Men den, der drikker af det vand, jeg giver ham, vil aldrig mere blive tørstig. Det vand, jeg giver ham, vil nemlig springe som en kilde i ham, så han får evigt liv. Amen! 
Joh. 4,13b-14, Den Nye Aftale 2020

Vand i Bibelen spiller en vigtig rolle. Det giver liv og det er de farefulde vande. Vandet skal være rent ellers gør det os syge. Kan det rene vand ikke løbe ind i vores mund, hjerte og krop bliver vi syge i sjæl, sind og krop.

I kristendommen siger Jesus om sig selv, at han er det levende vand. Vi skal aldrig mere tørste, fordi det vand, han skænker, giver livet, og en ny begyndelse som vandet i dåben. Et nyt menneske skal opstå som et Guds barn efter den farefulde druknedød af det gamle og syndige menneske.

Øen har vand omkring og den er ikke landfast.
Øen har vandet tæt omkring sig og nogle gange for tæt.
Øen er indpakket i vand og vandet er livsvigtigt, men også livsfarligt.
Øen værner om vandet, iagttager og passer på det.
Øen giver mennesker en tryghed.
Øen giver også en begrænsning.
Øen henter føde fra vandet.
Øen indespærrer sin menneskehed og de kan kun komme derfra ved at sejle.
Øen er et sted, hvor mennesker er isolerede fra fastlandet.

Den ærøske forfatter Jesper Wung- Sung genfortæller og skriver i ”Sandøs Rose” fra 2026 om ØEN, men med en anden hovedperson end i Martin A. Hansens i ”Løgneren” fra 1950:

”Øen er et fængsel, her må alle de syge og gale bo, sådan tænker jeg af og til, og når jeg har tænkt tanken, kan jeg ikke lade være med at spekulere over, om det er mig der er ved at blive gal. Man kunne gå grassat i denne tåge uden at nogen ville opdage det! Jeg tænker altid på Tom. Hans far var anderledes, uagtet han selv har været ved at miste livet, han vil lære ham om havet, jeg forsøger at holde drengen væk; noget af en opgave når man bor på en lille ø. Hvis ikke tågen hang som et beskidt gardin, ville man kunne se vand i en eller anden retning. LIGGER DER OG LOKKER.”

At have havet tæt på i hverdagen og at have udsyn til kimingen sommer og vinter gør noget helt særligt for vores forbindelse mellem jord og himmel.

I over 30 år har jeg boet på Ærø – virket som præst, i sejlklubben o g foreninger på øen. En hel naturlig åre vågnede i mit indre, da jeg blev præst her i 1996. Mit halve danske- og halve færøske jeg takkede vor Herre for det kald. Min færøske mor havde fortalt om havet – vandet og sælkvinden i mange, angstprovokerende og dramatiske variationer fra hendes hjemland, hvor en opvækst på sydligste ø havde givet hende et helt særligt forhold til naturen.

Om vandet – det livgivende og dræbende hav, der betød mad og overlevelse, men også død. Om den far, der aldrig kom hjem, men lå et sted derude i Nordatlanten. Det blev hans grav og bygden forsamledes i kirken uden kiste til mindehøjtidelighed og sang ”Herre Gud! Dit dyre navn og ære” (Nr. 7 i salmebogen og ”Nærmere, Gud, til dig” (Nr. 26 i salmebogen).

Om livet, der opretholdes ved vandet og om vandet, der kvæler os lige så stille. Pas på – det kan vise tænder – ikke kun smukke hvide rolige tænder og også bidske, hvis du ikke forstår, hvor din menneskelige grænse går. Hav respekt og omsorg for vandet, leg med det, men du må vide, hvordan du behandler og beundrer det. Hvis du tror, at du kan tæmme en stormende kuling på Nordsøen, tror du fejl.

Søg læ, bed dit Fadervor og være ydmyg. Nogle siger, at folk i tæt kontakt med havet er mere religiøse. De oplever, at liv og død ligger dybt begravet og nedarvet gennem generationer – en respekt for havet, som har lejret sig som en tydelighed gennem generationer. Mange har en familiehistorie om menneskeliv, der er gået tabt på havet.

Det ansigt mod verden, der ligger i menneskets guddommelige længsel mod havet, ved trangen til at rejse ud på havet på arbejde, finde føde, møde andre mennesker og kulturer ligger dybt i sjælen på øen.

En forståelse og tro på vandets livgivende og livtagende kræfter ligger i folket. I gammel keltisk kristendom søges og længes menneske efter den guddommelige strøm, der løber dybt i alt, der lever. Den er som en underjordisk flod, der strømmer gennem universets årer. Hvis der på en eller anden måde blev dæmmet op for den eller lukket for den, ville alt holde op med at eksistere.

Den hellige strøm af vand er ikke bare en dimension ved livet. Den er selve kernen i alt, der er til. Den guddommelige strøm dybt i alle ting. (John Scotus Eriugena)

Sankt Patricks brynje, Hjortens kalden:

”Jeg binder mig i dag
til stjernernes energi,
solens stråleskær,
månens hvidhed,
ildens glans,
lynets glimt,
vindens vildskab,
havets dybder,
jorden frugtbarhed,
klippernes grundvold.”

Læs mere og tilmeld dig her!

