn--grnkirke-64a.dk/eftertragtede-kirkegaardskurser-understreger-kirkegaardenes-potentiale-som-lokale-groenne-aandehuller/#respond Mon, 28 Sep 2026 11:03:58 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=8801

Grønne kirkegårdskurser sætter fokus på biodiversitet, bæredygtig drift og de mange muligheder, som kirkegårdene rummer som grønne oaser midt i lokalsamfundene.

Danmark står midt i en grøn omstilling. Overalt leder vi efter arealer, hvor biodiversiteten kan styrkes, klimaaftrykket reduceres, og naturen få mere plads. Midt i byer og lokalsamfund findes der dog allerede et af landets største netværk af grønne områder: de mere end 2.100 danske kirkegårde.

Hvordan kan kirkegårdene blive en aktiv del af den grønne omstilling? Det spørgsmål er omdrejningspunktet i netværket af Grønne Kirkegårde, som er en del af Grøn Kirke.
Kirkegårdene kan nemlig være langt mere end steder for afsked og erindring. De rummer et potentiale som grønne områder, hvor sjæl og sind kan finde ro, og hvor naturen kan få lov at få plads. På Grøn Kirkes kirkegårdskurser kan man opleve, hvordan mere biodiversitet, bæredygtig drift og nye måder at bruge grønne arealer på kan se ud i praksis.

Vandanlæg på Mørkøv Kirkegård i Roskilde Stift, hvor regnvand fra kirkens tag bliver brugt i dette smukke bassin.

I samarbejde med de grønne stiftsudvalg har Grøn Kirke denne sæson afholdt kirkegårdskurser i Viborg, Roskilde, Aalborg og på Fyn. Nogle steder ved en inspirationsbustur rundt til flere grønne kirkegårde i stiftet. Andre steder som en hel dag på én kirkegård, med forskellige perspektiver og inspirationsoplæg.

Kurserne har budt på oplæg og inspiration, og konkrete råd til, hvordan man kommer i gang med at omlægge sin kirkegård.

For at blive Grøn Kirkegård arbejder man med en tjekliste bestående af 50 punkter, der spænder fra bæredygtige indkøb og drift til jordforvaltning, biodiversitet og formidling.

Tjeklisten er ikke et regelsæt man skal følge, men en måde at komme i gang med konkrete forandringer, der kan bygge sig op fra år til år.

En del af arbejdet med at omlægge sin kirkegård handler også om at tænke anderledes, og her er det vigtigt at få inspiration og input til gode ideer og smarte løsninger fra andre kirkegårde. Det er netop det kirkegårdskurserne er til for.

Kirkegårdskurserne har hen over sæsonen samlet ca. 250 kirkegårdsledere, gravere, gartnere, menighedsrådsmedlemmer og andre engagerede aktører. Samtidig har de vist, at ønsket om at skabe grønnere kirkegårde findes bredt i folkekirken. Mange arbejder allerede med at give plads til blomster, insekter, træer og mere varierede landskaber, der både gavner naturen og skaber smukkere omgivelser for mennesker. Men der er også udfordringer. En manglende lokal opbakning kan skabe konflikter og uenigheder da mange er bange for at kirkegårdene ændrer sig til noget de ikke kan genkende. Her er formidling og inddragelse vejen frem. Og små skridt, så alle kan følge med.

Grøn omstilling kræver lokal forankring

Den vigtigste forandring handler ikke kun om at sænke CO2-udledningen med maskiner eller planter. Den handler om at flytte perspektivet og pege på vores forbundethed med naturen og dens mangfoldighed – også når den ikke er perfekt. Når vi lader nedfaldne blade ligge, og gamle træstubbe stå og rådne, giver vi naturen den plads den har brug for, for at økosystemerne hænger sammen. Det mindre polerede og perfekte udtryk giver også mere plads til de naturlige facetter af hvad et menneskeliv også indeholder – døden, forfaldet, sorgen, men også opstandelsen og livet i sine mange former. Dermed bliver kirkegårdsrummet et sted der kan forkynde helhed og håb ved at pege på naturens gang og livets mangfoldighed.

Erfaringerne fra de grønne kirkegårde viser, at lokal opbakning vokser, når brugerne kan se værdien af forandringerne. Når en kirkegård udvikler sig fra store ensartede græsflader til et mere varieret og levende landskab med blomster, træer og dyreliv, bliver den ikke kun et bedre sted for naturen. Den bliver også et mere attraktivt sted at opholde sig.

Målet er, at omdanne kirkegården så den går fra at være en stenørken til at være en grøn oase fuld af liv

Graver på Gjellerup Kirkegård, Viborg Stift

En grønnere forvaltning af kirkegårdene viser, at biodiversitet ikke kun hører hjemme i nationalparker og naturreservater, men også kan trives tæt på mennesker, midt i byen og som en integreret del af vores fælles kulturarv.

Når man ser ud over landet, er potentialet tydeligt. Kirkerne råder tilsammen over tusindvis af hektar jord. Hvis bare en del af disse arealer udvikles med større fokus på biodiversitet, naturpleje og bæredygtig drift, kan de bidrage mærkbart til både naturgenopretning og den lokale grønne omstilling. Samtidig er kirkegårdene steder, som borgerne besøger regelmæssigt. Det gør dem til oplagte inspirationsrum, hvor nye grønne løsninger bliver synlige og nærværende.

Vand og bolig til bier på Gjellerup Kirkegård i Viborg Stift

Kirkegårdskurserne er populære

De grønne kirkegårdskurser har vist, at viljen til at tænke grønnere allerede findes. Over hele landet er kirkegårdene i gang med at skabe mere plads til naturen og udvikle nye måder at forvalte deres arealer på. Men det kræver vidensdeling, erfaringsudvekling og netværk.

Glæd jer til 2027, hvor der vil være flere grønne kirkegårdskurser rundt omkring i Danmark.

Find inspiration til den grønne kirkegård her

Staudebed og gamle sokkelsten på Stige Kirkegård på Fyn
Kartotek af blomster og sommerfugle på Skelund Kirkegård
Skovkirkegård i Brande
Kors og høje træer på Sct. Olai Kirkegård
Kvashegn på Skelund Kirkegård
Informationsskilt på Skelund Kirkegård
Gammel træstub er blevet til siddeplads på Sct. Olai Kirkegård
Vand på Sct. Olai Kirkegård i Kalundborg
Vilde blomster på nedlagt gravsted på Skelund Kirkegård

]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/eftertragtede-kirkegaardskurser-understreger-kirkegaardenes-potentiale-som-lokale-groenne-aandehuller/feed/ 0 8801 Hunderup Kirkegård er med i det grønne netværk! https://xn--grnkirke-64a.dk/hunderup-kirkegaard-er-med-i-det-groenne-netvaerk/ https://xn--grnkirke-64a.dk/hunderup-kirkegaard-er-med-i-det-groenne-netvaerk/#respond Mon, 28 Sep 2026 09:52:19 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=8817

En klassisk kirkegård i konstant udvikling og med ønsket om at være kirkegård for sognet og naturen omkring

Hunderup Kirkegård er sognets kirkegård. Her er det samarbejdet med de mennesker, som bor i området og benytter sig af kirkegården, som er motivationen for det arbejde, som ligger i at forny og forbedre den gamle kirkegård. For hvad er egentlig særligt for netop denne kirkegård, og hvilke behov skal den udfylde hos dem, som bruger den?

