Inspiration – Grøn Kirke https://xn--grnkirke-64a.dk I taknemmelighed, respekt og omsorg for Guds skaberværk Thu, 22 Oct 2026 12:59:34 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=7.1.3 https://xn--grnkirke-64a.dk/wp-content/uploads/2025/01/cropped-Kun-blad-copy-1-32x32.png Inspiration – Grøn Kirke https://xn--grnkirke-64a.dk 32 32 240462705 Herrens Mark er indviet i Torup Sogn – fra pløjemark til fredsskov! https://xn--grnkirke-64a.dk/herrens-mark-er-indviet-i-torup-sogn-fra-ploejemark-til-fredsskov/ https://xn--grnkirke-64a.dk/herrens-mark-er-indviet-i-torup-sogn-fra-ploejemark-til-fredsskov/#respond Fri, 23 Oct 2026 06:00:00 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=8970

I Torup Sogn skal den nærliggende landbrugsjord snart være til endnu mere gavn for kirken og lokalsamfundet!

I begyndelsen af oktober kunne menigheden ved Torup Kirke i Nordsjælland skåle og officielt indvie Herrens Mark med plantningen af det første æbletræ.
Projektet kaldet Herrens Mark indebærer omlægningen af et stykke landbrugsjord tæt ved kirken og den omkringliggende by. Fremover skal de 5,1 hektar jord nemlig i stedet fungere som rekreativt område med sø, skov, vilde områder og en naturkirke til gavn og glæde for både kirken og lokalsamfundet.

Projektet med Herrens Mark er en del af kirkens overordnede vision, om at arbejde med klima, miljø og ansvarlig forvaltning af vores ressourcer. En masse beregninger indgår derfor også i arbejdet for at undersøge, hvordan man på bedst vis etablerer et stykke natur, som både skaber rammer for stor biodiversitet, binder CO2 og passer ind i det eksisterende landskab.

Drømmen er dog også at stedet fremover må være rum for både stilhed, eftertanke og fællesskab – og danne ramme for gode møder mellem kirke og natur. På marken skal nemlig også etableres en naturkirke, og indvielses-gudstjenesten var dermed blot den første af mange kirkelige handlinger og -aktiviteter, som fremover kan finde sted i naturens kirkerum.

Forskelligartet område med plads til både dyr og mennesker

Den konkrete plan for området rummer flere forskellige typer af træer, vilde arealer og steder med søer og vandhuller. Et stort stykke arbejde er blevet gjort i forhold til at tænke projektet godt igennem og finde de bedste løsninger, når det kommer til for eksempel adgangsforhold og naturforvaltning.

Herrens Mark skal udvikles til en varig klimaskov og et bynært naturområde,
hvor skov, åbne naturarealer og vandhuller styrker biodiversitet, CO₂-binding og
landskabelig variation. Området skal samtidig give plads til tid, ro, eftertanke og
stille brug for lokalsamfundet omkring Torup Kirke.

Fra projektbeskrivelsen til Herrens Mark

I arbejdet med projektet har det været vigtigt, at udviklingen sker med respekt og hensynstagen til de mange mennesker, som har noget at gøre med området. Derfor har man opsat flere nabomøder undervejs og vægtet grundighed og tid til at lytte højere end hurtig udvikling. Projektet med Herrens Mark sker løbende over flere år med ønsket om at skabe et område, som fungerer som helhed og i praksis kan fundere i samspil med både kirken og lokalsamfundets beboere.

Fra indvielsen af Herrens Mark den 4. oktober 2026

Projektet med Herrens Mark har modtaget støtte fra Klimaskovfonden.

Flere nyheder fra det grønne netværk?

Det sprudler og spirer med nye grønne tiltag i hele landet! Læs mere om de nyeste skud på stammen her

]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/herrens-mark-er-indviet-i-torup-sogn-fra-ploejemark-til-fredsskov/feed/ 0 8970 Vandet omkring os – Kom med til skabelsesgudstjeneste i Helsingør Vineyard https://xn--grnkirke-64a.dk/kom-med-til-skabelsesgudstjeneste-i-helsingoer-vineyard/ https://xn--grnkirke-64a.dk/kom-med-til-skabelsesgudstjeneste-i-helsingoer-vineyard/#respond Wed, 07 Oct 2026 11:32:51 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=8921

Efterårssolen skinnede over Hamlets by, da frikirken Helsingør Vineyard fejrede skabelsesgudstjeneste med temaet ‘vand’, som afslutning på skabelsestiden d. 4. oktober.


Gudstjenesten blev på mange måder både spændende og anderledes end den sædvanlige søndagsgudstjeneste. Kirkerummet, som er et fælleshus, hvor kirken lejer sig ind, blev opstillet på en ny måde: nemlig i en cirkel. I midten af cirklen var der lavet en brønd ud af et bord, pap, lidt maling og en glasskål på toppen.

I cirklen var indtegnet de fire verdenshjørner N, S, Ø, V. Gudstjenesten begyndte således med en verdenshjørnebøn. Vi takkede og bad for vandet, som binder os alle sammen, og som giver liv, og som falder som sne i nord, regnen der mangler i det tørre syd, stormfloder der skyller alting væk i øst og floderne fulde af liv i regnskovene i vest.

Ved hver bøn for hver verdensdel, rejste børnene sig i den del op med et glas vand og kom ind til brønden i midten, hvor vandet blev øst op.

Dernæst blev historien om den samaritanske kvinde og Jesus som livets vand opført som lille teater omkring brønden i midten. Brønden dannede til slut i gudstjenesten rammen om nadver, hvor vandet i skålen ‘blev forvandlet’ til vin og delt ud.



De voksne til gudstjenesten hørte om vandet, der løber som en understrøm igennem bibelens mange fortællinger og minder os om både den fysiske og den eksistentielle tørst, som vi alle kender til.

Imens byggede børnene skibe ud af genbrugstræ og lavede mosaiskvanddråber ud af papir. Som afslutning blev den smukke salme “Må din vej gå dig i møde” sunget:


Må din vej gå dig i møde,
og må vinden være dig en ven,
og må solen varme blidt din kind,
og må regnen vande mildt din jord,
indtil vi ses igen og må Gud holde,
holde dig i sin hånd.

