Kirkens jorder
Her finder du inspiration og viden om brugen af kirkejord til grønnere formål
Nogle kirker har store jordbesiddelser, mens andre blot har lidt græs rundt om kirkens bygninger. Uanset størrelse, er det at være kirkelig jordejer en særlig rolle og mulighed. Kirkernes jord kan ses som en fælles ressource, der forvaltes på vegne af sognets nuværende og fremtidige borgere.
Her på siden har vi indsamlet forskellig inspiration til bæredygtig og social brug af kirkens jorder.
Har du ideer til bæredygtig brug af kirkens jorder, som du vil dele med os?
KIRKENS JORDE KAN SKABE FÆLLESSKAB
– INSPIRATION TIL BÆREDYGTIG OG SOCIAL BRUG AF KIRKERNES JORDER
Kirken blev en stor jordbesidder i middelalderen. I dag ejer mange kirker stadig jord. Ikke så meget hver
især, nødvendigvis, men samlet set ejer folkekirken 11.000 hektar jord og er dermed Danmarks tredjestørste jordejer
I dette hæfte har Grøn Kirke samlet en række idéer, der kan inspirere til at sætte fokus på diakoni, børn, sjælesorg, lokalsamfund og et mangfoldigt dyre- og planteliv – alt sammen på kirkernes jorder. Idéerne kommer fra forskellige projekter,
både kirkelige og ikke-kirkelige, men kan forhåbentlig give anledning til, at kirker overvejer hvilke jordlodder, de forvalter, og hvordan kirkernes jorder kan tænkes som
en integreret del af det kirkelige arbejde.
Guiden indeholder:
- NATURENS KATEDRAL
Skovkirke til fordybelse
Paradisiske haver
Små åndehuller - FÆLLED + FÆLLESSKAB = FÆLLEDSKAB
Fælles haver og lokale partnerskaber - KIRKERNES VILDE RUM
At møde flere behov
Økologisk landbrug - KIRKERNES JORDER I BØRNEHØJDE
Haver på kirkens grund
Ud i naturen
Børnenes kirkegård - EN GRØN DIAKONI
Byhave for kvinder med anden etnisk baggrund
Socialt udsatte er med til at løfte lokalområde
Et øko-socialt landbrug - FAQ
- Links og litteratur
- Tjekliste
Fakta om kirkens jorder
Folkekirkens Grønne Omstilling (FGO) har samlet en masse data om folkekirkens jorde.
Fakta om folkekirkens arealer
Folkekirken råder samlet set over godt 16.500 hektar. Brugen af arealerne fordeler sig i store træk således:
- Ca. 8.200 ha bortforpagtes til landbrug
- Ca. 2.800 ha er skov
- Ca. 5.500 ha er dækket af bygninger, parkeringspladser, veje, kirkegårde, øvrig natur etc.
Kilde: Aarhus Universitet
Folkekirkens landbrugsarealer
- 16,9 % af landbrugsarealet blev i 2023 drevet økologisk. Til sammenligning blev 11,5 % af arealet drevet økologisk i 2017.
- 480 ha af landbrugsarealet karakteriseres som lavbundsarealer.
- Landbrugsarealerne forvaltes af 532 forskelige menighedsråd og er fordelt på 2029 marker.
Kilde: Offentligt ejet landbrugsjord: Forpagtning og driftsform, 2017-2023 (Aarhus Universitet)
For flere detaljer anbefales det at besøge GIS-kortet med information om alle folkekirkens enkelte arealer, deres anvendelse samt potentiale for omlægning til grønnere driftsformer og meget mere.
Plant skov på kirkens jord
med støtte fra Klimaskovfonden
Mange kirker er i gang med at omdanne deres arealer fra landbrug til skov og natur. Kirkernes jorder er oftest forpagtet ud til landbrug, men hvis markerne bliver omlagt til natur, er der mange muligheder for at udvikle området til glæde for sognebørnene. Kirkejord ligger oftest tæt på landsbyer og kan nemt blive grønne samlingspunkter for byens borgere – eller et nyt rum til kirkelige handlinger, der på den måde flytter ud i lokalsamfundet.
Klimaskovfonden giver finansiel støtte til skovrejsning. Nedenfor kan du hente informationsmateriale fra Klimaskovfonden om, hvordan du kommer igang med processen!
Inspiration fra det Grønne Netværk
Det sprudler og spirer med nye grønne tiltag på ladets kirkegårde! Her kan du finde artikler om kirker og kirkegårde, der har brugt deres jord til at skabe fællesskab for både de med 2, 4 og 6 ben.