Over de sidste år er der sket ting og sager. Fra at være en helt traditionel kirkegård arbejder man nu med at udvikle den traditionelle kirkegårdsdrift til en mere bæredygtig og naturvenlig version, og til en kirkegård, som kan rumme flere af de ønsker, som dens brugere kommer med.

Selvom det er svært at ændre på noget så traditionsbundet som kirkegården, så er det en opgave som kirkegårdens medarbejdere har taget på sig og går til med alvor og respekt.

Plads til nye begravelsesformer og naturlige åndehuller

På kirkegården har man bland andet arbejdet med, hvordan man kan skabe rum og mulighed for andre måder at blive begravet på. Kirkegården har blandt andet et område me urneskov og arbejder med at etablere nye gravsteder uden hække og med blomster.

Grundet udviklingen i danskernes valg af begravelsesform har kirkegården, ligesom mange andre en del plads til overs. Noget af denne er sat til side til højt græs og andet er brugt til at lave et område med forskellige planter og en snoet sti, som skal indbyde til at gå på opdagelse i naturen og på kirkegården. Andet plads igen er selvfølgelig plantet til med stauder, som bruges til pynt i kirken.

En masse forårsløg er desuden plantet på kirkegården og maj er derfor en smuk måned at besøge kirkegården på – her står løgplanterne i fuld flor og vidner om, at sommeren er på vej!

Urneskoven
Raftehegn på Hunderup Kirkegård

Nye planter, som taler til sanserne og alt det, man stadig kan arbejde videre med

På kirkegården findes også forskellige græsdiger, om kirkegårdens medarbejdere har eksperimenteret med. Ønsket er at alle disse skal beplantes med andet end græs. På én af dem findes der nu sten, som kommer fra sognet og derimellem er der plantet timian og gummipude. Digerne skal tale til sanserne og skabe rum på kirkegården, som giver opbrud i den ellers klassisk struktur.

Selvom tjeklisten er fyldt med krydser, er man i Hunderup klar over at målet ikke er nået. Der er altid steder, hvor man kan arbejde videre og nye grønne muligheder, som kan opstå. I forhold til maskiner, bruges der stadig nogle, som ikke er eldrevne. Dog er det også i bæredygtighedens tegn, at bruge det man har, til det ikke længere virker. Men de nye maskiner, som engang skal købes, når de gamle ikke holder til mere, skal helt sikkert være på el.

Nyheder fra de grønne kirkegårde

Det sprudler og spirer med nye grønne tiltag på ladets kirkegårde! Her kan du finde inspiration til nye tiltag på din egen kirkegård fra andre Grønne Kirkegårde!

]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/hunderup-kirkegaard-er-med-i-det-groenne-netvaerk/feed/ 0 8817 Det livgivende og farefulde vand – klumme om Det levende vand https://xn--grnkirke-64a.dk/det-livgivende-og-farefulde-vand-klumme-om-det-levende-vand/ https://xn--grnkirke-64a.dk/det-livgivende-og-farefulde-vand-klumme-om-det-levende-vand/#respond Thu, 10 Sep 2026 06:00:00 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=8729

Klumme af Agnes Haugaard, tidligere præst på Ærø og medlem af Grøn Kirke arbejdsgruppen. Med afsæt i Johannesevangeliet kapitel 4, vers 13b-14

Men den, der drikker af det vand, jeg giver ham, vil aldrig mere blive tørstig. Det vand, jeg giver ham, vil nemlig springe som en kilde i ham, så han får evigt liv. Amen! 
Joh. 4,13b-14, Den Nye Aftale 2020

Vand i Bibelen spiller en vigtig rolle. Det giver liv og det er de farefulde vande. Vandet skal være rent ellers gør det os syge. Kan det rene vand ikke løbe ind i vores mund, hjerte og krop bliver vi syge i sjæl, sind og krop.

I kristendommen siger Jesus om sig selv, at han er det levende vand. Vi skal aldrig mere tørste, fordi det vand, han skænker, giver livet, og en ny begyndelse som vandet i dåben. Et nyt menneske skal opstå som et Guds barn efter den farefulde druknedød af det gamle og syndige menneske.

Øen har vand omkring og den er ikke landfast.
Øen har vandet tæt omkring sig og nogle gange for tæt.
Øen er indpakket i vand og vandet er livsvigtigt, men også livsfarligt.
Øen værner om vandet, iagttager og passer på det.
Øen giver mennesker en tryghed.
Øen giver også en begrænsning.
Øen henter føde fra vandet.
Øen indespærrer sin menneskehed og de kan kun komme derfra ved at sejle.
Øen er et sted, hvor mennesker er isolerede fra fastlandet.

Den ærøske forfatter Jesper Wung- Sung genfortæller og skriver i ”Sandøs Rose” fra 2026 om ØEN, men med en anden hovedperson end i Martin A. Hansens i ”Løgneren” fra 1950:

”Øen er et fængsel, her må alle de syge og gale bo, sådan tænker jeg af og til, og når jeg har tænkt tanken, kan jeg ikke lade være med at spekulere over, om det er mig der er ved at blive gal. Man kunne gå grassat i denne tåge uden at nogen ville opdage det! Jeg tænker altid på Tom. Hans far var anderledes, uagtet han selv har været ved at miste livet, han vil lære ham om havet, jeg forsøger at holde drengen væk; noget af en opgave når man bor på en lille ø. Hvis ikke tågen hang som et beskidt gardin, ville man kunne se vand i en eller anden retning. LIGGER DER OG LOKKER.”

At have havet tæt på i hverdagen og at have udsyn til kimingen sommer og vinter gør noget helt særligt for vores forbindelse mellem jord og himmel.

