Kontakt for tilmelding: Katja Ambeck Bendix, kaab@km.dk, 23 44 65 40
Madkursus, middag og dynamisk foredrag om mad med mange grøntsager.
Input til at bruge flere af årstidens grøntsager samt bælgfrugter i kødretter, også de
klassiske. Tina Scheftelowitz er kogebogsforfatter og underviser, og hun skræddersyr menuen og kurset til ansatte og frivillige i kirkerne, som står for mad og fællesspisning.
Hvem
Inspirationsdagen er målrettet frivillige og ansatte, som laver mad i kirkerne – eller andre
som har interesse i madlavning. Familie, venner og andre nysgerrige bliver inviteret til
middagen.
Formålet med inspirationsdagen
• Input til at bruge flere grøntsager og bælgfrugter i kødretter, også de klassiske.
• Ny viden og inspiration omkring velsmagende grøntsagsmad til jeres målgrupper.
Herunder brugen af årstidens grøntsager samt bælgfrugter.
• 10-15 opskrifter som I også får på mail efter inspirationsdagen.
• At vi har nogle dejlige timer sammen.
Program
Kl. 13.00 Start på teoretisk workshop
Kl. 14.30 Vi kreerer i køkkenet
Kl. 17.00 Nogle af gæsterne kommer og dækker borde
Kl. 18.00 Gæsterne ankommer til velkomstdrik og snacks
Kl. 20.00 Slut på middagen
Menuforslag
• Velkomstdrink (uden alkohol) og grønne snacks
• Buffet med flere forskellige hovedretter
• Dessert og kaffe/te med feedback fra gæsterne
Udtalelse om lignende kursus
”Kære Tina Tak for en dejlig, inspirerende dag og for den lækre mad. Vi har
efterfølgende besluttet, at vi vil bruge mange flere af årstidens grøntsager. De frivillige i
køkkenet var meget begejstrede for dine input. De synes, det var sjovt, spændende og
lærerigt. Teorien om blandt andet krydderier, krydderurter og smage var rigtig god. Og det
var skønt, at du havde styr på det hele, inklusiv indkøb og meget mere.
De bedste hilsner Jette Hansen
Kirke- og kulturmedarbejder i Brøndby Strand Kirke”