Flere klummer og teologisk indhold

Inspiration,  Klummer,  Nyheder

Det livgivende og farefulde vand – klumme om Det levende vand

10 september, 2026

Læs mere

Aktuelt,  Grøn teologi,  Inspiration,  Nyheder

Når resonansen står i flammer

31 august, 2026

Læs mere

Grøn teologi,  Nyheder,  Nyheder fra det Grønne Netværk,  Skabelsens Dag,  Skabelsestid,  Skabelsestid 2026

Skabelsestiden er mere end en tak for jordens afgrøder. Den åbner for en ny og aktuel måde at fejre høstgudstjeneste på.

13 august, 2026

Læs mere

Boganmeldelser,  Grøn teologi,  Nyheder

Lea Korsgaard bevæger sig ned af ukendte stier og opdager en historie og en rigdom som ofte glemmes – og du er inviteret med!

27 juni, 2026

Læs mere

Det Grønne Kirkeår,  Grøn Gudstjeneste,  Grøn teologi,  Nyheder,  Påske,  Prædikener

“En lille opstandelse, et lille mirakel, en lille spejling af påskeevangeliet i den materielle verdens mikrokosmos” – prædiken om opstandelse og sommerfuglelarver

7 maj, 2026

Læs mere

Boganmeldelser,  Inspiration,  Nyheder

“Dyrenes Bog. Det begynder med os” af Micky Gjerris, anbefalet af Martin Ishøy

8 april, 2026

Læs mere

Udviklingen af kirkegården er sket stille og roligt over årene. Blandt andet ved at etablere vilde øer med pladesten i de store græsplæner og lade døde træer ligge tilbage på et passende sted på kirkegåden, så disse kan være insektboliger. På kirkegården har de også lavet raftehegn, som ligesom de døde træer kan være levested for mange insekter og smådyr.

Gravsteder, som for tiden ikke er i brug, er blevet til områder med stauder og vilde planter – og så har kirkegårdens medarbejdere også arbejdet for at nedlægge stier med perlesten. Derudover har de fundet et system for at genanvende brosten, når urnegrave skal indrammes.

En del af arbejdet med den grønne omlægning af kirkegården, handler også om formidlingen af forandringen. På den måde kan kirkegårdens besøgende få svar på deres spørgsmål og inddrages i arbejdet med at skabe den nødvendige og positive forandring.

Maribo Domkirke er også en del af Grøn Kirke! Læs mere her!

grøn kirke,  grøn koncert,  Inspiration,  Maribo,  Ny Grøn Kirke,  skabelsesgudstjeneste

Maribo Domkirke er en del af det grønne netværk – nye vinde blæser i den gamle og traditionsrige kirke

12 december, 2025

Læs mere

Derfor er Sønderbro Kirke nu certificeret grøn og en del af netværket af grønne kirker.

Håbet er at kirken kan blive en grøn oase i lokalområdet og skabe møder mellem mennesker, natur og Ånd.

Vi ønsker, at kirkens område skal fremstå summende, indbydende og fyldt af liv for alle, der kommer til os. Et sted, hvor vi i hverdagen bruger de ressourcer, vi har med omtanke.

Marija Krogh Hjertholm, Sognepræst i Sønderbro Kirke

På tværs af kirkens arbejde og altid i kombination af både teori og praksis

Kirken har fået etableret et grønt udvalg, som arbejder med bæredygtighed i kirken, både når det kommer til teori og praksis.

I kirken afholdes der gudstjenester i skaberværkets tegn og der inviteres til grønne walk-and-talks, ligesom FN-dage for natur og klima også markeres.

Der er blevet sat ind på at købe porcelænsservice frem for den slags, som kun kan bruges en enkelt gang, og kirken arbejder på at indsamle genbrugte Bibeler til konfirmanderne.

Derudover er det også blevet et fokus at købe økologiske- og lokale grøntsager, når der handles ind.

I kirken har man også planer om at erhverve sig en “kirkecykel”, som medarbejderne kan bruge i stedet for bilen, når de skal ind til byen.

Arbejdet med at blive Grøn Kirke har givet anledning til et helt idékatalog med grønne aktiviteter som medarbejdere og frivillige i Sønderbro Kirke drømmer om, og arbejder for at implementere både på kort og på langt sigt.

Med alt dette ønsker vi, i Sønderbro Kirke at sætte fokus på den vidunderlige natur, Gud har skabt os til at tage ansvar for og i handling være med til at beskytte den.    

Marija Krogh Hjertholm, Sognepræst i Sønderbro Kirke

Nyheder fra det grønne netværk!

Det sprudler og spirer med nye grønne tiltag i landets kirker og på kirkegårdene! Find mere inspiration til det grønne arbejde lige her

Inspiration,  Klummer,  Nyheder

Det livgivende og farefulde vand – klumme om Det levende vand

10 september, 2026

Læs mere

Erfaringer fra kirkegården,  Grøn Kirkegård,  Ny Grøn Kirkegård,  Nye Grønne,  Nyheder

Maribo Kirkegård er ny grøn kirkegård!

9 september, 2026

Læs mere

Ny Grøn Kirke,  Nye Grønne,  Nyheder

Sønderbro Kirke er nu en del af netværket af grønne kirker!