Det er livsbekræftende og trosstyrkende at fejre skabelsestiden hvert år sammen med tusindvis af mennesker i kirker verden over. Og i Helsingør Vineyard glæder vi os allerede til næste år.

Sofie Larsen Kure, forperson for Vineyard Danmark

Verdenshjørnebønnen:

Nord
Gud, vi vender os mod nord. Der hvor sæler og isbjørne bor.
Lad sneen dale over fjeldene store
og isflagerne samle sig på havet og fjorde.
Vær med når isen smelter for stærkt
Vær nær hos dem, der bor, hvor der er koldt og mørkt.

Syd
Gud, vi vender os mod syd.
lad regnen her over den tørre jord udflyde
Vand den hårde jord
Lad spirer, planter og frugter plukkes til bord.
Lad ørkenen blomstre under din hånd.
Vær nær hos dem, der tørster efter din ånd.

Øst
Gud, vi vender os mod øst
Hvor solen står op ved havets kyst
Fordel regnen, så den ikke skyller bjergsider med sig ned
Beskyt mod solen, der skinner så hed
Vær nær hos dem, hvis huse jordskred og stormfloder tog
lad hver ny morgen dit lys og håb hos dem bo

Vest
Gud, vi vender os mod vest
Her du kender hvert menneske, dyr og plante bedst
Beskyt hver regnskov og flod så fuld af liv
Når solen går ned vær hos dem og bliv
I mørket, i drømme om fremtid så klar
Du vandenes Herre, du er vores far.

]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/kom-med-til-skabelsesgudstjeneste-i-helsingoer-vineyard/feed/ 0 8921 Det livgivende og farefulde vand – klumme om Det levende vand https://xn--grnkirke-64a.dk/det-livgivende-og-farefulde-vand-klumme-om-det-levende-vand/ https://xn--grnkirke-64a.dk/det-livgivende-og-farefulde-vand-klumme-om-det-levende-vand/#respond Thu, 10 Sep 2026 06:00:00 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=8729

Klumme af Agnes Haugaard, tidligere præst på Ærø og medlem af Grøn Kirke arbejdsgruppen. Med afsæt i Johannesevangeliet kapitel 4, vers 13b-14

Men den, der drikker af det vand, jeg giver ham, vil aldrig mere blive tørstig. Det vand, jeg giver ham, vil nemlig springe som en kilde i ham, så han får evigt liv. Amen! 
Joh. 4,13b-14, Den Nye Aftale 2020

Vand i Bibelen spiller en vigtig rolle. Det giver liv og det er de farefulde vande. Vandet skal være rent ellers gør det os syge. Kan det rene vand ikke løbe ind i vores mund, hjerte og krop bliver vi syge i sjæl, sind og krop.

I kristendommen siger Jesus om sig selv, at han er det levende vand. Vi skal aldrig mere tørste, fordi det vand, han skænker, giver livet, og en ny begyndelse som vandet i dåben. Et nyt menneske skal opstå som et Guds barn efter den farefulde druknedød af det gamle og syndige menneske.

Øen har vand omkring og den er ikke landfast.
Øen har vandet tæt omkring sig og nogle gange for tæt.
Øen er indpakket i vand og vandet er livsvigtigt, men også livsfarligt.
Øen værner om vandet, iagttager og passer på det.
Øen giver mennesker en tryghed.
Øen giver også en begrænsning.
Øen henter føde fra vandet.
Øen indespærrer sin menneskehed og de kan kun komme derfra ved at sejle.
Øen er et sted, hvor mennesker er isolerede fra fastlandet.

Den ærøske forfatter Jesper Wung- Sung genfortæller og skriver i ”Sandøs Rose” fra 2026 om ØEN, men med en anden hovedperson end i Martin A. Hansens i ”Løgneren” fra 1950:

”Øen er et fængsel, her må alle de syge og gale bo, sådan tænker jeg af og til, og når jeg har tænkt tanken, kan jeg ikke lade være med at spekulere over, om det er mig der er ved at blive gal. Man kunne gå grassat i denne tåge uden at nogen ville opdage det! Jeg tænker altid på Tom. Hans far var anderledes, uagtet han selv har været ved at miste livet, han vil lære ham om havet, jeg forsøger at holde drengen væk; noget af en opgave når man bor på en lille ø. Hvis ikke tågen hang som et beskidt gardin, ville man kunne se vand i en eller anden retning. LIGGER DER OG LOKKER.”

At have havet tæt på i hverdagen og at have udsyn til kimingen sommer og vinter gør noget helt særligt for vores forbindelse mellem jord og himmel.

I over 30 år har jeg boet på Ærø – virket som præst, i sejlklubben o g foreninger på øen. En hel naturlig åre vågnede i mit indre, da jeg blev præst her i 1996. Mit halve danske- og halve færøske jeg takkede vor Herre for det kald. Min færøske mor havde fortalt om havet – vandet og sælkvinden i mange, angstprovokerende og dramatiske variationer fra hendes hjemland, hvor en opvækst på sydligste ø havde givet hende et helt særligt forhold til naturen.

Om vandet – det livgivende og dræbende hav, der betød mad og overlevelse, men også død. Om den far, der aldrig kom hjem, men lå et sted derude i Nordatlanten. Det blev hans grav og bygden forsamledes i kirken uden kiste til mindehøjtidelighed og sang ”Herre Gud! Dit dyre navn og ære” (Nr. 7 i salmebogen og ”Nærmere, Gud, til dig” (Nr. 26 i salmebogen).

Om livet, der opretholdes ved vandet og om vandet, der kvæler os lige så stille. Pas på – det kan vise tænder – ikke kun smukke hvide rolige tænder og også bidske, hvis du ikke forstår, hvor din menneskelige grænse går. Hav respekt og omsorg for vandet, leg med det, men du må vide, hvordan du behandler og beundrer det. Hvis du tror, at du kan tæmme en stormende kuling på Nordsøen, tror du fejl.

