Det mest grundlæggende

Med bogen sætter Korsgaard fokus på en del af den grønne omstilling som ellers har været underbelyst; Menneskets forhold til naturen. På trods af en udbredt opbakning til grøn energi, CO2-reducering og affaldssortering, så har samtalten om vores natursyn og relationen mellem menneske og natur endnu ikke haft den plads i snakken om grøn omstilling, som den fortjener.

Undersøgelsen af relationen mellem mennesket og natur leder hende ned af stier i blandt andet teologien, mytologien og filosofien, som både viser eksempler på måder at leve mere i overensstemmelse med naturen på – men som også forklarer, hvorfor vi er endt med det natursyn, som er dominerende i dag. Et natursyn, som i høj grad bygger på en fortælling om, at naturen er en ressource for mennesker og noget, vi kan bruge til vores fordel. En fortælling om at naturen er noget, mennesket er adskilt fra, som det kan gå ud og iagttage og så trække sig tilbage fra igen.

Og selvom Korsgaards bog rummer gruopvækkende tal og fakta, så er den langt fra belæring og skæld ud. I stedet rummer den en mulighed for læseren til at tage med på tur – på sommerfuglejagt i Melby Overdrev eller ned i litteraturen, historien og kristendommen.

Som læser undgåes det dog ikke at turen også kommer forbi ens eget forhold til og syn på naturen – men det oplevede jeg blot som en inspirerende og håbefuld tur med gode nulevende og historiske personers tanker at spejle sine egne i.

Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær.

N.F.S Grundtvig, 1834

Bogen ser jeg, som et tydeligt eksempel på det, Grundtvig allerede skrev om i 1834. Nu hvor jeg har læst Inden året er omme forstår jeg i særlig grad, hvorfor snak om affaldssortering og strømbesparelser aldrig vil bringe os helt i mål, i forsøget på at leve i overensstemmelse med naturen.

Med Korsgaard forstår jeg nu, at en gåtur i skoven uden høretelefoner og en nysgerrighed på, hvilken fugl jeg mon kan høre kvidre også er en klima- og miljøaktivistisk handling. Det er gennem (gen)opdagelsen af naturens skønhed, vildskab og forundrende detaljerigdom at Korsgaard opdager den rigdom, hun før ikke vidste fandtes lige omkring hende. Og jeg tror det er på samme måde, at vi hver især skal samle kræfter til at gøre det arbejde, som natur, klima og miljø kræver af os akkurat nu.

Korsgaard sætter med sin bog spot på, at vi ikke blot står i en klima- og en biodiversitetskrise, men lige så meget i en åndelig krise, hvor vi har mistet forståelsen for og følelsen af samhørighed med andre og større dele af verden end os selv og vores samfund. Og selvom det kan lyde udmattende og håbløst med endnu en krise, så viser bogen, at den åndelige krise er en del af løsningen på de to andre – og at løsningen ikke blot er overladt til politikere og store virksomheder, men at vi alle kan bidrage.

Vi bidrager, når vi kigger op og ud, når vi går tur med hunden eller en ven! – og vi bidrager, når vi går vores egne forestillinger og idéer efter i sømmene med et kritisk, nysgerrigt og kærligt blik.

Jeg vil anbefale bogen til enhver, som længes efter glimt af håb i polykrisernes tid. Til dig, som har mistet det store perspektiv på den omstilling af samfundet og den enkeltes liv, som finder sted netop nu. Til dig, som rammes af afmagt og apati i samtalen om det grønne. Og til dig, som drømmer om en inspirerende, engagerende og tilgængelig indflyvning i alle de tanker og tænkere som gennem tiden har formet den natur og det natursyn, vi lever med i dag.

God læselyst!

Læs Hanne Henriksens prædiken med udgangspunkt i Inden året er omme her!

biodiversitet,  Håbdsteologi,  inden året er omme,  Inspiration,  prædiken

Glæden begynder, når vi tør tro, at vi og verden betyder noget. 

3 oktober, 2025

Læs mere

Næstekærlighed i en globaliseret verden

Jesu bud om næstekærlighed – ”Du skal elske din næste som dig selv” – er måske det mest kendte etiske princip i kristendommen. Men i en globaliseret, kriseramt verden må vi stille spørgsmålet: Hvem er min næste? 

Min næste er ikke kun min nabo, men også bonden i Østafrika, der mister sin høst til tørke, familien i Asien, der må flygte fra oversvømmelser og de kommende generationer, som skal leve med konsekvenserne af vores valg. 

Klimaforandringer rammer skævt. De mest sårbare samfund, som har bidraget mindst til problemet, bærer ofte de tungeste byrder. Derfor er klimahandling ikke blot et spørgsmål om miljøpolitik, men om retfærdighed. 

At tage klimakrisen alvorligt er også at tage næstekærligheden alvorligt. Omsorg for mennesker og omsorg for naturen kan ikke skilles ad. Når naturen lider, mærker mennesker konsekvenserne. 