I over 30 år har jeg boet på Ærø – virket som præst, i sejlklubben o g foreninger på øen. En hel naturlig åre vågnede i mit indre, da jeg blev præst her i 1996. Mit halve danske- og halve færøske jeg takkede vor Herre for det kald. Min færøske mor havde fortalt om havet – vandet og sælkvinden i mange, angstprovokerende og dramatiske variationer fra hendes hjemland, hvor en opvækst på sydligste ø havde givet hende et helt særligt forhold til naturen.

Om vandet – det livgivende og dræbende hav, der betød mad og overlevelse, men også død. Om den far, der aldrig kom hjem, men lå et sted derude i Nordatlanten. Det blev hans grav og bygden forsamledes i kirken uden kiste til mindehøjtidelighed og sang ”Herre Gud! Dit dyre navn og ære” (Nr. 7 i salmebogen og ”Nærmere, Gud, til dig” (Nr. 26 i salmebogen).

Om livet, der opretholdes ved vandet og om vandet, der kvæler os lige så stille. Pas på – det kan vise tænder – ikke kun smukke hvide rolige tænder og også bidske, hvis du ikke forstår, hvor din menneskelige grænse går. Hav respekt og omsorg for vandet, leg med det, men du må vide, hvordan du behandler og beundrer det. Hvis du tror, at du kan tæmme en stormende kuling på Nordsøen, tror du fejl.

Søg læ, bed dit Fadervor og være ydmyg. Nogle siger, at folk i tæt kontakt med havet er mere religiøse. De oplever, at liv og død ligger dybt begravet og nedarvet gennem generationer – en respekt for havet, som har lejret sig som en tydelighed gennem generationer. Mange har en familiehistorie om menneskeliv, der er gået tabt på havet.

Det ansigt mod verden, der ligger i menneskets guddommelige længsel mod havet, ved trangen til at rejse ud på havet på arbejde, finde føde, møde andre mennesker og kulturer ligger dybt i sjælen på øen.

En forståelse og tro på vandets livgivende og livtagende kræfter ligger i folket. I gammel keltisk kristendom søges og længes menneske efter den guddommelige strøm, der løber dybt i alt, der lever. Den er som en underjordisk flod, der strømmer gennem universets årer. Hvis der på en eller anden måde blev dæmmet op for den eller lukket for den, ville alt holde op med at eksistere.

Den hellige strøm af vand er ikke bare en dimension ved livet. Den er selve kernen i alt, der er til. Den guddommelige strøm dybt i alle ting. (John Scotus Eriugena)

Sankt Patricks brynje, Hjortens kalden:

”Jeg binder mig i dag
til stjernernes energi,
solens stråleskær,
månens hvidhed,
ildens glans,
lynets glimt,
vindens vildskab,
havets dybder,
jorden frugtbarhed,
klippernes grundvold.”

Vær med, når vi på Grøn Kirkes årskonference
dykker ned i Det Levende Vand

Læs mere og tilmeld dig her!

Flere klummer og teologisk indhold

]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/det-livgivende-og-farefulde-vand-klumme-om-det-levende-vand/feed/ 0 8729 Sønderbro Kirke er nu en del af netværket af grønne kirker! https://xn--grnkirke-64a.dk/soenderbro-kirke-er-nu-en-del-af-netvaerket-af-groenne-kirker/ https://xn--grnkirke-64a.dk/soenderbro-kirke-er-nu-en-del-af-netvaerket-af-groenne-kirker/#respond Tue, 08 Sep 2026 05:00:00 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=8685

Drømmen om en grøn oase, hvor folk mødes af natur og Ånd! Arbejdet med det grønne i Sønderbro Kirke er i fuld gang

I et af Horsens’ mest befærdede vejkryds ligger Sønderbro Kirke. En arkitektonisk perle, kaldet Lysets Kirke grundet sin særlige arkitektur og sit smukke lysindfald. Men kirken rummer mere end det stilrene og hvide udtryk – blandt andet ambitionen om at løfte opgaven og ansvaret med at passe på vores klima og natur.

Inspirationen til at arbejde med det grønne kom udefra – fra et projekt med kirkens udearealer, som skulle omdannes til at rumme mere biodiversitet. Derfor blev et Vild-med-vilje-bed anlagt og flere hjemmehørende planter blev plantet i bede omkring kirken.

Herfra tog det fart og idéen til også at føre det grønne ind i kirkerummet og resten af kirkens liv opstod.

Derfor er Sønderbro Kirke nu certificeret grøn og en del af netværket af grønne kirker.

Håbet er at kirken kan blive en grøn oase i lokalområdet og skabe møder mellem mennesker, natur og Ånd.

Vi ønsker, at kirkens område skal fremstå summende, indbydende og fyldt af liv for alle, der kommer til os. Et sted, hvor vi i hverdagen bruger de ressourcer, vi har med omtanke.

Marija Krogh Hjertholm, Sognepræst i Sønderbro Kirke

På tværs af kirkens arbejde og altid i kombination af både teori og praksis

Kirken har fået etableret et grønt udvalg, som arbejder med bæredygtighed i kirken, både når det kommer til teori og praksis.

I kirken afholdes der gudstjenester i skaberværkets tegn og der inviteres til grønne walk-and-talks, ligesom FN-dage for natur og klima også markeres.

Der er blevet sat ind på at købe porcelænsservice frem for den slags, som kun kan bruges en enkelt gang, og kirken arbejder på at indsamle genbrugte Bibeler til konfirmanderne.

Derudover er det også blevet et fokus at købe økologiske- og lokale grøntsager, når der handles ind.

I kirken har man også planer om at erhverve sig en “kirkecykel”, som medarbejderne kan bruge i stedet for bilen, når de skal ind til byen.

Konfirmanderne arbejder med sorg på kirkegården.

Arbejdet med at blive Grøn Kirke har givet anledning til et helt idékatalog med grønne aktiviteter som medarbejdere og frivillige i Sønderbro Kirke drømmer om, og arbejder for at implementere både på kort og på langt sigt.

Med alt dette ønsker vi, i Sønderbro Kirke at sætte fokus på den vidunderlige natur, Gud har skabt os til at tage ansvar for og i handling være med til at beskytte den.    

Marija Krogh Hjertholm, Sognepræst i Sønderbro Kirke

Nyheder fra det grønne netværk!

Det sprudler og spirer med nye grønne tiltag i landets kirker og på kirkegårdene! Find mere inspiration til det grønne arbejde lige her

]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/soenderbro-kirke-er-nu-en-del-af-netvaerket-af-groenne-kirker/feed/ 0 8685 Sønder Nærå Kirke er ny grøn kirke! https://xn--grnkirke-64a.dk/soender-naeraa-kirke-er-ny-groen-kirke/ https://xn--grnkirke-64a.dk/soender-naeraa-kirke-er-ny-groen-kirke/#respond Fri, 28 Aug 2026 06:00:00 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=8590

I den fynske kirke har det grønne længe været en del af hverdagen både ude og inde, både når man spiser sammen, fejrer gudstjeneste eller ved særlige højtider. Nu er kirken certificeret grøn og en del af netværket i Grøn Kirke

I Sdr. Nærå går det grønne arbejde flere år tilbage og finder ofte sted i samarbejde – både mellem forskellige funktioner i og omkring kirken, men også med det omkringliggende samfund.