Søg læ, bed dit Fadervor og være ydmyg. Nogle siger, at folk i tæt kontakt med havet er mere religiøse. De oplever, at liv og død ligger dybt begravet og nedarvet gennem generationer – en respekt for havet, som har lejret sig som en tydelighed gennem generationer. Mange har en familiehistorie om menneskeliv, der er gået tabt på havet.

Det ansigt mod verden, der ligger i menneskets guddommelige længsel mod havet, ved trangen til at rejse ud på havet på arbejde, finde føde, møde andre mennesker og kulturer ligger dybt i sjælen på øen.

En forståelse og tro på vandets livgivende og livtagende kræfter ligger i folket. I gammel keltisk kristendom søges og længes menneske efter den guddommelige strøm, der løber dybt i alt, der lever. Den er som en underjordisk flod, der strømmer gennem universets årer. Hvis der på en eller anden måde blev dæmmet op for den eller lukket for den, ville alt holde op med at eksistere.

Den hellige strøm af vand er ikke bare en dimension ved livet. Den er selve kernen i alt, der er til. Den guddommelige strøm dybt i alle ting. (John Scotus Eriugena)

Sankt Patricks brynje, Hjortens kalden:

”Jeg binder mig i dag
til stjernernes energi,
solens stråleskær,
månens hvidhed,
ildens glans,
lynets glimt,
vindens vildskab,
havets dybder,
jorden frugtbarhed,
klippernes grundvold.”

Vær med, når vi på Grøn Kirkes årskonference
dykker ned i Det Levende Vand

Læs mere og tilmeld dig her!

Flere klummer og teologisk indhold

]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/det-livgivende-og-farefulde-vand-klumme-om-det-levende-vand/feed/ 0 8729 Når resonansen står i flammer https://xn--grnkirke-64a.dk/naar-resonansen-staar-i-flammer/ https://xn--grnkirke-64a.dk/naar-resonansen-staar-i-flammer/#respond Mon, 31 Aug 2026 06:00:00 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=8608

Klumme af Margrethe Birkler, Ph.d i teologi og projektleder ved videnscenter for diakoni

Naturbrandene i Europa denne sommer har nu slået gennemsnittet for hektar påvirket areal for de sidste tyve år med mere end en fordobling. Det årlige gennemsnit for 2006-2025 ligger på omkring 243.000 hektar, mens mere end 619.000 hektar er påvirket i år indtil videre. Værst går det ud over Spanien og Frankrig, hvor brandene sommeren over har fyldt til stadighed mere i både landskabet og nyhedsbilledet.

Samtidig rammer tørke og rekordhøje temperaturer mange andre lande i Europa. Danmark var her blot ét blandt flere lande, der i år slog den tidligere nationale varmerekord, da vi d. 27. juni kunne måle en temperatur på 37 grader i Ødum og Odense. Kendte vartegn i Europa ser nu svitsede eller udtørrede ud, mens flere vandområder svinder så meget ind, at gamle skeletter – både fra dyr og maskineri – kommer frem. Og det er da heller ikke længe siden, faktisk kun januar i år, at FN begyndte at tale om global vandkonkurs.

Eksistentiel og åndelig resonans

Men vi taler ikke kun om et tab af livsrum, når Europa står i flammer og tørrer ud. Som nogle af bidragene i den nye antologi Eksistentiel og åndelig omsorg i socialpædagogisk arbejde har vist, er naturen også fuld af mulige resonansmøder – som nu reduceres til aske og støv. Resonans er naturligvis ikke kun at finde i og med naturen, men den er en af de påmindelser, vi møder, der minder os om en langsommelighed og tålmodighed i et accelerationssamfund, der har det med at være mere fart end substans.

Hvis man løber tilpas hurtigt, er det svært at mærke relationerne – både de menneskelige og de mere-end-menneskelige. I naturens resonans kan vi i stedet mærke en eksistentiel og åndelig ro, vores egne sansninger og en restituerende blot væren til, hvor vi ikke skal være noget bestemt eller et bestemt sted, men blot være. Her mærker vi og mindes om noget så simpelt som det åndedræt, vi deler med resten af naturen, og som vi ikke behøver tage, fordi det gives til os. Resonansen eroderer her accelerationsbehovet og selvtilstrækkeligheden væk for en stund og lader os i stedet mærke en forbundethed med både Skaber og skaberværk.

Når vi mærker resonansen i og med naturen, opstår der, som det beskrives i antologien, en vibrerende tråd mellem os og resten af naturen. Verden opleves imødekommende og svarende. De vibrerende tråde nedbrænder dog i Europas sommernaturbrande og bliver til sod og støv.

Godt nok er vi kommet af støv og skal blive til støv igen, som vi finder i både bibel og begravelsesritual, men det betyder ikke, at vi ikke også mister noget af os selv, når den natur, vi er en relationel del af, brænder op og udtørres som konsekvens af den menneskeskabte klimakrise.

Forkullede vibrationer

Hvad sker der, når Frankrig, Spanien og så mange flere steder brænder i det pyrocæne? Når ikke kun Europas floder, men også mulige resonansmøder, svinder ind? Jeg tror, at vi bliver fattigere. Jeg tænker ikke på den der økonomiske, altid profitoptimerende og kapitaludvindende tilgang, som når vi kan læse i nyhederne om, hvordan salg af parmesanost, vin og olivenolie trues af naturbandene og varmebølgerne. Jeg tænker på et indre tab, hvor vi bliver eksistentielt og åndeligt fattigere. Hvor vi mister en del af os selv, fordi vi mister en del af det skaberværk, vi selv hører med til.

Der sker naturligvis et kvantificerbart og måleligt materielt tab, når Europa gribes af ildens hærgen og rekordtemperaturernes tørke, men tabet kan også mærkes eksistentielt og åndeligt. Det udfordrer med rette meningskonstruktioner, hvor håbets opretholdelse kan synes næsten håbløs. Når ilden og varmen hærger det skaberværk, vi elsker og som ifølge skabelsesberetningen er set som godt, gør det ondt. Det kan være fuldstændig debiliterende i de dybere dimensioner af mennesket end det rent fysiske på overfladen, nemlig når det kommer til tro, håb og meningsdannelse. Vi er trods alt ikke kun støv, men også ånd(edræt).
                     