Tro som drivkraft for handling

Inden for kristendommen ser vi en voksende erkendelse af, at klima og natur ikke ligger i periferien, men i hjertet af kirkens opgave. Kirker verden over arbejder med bæredygtighed og økologisk teologi. Det er en intrareligiøs udvikling, hvor troens indhold fortolkes i lyset af nutidens udfordringer. 

Samtidig kalder klimakrisen på fælles handling på tværs af religioner. Ingen står alene med svaret, men verdens religioner rummer fælles værdier: respekt for livet, ansvar for naturen og omsorg for medmennesket. Det åbner for et fælles sprog og en fælles vej frem. 

Når kristne, muslimer, buddhister og andre trosretninger går sammen om klimaretfærdighed, opstår der et rum for håb og samarbejde, som kan række ud over politiske skel. Religion kan bygge bro, hvor andre systemer fejler. 

Set i lyset af det kristne livs- og menneskesyn bliver klimaretfærdighed mere end en politisk mulighed, det bliver et etisk kald. Hvis vi tager skabelsestanken og næstekærlighedsbuddet alvorligt, kan vi ikke nøjes med at mene, vi må også handle. 

Det betyder både politisk handling – ambitiøse klimamål, internationale aftaler og investeringer i bæredygtige løsninger – men også en stille omstilling i vores egne liv: ændrede forbrugsvaner, ansvarlige investeringer og engagement i fællesskabet. 

Kirker og trosbaserede fællesskaber kan spille en særlig rolle. De kan åbne rum for refleksion midt i en travl verden og inspirere til handling. De kan minde os om, at håb ikke er passivt at vente, men en aktiv beslutning om at tage ansvar. 

Derfor opfordrer Danmission sammen med Grøn Kirke til at markere Skabelsestiden fra 1. september til 4. oktober lokalt i kirker i Danmark i fællesskab med kirker verden over. Når vi markerer Skabelsestiden, retter vi både blikket mod det, der er truet, og det, der fortsat spirer.  

Bøn
Gud, du som har skabt jorden og alt, hvad der lever, 
giv os øjne til at se dit skaberværks skønhed 
og mod til at værne om det. 

Giv os vilje til at søge retfærdighed 
for vores næste, for de sårbare og for din jord. 
Og giv os styrke til at handle med visdom, ansvar og medfølelse. 

Så vores liv må afspejle det, vi tror: 
at der er håb, 
der er liv, 
og der er tilgivelse. 
Amen. 

Inspiration til skabelsestiden

Skabelsestiden er en kristen højtid, som fejres verden over i september. Find inspiration her til hvordan din kirke kan tage del fejringen af vores

Skabelsestid

Klimaretfærdighed, næstekærlighed og skabelsestanke – klumme af Julie Koch, Generalsekretær i Danmission

18 juni, 2026

Læs mere

Nyheder,  Skabelsens Dag,  Skabelsenstid 2025,  Skabelsestid,  Uncategorized

Sidste glimt fra skabelsestiden

6 oktober, 2025

Læs mere

Aktuelt,  Grøn Gudstjeneste,  Inspiration,  Nyheder,  Prædikener,  Skabelsenstid 2025,  Skabelsestid

Høstprædiken af Martin Keller

6 oktober, 2025

Læs mere

Grøn Gudstjeneste,  Inspiration,  Nyheder,  Prædikener,  Skabelsenstid 2025,  Skabelsestid

Glæden begynder, når vi tør tro, at vi og verden betyder noget. 

3 oktober, 2025

Læs mere

Aktuelt,  Grøn Gudstjeneste,  Nyheder,  Skabelsenstid 2025,  Skabelsestid

Der er så dejligt ude på landet

29 september, 2025

Læs mere

Grøn Gudstjeneste,  Nyheder,  Prædikener,  Skabelsenstid 2025,  Skabelsestid

Prædiken ved Fjordens Dag 2025

19 september, 2025

Læs mere

Kirkegården er godt forsynet med vand, da Klitmøller Å løber lige langs med skellet. En lang sti langs med Klitmøller Å er blevet etableret, som strækker sig helt fra stranden til skovområderne i Vester Vandet, som ligger lidt længere inde i landet. I forbindelse med anlæggelsen af vandrestien, blev der også bygget en “kirkebro” over Klitmøller Å, så de vandrende har direkte adgang fra stien og ind på den smukke naturkirkegård. Alt dette har til sammen skabt liv på kirkegården og både lokale og turister nyder at gå på opdagelse i alt det kirkegården har at byde på. Her kan man tage en kaffepause med sine vandre-venner eller nyde en rolig og eftertænksom stund for sig selv.

Inspiration fra de grønne kirkegårde!

Det sprudler og spirer med nye grønne tiltag på ladets kirkegårde! Her kan du finde inspiration til nye tiltag på din egen kirkegård fra andre Grønne Kirkegårde!