Kirkens grønne udvalg består nemlig både at en graver, kirketjener, menighedsrådsformand og frivillig.

Særligt er kirken stolte af deres arbejde med Klimakærlige fællesspisninger, som hvert år finder sted i forbindelse med Klimahandledagen. Arrangementet er tilbagevendende og stables på benene i et samarbejde mellem kirken og andre aktører såsom Grønne nabofællesskaber, det lokale bibliotek, genbrugsstationen, kommunen og kulturhuset.

Fællesspisningerne har fokus på grøn mad og bælgfrugter, ligesom måltidsfællesskabet altid er i højsæde og en vigtig del af arrangementet.

Det grønne ses også udenfor kirken, hvor engen i nærheden får lov til at blomstre med forskellige vilde planter og smukke blomster. Her er dyrelivet i højsæde og området skal skabe plads til mere biodiversitet. Derfor er der også opsat fuglekasser og insekthoteller i området. Noget som elever fra den lokale skole har bidraget til at få etableret sammen med en naturvejleder.

Derudover drømmer kirken om at være selvforsynende med blomster og har gang i anlægningen af bede til netop dette formål. Indtil disse er helt oppe at køre, må blomsterne plukkes forskellige steder i lokalområdet eller købes hos en lokal, økologisk blomsterbonde.

I kirken har de også sørget for at etablere elvarme, som styres elektronisk og sørger for at energiforbruget holdes nede.

4. klasse fra den lokale skole bygger og opsætter fuglekasser i samarbejde med naturvejleder.
Kirken pyntet med blomster og planter fundet i området

Konfirmationstøj kan bruges igen og igen

Sammen med Fyens Stift er kirken en del af et projekt om at indsamle og genbrug konfirmationstøj. For første gang er kirken i år værter for en dag, hvor man kan komme og købe det brugte tøj og også få hjælp til at sætte sit eget præg på det, for eksempel med broderi.

Flere nyheder fra det Grønne Netværk

Det sprudler og spirer med nye grønne tiltag i hele det grønne kirke-land. Følg med i alt det, som lige nu er aktuelt i netværket.

]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/soender-naeraa-kirke-er-ny-groen-kirke/feed/ 0 8590 Endnu 3 kirkegårde er grønne! Velkommen til Vester Skerninge, Ulbølle og Hundstrup Kirkegårde https://xn--grnkirke-64a.dk/endnu-3-kirkegaarde-er-groenne-velkommen-til-vester-skerninge-ulboelle-og-hundstrup-kirkegaarde/ https://xn--grnkirke-64a.dk/endnu-3-kirkegaarde-er-groenne-velkommen-til-vester-skerninge-ulboelle-og-hundstrup-kirkegaarde/#respond Wed, 26 Aug 2026 08:06:02 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=8416

På de tre sydfynske kirkegårde spirer det grønne blandt traditionel kirkegårdskultur – disse to udelukker nemlig ikke hinanden!

Initiativer og idéer til det grønne arbejde er kommet fra kirkegårdens to uddannede garnere, som begge har en stor passion for bæredygtighed og grøn omstilling. Heldigvis sidder et interesseret menighedsråd med og bakker op om de mange nye tiltag.

Arbejdet ligger især i, at undersøge og finde på løsninger der kan lade sig gøre, for et så lille budget som muligt. Og samtidig med det, handler det for de to gravere om, at balancere nye påfund med traditionel kirkegårdskultur.

Det sjoveste er at få lov at lege med ideer, helhedsplaner for kirkegårdene og udføre alle de nye projekter. Specielt med et så positivt menighedsråd, som jeg er ansat under.

Marie Gregersen, Ledende graver i Vester Skerninge, Ulbølle og Hundstrup pastorat.

Det grønne handler ikke bare om at lade stå til

Selvom tiden og budgettet er begrænset, så insisterer kirkegårdens medarbejdere på, at det grønne og vilde ikke nødvendigvis behøver at betyde, at man lader græsset gro fuldstændig frit. Her ønsker de at vise de besøgende, at en grøn og biodivers kirkegård også kan rumme smukke planter, en gammel træstub, sten og andet, som alt sammen bliver tænkt ind i anlægningen af bede og arealer.

Vi skal være forgangsbillede for, at et areal kan være fyldt med biodiversitet og at kirkegården kan byde på spændende rum med leg og læring, sådan at folk kan tage ideer med til deres eget gravsted eller sågar egen have.

Marie Gregersen, Ledende graver i Vester Skerninge, Ulbølle og Hundstrup pastorat.

Alligevel står kirkegården også på, at vi ikke må glemme den traditionelle kirkegårdskultur, men at områderne med klippede små hække og perlegrus dog skal være mindre. Her ser graverne det også som en del af deres opgave, at formidle de nye muligheder for valg af planter og andet på gravstederne, og dermed være med til at fremelske en ny kultur, som passer bedre på biodiversiteten.

Nye rum dannes med de gamle materialer

Noget at det, der er blevet arbejde med på kirkegårdene på sydfyn handler om at skabe små og forskelligartede rum på kirkegården. Disse bliver anlagt med genbrugsmaterialer fra kirkegården eller genbrugsstationen samt med kompost.
Indtil videre er planterne, nogle som allerede fandtes på kirkegården, da budgettet endnu ikke tillader indkøb af nye planter.

En af kirkegårdene havde et ældre lindetræ, som falt om i foråret. Derefter blev stammen skåret op i fire dele, så intet skulle gå til spilde. Toppen af stammen havde mange huller og blev sat i den såkaldte “Fillipahave”, hvor den pynter med forskellige stenbedsplanter, plantet i hullerne. De tre andre og mere rådne dele er enten brugt til insekthoteller eller bruges som siddepladser på kirkegården.

Glæde og håb for fremtiden

På trods af udfordringer glæder folkene på de tre kirkegårde sig over det fokus, som er kommet på grøn omstilling på de danske kirkegårde. Der er masser at lære fra alle de dygtige kirkegårdsansatte rundt omkring i landet, og det er håbefuldt at se, hvordan forandring sker og mere liv spirer frem.

Inspiration fra det Grønne Netværk

Det sprudler og spirer med nye grønne tiltag på ladets kirkegårde! Her kan du finde inspiration til nye tiltag på din egen kirkegård fra andre Grønne Kirkegårde!