Derfor tror jeg også, at der er noget at finde i asken. Som det blev tydeligt efter naturbrandene på Maui, særligt i Lāhainā, i 2023, kan håb – nærmest et præsentisk eskatologisk håb – vokse frem i de sodede fællesskaber, som klimakrisen efterlader. Her blev grønne blade på Lāhainās svitsede og næsten helt udtørrede banyantræ et håbsymbol for både naturen og lokalbefolkningen, der led så forfærdelige og fatale tab. Bladene blev beskrevet som et symbol på, hvordan træet såvel som lokalsamfundet stadig stod. I samme uge, som nyhedsmedierne rapporterede om de første nye grønne blade på banyantræet, holdt præsten i Waiola Church, hvis Hale Pule (hawaiiansk for ”hus for bønner”) var helt brændt ned, prædiken over fællesskabet, der vandrer og prøves.

Hverken fællesskabet i den bibelske ørken eller i den hawaiianske nedbrændte kirke var dog alene i alt dette – og det er vi heller ikke i Europas sommernaturbrande. Som præsten understregede, talte og taler Gud; vi skal bare huske at lytte. Her er, som jeg ser det, tale om en kvalitativt mere-end-menneskelig resonans: en guddommelig resonans, der skaber og opretholder vibrerende tråde midt i sodede fællesskaber og forkullet smerte. Men her er også tale om en smerte, der opstår, når den vibrerende resonans med det kvantitativt mere-end-menneskelige skaberværket bryder ud i lys lue. Der skal være plads til begge. Som en kirkegænger på Maui sagde til en BBC News-journalist tilbage i 2023: ”Thank God that he gave us tears”.

Vi er også resonans

Vi skal nok øve os i at mærke resonans – især når det hele står i flammer og det kan være mere attraktivt at lukke smerten ude gennem distancering og apati. Men det er heldigvis også gennem en øvende tilgang, at arbejde med eksistentiel og åndelig omsorg udfolder sig bedst, understreger antologien. Ikke som en måde, hvorpå vi bare står klar med svarene, men som en måde, hvorpå vi er til stede ligeværdigt i mødet. Ikke som eksperter, men med omsorg. Og det er der brug for. Som Greta Thunberg sagde allerede tilbage i 2019 i Davos, er det op til os. Det er op til os og hvem vi er.

Er vi blot støv og aske eller også vibrerende resonante tråde i et fælles og forbundet skaberværk?

Når sidstnævnte er tilfældet, er vi støv og smerte såvel som ånd og håb. Og med selvforståelsen følger handling. Vi er også, hvad vi gør – eller vælger ikke at gøre. Resonans klinger hult og bliver monoton, hvis ingen andre end os selv mærker den. Midt i en verden i brand kan apatisk distancering afstedkomme en erfaring af dissonans hos alle os, der elsker vores fælles hjem. Jeg vil derfor lade Thunbergs ord fra 2019, året hvor mange vågnede op til klimakrisens konsekvenser, blive de sidste ord: ”I want you to act as if the house is on fire. Because it is”.

Grøn, teologisk indspark

Læs med, når forskellige kloge hoveder deler ud af tanker om natur, teologi og skaberværk!

]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/naar-resonansen-staar-i-flammer/feed/ 0 8608 Sønder Nærå Kirke er ny grøn kirke! https://xn--grnkirke-64a.dk/soender-naeraa-kirke-er-ny-groen-kirke/ https://xn--grnkirke-64a.dk/soender-naeraa-kirke-er-ny-groen-kirke/#respond Fri, 28 Aug 2026 06:00:00 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=8590

I den fynske kirke har det grønne længe været en del af hverdagen både ude og inde, både når man spiser sammen, fejrer gudstjeneste eller ved særlige højtider. Nu er kirken certificeret grøn og en del af netværket i Grøn Kirke

I Sdr. Nærå går det grønne arbejde flere år tilbage og finder ofte sted i samarbejde – både mellem forskellige funktioner i og omkring kirken, men også med det omkringliggende samfund.

Kirkens grønne udvalg består nemlig både at en graver, kirketjener, menighedsrådsformand og frivillig.

Særligt er kirken stolte af deres arbejde med Klimakærlige fællesspisninger, som hvert år finder sted i forbindelse med Klimahandledagen. Arrangementet er tilbagevendende og stables på benene i et samarbejde mellem kirken og andre aktører såsom Grønne nabofællesskaber, det lokale bibliotek, genbrugsstationen, kommunen og kulturhuset.

Fællesspisningerne har fokus på grøn mad og bælgfrugter, ligesom måltidsfællesskabet altid er i højsæde og en vigtig del af arrangementet.

Det grønne ses også udenfor kirken, hvor engen i nærheden får lov til at blomstre med forskellige vilde planter og smukke blomster. Her er dyrelivet i højsæde og området skal skabe plads til mere biodiversitet. Derfor er der også opsat fuglekasser og insekthoteller i området. Noget som elever fra den lokale skole har bidraget til at få etableret sammen med en naturvejleder.

Derudover drømmer kirken om at være selvforsynende med blomster og har gang i anlægningen af bede til netop dette formål. Indtil disse er helt oppe at køre, må blomsterne plukkes forskellige steder i lokalområdet eller købes hos en lokal, økologisk blomsterbonde.

I kirken har de også sørget for at etablere elvarme, som styres elektronisk og sørger for at energiforbruget holdes nede.

4. klasse fra den lokale skole bygger og opsætter fuglekasser i samarbejde med naturvejleder.
Kirken pyntet med blomster og planter fundet i området

Konfirmationstøj kan bruges igen og igen

Sammen med Fyens Stift er kirken en del af et projekt om at indsamle og genbrug konfirmationstøj. For første gang er kirken i år værter for en dag, hvor man kan komme og købe det brugte tøj og også få hjælp til at sætte sit eget præg på det, for eksempel med broderi.

