Korsør Kirkegård bliver grøn

Gennem flere år er der blevet arbejdet fra både kirkegårdspersonale og bestyrelse på at nå i mål med tjeklisten for Grøn Kirkegård, og endelig er det lykkedes.

Kirkegårdsleder Carina Rasmussen fortæller her om processen:

Jeg er relativ ny kirkegårdsleder, idet jeg blev ansat på Korsør kirkegård i oktober sidste år.

Jeg kunne se og høre at Korsør kirkegård virkelig har arbejdet meget med at blive grønnere i tiden, inden jeg kom til som ny kirkegårdsleder.

Det blev lidt min mærkesag at få os videre i forløbet, da der virkelig er sket meget på kirkegården siden bestyrelsen i 2022 startede med at gå tjeklisten igennem.

Nu er vi så langt, at vi kan krydse 31 punkter af, og inden udgangen af år 2025 kan vi krydse flere af. Det er vi stolte af og glæder os til at kunne fortælle omverden, at vi er blevet grøn kirkegård.

Særligt i kategorien “biodiversitet på kirkegården” udmærker Korsør Kirkegård sig, idet de kan krydse alle 7 punkter af og dermed fx laver levesteder for vilde dyr i vandhuller eller dødt træ samt planter hjemmehørende træer og buske.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top