Fordelene ved at være selvforsynende med blomster til kirken er store – både for klima, miljø og for de, som er heldige og går en tur på kirkegården og får forsmag på glæderne.
Klumme af Camilla Andersen, gravermedhjælper Karise Kirkegård
Kirkegængerne har gennem det forgangne år nydt beplantningen ude såvel som pyntningen inde. Smukke, duftende blomster er vidunderlige og brugen af blomster har en lang kulturtradition bag sig; alterbuketterne om søndagen, den røde rose til studenten og konfirmanden, bårebuketterne til en bisættelse, blomsterne på Valentines Day, Mors-dag buketten, brudebuketten, julestjernen til jul, påskeliljerne i april og så videre. Men de smukke blomster kan have en grim bagside…
Hvad er egentlig problemet?
For ved du, hvad det koster at producere en buket roser? Og hvor en typisk buket roser kommer fra? Globalisering er meget mere end jeans og burgerkæder fra USA, pasta fra Italien og japanske tegnefilm. 90 % af vores blomster er importeret fra lande som Holland,
Tyskland, Kenya og Sydamerika. Desuden er buketterne rene kemikaliebomber, da der ikke findes EU lovgivning på området, og blomsterne selvsagt ikke kan holde sig friske af sig selv på de lange rejser med lastvogn, fly og lastvogn igen.
Så hvad koster den buket roser egentlig? Ikke i kroner og øre (den pris vil altid være for lav), men i CO2 – altså hvad det koster vores natur, når blomsterindustrien skal levere buketten? Et konkret eksempel med 11 stk. hollandske og kenyanske blomster importeret til England er 31 kg CO2. (Det er 3 kg CO2 per blomst, og vi importerer årligt ca. 23 millioner afskårne blomster… Den CO2 udledning får du som læser lov til at regne ud.) Generelt ligger tallet på mellem 25 – 37 kg CO2 pr. buket. For at sætte dette tal i perspektiv svarer 30 kg CO2 omtrent til klimaaftrykket fra at producere 1 kg oksekød.
Problemet er som sagt, at mange af vores afskårne blomster bliver dyrket i Afrika og Sydamerika, så de lange transportruter er en af hovedårsagerne til at noget så naturligt som blomster kan blive til en klimasynder. Udover pesticiderne som blomsterne sprøjtes med, kræver de nemlig også køleanlæg, så de ikke visner under transporten, hvilket bidrager yderligere til udledningen.
Besparelsen er stor – men arbejdsglæden er større!
En blomst, der er dyrket i det fri om sommeren herhjemme, påvirker naturligvis klimaet langt mindre end blomster, der kommer langvejs fra eller er dyrket i opvarmede drivhuse om vinteren. Derfor har vi på kirkegården valgt at beplante mange af de tomme gravsteder og dyrke alle blomster til pyntning af kirken selv. De sidste 3 år har vi derfor ikke behøvet at købe en eneste alterbuket. Så, hvor mange kg CO2 har vi mon sparet? Tja. Rundt regnet har vi sparet den mængde, der svarer til først at producere en fabriksny
benzinbil og derefter køre den en fjerdedel rundt om Jorden, eller ca. 10.000 kg CO2. Det er over 3 tons CO2 om året, sparet på blomster alene…
Og så har vi ikke engang regnet arbejdsglæden med, ved at lave det selv – og den er stor!