8 september, 2026

Læs mere

Erfaringer fra kirkegården,  Grøn Kirkegård,  Ny Grøn Kirkegård,  Nye Grønne,  Nyheder,  Nyheder fra Grøn Kirkegård

Tulstrup Kirkegård er med på vognen!

1 september, 2026

Læs mere

Aktuelt,  Grøn teologi,  Inspiration,  Nyheder

Når resonansen står i flammer

31 august, 2026

Læs mere

Bæredygtige blomster,  Grønne tiltag,  Inspiration,  Kirken og den grønne mad,  Ny Grøn Kirke,  Nye Grønne,  Nyheder

Sønder Nærå Kirke er ny grøn kirke!

28 august, 2026

Læs mere

Et af fokusområderne er den sydvendte skrænt ved parkeringspladsen. Skrænten er varm og ligger i læ og rummer en varieret flora, som giver gode leve- og fødemuligheder for insekter. For at bevare denne naturværdi slås skrænten én gang årligt, hvorefter høet fjernes. Den praktiske naturpleje varetages af Tulstrup Naturfokus, som dermed er med til at sikre, at området fortsat kan udvikle sig som et værdifuldt levested.

At indsatsen faktisk gør en forskel opleves helt konkret. I sommeren 2026 er der blandt andet registreret Blåhat, Røllike, Knopurt og Hvid Snerre på skrænten samt flere arter af humlebier, Enggræshoppe, Blåfugl og Køllesværmere. Samtidig har folkene bag projektet kigget interesseret med og opdaget, hvordan de store humlebier især søger de plantede blomster, mens de mindre humlebier i højere grad ses på de hjemmehørende vilde arter på skråningerne.

Samarbejdet omfatter også andre initiativer, blandt andet etablering af mursejlerkasser i kirketårnet, og næste skridt er en BioBlitz omkring kirken, hvor Tulstrup Naturfokus sammen med lokale interesserede vil registrere så mange forskellige planter, insekter og andre arter som muligt. Formålet er både at få større viden om livet omkring kirken og at skabe interesse og engagement omkring den lokale natur.

For os er samarbejdet med Tulstrup Naturfokus noget særligt, fordi det kobler naturpleje, frivillighed, registrering og lokalt engagement. Kirkegårdens grønne områder bliver på den måde ikke kun et spørgsmål om drift og vedligeholdelse, men et fælles lokalt ansvar for at skabe bedre vilkår for biodiversitet og dyreliv.

Annika Rasmussen, Grøn Kirke-kontaktperson i Tulstrup Kirke og på Tulstrup Kirkegård

Vi har et ansvar, som er nemmere, hvis vi løfter i flok!

Ét år fandt konfirmanderne så meget skrald, at kirken måtte betale for at få det hentet og afleveret på genbrugsstationen. Her gik snakken på, hvordan det faktisk handler om helt almindelige handlinger og at vi hver især tager et ansvar, for at vi kan lykkedes med at passer på naturen omkring os.

I Tulstrup Kirke og på kirkegården er det en vigtig del af den kristne tro, at naturen ikke blot er noget man kan forbruge, men at mennesket også har fået et ansvar for at tage vare på den. Dette er også vigtigt at give videre til konfirmanderne og samtidig signalerer, at vi ikke kun lærer om at tage vare på naturen, men også går ud og øver os i at gøre det i praksis.

Arbejdet med Grøn Kirkegård gav kirkegårdens medarbejdere mulighed for at gå endnu mere på opdagelse på deres egen kirkegård. Undervejs blev det klart at kirkegården rummede ukendte historier, blandt andet om en fremtrædende frihedskæmper under Anden Verdenskrig.

Denne og andre opdagelser blev et led i at skabe en kirkegård, som ikke blot er et sted man passerer igennem, men som indbyder til ophold, nysgerrighed, fordybelse og naturoplevelser. Det er blandet andet blevet skabt gennem etableringen af forskellige rum på kirkegården. Nysgerrigheden og lysten til mere af det grønne er stadig intakt og håbet er at det ansvaret og omsorgen for vores fælles natur kan vokse i både kirken, på kirkegården og i lokalsamfundet.

På den måde ønsker vi at gøre kirkegården til et mere levende og åbent sted for både mennesker, planter og dyr.

Annika Rasmussen, Grøn Kirke-kontaktperson i Tulstrup Kirke og på Tulstrup Kirkegård

Læs mere om Tulstrup Kirke, som også er en del af Grøn Kirke

Flere nyheder fra de grønne kirkegårde

Det sprudler og spirer med nye grønne tiltag på ladets kirkegårde! Her kan du finde inspiration til nye tiltag på din egen kirkegård fra andre Grønne Kirkegårde!

Erfaringer fra kirkegården,  Grøn Kirkegård,  Ny Grøn Kirkegård,  Nye Grønne,  Nyheder

Maribo Kirkegård er ny grøn kirkegård!

9 september, 2026

Læs mere

Erfaringer fra kirkegården,  Grøn Kirkegård,  Ny Grøn Kirkegård,  Nye Grønne,  Nyheder,  Nyheder fra Grøn Kirkegård

Tulstrup Kirkegård er med på vognen!