]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/endnu-3-kirkegaarde-er-groenne-velkommen-til-vester-skerninge-ulboelle-og-hundstrup-kirkegaarde/feed/ 0 8416 Skabelsestiden er mere end en tak for jordens afgrøder. Den åbner for en ny og aktuel måde at fejre høstgudstjeneste på. https://xn--grnkirke-64a.dk/skabelsestiden-er-mere-end-en-tak-for-jordens-afgroeder-den-aabner-for-en-ny-og-aktuel-maade-at-fejre-hoestgudstjeneste-paa/ https://xn--grnkirke-64a.dk/skabelsestiden-er-mere-end-en-tak-for-jordens-afgroeder-den-aabner-for-en-ny-og-aktuel-maade-at-fejre-hoestgudstjeneste-paa/#respond Thu, 13 Aug 2026 07:34:07 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=8455

I Viborg Stift har Thomas Felter og kollegaerne udarbejdet nye forslag til liturgier til skabelsestiden og Skabelsens Dag. “Vi skal bevare høstgudstjenestens kerne” mener han.

Nye vinde blæser over folkekirkelandskabet og flere peger nu på, at vi kan have brug for at give den ellers traditionelle høstgudstjeneste et nyt twist.

Situationen er nemlig en anden; Vi bor i langt højere grad i byerne og er ikke selv tæt på det landbrug, som producerer vores fødevarer. Med den måde, vi forbruger i dag, risikerer vi at glemme, at alt det vi har, er blevet os givet. Vi mister fornemmelsen for det dyrebare i alt det skabte og glemmer i sidste ende den taknemmelighed, som er høstgudstjenestens kerne.

Dette fremhæver Thomas Felter, som er stiftspræst for gudstjeneste og forkyndelse i Viborg Stift.

På opfordring fra biskop Henrik Stubkjær har han sammen med sine kollegaer i gudstjenesteudvalget udarbejdet eksempler på liturgier, som er lige til at tage og bruge til skabelsesgudstjenesten.

Formålet er at rette blikket mod taknemmeligheden over livet, naturen og verden som Guds skaberværk.

Materialet er udarbejdet på samme måde som det, man finder på Grøn Kirkes hjemmeside. Det rummer inspiration og forslag til alt fra bønner og salmevalg til tekststykker og særlige aktiviteter eller lignende, som kan bruges i det omfang det passer i den enkelte menighed og kombineres på mange måder. Derudover findes materiale, som er tilrettelagt til forskellige typer af gudstjenester og med forskellige målgrupper. Her er både noget at komme efter til familiegudstjenesten, ligesom materialet har forslag til den mere alvorlige gudstjeneste, som sætter ord på, at jorden er ved at blive ødelagt og det tab, som finder sted akkurat nu.

Taksigelsen rummer mere end jordens råvarer – vi er selv en del af skabningen!

Thomas Felter peger yderligere på, at det for mange opleves mere naturligt at udvise taknemmelighed for at være skabt end for jordens råvarer. Skabelsestiden rummer altså det, vi normal vis sætter fokus på i høstgudstjenesten, men udvider også rammerne for vores taksigelse. Her fremhæves‚ hvordan mennesket også er skabt af Gud og dette sættes i sammenhæng med resten af skabningen.

Når vi reflekterer over vores plads i skabningen, må vi også forholde os til det ansvar og den opgave vi er blevet givet, sammen med alt det andet gode, vi har fået i gave. Med stor værdi kommer også meget at passe på, og dette rummes også i tanken om Skabelsestiden. Kombinationen af taksigelse og dét, at vi påtager os opgaven med at værne om naturen, er en del af kristendommen, som vi har haft tendens til at glemme. Men når håbet og glæden ved alt det gode og skønne som skaberværket rummer bliver fundamentet, så følger omsorgen og respekten ofte naturligt heraf.

Skabelsestiden

Skabelsestiden er en international, tværkirkelig højtid, hvor man den 1. sep-4. okt. fejrer skabelsen som Guds gave og et grundlæggende mysterium for den kristne tro.

I den ortodokse kirke starter kirkeåret den 1.september med fejringen af, at alt bliver til. I den katolske kirke fejrer man den 4.oktober Frans af Assisis dag – en helgen kendt for sin poetiske glæde for naturen og dyrene.

Kirkernes Verdensråd har etableret tiden mellem disse to datoer som Skabelsestiden (Season of Creation), hvor alle kristne i verden inviteres til en fælles fejring af skaberværket.

Skabelsens Dag fejres af mange kirker den 1. september eller den første søndag i september.

Gå på opdagelse i Grøn Kirkes inspirationsmateriale og liturgier til Skabelsestiden her!

Download liturgier og inspirationsmateriale fra Viborg Stift her!

Inspiration fra det Grønne Netværk

Det sprudler og spirer med nye grønne tiltag på ladets kirkegårde! Her kan du finde inspiration til nye tiltag på din egen kirkegård fra andre Grønne Kirkegårde!

]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/skabelsestiden-er-mere-end-en-tak-for-jordens-afgroeder-den-aabner-for-en-ny-og-aktuel-maade-at-fejre-hoestgudstjeneste-paa/feed/ 0 8455 Lea Korsgaard bevæger sig ned af ukendte stier og opdager en historie og en rigdom som ofte glemmes – og du er inviteret med! https://xn--grnkirke-64a.dk/lea-korsgaard-bevaeger-sig-ned-af-ukendte-stier-og-opdager-en-historie-og-en-rigdom-som-ofte-glemmes-og-du-er-inviteret-med/ https://xn--grnkirke-64a.dk/lea-korsgaard-bevaeger-sig-ned-af-ukendte-stier-og-opdager-en-historie-og-en-rigdom-som-ofte-glemmes-og-du-er-inviteret-med/#respond Sat, 27 Jun 2026 10:45:23 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=8188

Anbefaling af bogen: Inden året er omme af Lea Korsgaard, Zetland 2025

Anbefalet af Carla Gjerlev, Stud. teol og studentermedhjælper hos Grøn Kirke

Bogens projekt er egentlig temmelig simpelt: Lea Korsgaard, anerkendt journalist og medstifter at mediet Zetland sætter sig for at se alle danske sommerfuglearter på ét enkelt år.

Men lad dig ikke narre, for bogen rummer langt mere! Korsgaard bevæger sig nemlig ikke kun af ukendte skovstier og ind i moser i alle dele af Danmark, men også ned af veje, som fører læseren ind i både historie, teologi, litteratur, filosofi og meget andet!