Flere nyheder fra det Grønne Netværk

Det sprudler og spirer med nye grønne tiltag i hele det grønne kirke-land. Følg med i alt det, som lige nu er aktuelt i netværket.

]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/soender-naeraa-kirke-er-ny-groen-kirke/feed/ 0 8590 Skabelsestiden er mere end en tak for jordens afgrøder. Den åbner for en ny og aktuel måde at fejre høstgudstjeneste på. https://xn--grnkirke-64a.dk/skabelsestiden-er-mere-end-en-tak-for-jordens-afgroeder-den-aabner-for-en-ny-og-aktuel-maade-at-fejre-hoestgudstjeneste-paa/ https://xn--grnkirke-64a.dk/skabelsestiden-er-mere-end-en-tak-for-jordens-afgroeder-den-aabner-for-en-ny-og-aktuel-maade-at-fejre-hoestgudstjeneste-paa/#respond Thu, 13 Aug 2026 07:34:07 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=8455

I Viborg Stift har Thomas Felter og kollegaerne udarbejdet nye forslag til liturgier til skabelsestiden og Skabelsens Dag. “Vi skal bevare høstgudstjenestens kerne” mener han.

Nye vinde blæser over folkekirkelandskabet og flere peger nu på, at vi kan have brug for at give den ellers traditionelle høstgudstjeneste et nyt twist.

Situationen er nemlig en anden; Vi bor i langt højere grad i byerne og er ikke selv tæt på det landbrug, som producerer vores fødevarer. Med den måde, vi forbruger i dag, risikerer vi at glemme, at alt det vi har, er blevet os givet. Vi mister fornemmelsen for det dyrebare i alt det skabte og glemmer i sidste ende den taknemmelighed, som er høstgudstjenestens kerne.

Dette fremhæver Thomas Felter, som er stiftspræst for gudstjeneste og forkyndelse i Viborg Stift.

På opfordring fra biskop Henrik Stubkjær har han sammen med sine kollegaer i gudstjenesteudvalget udarbejdet eksempler på liturgier, som er lige til at tage og bruge til skabelsesgudstjenesten.

Formålet er at rette blikket mod taknemmeligheden over livet, naturen og verden som Guds skaberværk.

Materialet er udarbejdet på samme måde som det, man finder på Grøn Kirkes hjemmeside. Det rummer inspiration og forslag til alt fra bønner og salmevalg til tekststykker og særlige aktiviteter eller lignende, som kan bruges i det omfang det passer i den enkelte menighed og kombineres på mange måder. Derudover findes materiale, som er tilrettelagt til forskellige typer af gudstjenester og med forskellige målgrupper. Her er både noget at komme efter til familiegudstjenesten, ligesom materialet har forslag til den mere alvorlige gudstjeneste, som sætter ord på, at jorden er ved at blive ødelagt og det tab, som finder sted akkurat nu.

Taksigelsen rummer mere end jordens råvarer – vi er selv en del af skabningen!

Thomas Felter peger yderligere på, at det for mange opleves mere naturligt at udvise taknemmelighed for at være skabt end for jordens råvarer. Skabelsestiden rummer altså det, vi normal vis sætter fokus på i høstgudstjenesten, men udvider også rammerne for vores taksigelse. Her fremhæves‚ hvordan mennesket også er skabt af Gud og dette sættes i sammenhæng med resten af skabningen.

Når vi reflekterer over vores plads i skabningen, må vi også forholde os til det ansvar og den opgave vi er blevet givet, sammen med alt det andet gode, vi har fået i gave. Med stor værdi kommer også meget at passe på, og dette rummes også i tanken om Skabelsestiden. Kombinationen af taksigelse og dét, at vi påtager os opgaven med at værne om naturen, er en del af kristendommen, som vi har haft tendens til at glemme. Men når håbet og glæden ved alt det gode og skønne som skaberværket rummer bliver fundamentet, så følger omsorgen og respekten ofte naturligt heraf.

Skabelsestiden

Skabelsestiden er en international, tværkirkelig højtid, hvor man den 1. sep-4. okt. fejrer skabelsen som Guds gave og et grundlæggende mysterium for den kristne tro.

I den ortodokse kirke starter kirkeåret den 1.september med fejringen af, at alt bliver til. I den katolske kirke fejrer man den 4.oktober Frans af Assisis dag – en helgen kendt for sin poetiske glæde for naturen og dyrene.

Kirkernes Verdensråd har etableret tiden mellem disse to datoer som Skabelsestiden (Season of Creation), hvor alle kristne i verden inviteres til en fælles fejring af skaberværket.

Skabelsens Dag fejres af mange kirker den 1. september eller den første søndag i september.

Gå på opdagelse i Grøn Kirkes inspirationsmateriale og liturgier til Skabelsestiden her!

Download liturgier og inspirationsmateriale fra Viborg Stift her!

Inspiration fra det Grønne Netværk

Det sprudler og spirer med nye grønne tiltag på ladets kirkegårde! Her kan du finde inspiration til nye tiltag på din egen kirkegård fra andre Grønne Kirkegårde!

]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/skabelsestiden-er-mere-end-en-tak-for-jordens-afgroeder-den-aabner-for-en-ny-og-aktuel-maade-at-fejre-hoestgudstjeneste-paa/feed/ 0 8455 Nr. Jernløse Kirke er ny grøn kirke https://xn--grnkirke-64a.dk/nr-jernloese-kirke-er-ny-groen-kirke/ https://xn--grnkirke-64a.dk/nr-jernloese-kirke-er-ny-groen-kirke/#respond Mon, 03 Aug 2026 07:26:10 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=8403

Tro, fællesskab og natur går hånd i hånd i den sjællandske landsbykirke, hvor certificeringen som Grøn Kirke blot er et skridt på vejen i et mangeårigt fokus på skaberværket

På trods af nyheden om at Nr. Jernløse Kirke nu er en del af netværket af grønne kirker, så er tankerne bag ikke nye i den lille kirke på Sjælland. I lang tid har det grønne været for øje i forbindelse med energirenovering og -optimering og i forhold til den jord, som kirken ejer.