1 september, 2026

Læs mere

Erfaringer fra kirkegården,  Grøn Kirkegård,  Ny Grøn Kirkegård,  Nyheder

Endnu 3 kirkegårde er grønne! Velkommen til Vester Skerninge, Ulbølle og Hundstrup Kirkegårde

26 august, 2026

Læs mere

Bæredygtige gravsteder,  Erfaringer fra kirkegården,  Grøn Kirkegård,  Ny Grøn Kirkegård,  Nye Grønne,  Nyheder,  Nyheder fra Grøn Kirkegård

Klitmøller Kirkegård er ny grøn kirkegård!

28 maj, 2026

Læs mere

Erfaringer fra kirkegården,  Grøn Kirkegård,  Inspiration

Når kirkegården bliver klasseværelse

7 maj, 2026

Læs mere

Affaldssortering,  Erfaringer fra kirkegården,  Grøn Kirkegård,  Kirkens jorde,  Ny Grøn Kirke,  Ny Grøn Kirkegård,  Nye Grønne,  Nyheder,  Nyheder fra det Grønne Netværk

Herrested Kirke og Kirkegård er nye grønne!

13 april, 2026

Læs mere

Eksistentiel og åndelig resonans

Men vi taler ikke kun om et tab af livsrum, når Europa står i flammer og tørrer ud. Som nogle af bidragene i den nye antologi Eksistentiel og åndelig omsorg i socialpædagogisk arbejde har vist, er naturen også fuld af mulige resonansmøder – som nu reduceres til aske og støv. Resonans er naturligvis ikke kun at finde i og med naturen, men den er en af de påmindelser, vi møder, der minder os om en langsommelighed og tålmodighed i et accelerationssamfund, der har det med at være mere fart end substans.

Hvis man løber tilpas hurtigt, er det svært at mærke relationerne – både de menneskelige og de mere-end-menneskelige. I naturens resonans kan vi i stedet mærke en eksistentiel og åndelig ro, vores egne sansninger og en restituerende blot væren til, hvor vi ikke skal være noget bestemt eller et bestemt sted, men blot være. Her mærker vi og mindes om noget så simpelt som det åndedræt, vi deler med resten af naturen, og som vi ikke behøver tage, fordi det gives til os. Resonansen eroderer her accelerationsbehovet og selvtilstrækkeligheden væk for en stund og lader os i stedet mærke en forbundethed med både Skaber og skaberværk.

Når vi mærker resonansen i og med naturen, opstår der, som det beskrives i antologien, en vibrerende tråd mellem os og resten af naturen. Verden opleves imødekommende og svarende. De vibrerende tråde nedbrænder dog i Europas sommernaturbrande og bliver til sod og støv.

Godt nok er vi kommet af støv og skal blive til støv igen, som vi finder i både bibel og begravelsesritual, men det betyder ikke, at vi ikke også mister noget af os selv, når den natur, vi er en relationel del af, brænder op og udtørres som konsekvens af den menneskeskabte klimakrise.

Hvad sker der, når Frankrig, Spanien og så mange flere steder brænder i det pyrocæne? Når ikke kun Europas floder, men også mulige resonansmøder, svinder ind? Jeg tror, at vi bliver fattigere. Jeg tænker ikke på den der økonomiske, altid profitoptimerende og kapitaludvindende tilgang, som når vi kan læse i nyhederne om, hvordan salg af parmesanost, vin og olivenolie trues af naturbandene og varmebølgerne. Jeg tænker på et indre tab, hvor vi bliver eksistentielt og åndeligt fattigere. Hvor vi mister en del af os selv, fordi vi mister en del af det skaberværk, vi selv hører med til.

Der sker naturligvis et kvantificerbart og måleligt materielt tab, når Europa gribes af ildens hærgen og rekordtemperaturernes tørke, men tabet kan også mærkes eksistentielt og åndeligt. Det udfordrer med rette meningskonstruktioner, hvor håbets opretholdelse kan synes næsten håbløs. Når ilden og varmen hærger det skaberværk, vi elsker og som ifølge skabelsesberetningen er set som godt, gør det ondt. Det kan være fuldstændig debiliterende i de dybere dimensioner af mennesket end det rent fysiske på overfladen, nemlig når det kommer til tro, håb og meningsdannelse. Vi er trods alt ikke kun støv, men også ånd(edræt).
                     

Derfor tror jeg også, at der er noget at finde i asken. Som det blev tydeligt efter naturbrandene på Maui, særligt i Lāhainā, i 2023, kan håb – nærmest et præsentisk eskatologisk håb – vokse frem i de sodede fællesskaber, som klimakrisen efterlader. Her blev grønne blade på Lāhainās svitsede og næsten helt udtørrede banyantræ et håbsymbol for både naturen og lokalbefolkningen, der led så forfærdelige og fatale tab. Bladene blev beskrevet som et symbol på, hvordan træet såvel som lokalsamfundet stadig stod. I samme uge, som nyhedsmedierne rapporterede om de første nye grønne blade på banyantræet, holdt præsten i Waiola Church, hvis Hale Pule (hawaiiansk for ”hus for bønner”) var helt brændt ned, prædiken over fællesskabet, der vandrer og prøves.