Bogen tager udgangspunkt i Korsgaards egen oplevelse af, hverken at kende til den danske natur, som ellers omgiver hende til daglig, eller at føle en forbundethed til den. Hvordan kunne det passe, at hun ikke engang kendte navnene på de sommerfugle, som fløj lige udenfor hendes vindue?

Bogen bevæger sig ikke indenfor krimi-genren, men man skulle næsten tro det. Projektet skaber nemlig samme fornemmelse af, at blive nødt til at læse det næste kapitel og det næste igen – ikke for at finde ud af, hvem morderen er, men i stedet med spørgsmålet; når hun det? Når hun at se alle danske dagsommerfuglearter indenfor et år? – og hvad man også finder ud af i løbet af bogens forløb; inden de er uddøde?

Det mest grundlæggende

Med bogen sætter Korsgaard fokus på en del af den grønne omstilling som ellers har været underbelyst; Menneskets forhold til naturen. På trods af en udbredt opbakning til grøn energi, CO2-reducering og affaldssortering, så har samtalten om vores natursyn og relationen mellem menneske og natur endnu ikke haft den plads i snakken om grøn omstilling, som den fortjener.

Undersøgelsen af relationen mellem mennesket og natur leder hende ned af stier i blandt andet teologien, mytologien og filosofien, som både viser eksempler på måder at leve mere i overensstemmelse med naturen på – men som også forklarer, hvorfor vi er endt med det natursyn, som er dominerende i dag. Et natursyn, som i høj grad bygger på en fortælling om, at naturen er en ressource for mennesker og noget, vi kan bruge til vores fordel. En fortælling om at naturen er noget, mennesket er adskilt fra, som det kan gå ud og iagttage og så trække sig tilbage fra igen.

Og selvom Korsgaards bog rummer gruopvækkende tal og fakta, så er den langt fra belæring og skæld ud. I stedet rummer den en mulighed for læseren til at tage med på tur – på sommerfuglejagt i Melby Overdrev eller ned i litteraturen, historien og kristendommen.

Som læser undgåes det dog ikke at turen også kommer forbi ens eget forhold til og syn på naturen – men det oplevede jeg blot som en inspirerende og håbefuld tur med gode nulevende og historiske personers tanker at spejle sine egne i.

Kærlighed og nysgerrighed må gødes først

Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær.

N.F.S Grundtvig, 1834

Bogen ser jeg, som et tydeligt eksempel på det, Grundtvig allerede skrev om i 1834. Nu hvor jeg har læst Inden året er omme forstår jeg i særlig grad, hvorfor snak om affaldssortering og strømbesparelser aldrig vil bringe os helt i mål, i forsøget på at leve i overensstemmelse med naturen.

Med Korsgaard forstår jeg nu, at en gåtur i skoven uden høretelefoner og en nysgerrighed på, hvilken fugl jeg mon kan høre kvidre også er en klima- og miljøaktivistisk handling. Det er gennem (gen)opdagelsen af naturens skønhed, vildskab og forundrende detaljerigdom at Korsgaard opdager den rigdom, hun før ikke vidste fandtes lige omkring hende. Og jeg tror det er på samme måde, at vi hver især skal samle kræfter til at gøre det arbejde, som natur, klima og miljø kræver af os akkurat nu.

Korsgaard sætter med sin bog spot på, at vi ikke blot står i en klima- og en biodiversitetskrise, men lige så meget i en åndelig krise, hvor vi har mistet forståelsen for og følelsen af samhørighed med andre og større dele af verden end os selv og vores samfund. Og selvom det kan lyde udmattende og håbløst med endnu en krise, så viser bogen, at den åndelige krise er en del af løsningen på de to andre – og at løsningen ikke blot er overladt til politikere og store virksomheder, men at vi alle kan bidrage.

Vi bidrager, når vi kigger op og ud, når vi går tur med hunden eller en ven! – og vi bidrager, når vi går vores egne forestillinger og idéer efter i sømmene med et kritisk, nysgerrigt og kærligt blik.

Ja, dig!

Jeg vil anbefale bogen til enhver, som længes efter glimt af håb i polykrisernes tid. Til dig, som har mistet det store perspektiv på den omstilling af samfundet og den enkeltes liv, som finder sted netop nu. Til dig, som rammes af afmagt og apati i samtalen om det grønne. Og til dig, som drømmer om en inspirerende, engagerende og tilgængelig indflyvning i alle de tanker og tænkere som gennem tiden har formet den natur og det natursyn, vi lever med i dag.

God læselyst!


Læs Hanne Henriksens prædiken med udgangspunkt i Inden året er omme her!

]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/lea-korsgaard-bevaeger-sig-ned-af-ukendte-stier-og-opdager-en-historie-og-en-rigdom-som-ofte-glemmes-og-du-er-inviteret-med/feed/ 0 8188 Når kirkegården bliver klasseværelse https://xn--grnkirke-64a.dk/naar-kirkegaarden-bliver-klassevaerelse/ https://xn--grnkirke-64a.dk/naar-kirkegaarden-bliver-klassevaerelse/#respond Thu, 07 May 2026 09:49:30 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=7915

Læring om liv, natur og ansvar på Sønder Bjert kirkegård

3 elever ved infotavle

Hvad betyder biodiversitet egentlig i praksis – og hvordan kan en kirkegård være et sted, hvor både liv, læring og fordybelse får plads? Det har elever fra Sdr. Bjert Skole undersøgt gennem et samarbejde mellem skolen og kirkens grønne udvalg.

Et samarbejde voksede frem

Initiativet til skolesamarbejdet opstod ikke tilfældigt. Ifølge Johanne Skovgaard Larsen – tidligere folkeskolelærer og medlem af menighedsrådet i Sdr. Bjert Kirke – begyndte det i 2022, hvor Kolding Kommune deltog i den landsdækkende konkurrence om at blive Danmarks Vildeste Kommune.

“Kolding Kommune havde et ønske om at være grønnere og have mere vild natur, og i den forbindelse fik Sdr. Bjert Kirke besøg udefra, hvor det blev tydeligt, at vi faktisk havde en meget grøn kirkegård,” fortæller Johanne.

I Sdr. Bjert stod de samtidig over for en omlægning af kirkegården med mere vild og naturlig beplantning. Det viste sig dog hurtigt, at kommunikationen til kirkens brugere ikke var tilstrækkelig. En efterladt træstamme kunne for eksempel opleves som sjusk – selvom den i virkeligheden var et bevidst valg for biodiversiteten. “Vi fik ikke forklaret godt nok, hvorfor tingene så ud, som de gjorde,” siger Johanne. “Og dér tænkte jeg: Hvad nu, hvis vi inviterede en skoleklasse til at gå på opdagelse i det?