Bæredygtige gravsteder,  Erfaringer fra kirkegården,  Grøn Kirkegård,  Ny Grøn Kirkegård,  Nye Grønne,  Nyheder,  Nyheder fra Grøn Kirkegård

Klitmøller Kirkegård er ny grøn kirkegård!

28 maj, 2026

Læs mere

Erfaringer fra kirkegården,  Grøn Kirkegård,  Inspiration

Når kirkegården bliver klasseværelse

7 maj, 2026

Læs mere

Affaldssortering,  Erfaringer fra kirkegården,  Grøn Kirkegård,  Kirkens jorde,  Ny Grøn Kirke,  Ny Grøn Kirkegård,  Nye Grønne,  Nyheder,  Nyheder fra det Grønne Netværk

Herrested Kirke og Kirkegård er nye grønne!

13 april, 2026

Læs mere

Erfaringer fra kirkegården,  Grøn Kirkegård,  Grønne tiltag,  Ny Grøn Kirkegård,  Nye Grønne,  Nyheder,  Nyheder fra det Grønne Netværk,  Nyheder fra Grøn Kirkegård

Sønder Tranders Kirkegård er ny Grøn Kirkegård

7 april, 2026

Læs mere

Erfaringer fra kirkegården,  Grøn Kirkegård,  Kirkens jorde,  Ny Grøn Kirkegård,  Nyheder,  Nyheder fra Grøn Kirkegård

Jungshoved Kirkegård er ny Grøn Kirkegård

30 marts, 2026

Læs mere

Aktuelt,  Det Grønne Kirkeår,  Grøn Gudstjeneste,  Grøn teologi,  Inspiration,  Kompost,  Nyheder,  Påske

“Påsken ifølge kompostbeholderen” – klumme af Lizette Harritsø Lauritzen

26 marts, 2026

Læs mere

Ud og se

Vi gik på fugleture i Forstbotanisk Have ved Charlottenlund station, omkring Gentofte sø, i Ermelunden og Utterslev mose. Jeg fandt ud af, at der både var grønirisker og grønsiskener og ret mange forskellige mejser. Og så var der netop den vinter en del Nøddekriger på besøg oppe nordfra. Meget spændende, for det var en af du fugle, der var markeret med en hvid cirkel i fuglebogen som tegn på, at det var ret sjældent set her i landet. Jeg noterede alle de fugle vi så i et lille hefte og krydsede flittigt af i artslisten forrest i Europas Fugle. Jeg blev medlem af Dansk Ornitologisk Forening og tog med på busture til Sverige og så endnu flere forskellige fugle. Det var stort og spændende.

Noget af fugleinteressen var beslægtet med frimærkesamling. Det handlede om at se så mange forskellige fugle som muligt, at få sat krydser på artslisten. Men der var mere på spil end det. Jeg blev opmærksom på fuglene på en helt ny måde. Jeg fandt ud af, hvilke naturtyper de forskellige fugle foretrak, og jeg begyndte også at kende forskel på de forskellige fuglestemmer. Jeg kom til at holde stadig mere af fuglene, og jeg blev engageret i at værne om fuglenes levesteder.

Kendskab og kærlighed

Senere er jeg kommet til at tænke på, at alt det her har nogle ligheder med Biblens fortælling om Adam, der giver dyrene navne. Den fortælling kan læses som et udtryk for en antropocentrisk naturforståelse: at naturen først tilkendes værdi når mennesker forholder sig til den og gør brug af den. Og der er bestemt noget i den bibelske beretning og den kristne tradition, der har været med til at forme og legitimere en antropocentrisk naturforståelse. Men fortællingen om Adam, der giver dyrene navne, er også en historie om hvordan opmærksomheden overfor naturen bliver vakt, hvordan det at sætte ord på dyr og planter åbner en verden, fordi ordene giver mulighed for at skelne og huske og dele sine oplevelser med andre. Sådan udvikles kendskabet til naturen og kærligheden til naturen, og begge dele er der hårdt brug for, hvis vi skal blive bedre til at leve op til vores bibelske ansvar som “forvaltere af Guds verden”.

Eller som Grundtvig udtrykker det:

“Den har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær.”

Gudstjenester med fokus på det grønne er også kommet på programmet i kirken, og det med stor succes. Derudover afholdes der rundvisninger på kirkegården med fokus på den grønne omstilling – og disse tiltrækker næsten flere deltagere end gudstjenesterne!

Arbejdet med at blive grøn kirke har både været sjovt og givende – og så har det været en mulighed for samarbejde med lokalsamfundet. Projektet har skabt et fællesskab og engageret flere i kirkens arbejde.

Arbejdet med Grøn Kirke har skabt virkelig meget liv især udenfor kirken!

Annika Rasmussen, Sognepræst i Tulstrup Kirke

Pilgrimsvandring i præstekjole

Kirken bruges også nu til pilgrimsvandringer. Her ses præst og kirkegængere til høstgudstjeneste, som begyndte i Tustrup Kirke. Undervejs var indlagt en pilgrimsvandring til nabokirken på 3 km, hvor gudstjenesten blev afsluttet. En meget særlig oplevelse for både præst og kirkegængere.