Hverken fællesskabet i den bibelske ørken eller i den hawaiianske nedbrændte kirke var dog alene i alt dette – og det er vi heller ikke i Europas sommernaturbrande. Som præsten understregede, talte og taler Gud; vi skal bare huske at lytte. Her er, som jeg ser det, tale om en kvalitativt mere-end-menneskelig resonans: en guddommelig resonans, der skaber og opretholder vibrerende tråde midt i sodede fællesskaber og forkullet smerte. Men her er også tale om en smerte, der opstår, når den vibrerende resonans med det kvantitativt mere-end-menneskelige skaberværket bryder ud i lys lue. Der skal være plads til begge. Som en kirkegænger på Maui sagde til en BBC News-journalist tilbage i 2023: ”Thank God that he gave us tears”.

Vi skal nok øve os i at mærke resonans – især når det hele står i flammer og det kan være mere attraktivt at lukke smerten ude gennem distancering og apati. Men det er heldigvis også gennem en øvende tilgang, at arbejde med eksistentiel og åndelig omsorg udfolder sig bedst, understreger antologien. Ikke som en måde, hvorpå vi bare står klar med svarene, men som en måde, hvorpå vi er til stede ligeværdigt i mødet. Ikke som eksperter, men med omsorg. Og det er der brug for. Som Greta Thunberg sagde allerede tilbage i 2019 i Davos, er det op til os. Det er op til os og hvem vi er.

Er vi blot støv og aske eller også vibrerende resonante tråde i et fælles og forbundet skaberværk?

Når sidstnævnte er tilfældet, er vi støv og smerte såvel som ånd og håb. Og med selvforståelsen følger handling. Vi er også, hvad vi gør – eller vælger ikke at gøre. Resonans klinger hult og bliver monoton, hvis ingen andre end os selv mærker den. Midt i en verden i brand kan apatisk distancering afstedkomme en erfaring af dissonans hos alle os, der elsker vores fælles hjem. Jeg vil derfor lade Thunbergs ord fra 2019, året hvor mange vågnede op til klimakrisens konsekvenser, blive de sidste ord: ”I want you to act as if the house is on fire. Because it is”.

Grøn, teologisk indspark

Læs med, når forskellige kloge hoveder deler ud af tanker om natur, teologi og skaberværk!

Inspiration,  Klummer,  Nyheder

Det livgivende og farefulde vand – klumme om Det levende vand

10 september, 2026

Læs mere

Aktuelt,  Grøn teologi,  Inspiration,  Nyheder

Når resonansen står i flammer

31 august, 2026

Læs mere

Grøn teologi,  Nyheder,  Nyheder fra det Grønne Netværk,  Skabelsens Dag,  Skabelsestid,  Skabelsestid 2026

Skabelsestiden er mere end en tak for jordens afgrøder. Den åbner for en ny og aktuel måde at fejre høstgudstjeneste på.

13 august, 2026

Læs mere

Boganmeldelser,  Grøn teologi,  Nyheder

Lea Korsgaard bevæger sig ned af ukendte stier og opdager en historie og en rigdom som ofte glemmes – og du er inviteret med!

27 juni, 2026

Læs mere

Det Grønne Kirkeår,  Grøn Gudstjeneste,  Grøn teologi,  Nyheder,  Påske,  Prædikener

“En lille opstandelse, et lille mirakel, en lille spejling af påskeevangeliet i den materielle verdens mikrokosmos” – prædiken om opstandelse og sommerfuglelarver

7 maj, 2026

Læs mere

Boganmeldelser,  Inspiration,  Nyheder

“Dyrenes Bog. Det begynder med os” af Micky Gjerris, anbefalet af Martin Ishøy

8 april, 2026

Læs mere

Det grønne ses også udenfor kirken, hvor engen i nærheden får lov til at blomstre med forskellige vilde planter og smukke blomster. Her er dyrelivet i højsæde og området skal skabe plads til mere biodiversitet. Derfor er der også opsat fuglekasser og insekthoteller i området. Noget som elever fra den lokale skole har bidraget til at få etableret sammen med en naturvejleder.

Derudover drømmer kirken om at være selvforsynende med blomster og har gang i anlægningen af bede til netop dette formål. Indtil disse er helt oppe at køre, må blomsterne plukkes forskellige steder i lokalområdet eller købes hos en lokal, økologisk blomsterbonde.

I kirken har de også sørget for at etablere elvarme, som styres elektronisk og sørger for at energiforbruget holdes nede.

Konfirmationstøj kan bruges igen og igen

Sammen med Fyens Stift er kirken en del af et projekt om at indsamle og genbrug konfirmationstøj. For første gang er kirken i år værter for en dag, hvor man kan komme og købe det brugte tøj og også få hjælp til at sætte sit eget præg på det, for eksempel med broderi.

Flere nyheder fra det Grønne Netværk

Det sprudler og spirer med nye grønne tiltag i hele det grønne kirke-land. Følg med i alt det, som lige nu er aktuelt i netværket.

grøn teologi,  Inspiration,  klumme,  vand

Det livgivende og farefulde vand – klumme om Det levende vand

10 september, 2026

Læs mere

biodiversitet,  domkirke,  grøn kirkegård

Maribo Kirkegård er ny grøn kirkegård!

9 september, 2026

Læs mere

grøn kirke,  Inspiration

Sønderbro Kirke er nu en del af netværket af grønne kirker!