Kirkegården som læringsrum

Samarbejdet blev etableret mellem kirken og natur-tekniklæreren fra Sdr. Bjert Skole. I første runde blev det en 4.klasse som blev introduceret til centrale begreber som biodiversitet, økosystemer samt hjemmehørende og invasive arter – og læringen foregik ikke kun i klasselokalet. Gennem undersøgelser, observationer og formidling fik eleverne øje på, hvordan selv træstubbe, stendiger og kompostbunker kan spille en vigtig rolle i naturens kredsløb.

Eleverne gik på opdagelse på kirkegården. De talte insekter, undersøgte planter, tog fotos og fandt ud af, hvorfor efeu blomstrer sent på året – og hvorfor den ikke bør klippes ned om sommeren.

Som en del af projektet har 4.klassen været med til at udarbejde infotavler til kirkegården. I alt er der kommet syv tavler, der formidler viden om naturen til kirkegårdens besøgende. Senest har to 6.klasser været med til at forny tavlerne, hvor opgaverne blev delt mellem tekstproduktion, skilte og QR-koder.

“Det bedste ved projektet er, at vi inddrager skolen i kirkens arbejde – og at eleverne nærmer sig kirken og finder den relevant”

Johanne Skovgaard Larsen, medlem af menighedsrådet i Sdr. Bjert

Mere end naturfag

For Johanne og kirken rækker projektet langt ud over selve undervisningen.

“Det bedste ved projektet er, at vi inddrager skolen i kirkens arbejde – og at eleverne nærmer sig kirken og finder den relevant” siger hun. Involvering er nemlig en del af Sdr. Bjert Kirkes tre bærende værdier: at være en åben, nærværende og involverende kirke.

“Vores tre værdier gør, at vi som kirke hele tiden skal huske at række længere ud og involvere forskellige målgrupper i sognet i kirkens arbejde.” forklarer Johanne.

På den måde bliver biodiversitetsprojektet ikke kun et undervisningsforløb – men et levende eksempel på, hvordan kirke, skole og lokalsamfund kan vokse sammen når man husker at række ud til hinanden.

“Projektet har gjort, at eleverne bliver fortrolige med kirkegården og begynder at se den som et rum, de må bruge: som park, læringssted og fælles, offentligt rum. Samtidig tiltrækker det også forældrene, som kommer forbi kirkegården for at se de plancher og infotavler, deres børn har lavet” siger Johanne.

Oversigt over infotavler 2025

Erfaringer og råd til andre

Samarbejdet mellem kirke og skole rummer naturligt også udfordringer. Det kan være vanskeligt at få skolen fuldt inddraget i planlægningsfasen, og tidspunktet på skoleåret har stor betydning for, hvor realistisk et samarbejdsforløb er.
På trods af det er Johannes budskab tydeligt: Det er både muligt og værdifuldt. Hendes råd til andre kirker, der ønsker at starte et lignende samarbejde, er blandt andet:

  • Gå kirkegården igennem med “skolebriller” og se efter steder, der kan undersøges og vække nysgerrighed.
  • Tænk i konkrete og praktiske aktiviteter som at samle frø, bygge fuglekasser eller undersøge insekter.
  • Find en klar krog i samarbejdet – noget konkret, som giver mening for både elever og kirke.
  • Brug kirkens fysiske rammer: Sognehus og kirkegård giver god plads og et anderledes læringsrum væk fra skolen.
  • Opbyg relationer til skolen, og sørg for, at idéen står tydeligt frem som fagligt relevant og meningsfuld.
  • Der er inspiration og hjælp at hente via Skoletjenesten.

Projektet i Sdr. Bjert viser, hvordan kirkens grønne arbejde kan skabe rammerne for, at naturhensyn ikke kun er teori – men noget, man kan se, røre ved og formidle videre. Samtidig bliver kirkegården et åbent og inviterende rum, hvor fortid, nutid og fremtid mødes i et fælles ansvar for skaberværket.

Læs mere om Sdr. Bjerts grønne arbejde her:  Grøn kirke | Sdr. Bjert Kirke

]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/naar-kirkegaarden-bliver-klassevaerelse/feed/ 0 7915 “En lille opstandelse, et lille mirakel, en lille spejling af påskeevangeliet i den materielle verdens mikrokosmos” – prædiken om opstandelse og sommerfuglelarver https://xn--grnkirke-64a.dk/en-lille-opstandelse-et-lille-mirakel-en-lille-spejling-af-paaskeevangeliet-i-den-materielle-verdens-mikrokosmos-praediken-om-opstandelse-og-sommerfuglelarver/ https://xn--grnkirke-64a.dk/en-lille-opstandelse-et-lille-mirakel-en-lille-spejling-af-paaskeevangeliet-i-den-materielle-verdens-mikrokosmos-praediken-om-opstandelse-og-sommerfuglelarver/#respond Thu, 07 May 2026 08:51:52 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=7971

Prædiken af Emilie Bichel-Tuxen, sognepræst i Brøndbyøster Kirke

Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. Og se, der kom et kraftigt jordskælv. For Herrens engel steg ned fra himlen og trådte hen og væltede stenen fra og satte sig på den. Hans udseende var som lynild og hans klæder hvide som sne. De, der holdt vagt, skælvede af frygt for ham og blev som døde. Men englen sagde til kvinderne. »Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå. Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde. Og se, han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham. Nu har jeg sagt jer det.« Og de skyndte sig bort fra graven med frygt og stor glæde og løb hen for at fortælle hans disciple det. Matthæusevangeliet 28,1-8

Efter mørke kommer lys

På afgrundens kant opmåler en målerlarve verden. Dens grønne krop stråler klorofylfuldt mod dødens mørke, som den kravler der på gravens rand. Skridt for skridt indtager den jorden: Det går langsomt, men med tiden skal alt nok blive målt og talt… hvis ikke i mandtal, da i larvetal. Ser larven selv ned i den afgrund, som den står ved? Ved den, hvad der værker af vokseværk i dens indre væsker?

Larven udvikler vinger i al hemmelighed: Allerede inden puppestadiet gror de under dens plastiske hudlapper. Lange sommerfuglelemmer strækker sig ud under larvens stumpeben. Den bærer allerede materien til metamorfosens mulighed, men først efter at have skuet ned i afgrunden og indspundet sig i dens mørke kan forvandlingen tage fat inden i puppens ensomhed. Hvor fremadskuende er den mon, sådan en lille larvefyr?