Derfor var der også stor opbakning blandt menighedsrådsmedlemmer samt kirkens ansatte og frivillige, da forslaget om at blive certificeret grøn kirke kom på bordet.

Arbejdet med tjeklisten gik hurtigt, og mange krydser kunne allerede sættes. Men nye tanker og idéer blev også født og det, som allerede var praksis blev sat endnu mere i system.

Nu har kirken et lille udvalg, som arbejder med det grønne og Grøn Kirke er et punkt på alle menighedsrådsmøder.

Fra landbrugsjord til kirkeskov

Meget af arbejdet med det grønne fokus har længe ligget i at etablere en kirkeskov på præstegårdsjorden. Allerede for omkring 10 år siden, blev de første tanker tænkt i forhold til, hvordan man kunne udnytte jorden bedre til gavn for menigheden og lokalsamfundet. Da der ellers var lagt op til at kommunen ville bygge på jorden, sendte menighedsrådene i Nr. Jernløse og Kvanløse pastorat en ansøgning afsted, om i stedet at etablere skov med støtte fra Klimaskovfonden.

Processen var lang, og endelig i april 2025 blev de første træer sat og kirkeskoven kunne indvies ved et fint arrangement med besøg fra borgmesteren.

Kirkeskoven består af 4,6 hektar skov med 18.000 blandede løv- og nåletræer og yderligere 3,5 hektar engområde med forskellige græsser og urter, som bier, sommerfugle og andre insekter kan nyde godt af.

Kirkeskoven rummer også et område, hvor det planlægges at etablere skovbegravelsesplads, og så skal den på længere sigt danne ramme om undervisning og kirkelige handlinger som for eksempel familiegudstjenester eller udendørs vielser.

Selvom anlæggelsen af kirkeskoven har betydet et tab af indtjening for kirken, har man vurderet at det er pengene værd, og visionerne, planerne og drømmene er store for, hvad området kan bruges til, både i kirkelige sammenhænge og i forhold til lokalsamfundet generelt.

Vil I også etablere skov på kirkens jorde?

Gå på opdagelse i gode historier fra flere af de andre grønne kirker med erfaring på området og undersøg muligheder for støtte fra Klimaskovfonden.

Fællesskab og netværk

I arbejdet med det grønne har kirkens ansatte og medlemmer af menighedsrådet flere gange været på inspirationstur sammen med andre nærliggende kirker for at erfaringsdele og inspirere hinanden. Det har været en stor glæde at se, hvordan andre gør det og opdage nye perspektiver, man ikke selv havde tænkt på.

Samtidig har møderne skabt netværk og en følelse af samhørighed med de andre kirker i nærheden, som ligeledes arbejder med det grønne.

Egne blomster på alterbordet og flere på vej

I Nr. Jernløse tænkes det grønne hele vejen rundt og foregår i tæt samarbejde mellem frivillige og kirkens ansatte i mange funktioner. Blandt andet er de tomme grave på kirkegården blevet beplantet med stauder, som nu giver blomster, som kan bruges til kirkelige handlinger. Kirken er endnu ikke helt selvforsynende på alterbuketter og blomster til kirkerummet, da det i de kolde måneder kan være svært at dyrke nok blomster og grønt – men langt det meste af året kommer kirkens pynt lige ude fra egen kirkegård.

Desuden sættes fokus på taknemmeligheden og forvalterskabet overfor Guds skaberværk, når kirken hvert år holder høstgudstjeneste på en bondegård eller når kirkens præst inviterer til løvfaldsudflugt. Her handler det om at komme ud og se, mærke og opleve naturen og alt det, som findes derude. Når vi opdager den store værdi naturen har, husker vi forhåbentlig også at passe godt på den.

I undervisningen af konfirmander og mini-konfirmander inddrages omsorgen for naturen også. Blandt andet har kirkens mini-konfirmander sået solsikker, som gror fint udenfor kirken. Håbet er, at give glæden ved at se noget gro videre til børnene.

Vi er ikke færdige endnu

Selvom optagelsen i det grønne netværk er et vigtigt skridt på vejen, så er der langt mere at gøre. Menighedsrådet og kirkens medarbejdere undersøger fortsat, hvordan de kan arbejde videre med nye projekter eller optimere de krydser, som allerede er sat på tjeklisten, endnu mere.

Derudover er meget af potentialet med den nye kirkeskov endnu uudforsket og i Nr. Jernløse glæder de sig til at se og opleve de muligheder kirkeskoven vil skabe, som de endnu ikke har kunnet forestille sig.

Og så er en grøn certificering af den tilhørende kirkegård også på programmet.

Flere nyheder fra det grønne netværk?

Det sprudler og spirer med nye grønne tiltag i kirkerne og på ladets kirkegårde!

]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/nr-jernloese-kirke-er-ny-groen-kirke/feed/ 0 8403 Lea Korsgaard bevæger sig ned af ukendte stier og opdager en historie og en rigdom som ofte glemmes – og du er inviteret med! https://xn--grnkirke-64a.dk/lea-korsgaard-bevaeger-sig-ned-af-ukendte-stier-og-opdager-en-historie-og-en-rigdom-som-ofte-glemmes-og-du-er-inviteret-med/ https://xn--grnkirke-64a.dk/lea-korsgaard-bevaeger-sig-ned-af-ukendte-stier-og-opdager-en-historie-og-en-rigdom-som-ofte-glemmes-og-du-er-inviteret-med/#respond Sat, 27 Jun 2026 10:45:23 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=8188

Anbefaling af bogen: Inden året er omme af Lea Korsgaard, Zetland 2025

Anbefalet af Carla Gjerlev, Stud. teol og studentermedhjælper hos Grøn Kirke

Bogens projekt er egentlig temmelig simpelt: Lea Korsgaard, anerkendt journalist og medstifter at mediet Zetland sætter sig for at se alle danske sommerfuglearter på ét enkelt år.