8 september, 2026

Læs mere

affald,  biodiversitet,  grøn kirkegård,  konfirmander,  lokalt samarbejde

Tulstrup Kirkegård er med på vognen!

1 september, 2026

Læs mere

økoteologi,  naturbrande,  resonans

Når resonansen står i flammer

31 august, 2026

Læs mere

Fællesspisning,  grøn kirke,  Inspiration,  klimahandledagen,  konfirmation,  samarbejde

Sønder Nærå Kirke er ny grøn kirke!

28 august, 2026

Læs mere

Det grønne handler ikke bare om at lade stå til

Selvom tiden og budgettet er begrænset, så insisterer kirkegårdens medarbejdere på, at det grønne og vilde ikke nødvendigvis behøver at betyde, at man lader græsset gro fuldstændig frit. Her ønsker de at vise de besøgende, at en grøn og biodivers kirkegård også kan rumme smukke planter, en gammel træstub, sten og andet, som alt sammen bliver tænkt ind i anlægningen af bede og arealer.

Vi skal være forgangsbillede for, at et areal kan være fyldt med biodiversitet og at kirkegården kan byde på spændende rum med leg og læring, sådan at folk kan tage ideer med til deres eget gravsted eller sågar egen have.

Marie Gregersen, Ledende graver i Vester Skerninge, Ulbølle og Hundstrup pastorat.

Alligevel står kirkegården også på, at vi ikke må glemme den traditionelle kirkegårdskultur, men at områderne med klippede små hække og perlegrus dog skal være mindre. Her ser graverne det også som en del af deres opgave, at formidle de nye muligheder for valg af planter og andet på gravstederne, og dermed være med til at fremelske en ny kultur, som passer bedre på biodiversiteten.

Noget at det, der er blevet arbejde med på kirkegårdene på sydfyn handler om at skabe små og forskelligartede rum på kirkegården. Disse bliver anlagt med genbrugsmaterialer fra kirkegården eller genbrugsstationen samt med kompost.
Indtil videre er planterne, nogle som allerede fandtes på kirkegården, da budgettet endnu ikke tillader indkøb af nye planter.

En af kirkegårdene havde et ældre lindetræ, som falt om i foråret. Derefter blev stammen skåret op i fire dele, så intet skulle gå til spilde. Toppen af stammen havde mange huller og blev sat i den såkaldte “Fillipahave”, hvor den pynter med forskellige stenbedsplanter, plantet i hullerne. De tre andre og mere rådne dele er enten brugt til insekthoteller eller bruges som siddepladser på kirkegården.

På trods af udfordringer glæder folkene på de tre kirkegårde sig over det fokus, som er kommet på grøn omstilling på de danske kirkegårde. Der er masser at lære fra alle de dygtige kirkegårdsansatte rundt omkring i landet, og det er håbefuldt at se, hvordan forandring sker og mere liv spirer frem.

Inspiration fra det Grønne Netværk

Det sprudler og spirer med nye grønne tiltag på ladets kirkegårde! Her kan du finde inspiration til nye tiltag på din egen kirkegård fra andre Grønne Kirkegårde!

grøn teologi,  Inspiration,  klumme,  vand

Det livgivende og farefulde vand – klumme om Det levende vand

10 september, 2026

Læs mere

biodiversitet,  domkirke,  grøn kirkegård

Maribo Kirkegård er ny grøn kirkegård!

9 september, 2026

Læs mere

grøn kirke,  Inspiration

Sønderbro Kirke er nu en del af netværket af grønne kirker!

8 september, 2026

Læs mere

affald,  biodiversitet,  grøn kirkegård,  konfirmander,  lokalt samarbejde

Tulstrup Kirkegård er med på vognen!

1 september, 2026

Læs mere

økoteologi,  naturbrande,  resonans

Når resonansen står i flammer

31 august, 2026

Læs mere

Fællesspisning,  grøn kirke,  Inspiration,  klimahandledagen,  konfirmation,  samarbejde

Sønder Nærå Kirke er ny grøn kirke!

28 august, 2026

Læs mere

Formålet er at rette blikket mod taknemmeligheden over livet, naturen og verden som Guds skaberværk.

Materialet er udarbejdet på samme måde som det, man finder på Grøn Kirkes hjemmeside. Det rummer inspiration og forslag til alt fra bønner og salmevalg til tekststykker og særlige aktiviteter eller lignende, som kan bruges i det omfang det passer i den enkelte menighed og kombineres på mange måder. Derudover findes materiale, som er tilrettelagt til forskellige typer af gudstjenester og med forskellige målgrupper. Her er både noget at komme efter til familiegudstjenesten, ligesom materialet har forslag til den mere alvorlige gudstjeneste, som sætter ord på, at jorden er ved at blive ødelagt og det tab, som finder sted akkurat nu.

Taksigelsen rummer mere end jordens råvarer – vi er selv en del af skabningen!

Thomas Felter peger yderligere på, at det for mange opleves mere naturligt at udvise taknemmelighed for at være skabt end for jordens råvarer. Skabelsestiden rummer altså det, vi normal vis sætter fokus på i høstgudstjenesten, men udvider også rammerne for vores taksigelse. Her fremhæves‚ hvordan mennesket også er skabt af Gud og dette sættes i sammenhæng med resten af skabningen.