Forstår den, at dens tilintetgørelse er nødvendig for, at det nye liv kan få vinger? Eller tror larven, at den skal dø, helt alene der i puppen? For det er noget af en nedsmeltning, den står over for: Dele af dens indre organer må destrueres for at give plads til nye, huden må opsprættes for at kaste det gamle livs ham af sig, og i en periode er larvevæsenet blændet, da dens øjnes faste horisonter nedbrydes for at erstattes af sommerfuglens flyvende blik. Larven er død for verden og vil aldrig vende tilbage som den samme igen.

Men vende tilbage gør den! Blot som en helt anden eksistensform. Endnu skønnere, med skinnende gule vinger, der emmer af Guds livsgnist.

Den lille og den store opstandelse

Citronmålersommerfuglen rejser sig på ny af puppens pseudodødskammer til en tilværelse som et helt nyt væsen på himmelhvælvingen. Det er en lille opstandelse, et lille mirakel, en lille spejling af påskeevangeliet i den materielle verdens mikrokosmos.

For i dag er der trøst for alle os larvelignende eksistenser, der har kravlet smudsige rundt i støvet og skuet ned i afgrundens rand. I dag er der nyt liv og håb for alle os, der troede, at vi var døende.

Kristus brød gravens barrikade, og ud strømmede livskilden og fyldte afgrundens mørke kar med levende lys. Vi blev stødt ned og var ved at falde, men Herren kom os til hjælp.

Når tilværelsen tugter os hårdt, overgiver Gud os ikke til døden, selvom det af og til føles, som skulle vi dø. Som måtte vi dø. Som burde vi dø. For larvens sommerfugleudsigter gør ikke forvandlingens nedsmeltning af materien mindre smertefuld, og vores udsigt til evigheden gør ikke tragedien over livets ende mindre traurig. Påskeunderets glæde skinner kun så klart, fordi det gennemlyser dødens fortættede, sorgfulde gravmørke, netop ligesom fyrværkeri ses bedst på en sort himmel. Vores jubel lyder kun så højt, fordi vores stemmer før var så grådkvalte.

Et løfte om opstandelse og liv

Som Paulus siger:

“Da skal I juble, skønt I nu en kort tid, hvis det skal være, må lide under prøvelser af mange slags, for at jeres tro, der er mere værd end det forgængelige guld, kan stå sin prøve og blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares”. Første Petersbrev 1,6-7

Vi ved ikke, hvor længe vi skal ligge i gravens mørke og mærke mismodets muld tynge sjælen ned. For nogle sommerfuglearter forpupper sig i to uger, mens andre bliver op til ti år i puppen! Ligesom larven ved vi ikke, hvilken sommerfugl vi skal blive til. Men ved opslandelsens løfte kan vi holde håbet højt for, at livet igen vil spire, når Gud gør alting nyt, og blomsterne igen slår rod i det rådne.

Påskemiraklet ryster os som evangeliets kvinder i vores grundvold, og måske mærker vi endda et sus i hjertet, når Gud puster livsånde gennem sjælenes indre afgrund. Når du er forpuppet og alene i mørket, så husk på påskeløftet om, at sommerfugledagene nok også skal folde vingerne ud i dit liv. Det skal nok gå, selvom vi lige nu er i puppens smertelige smeltedigel. Hvis du føler, at dit sjæleliv er døende, og din vinterdepression er frosset fast, så se mod alle naturens opstandelsesglimt i sommerfuglenes flugt og markens spirende grøftekanter. Husk, at du som forårsblomsternes frø ikke er begravet, men plantet, og stol på, at Gud gør alting nyt.

Hver blomst må dø, al græs bliver hø – men ud af døden skaber Gud igen.

Hvert morgengry er en ny fødsel og hver aften en ny død, så grib denne morgens mulighed og lad livets mørke oplyses af Guds opstandelsesglimt.

Amen

Kirkebøn

Kære Gud, velsign og bevar alle blomsterne i dit rige. Vær med både mælkebøtter og bonderoser, så troen på dit ord gøder jorden for begge. Vis os, at der er plads til alle i skaberværkets prydshave, og at ingen fortjener at blive luet væk, blot fordi du har kronet deres blomsterhoveder med andre blade. Husk os på, at det var forbudt at så sennep på bibelsk tid, fordi den blev set som en ukrudtsplante, der ikke respekterede de besidderiske menneskers markskel, men bredte sig ud over både grøftekanter og rosenhaver. Gud, giv os styrke til at virke som sennepsplanterne og blomstre på trods. Så sennepsfrø i pistolløbene og lad kærligheden overmande magten, så vi får modet til at modsætte os verdens uretfærdighed og sprede næstekærlighedens gyldengule blomsterblade over krigstidens sortsvedne muld. 

Kære Gud, vær med de mennesker, der dømmes som ukrudt af samfundets gartnere og fjernes uden rettergang. Vi os, at det ikke er magtens mandat at bestemme, hvorhenne mennesker finder hjem. Vis verdensherrerne, at det ikke er dem, men dig, der ejer jorden – og at den ikke er til salg. 

Kære Gud, vær kærlig mod dine børn, når de råber af dig i afmagt, og tag os i hånden, når vi mangler folk, der kan gribe os midt i faldet. 

Tak Gud for denne verdens vækster og hvert morgengrys mirakel. Vi takker dig for syndernes forladelse, det hellige evangelium, sakramenterne og styrken til at stå imod. Hjælp os med at genkende dit nærvær i verden og udbrede din kærlighed både til andre og os selv. Vi beder for alle dem, der føler sig usynlige og mærker dødens nærhed i livet. Vi beder for, at alle må mærke dit kærlige nærvær - især de folkefærd, der ikke kan høre evangeliet for krigens buldren. Mind os om, at vi trods splid og splittelse alle er forbundne med dig, og at hvert et menneske bærer på et ukrænkeligt værdi. Vi beder for alle, der har mistet eller står til at miste deres nærmeste eller sig selv. Alle dem, der mærker krop og sind kæmpe imod sig. Vi beder for alle, hvis hjem er blevet en slagmark; må deres bånd løsne sig og deres ansigter aldrig glemmes.

Kære Gud, se alle disse mennesker og lad også os se ved troen. Velsign og bevar alle, der har ansvar for andre mennesker i det store som det små. Vær med kongehus, regering og folketing og vejled dem i kærlighed til ret færd. Vær med det kristne fællesskab i din kirke og blænd os aldrig fra troen på dit Ord ved faderen, sønnen og Helligånden.

Amen

Flere grønne prædikener?

Læs med når den grønne teologi tager form i prædikener til højmesser og alverdens andre gudstjenester.

]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/en-lille-opstandelse-et-lille-mirakel-en-lille-spejling-af-paaskeevangeliet-i-den-materielle-verdens-mikrokosmos-praediken-om-opstandelse-og-sommerfuglelarver/feed/ 0 7971