Men lad dig ikke narre, for bogen rummer langt mere! Korsgaard bevæger sig nemlig ikke kun af ukendte skovstier og ind i moser i alle dele af Danmark, men også ned af veje, som fører læseren ind i både historie, teologi, litteratur, filosofi og meget andet!

Bogen tager udgangspunkt i Korsgaards egen oplevelse af, hverken at kende til den danske natur, som ellers omgiver hende til daglig, eller at føle en forbundethed til den. Hvordan kunne det passe, at hun ikke engang kendte navnene på de sommerfugle, som fløj lige udenfor hendes vindue?

Bogen bevæger sig ikke indenfor krimi-genren, men man skulle næsten tro det. Projektet skaber nemlig samme fornemmelse af, at blive nødt til at læse det næste kapitel og det næste igen – ikke for at finde ud af, hvem morderen er, men i stedet med spørgsmålet; når hun det? Når hun at se alle danske dagsommerfuglearter indenfor et år? – og hvad man også finder ud af i løbet af bogens forløb; inden de er uddøde?

Det mest grundlæggende

Med bogen sætter Korsgaard fokus på en del af den grønne omstilling som ellers har været underbelyst; Menneskets forhold til naturen. På trods af en udbredt opbakning til grøn energi, CO2-reducering og affaldssortering, så har samtalten om vores natursyn og relationen mellem menneske og natur endnu ikke haft den plads i snakken om grøn omstilling, som den fortjener.

Undersøgelsen af relationen mellem mennesket og natur leder hende ned af stier i blandt andet teologien, mytologien og filosofien, som både viser eksempler på måder at leve mere i overensstemmelse med naturen på – men som også forklarer, hvorfor vi er endt med det natursyn, som er dominerende i dag. Et natursyn, som i høj grad bygger på en fortælling om, at naturen er en ressource for mennesker og noget, vi kan bruge til vores fordel. En fortælling om at naturen er noget, mennesket er adskilt fra, som det kan gå ud og iagttage og så trække sig tilbage fra igen.

Og selvom Korsgaards bog rummer gruopvækkende tal og fakta, så er den langt fra belæring og skæld ud. I stedet rummer den en mulighed for læseren til at tage med på tur – på sommerfuglejagt i Melby Overdrev eller ned i litteraturen, historien og kristendommen.

Som læser undgåes det dog ikke at turen også kommer forbi ens eget forhold til og syn på naturen – men det oplevede jeg blot som en inspirerende og håbefuld tur med gode nulevende og historiske personers tanker at spejle sine egne i.

Kærlighed og nysgerrighed må gødes først

Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær.

N.F.S Grundtvig, 1834

Bogen ser jeg, som et tydeligt eksempel på det, Grundtvig allerede skrev om i 1834. Nu hvor jeg har læst Inden året er omme forstår jeg i særlig grad, hvorfor snak om affaldssortering og strømbesparelser aldrig vil bringe os helt i mål, i forsøget på at leve i overensstemmelse med naturen.

Med Korsgaard forstår jeg nu, at en gåtur i skoven uden høretelefoner og en nysgerrighed på, hvilken fugl jeg mon kan høre kvidre også er en klima- og miljøaktivistisk handling. Det er gennem (gen)opdagelsen af naturens skønhed, vildskab og forundrende detaljerigdom at Korsgaard opdager den rigdom, hun før ikke vidste fandtes lige omkring hende. Og jeg tror det er på samme måde, at vi hver især skal samle kræfter til at gøre det arbejde, som natur, klima og miljø kræver af os akkurat nu.

Korsgaard sætter med sin bog spot på, at vi ikke blot står i en klima- og en biodiversitetskrise, men lige så meget i en åndelig krise, hvor vi har mistet forståelsen for og følelsen af samhørighed med andre og større dele af verden end os selv og vores samfund. Og selvom det kan lyde udmattende og håbløst med endnu en krise, så viser bogen, at den åndelige krise er en del af løsningen på de to andre – og at løsningen ikke blot er overladt til politikere og store virksomheder, men at vi alle kan bidrage.

Vi bidrager, når vi kigger op og ud, når vi går tur med hunden eller en ven! – og vi bidrager, når vi går vores egne forestillinger og idéer efter i sømmene med et kritisk, nysgerrigt og kærligt blik.

Ja, dig!

Jeg vil anbefale bogen til enhver, som længes efter glimt af håb i polykrisernes tid. Til dig, som har mistet det store perspektiv på den omstilling af samfundet og den enkeltes liv, som finder sted netop nu. Til dig, som rammes af afmagt og apati i samtalen om det grønne. Og til dig, som drømmer om en inspirerende, engagerende og tilgængelig indflyvning i alle de tanker og tænkere som gennem tiden har formet den natur og det natursyn, vi lever med i dag.

God læselyst!


Læs Hanne Henriksens prædiken med udgangspunkt i Inden året er omme her!

]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/lea-korsgaard-bevaeger-sig-ned-af-ukendte-stier-og-opdager-en-historie-og-en-rigdom-som-ofte-glemmes-og-du-er-inviteret-med/feed/ 0 8188 Fuglekiggeri https://xn--grnkirke-64a.dk/fuglekiggeri/ https://xn--grnkirke-64a.dk/fuglekiggeri/#respond Tue, 26 May 2026 08:31:03 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=8150

Klumme af Peter Fisher-Møller, tidligere biskop over Roskilde Stift

Tårnfalk i Sdr. Bjert Kirke

Der skete rigtig meget rundt om i Europa og herhjemme i Danmark i 1968. Jeg var kun 13 år og nykonfirmeret, så ungdomsoprøret gik lidt hen over hovedet på mig. Men også for mig skete der rigtig meget: jeg begyndte i 1. real på Øregaard Gymnasium, og her kom jeg i klasse med en ivrig fuglekigger. Jeg havde tidligere ikke været særlig opmærksom på fuglene. Jovist vidste jeg, at der var forskel på en svale og en svane, og at der kom både musvitter og solsorte på foderbrættet hjemme hos mine forældre om vinteren. Men samtidig med at jeg i julegave fik Europas Fugle og en KOWA 10 X 50 kikkert åbnede der sig virkelig en ny verden for mig.