Gudstjeneste med fejring af det grønne

Medlemsskabet af det grønne netværk skal fejres ved en festlig gudstjeneste d. 21. juni 2026 med efterfølgende oplæg fra Tulstrup Naturfokus. Her vil to menighedsrådsmedlemmer klippe en grøn snor og fejre at kirken er blevet Grøn Kirke.

Næste skridt er Grøn Kirkegård!

Nyheder fra Grøn Kirke

Både det praktiske og det teologiske spirer i kirker og på kirkegårde. Læs flere nyheder fra Grøn Kirke her!

Boganmeldelser,  Grøn teologi,  Nyheder

Lea Korsgaard bevæger sig ned af ukendte stier og opdager en historie og en rigdom som ofte glemmes – og du er inviteret med!

27 juni, 2026

Læs mere

Bæredygtige gravsteder,  Erfaringer fra kirkegården,  Grøn Kirkegård,  Ny Grøn Kirkegård,  Nye Grønne,  Nyheder,  Nyheder fra Grøn Kirkegård

Klitmøller Kirkegård er ny grøn kirkegård!

28 maj, 2026

Læs mere

Fugle,  Inspiration,  Nyheder

Fuglekiggeri

26 maj, 2026

Læs mere

Fugle,  Ny Grøn Kirke,  Nye Grønne,  Nyheder

Tulstrup Kirke er ny grøn kirke!

18 maj, 2026

Læs mere

Det Grønne Kirkeår,  Grøn Gudstjeneste,  Grøn teologi,  Nyheder,  Påske,  Prædikener

“En lille opstandelse, et lille mirakel, en lille spejling af påskeevangeliet i den materielle verdens mikrokosmos” – prædiken om opstandelse og sommerfuglelarver

7 maj, 2026

Læs mere

Ny Grøn Kirke,  Nye Grønne,  Nyheder

Sct. Nicolai Kirke i Svendborg er ny Grøn Kirke

30 april, 2026

Læs mere

I Sdr. Bjert stod de samtidig over for en omlægning af kirkegården med mere vild og naturlig beplantning. Det viste sig dog hurtigt, at kommunikationen til kirkens brugere ikke var tilstrækkelig. En efterladt træstamme kunne for eksempel opleves som sjusk – selvom den i virkeligheden var et bevidst valg for biodiversiteten. “Vi fik ikke forklaret godt nok, hvorfor tingene så ud, som de gjorde,” siger Johanne. “Og dér tænkte jeg: Hvad nu, hvis vi inviterede en skoleklasse til at gå på opdagelse i det?

Kirkegården som læringsrum

Samarbejdet blev etableret mellem kirken og natur-tekniklæreren fra Sdr. Bjert Skole. I første runde blev det en 4.klasse som blev introduceret til centrale begreber som biodiversitet, økosystemer samt hjemmehørende og invasive arter – og læringen foregik ikke kun i klasselokalet. Gennem undersøgelser, observationer og formidling fik eleverne øje på, hvordan selv træstubbe, stendiger og kompostbunker kan spille en vigtig rolle i naturens kredsløb.

Eleverne gik på opdagelse på kirkegården. De talte insekter, undersøgte planter, tog fotos og fandt ud af, hvorfor efeu blomstrer sent på året – og hvorfor den ikke bør klippes ned om sommeren.

Som en del af projektet har 4.klassen været med til at udarbejde infotavler til kirkegården. I alt er der kommet syv tavler, der formidler viden om naturen til kirkegårdens besøgende. Senest har to 6.klasser været med til at forny tavlerne, hvor opgaverne blev delt mellem tekstproduktion, skilte og QR-koder.

“Det bedste ved projektet er, at vi inddrager skolen i kirkens arbejde – og at eleverne nærmer sig kirken og finder den relevant”

Johanne Skovgaard Larsen, medlem af menighedsrådet i Sdr. Bjert

For Johanne og kirken rækker projektet langt ud over selve undervisningen.

“Det bedste ved projektet er, at vi inddrager skolen i kirkens arbejde – og at eleverne nærmer sig kirken og finder den relevant” siger hun. Involvering er nemlig en del af Sdr. Bjert Kirkes tre bærende værdier: at være en åben, nærværende og involverende kirke.

“Vores tre værdier gør, at vi som kirke hele tiden skal huske at række længere ud og involvere forskellige målgrupper i sognet i kirkens arbejde.” forklarer Johanne.

På den måde bliver biodiversitetsprojektet ikke kun et undervisningsforløb – men et levende eksempel på, hvordan kirke, skole og lokalsamfund kan vokse sammen når man husker at række ud til hinanden.