Når vi reflekterer over vores plads i skabningen, må vi også forholde os til det ansvar og den opgave vi er blevet givet, sammen med alt det andet gode, vi har fået i gave. Med stor værdi kommer også meget at passe på, og dette rummes også i tanken om Skabelsestiden. Kombinationen af taksigelse og dét, at vi påtager os opgaven med at værne om naturen, er en del af kristendommen, som vi har haft tendens til at glemme. Men når håbet og glæden ved alt det gode og skønne som skaberværket rummer bliver fundamentet, så følger omsorgen og respekten ofte naturligt heraf.

Skabelsestiden

Skabelsestiden er en international, tværkirkelig højtid, hvor man den 1. sep-4. okt. fejrer skabelsen som Guds gave og et grundlæggende mysterium for den kristne tro.

I den ortodokse kirke starter kirkeåret den 1.september med fejringen af, at alt bliver til. I den katolske kirke fejrer man den 4.oktober Frans af Assisis dag – en helgen kendt for sin poetiske glæde for naturen og dyrene.

Kirkernes Verdensråd har etableret tiden mellem disse to datoer som Skabelsestiden (Season of Creation), hvor alle kristne i verden inviteres til en fælles fejring af skaberværket.

Skabelsens Dag fejres af mange kirker den 1. september eller den første søndag i september.

Gå på opdagelse i Grøn Kirkes inspirationsmateriale og liturgier til Skabelsestiden her!

Fra landbrugsjord til kirkeskov

Meget af arbejdet med det grønne fokus har længe ligget i at etablere en kirkeskov på præstegårdsjorden. Allerede for omkring 10 år siden, blev de første tanker tænkt i forhold til, hvordan man kunne udnytte jorden bedre til gavn for menigheden og lokalsamfundet. Da der ellers var lagt op til at kommunen ville bygge på jorden, sendte menighedsrådene i Nr. Jernløse og Kvanløse pastorat en ansøgning afsted, om i stedet at etablere skov med støtte fra Klimaskovfonden.

Processen var lang, og endelig i april 2025 blev de første træer sat og kirkeskoven kunne indvies ved et fint arrangement med besøg fra borgmesteren.

Kirkeskoven består af 4,6 hektar skov med 18.000 blandede løv- og nåletræer og yderligere 3,5 hektar engområde med forskellige græsser og urter, som bier, sommerfugle og andre insekter kan nyde godt af.

Kirkeskoven rummer også et område, hvor det planlægges at etablere skovbegravelsesplads, og så skal den på længere sigt danne ramme om undervisning og kirkelige handlinger som for eksempel familiegudstjenester eller udendørs vielser.

Selvom anlæggelsen af kirkeskoven har betydet et tab af indtjening for kirken, har man vurderet at det er pengene værd, og visionerne, planerne og drømmene er store for, hvad området kan bruges til, både i kirkelige sammenhænge og i forhold til lokalsamfundet generelt.

I arbejdet med det grønne har kirkens ansatte og medlemmer af menighedsrådet flere gange været på inspirationstur sammen med andre nærliggende kirker for at erfaringsdele og inspirere hinanden. Det har været en stor glæde at se, hvordan andre gør det og opdage nye perspektiver, man ikke selv havde tænkt på.

Samtidig har møderne skabt netværk og en følelse af samhørighed med de andre kirker i nærheden, som ligeledes arbejder med det grønne.

I Nr. Jernløse tænkes det grønne hele vejen rundt og foregår i tæt samarbejde mellem frivillige og kirkens ansatte i mange funktioner. Blandt andet er de tomme grave på kirkegården blevet beplantet med stauder, som nu giver blomster, som kan bruges til kirkelige handlinger. Kirken er endnu ikke helt selvforsynende på alterbuketter og blomster til kirkerummet, da det i de kolde måneder kan være svært at dyrke nok blomster og grønt – men langt det meste af året kommer kirkens pynt lige ude fra egen kirkegård.

Desuden sættes fokus på taknemmeligheden og forvalterskabet overfor Guds skaberværk, når kirken hvert år holder høstgudstjeneste på en bondegård eller når kirkens præst inviterer til løvfaldsudflugt. Her handler det om at komme ud og se, mærke og opleve naturen og alt det, som findes derude. Når vi opdager den store værdi naturen har, husker vi forhåbentlig også at passe godt på den.

I undervisningen af konfirmander og mini-konfirmander inddrages omsorgen for naturen også. Blandt andet har kirkens mini-konfirmander sået solsikker, som gror fint udenfor kirken. Håbet er, at give glæden ved at se noget gro videre til børnene.

Selvom optagelsen i det grønne netværk er et vigtigt skridt på vejen, så er der langt mere at gøre. Menighedsrådet og kirkens medarbejdere undersøger fortsat, hvordan de kan arbejde videre med nye projekter eller optimere de krydser, som allerede er sat på tjeklisten, endnu mere.

Derudover er meget af potentialet med den nye kirkeskov endnu uudforsket og i Nr. Jernløse glæder de sig til at se og opleve de muligheder kirkeskoven vil skabe, som de endnu ikke har kunnet forestille sig.

Og så er en grøn certificering af den tilhørende kirkegård også på programmet.

Flere nyheder fra det grønne netværk?

Det sprudler og spirer med nye grønne tiltag i kirkerne og på ladets kirkegårde!

