Sommerfuglene flyver rundt i min mave, de gør mig rundtossede og febrilske, forelskelsen har ramt mig hårdt.
Det er tosset med mig, jeg burde koncentrere mig om arbejdet, men tænker kun på den dejlige mand. Huskesedlerne flyder rundt i jakkelommerne, jeg må være at tænke som utilregnelig mens det pågår.
“Ring til formanden angående udstillingen”, kunne der stå på en seddel. “Husk at lave et alternativ til de kedelige gravlys til Allehelgen”, kunne der også stå. Gravlys er lavet af plastik, metal og parafin, og de giver de kirkegårdsansatte et stort arbejde med at affaldssortere efter brug. Til Allehelgen vil præsten gerne give de pårørende et gravlys de kan sætte ud, men jeg må lægge hovedet i blød for at finde på noget andet og mere miljøvenligt at tilbyde de pårørende.
Mange af mine gøremål har jeg ikke huskesedler til, det er bare noget jeg skal gøre. Jeg skal lægge gran på gravene og burde være meget i gang nu, hvor vi er gået ind i november.
Hvorfor er jeg ikke godt i gang, tænker jeg, for Jungshoved kirkegård har ikke nogen træer og dermed ikke nogen visne blade jeg skal fjerne. Træerne er der få af, de står på den anden side af muren for ikke at tage udsigten over vandet. Her er så smukt.
Vi kom ikke i gang tidligt med at lægge grannet, for hækken var langhåret og skulle klippes inden. Det skulle have været vinterarbejde, men ikke i år, for ukrudtet gemte sig i kanten og nu skulle det være. Hækkeklipning om vinteren ødelægger ikke fugleredder som forårsklipning kan gøre og solens stråler svider heller ikke de nyklippede hække, som den gør i de tørre forårsmåneder.
Se en sommerfugl – nyt projekt i Roskilde Stift
Sommerfuglene i min mave flyver mig til den flotte mand i mine tanker, mens de ægte fører mig til Herlufmagle kirkegård. Det var Søren Sommerfugl som satte mig i stævne hos graveren. Søren er ansat i stiftet, hvor biskoppen ønsker at fremme biodiversiteten på de 300 kirkegårde med projektet ‘Se en sommerfugl’.
Graveren Anne Kathrine skulle vise arbejdsgruppen bag projektet hvordan hun vil bruge vinteren til at lave sommerfuglestaudebede, og jeg var der fordi jeg er sommerfugleflyveleder i projektet.
Sammen med Danmarks Naturfredningsforening inviterer vi nu hele folkekirken i Roskilde Stift til at være med: kirkegårdsmedarbejdere, menighedsråd, præster, konfirmander, frivillige og sognebørn.
Vi skal skabe nye levesteder på kirkegårdene. Vi skal lære sommerfuglene at kende, gå på opdagelse på kirkegårdene og få øje på det liv, der allerede findes lige foran os.
Ulla Thorbjørn Hansen, biskop over Roskilde Stift
seensommerfugl.dk
Sommerfuglebedet skulle laves på tomme gravsteder, hvor kun baghækken skulle blive stående og for og sidehæk flyttes, for man smider ikke gode planter ud. Enhver med tanker om lige linjer ville straks sige at det ville ødelægge de stramme former på kirkegården. Enhver med tanker om former, der fletter sig ind i hinanden, ville lykønske det nye tiltag.
Vi talte om pasningen af et sommerfuglevenligt bed med primært hjemmehørende arter. Som det så ud nu, var der plantet én art i hvert bed. Det er fint, til en hurtig begyndelse. Det ene var en tørst, som hun plantede først, som citronsommerfuglen har brug for. Én plante til et gravsted giver meget skuffearbejde, derfor var graveren Anne Kathrines plan at lave et bunddækkebed af planterne, som skulle stå i grupper. Hun havde aftalt det med menighedsrådet, som syntes at det var en god ide at flytte deres kedelige lapidarium fra en kedelig række og over til blomsterbedet.
Sten i blomster giver også mulighed for at insekterne kan sætte sig og få varmen på stenene. Menighedsrådsformanden og præsten kiggede forbi mens jeg var der og talte meget om at der skulle være ro på kirkegården, men også oplevelser. Bedet ville blive en sanselig oplevelse fremfor en udstilling.
Anne Kathrine i Herlufmagle havde, som de fleste gravere, travlt med gran, men sommerfuglebedet skulle også først laves færdigt til vinter, men planlægges nu.
Hun fortalte om at hun havde siddet på kontoret for at bestille frø hjem, for gartnere er altid et halvt år fremme i kalenderen og det er nu man skal tænke på foråret. Frø af kællingetand ville have fået mig til at slå knuder i gamle dage, dengang ukrudt var ukrudt, men tiderne er skiftet og jeg har også ændret syn på hvad der er pænt og naturligt.
Anne Kathrine havde fået et katalog af mig fra stiftet med sommerfuglevenlige planter. Hun havde helt tjek på, at de smukke nektargivende planter nemt kan plantes på kirkegården, men der er også brug for både brændenælder og vilde brombær og løgkarse, hvor sommerfuglene kan lægge æg. Det gør de i de små skud om foråret, så i de måneder må man ikke gå amok med sin buskrydder.
Vi gik gennem et hul hun havde lavet i hækken for at komme ud til et stykke jord på den anden side med både vildt buskads og en solsikkemark. Vinterarbejdet ville bestå i at udse, hvor i området man kunne lave en sti og lade naturen råde. Vi talte om nødvendigheden af en gang imellem at slå det hele ned, så det ikke ville vokse i skov, men var enige om, at det var et smukt buskads set med nutidens øjne.
Menighedsrådet ville invitere dagplejere til at gå ture i området for der er ingen biler, men spændende insekter at kigge på og tale om. Ude på landet mangler man steder at gå i naturen. Det lyder måske mærkeligt for byboere, men på landet er der næsten kun marker og store veje, vi har ikke parker og grønne lunde, som de har i byerne. At gå tur med småbørn på landet kan være farligt, for ofte er der heller ikke fortove at gå på. Da vil en tur gennem kirkegården, med et borde/bænkesæt, toilet og et grønt område være ønskværdigt.
Inspiration til vinterprojekter
Jeg gik derfra med inspiration til vinterprojekter. Vi mangler ikke noget at lave i de mørke måneder for min medhjælper, som er snedker, skal også bygge mursejlerfuglekasser, som har brug for specialbyggede kasser som skal hænges meget højt op hvilket tårnlugerne er ideelle til.
Derudover skal vi til stranden 100 meter væk og hente tang til asparges højbedet i den offentlige graverhushave. Kartoffelbedet skal også have et tykt lag tang og så slipper jeg for at luge ukrudt på de 50 m2 til næste år.
Med de stigende temperaturer vil jeg nok også skulle luge ukrudt hele vinteren, til gengæld kan jeg også plante i de mørke måneder og jeg kan forberede vores nye æblelund. I æblelunden er der mange planter som skal flyttes og jeg har mange stauder som skal deles for vi smider ikke noget ud. Hvis vi sner inde, skal vi lave crepepapirsblomster til alteret. Vi skal bare lige nå at slå græs/ukrudt på skråningen inden sneen kommer og også fjerne afklippet, som er fuld af næring som vi ikke ønsker at lade ligge og gøde til gavn for de kedelige græsser.
Vi kommer ikke til at kede os og til foråret vil sommerfuglelederen melde klar til landing.