“Projektet har gjort, at eleverne bliver fortrolige med kirkegården og begynder at se den som et rum, de må bruge: som park, læringssted og fælles, offentligt rum. Samtidig tiltrækker det også forældrene, som kommer forbi kirkegården for at se de plancher og infotavler, deres børn har lavet” siger Johanne.

Samarbejdet mellem kirke og skole rummer naturligt også udfordringer. Det kan være vanskeligt at få skolen fuldt inddraget i planlægningsfasen, og tidspunktet på skoleåret har stor betydning for, hvor realistisk et samarbejdsforløb er.
På trods af det er Johannes budskab tydeligt: Det er både muligt og værdifuldt. Hendes råd til andre kirker, der ønsker at starte et lignende samarbejde, er blandt andet:

• Gå kirkegården igennem med “skolebriller” og se efter steder, der kan undersøges og vække nysgerrighed.
• Tænk i konkrete og praktiske aktiviteter som at samle frø, bygge fuglekasser eller undersøge insekter.
• Find en klar krog i samarbejdet – noget konkret, som giver mening for både elever og kirke.
• Brug kirkens fysiske rammer: Sognehus og kirkegård giver god plads og et anderledes læringsrum væk fra skolen.
• Opbyg relationer til skolen, og sørg for, at idéen står tydeligt frem som fagligt relevant og meningsfuld.
• Der er inspiration og hjælp at hente via Skoletjenesten.

På afgrundens kant opmåler en målerlarve verden. Dens grønne krop stråler klorofylfuldt mod dødens mørke, som den kravler der på gravens rand. Skridt for skridt indtager den jorden: Det går langsomt, men med tiden skal alt nok blive målt og talt… hvis ikke i mandtal, da i larvetal. Ser larven selv ned i den afgrund, som den står ved? Ved den, hvad der værker af vokseværk i dens indre væsker?

Larven udvikler vinger i al hemmelighed: Allerede inden puppestadiet gror de under dens plastiske hudlapper. Lange sommerfuglelemmer strækker sig ud under larvens stumpeben. Den bærer allerede materien til metamorfosens mulighed, men først efter at have skuet ned i afgrunden og indspundet sig i dens mørke kan forvandlingen tage fat inden i puppens ensomhed. Hvor fremadskuende er den mon, sådan en lille larvefyr?

Forstår den, at dens tilintetgørelse er nødvendig for, at det nye liv kan få vinger? Eller tror larven, at den skal dø, helt alene der i puppen? For det er noget af en nedsmeltning, den står over for: Dele af dens indre organer må destrueres for at give plads til nye, huden må opsprættes for at kaste det gamle livs ham af sig, og i en periode er larvevæsenet blændet, da dens øjnes faste horisonter nedbrydes for at erstattes af sommerfuglens flyvende blik. Larven er død for verden og vil aldrig vende tilbage som den samme igen.

Men vende tilbage gør den! Blot som en helt anden eksistensform. Endnu skønnere, med skinnende gule vinger, der emmer af Guds livsgnist.

Den lille og den store opstandelse

Citronmålersommerfuglen rejser sig på ny af puppens pseudodødskammer til en tilværelse som et helt nyt væsen på himmelhvælvingen. Det er en lille opstandelse, et lille mirakel, en lille spejling af påskeevangeliet i den materielle verdens mikrokosmos.

For i dag er der trøst for alle os larvelignende eksistenser, der har kravlet smudsige rundt i støvet og skuet ned i afgrundens rand. I dag er der nyt liv og håb for alle os, der troede, at vi var døende.

Kristus brød gravens barrikade, og ud strømmede livskilden og fyldte afgrundens mørke kar med levende lys. Vi blev stødt ned og var ved at falde, men Herren kom os til hjælp.

Når tilværelsen tugter os hårdt, overgiver Gud os ikke til døden, selvom det af og til føles, som skulle vi dø. Som måtte vi dø. Som burde vi dø. For larvens sommerfugleudsigter gør ikke forvandlingens nedsmeltning af materien mindre smertefuld, og vores udsigt til evigheden gør ikke tragedien over livets ende mindre traurig. Påskeunderets glæde skinner kun så klart, fordi det gennemlyser dødens fortættede, sorgfulde gravmørke, netop ligesom fyrværkeri ses bedst på en sort himmel. Vores jubel lyder kun så højt, fordi vores stemmer før var så grådkvalte.

Som Paulus siger:

“Da skal I juble, skønt I nu en kort tid, hvis det skal være, må lide under prøvelser af mange slags, for at jeres tro, der er mere værd end det forgængelige guld, kan stå sin prøve og blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares”. Første Petersbrev 1,6-7

Vi ved ikke, hvor længe vi skal ligge i gravens mørke og mærke mismodets muld tynge sjælen ned. For nogle sommerfuglearter forpupper sig i to uger, mens andre bliver op til ti år i puppen! Ligesom larven ved vi ikke, hvilken sommerfugl vi skal blive til. Men ved opslandelsens løfte kan vi holde håbet højt for, at livet igen vil spire, når Gud gør alting nyt, og blomsterne igen slår rod i det rådne.