Inspiration,  Klummer,  Nyheder

Det livgivende og farefulde vand – klumme om Det levende vand

10 september, 2026

Læs mere

Erfaringer fra kirkegården,  Grøn Kirkegård,  Ny Grøn Kirkegård,  Nye Grønne,  Nyheder

Maribo Kirkegård er ny grøn kirkegård!

9 september, 2026

Læs mere

Ny Grøn Kirke,  Nye Grønne,  Nyheder

Sønderbro Kirke er nu en del af netværket af grønne kirker!

8 september, 2026

Læs mere

Erfaringer fra kirkegården,  Grøn Kirkegård,  Ny Grøn Kirkegård,  Nye Grønne,  Nyheder,  Nyheder fra Grøn Kirkegård

Tulstrup Kirkegård er med på vognen!

1 september, 2026

Læs mere

Aktuelt,  Grøn teologi,  Inspiration,  Nyheder

Når resonansen står i flammer

31 august, 2026

Læs mere

Bæredygtige blomster,  Grønne tiltag,  Inspiration,  Kirken og den grønne mad,  Ny Grøn Kirke,  Nye Grønne,  Nyheder

Sønder Nærå Kirke er ny grøn kirke!

28 august, 2026

Læs mere

Det mest grundlæggende

Med bogen sætter Korsgaard fokus på en del af den grønne omstilling som ellers har været underbelyst; Menneskets forhold til naturen. På trods af en udbredt opbakning til grøn energi, CO2-reducering og affaldssortering, så har samtalten om vores natursyn og relationen mellem menneske og natur endnu ikke haft den plads i snakken om grøn omstilling, som den fortjener.

Undersøgelsen af relationen mellem mennesket og natur leder hende ned af stier i blandt andet teologien, mytologien og filosofien, som både viser eksempler på måder at leve mere i overensstemmelse med naturen på – men som også forklarer, hvorfor vi er endt med det natursyn, som er dominerende i dag. Et natursyn, som i høj grad bygger på en fortælling om, at naturen er en ressource for mennesker og noget, vi kan bruge til vores fordel. En fortælling om at naturen er noget, mennesket er adskilt fra, som det kan gå ud og iagttage og så trække sig tilbage fra igen.

Og selvom Korsgaards bog rummer gruopvækkende tal og fakta, så er den langt fra belæring og skæld ud. I stedet rummer den en mulighed for læseren til at tage med på tur – på sommerfuglejagt i Melby Overdrev eller ned i litteraturen, historien og kristendommen.

Som læser undgåes det dog ikke at turen også kommer forbi ens eget forhold til og syn på naturen – men det oplevede jeg blot som en inspirerende og håbefuld tur med gode nulevende og historiske personers tanker at spejle sine egne i.

Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær.

N.F.S Grundtvig, 1834

Bogen ser jeg, som et tydeligt eksempel på det, Grundtvig allerede skrev om i 1834. Nu hvor jeg har læst Inden året er omme forstår jeg i særlig grad, hvorfor snak om affaldssortering og strømbesparelser aldrig vil bringe os helt i mål, i forsøget på at leve i overensstemmelse med naturen.

Med Korsgaard forstår jeg nu, at en gåtur i skoven uden høretelefoner og en nysgerrighed på, hvilken fugl jeg mon kan høre kvidre også er en klima- og miljøaktivistisk handling. Det er gennem (gen)opdagelsen af naturens skønhed, vildskab og forundrende detaljerigdom at Korsgaard opdager den rigdom, hun før ikke vidste fandtes lige omkring hende. Og jeg tror det er på samme måde, at vi hver især skal samle kræfter til at gøre det arbejde, som natur, klima og miljø kræver af os akkurat nu.

Korsgaard sætter med sin bog spot på, at vi ikke blot står i en klima- og en biodiversitetskrise, men lige så meget i en åndelig krise, hvor vi har mistet forståelsen for og følelsen af samhørighed med andre og større dele af verden end os selv og vores samfund. Og selvom det kan lyde udmattende og håbløst med endnu en krise, så viser bogen, at den åndelige krise er en del af løsningen på de to andre – og at løsningen ikke blot er overladt til politikere og store virksomheder, men at vi alle kan bidrage.

Vi bidrager, når vi kigger op og ud, når vi går tur med hunden eller en ven! – og vi bidrager, når vi går vores egne forestillinger og idéer efter i sømmene med et kritisk, nysgerrigt og kærligt blik.

Jeg vil anbefale bogen til enhver, som længes efter glimt af håb i polykrisernes tid. Til dig, som har mistet det store perspektiv på den omstilling af samfundet og den enkeltes liv, som finder sted netop nu. Til dig, som rammes af afmagt og apati i samtalen om det grønne. Og til dig, som drømmer om en inspirerende, engagerende og tilgængelig indflyvning i alle de tanker og tænkere som gennem tiden har formet den natur og det natursyn, vi lever med i dag.

God læselyst!

Læs Hanne Henriksens prædiken med udgangspunkt i Inden året er omme her!

biodiversitet,  Håbdsteologi,  inden året er omme,  Inspiration,  prædiken

Glæden begynder, når vi tør tro, at vi og verden betyder noget. 

3 oktober, 2025

Læs mere