Påskemiraklet ryster os som evangeliets kvinder i vores grundvold, og måske mærker vi endda et sus i hjertet, når Gud puster livsånde gennem sjælenes indre afgrund. Når du er forpuppet og alene i mørket, så husk på påskeløftet om, at sommerfugledagene nok også skal folde vingerne ud i dit liv. Det skal nok gå, selvom vi lige nu er i puppens smertelige smeltedigel. Hvis du føler, at dit sjæleliv er døende, og din vinterdepression er frosset fast, så se mod alle naturens opstandelsesglimt i sommerfuglenes flugt og markens spirende grøftekanter. Husk, at du som forårsblomsternes frø ikke er begravet, men plantet, og stol på, at Gud gør alting nyt.

Hver blomst må dø, al græs bliver hø – men ud af døden skaber Gud igen.

Hvert morgengry er en ny fødsel og hver aften en ny død, så grib denne morgens mulighed og lad livets mørke oplyses af Guds opstandelsesglimt.

Amen

Kirkebøn

Kære Gud, velsign og bevar alle blomsterne i dit rige. Vær med både mælkebøtter og bonderoser, så troen på dit ord gøder jorden for begge. Vis os, at der er plads til alle i skaberværkets prydshave, og at ingen fortjener at blive luet væk, blot fordi du har kronet deres blomsterhoveder med andre blade. Husk os på, at det var forbudt at så sennep på bibelsk tid, fordi den blev set som en ukrudtsplante, der ikke respekterede de besidderiske menneskers markskel, men bredte sig ud over både grøftekanter og rosenhaver. Gud, giv os styrke til at virke som sennepsplanterne og blomstre på trods. Så sennepsfrø i pistolløbene og lad kærligheden overmande magten, så vi får modet til at modsætte os verdens uretfærdighed og sprede næstekærlighedens gyldengule blomsterblade over krigstidens sortsvedne muld. 

Kære Gud, vær med de mennesker, der dømmes som ukrudt af samfundets gartnere og fjernes uden rettergang. Vi os, at det ikke er magtens mandat at bestemme, hvorhenne mennesker finder hjem. Vis verdensherrerne, at det ikke er dem, men dig, der ejer jorden – og at den ikke er til salg. 

Kære Gud, vær kærlig mod dine børn, når de råber af dig i afmagt, og tag os i hånden, når vi mangler folk, der kan gribe os midt i faldet. 

Tak Gud for denne verdens vækster og hvert morgengrys mirakel. Vi takker dig for syndernes forladelse, det hellige evangelium, sakramenterne og styrken til at stå imod. Hjælp os med at genkende dit nærvær i verden og udbrede din kærlighed både til andre og os selv. Vi beder for alle dem, der føler sig usynlige og mærker dødens nærhed i livet. Vi beder for, at alle må mærke dit kærlige nærvær - især de folkefærd, der ikke kan høre evangeliet for krigens buldren. Mind os om, at vi trods splid og splittelse alle er forbundne med dig, og at hvert et menneske bærer på et ukrænkeligt værdi. Vi beder for alle, der har mistet eller står til at miste deres nærmeste eller sig selv. Alle dem, der mærker krop og sind kæmpe imod sig. Vi beder for alle, hvis hjem er blevet en slagmark; må deres bånd løsne sig og deres ansigter aldrig glemmes.

Kære Gud, se alle disse mennesker og lad også os se ved troen. Velsign og bevar alle, der har ansvar for andre mennesker i det store som det små. Vær med kongehus, regering og folketing og vejled dem i kærlighed til ret færd. Vær med det kristne fællesskab i din kirke og blænd os aldrig fra troen på dit Ord ved faderen, sønnen og Helligånden.

Amen

Flere grønne prædikener?

Læs med når den grønne teologi tager form i prædikener til højmesser og alverdens andre gudstjenester.

Det Grønne Kirkeår,  Grøn Gudstjeneste,  Grøn teologi,  Nyheder,  Påske,  Prædikener

“En lille opstandelse, et lille mirakel, en lille spejling af påskeevangeliet i den materielle verdens mikrokosmos” – prædiken om opstandelse og sommerfuglelarver

7 maj, 2026

Læs mere

Grøn Gudstjeneste,  Inspiration,  Nyheder,  Prædikener

Evangeliet er det gode budskab midt i skam, frygt og afmagt – vi er nemlig ikke de første, som er endt der!

31 marts, 2026

Læs mere

Aktuelt,  Grøn Gudstjeneste,  Inspiration,  Nyheder,  Prædikener,  Skabelsenstid 2025,  Skabelsestid

Høstprædiken af Martin Keller

6 oktober, 2025

Læs mere

Grøn Gudstjeneste,  Inspiration,  Nyheder,  Prædikener,  Skabelsenstid 2025,  Skabelsestid

Glæden begynder, når vi tør tro, at vi og verden betyder noget. 

3 oktober, 2025

Læs mere

Grøn Gudstjeneste,  Nyheder,  Prædikener,  Skabelsenstid 2025,  Skabelsestid

Prædiken ved Fjordens Dag 2025

19 september, 2025

Læs mere

Aktuelt,  Grøn Gudstjeneste,  Grøn Liturgi,  Inspiration,  Nyheder,  Prædikener,  Skabelsenstid 2025,  Skabelsestid

Guds begyndelse med livet, med verden og med os – Gud er nemlig livets giver og opretholder

15 september, 2025

Læs mere

Siden det nye menighedsråd blev nedsat i 2024 har Grøn Kirke været på dagsordenen og det med opbakning fra hele rådet.

Noget af det første kirkens Grøn Kirke-udvalg tog sig til, var at gå på jagt efter falske blomster i høj kvalitet, så det stadig var muligt at have et festligt og pyntet alterbord uden at skulle købe afskårne blomster, som er transporteret langt og dyrket u-bæredygtigt. Derudover er kirken ved at få anlagt et bed med vilde blomster på pladsen foran kirken, som ellers er placeret midt i byen. Med bedet ønsker man at gøre mere plads til insekter og forhåbentligt gro nogle smukke blomster, som med tiden kan erstatte de falske og pynte på alterbordet. Eksempelvis har arbejdet også bestået i at ændre belysningen på kirkens juletræer til LED og bruge genopladelige batterier.

Som et led i at være Grøn Kirke er det også blevet besluttet, at der kun serveres økologisk mad og drikke, når mini-konfirmander eller konfirmander bliver budt på en forfriskning.

Hvad vil det sige at være Grøn Kirke – rent teologisk?

I kirken og i menighedsrådet går arbejdet videre med en nysgerrighed på, hvilke teologiske implikationer det kan have, at være Grøn Kirke. En samtale, som ikke kun forbliver mellem menighedsrådets medlemmer, men som forhåbentlig skal inddrage mere af menigheden gennem inspirerende og oplysende foredrag, som kan være udgangspunkt for snakken om fremtidens grønne kirke. Med optagelsen i det grønne netværk er samtalen altså ikke slut – den er kun lige begyndt!

Nyheder fra de grønne kirker!

Læs med om alle de andre grønne kirker, som på det seneste har valgt at blive en del af det grønne netværk.

Fugle,  Ny Grøn Kirke,  Nye Grønne,  Nyheder

Tulstrup Kirke er ny grøn kirke!

18 maj, 2026

Læs mere

Ny Grøn Kirke,  Nye Grønne,  Nyheder

Sct. Nicolai Kirke i Svendborg er ny Grøn Kirke

30 april, 2026

Læs mere

Ny Grøn Kirke,  Nye Grønne,  Nyheder

Gug- og Sønder Tranders Kirke er nye i det grønne netværk!

27 april, 2026

Læs mere

Affaldssortering,  Erfaringer fra kirkegården,  Grøn Kirkegård,  Kirkens jorde,  Ny Grøn Kirke,  Ny Grøn Kirkegård,  Nye Grønne,  Nyheder,  Nyheder fra det Grønne Netværk

Herrested Kirke og Kirkegård er nye grønne!

13 april, 2026

Læs mere

Bæredygtige blomster,  ERFA-grupper,  Erfaringer fra kirkegården,  Grøn Kirkegård,  Ny Grøn Kirke,  Ny Grøn Kirkegård,  Nye Grønne,  Nyheder,  Nyheder fra det Grønne Netværk

Tapdrup Kirke og Kirkegård er nye medlemmer i det grønne netværk!

27 februar, 2026

Læs mere

Bæredygtige blomster,  Ny Grøn Kirke,  Nye Grønne,  Nyheder,  Nyheder fra det Grønne Netværk

Hornbæk Kirke er ny Grøn Kirke

19 februar, 2026

Læs mere

Den grønne omstilling er ikke noget, man sådan lige bliver færdig med. Fremover drømmer kirkernes menighedsråd om et øget fokus på genbrug samt en øget biodiversitet omkring kirkerne. Det er det, det næste år skal bruges på for kirkernes grønne udvalg.

Flere nyheder fra det grønne netværk!

Der er gang i det grønne i kirkerne, på kirkegårdene og flere andre steder rundt omkring. Læs mere her og find det nyeste indhold fra Grøn Kirke.

Boganmeldelser,  Grøn teologi,  Nyheder

Lea Korsgaard bevæger sig ned af ukendte stier og opdager en historie og en rigdom som ofte glemmes – og du er inviteret med!

27 juni, 2026

Læs mere

Bæredygtige gravsteder,  Erfaringer fra kirkegården,  Grøn Kirkegård,  Ny Grøn Kirkegård,  Nye Grønne,  Nyheder,  Nyheder fra Grøn Kirkegård

Klitmøller Kirkegård er ny grøn kirkegård!

28 maj, 2026

Læs mere

Fugle,  Inspiration,  Nyheder

Fuglekiggeri

26 maj, 2026

Læs mere

Fugle,  Ny Grøn Kirke,  Nye Grønne,  Nyheder

Tulstrup Kirke er ny grøn kirke!

18 maj, 2026

Læs mere

Det Grønne Kirkeår,  Grøn Gudstjeneste,  Grøn teologi,  Nyheder,  Påske,  Prædikener

“En lille opstandelse, et lille mirakel, en lille spejling af påskeevangeliet i den materielle verdens mikrokosmos” – prædiken om opstandelse og sommerfuglelarver

7 maj, 2026

Læs mere

Ny Grøn Kirke,  Nye Grønne,  Nyheder

Sct. Nicolai Kirke i Svendborg er ny Grøn Kirke

30 april, 2026

Læs mere

Arbejdet har givet anledning til spændende og til tider sjove diskussioner i jagten på den mest bæredygtige løsning. Blandt andet skulle kirkegårdens affaldssystem ændres, da det førhen ikke gav mulighed for sortering, men hvordan kommer man bedst omkring denne udfordring? Skal man købe nyt eller skal man forsøge sig med at ændre (så at sige recycle) det gamle, til også at rumme den nye funktion, på trods af at dette system er trykimprægneret og altså ikke særligt miljøvenligt…? I dette tilfælde endte kirkegårdens medarbejdere med at bruge det de i forvejen havde og arbejde på at få det til at rumme den nye funktion.

Mærk vinden, hør fuglene, duft urterne!

1½ hektar af kirkens jord er, i arbejdet med at blive mere grønne, blevet hjemtaget for at skabe rum for flere hjemmehørende arter. Desuden har kirkegården anlagt en sansesti, samt sat borde og bænke op, så kirkegårdens besøgende kan tage sig et hvil, nyde stilhed eller fuglekvidder og måske endda nyde frugterne fra bærbuskene eller jordbærplanterne, når sæsonen er til det. Kirkegården rummer nu både vand, duftende krydderurter og et vindspil, som altsammen skal give de besøgende en behagelig oplevelse og minde dem om alt det store og smukke i Guds skaberværk.

Særlige områder på kirkegården er afmærket til, at græsset her kan vokse frit og døde træstammer er ligeledes blevet lagt ud for at skabe de bedste betingelser for insekter og krybdyr. Som tiden går vil træerne naturligt kompostere. At se værdien i det, vi ellers kan have for vane at smide ud, er også noget, som går igen andre steder på kirkegården, hvor der er anlagt kvashegn, plads til kompost og lignende. På den måde kan endnu mere naturligt materiale blive på kirkegården og indgå i den naturlige cyklus, som både dyr og planter er afhængige af.

I Herrested går det grønne hele vejen rundt. Derfor omhandler det også præstegården, hvor der har været fokus på at omlægge fra naturgas til jordvarme og sørge for at alle pærer er LED.

Desuden tænkes madspild også ind i kirkens aktiviteter og engangsservicen er blevet afskaffet.

At vænne sig til at medtænke det grønne hele vejen rundt i kirkens- og kirkegårdens arbejde er ikke noget, som sker over natten. Det er en muskel som skal trænes, “og vi er blevet ret gode til det”, lyder det fra kræfterne bag den grønne omstilling i Herrested Kirke og Kirkegård.

Nyheder fra det grønne netværk!

Der er gang i den på flere fronter i Grøn Kirke – følg med i alt det nye lige her!

Boganmeldelser,  Grøn teologi,  Nyheder

Lea Korsgaard bevæger sig ned af ukendte stier og opdager en historie og en rigdom som ofte glemmes – og du er inviteret med!

27 juni, 2026

Læs mere

Bæredygtige gravsteder,  Erfaringer fra kirkegården,  Grøn Kirkegård,  Ny Grøn Kirkegård,  Nye Grønne,  Nyheder,  Nyheder fra Grøn Kirkegård

Klitmøller Kirkegård er ny grøn kirkegård!

28 maj, 2026

Læs mere

Fugle,  Inspiration,  Nyheder

Fuglekiggeri

26 maj, 2026

Læs mere

Fugle,  Ny Grøn Kirke,  Nye Grønne,  Nyheder

Tulstrup Kirke er ny grøn kirke!

18 maj, 2026

Læs mere

Det Grønne Kirkeår,  Grøn Gudstjeneste,  Grøn teologi,  Nyheder,  Påske,  Prædikener

“En lille opstandelse, et lille mirakel, en lille spejling af påskeevangeliet i den materielle verdens mikrokosmos” – prædiken om opstandelse og sommerfuglelarver

7 maj, 2026

Læs mere

Ny Grøn Kirke,  Nye Grønne,  Nyheder

Sct. Nicolai Kirke i Svendborg er ny Grøn Kirke

30 april, 2026

Læs mere