Ud og se

Vi gik på fugleture i Forstbotanisk Have ved Charlottenlund station, omkring Gentofte sø, i Ermelunden og Utterslev mose. Jeg fandt ud af, at der både var grønirisker og grønsiskener og ret mange forskellige mejser. Og så var der netop den vinter en del Nøddekriger på besøg oppe nordfra. Meget spændende, for det var en af du fugle, der var markeret med en hvid cirkel i fuglebogen som tegn på, at det var ret sjældent set her i landet. Jeg noterede alle de fugle vi så i et lille hefte og krydsede flittigt af i artslisten forrest i Europas Fugle. Jeg blev medlem af Dansk Ornitologisk Forening og tog med på busture til Sverige og så endnu flere forskellige fugle. Det var stort og spændende.

Noget af fugleinteressen var beslægtet med frimærkesamling. Det handlede om at se så mange forskellige fugle som muligt, at få sat krydser på artslisten. Men der var mere på spil end det. Jeg blev opmærksom på fuglene på en helt ny måde. Jeg fandt ud af, hvilke naturtyper de forskellige fugle foretrak, og jeg begyndte også at kende forskel på de forskellige fuglestemmer. Jeg kom til at holde stadig mere af fuglene, og jeg blev engageret i at værne om fuglenes levesteder.

Kendskab og kærlighed

Senere er jeg kommet til at tænke på, at alt det her har nogle ligheder med Biblens fortælling om Adam, der giver dyrene navne. Den fortælling kan læses som et udtryk for en antropocentrisk naturforståelse: at naturen først tilkendes værdi når mennesker forholder sig til den og gør brug af den. Og der er bestemt noget i den bibelske beretning og den kristne tradition, der har været med til at forme og legitimere en antropocentrisk naturforståelse. Men fortællingen om Adam, der giver dyrene navne, er også en historie om hvordan opmærksomheden overfor naturen bliver vakt, hvordan det at sætte ord på dyr og planter åbner en verden, fordi ordene giver mulighed for at skelne og huske og dele sine oplevelser med andre. Sådan udvikles kendskabet til naturen og kærligheden til naturen, og begge dele er der hårdt brug for, hvis vi skal blive bedre til at leve op til vores bibelske ansvar som “forvaltere af Guds verden”.

Eller som Grundtvig udtrykker det:

“Den har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær.”

En ugle spottet mellem Fuglevad og Brede

Flere grønne klummer?

Dyk ned i flere refleksioner om det grønne i klummerne her!

]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/fuglekiggeri/feed/ 0 8150 Tulstrup Kirke er ny grøn kirke! https://xn--grnkirke-64a.dk/tulstrup-kirke-er-ny-groen-kirke/ https://xn--grnkirke-64a.dk/tulstrup-kirke-er-ny-groen-kirke/#respond Mon, 18 May 2026 09:32:37 +0000 https://xn--grnkirke-64a.dk/?p=8109

Vil mere end bare at være kirke til jul! – I Tulstrup har kirkens grønne visioner skabt liv i den lille landsby og kirken er blevet et sted med både menneske- og dyreliv

Tulstrup sogn er småt, hvis man tæller sognebørn, men rummer et særligt potentiale, når det kommer til det grønne. Den gamle middelalderkirke, hvis ældste dele kan spores tilbage til 1200-tallet ligger smukt på en bakke, næsten svævende over landsbyens huse. Bakkens skrænter er et oplagt sted til at skabe rum for mere biodiversitet og kirken har sammen med lokalsamfundet skabt Tulstrup Naturfokus, som er fælles om at pleje naturområdet med henblik på at skabe de rette betingelser for det gode og frodige insektliv.

Det er ikke bare højen, som kirken ligger på, men også dens placering ude på landet, om giver gode betingelser for det uforstyrrede dyreliv.

Det var under arbejdet med at bygge mursejler-kasser til kirketårnet, at de grønne tanker fik luft under vingerne. Nu ligger der altid en åben pude i kirkens våbenhus, så man kan fylde nye fjer i kasserne, hvis det bliver nødvendigt. Puden har været anledning til grin og snak både for kirkens medarbejdere og besøgende. Man kan blive overrasket over naturen og sig selv, når man går i gang med en proces som denne.

Mursejlerkasser i kirkens tårn
Blomster fra præstegårdshaven pynter til gudstjeneste

Gudstjenester med fokus på det grønne er også kommet på programmet i kirken, og det med stor succes. Derudover afholdes der rundvisninger på kirkegården med fokus på den grønne omstilling – og disse tiltrækker næsten flere deltagere end gudstjenesterne!

Arbejdet med at blive grøn kirke har både været sjovt og givende – og så har det været en mulighed for samarbejde med lokalsamfundet. Projektet har skabt et fællesskab og engageret flere i kirkens arbejde.

Kirkens nærmeste naboer

Arbejdet med Grøn Kirke har skabt virkelig meget liv især udenfor kirken!

Annika Rasmussen, Sognepræst i Tulstrup Kirke

Pilgrimsvandring i præstekjole

Kirken bruges også nu til pilgrimsvandringer. Her ses præst og kirkegængere til høstgudstjeneste, som begyndte i Tustrup Kirke. Undervejs var indlagt en pilgrimsvandring til nabokirken på 3 km, hvor gudstjenesten blev afsluttet. En meget særlig oplevelse for både præst og kirkegængere.

Gudstjeneste med fejring af det grønne

Medlemsskabet af det grønne netværk skal fejres ved en festlig gudstjeneste d. 21. juni 2026 med efterfølgende oplæg fra Tulstrup Naturfokus. Her vil to menighedsrådsmedlemmer klippe en grøn snor og fejre at kirken er blevet Grøn Kirke.

Næste skridt er Grøn Kirkegård!

Nyheder fra Grøn Kirke

Både det praktiske og det teologiske spirer i kirker og på kirkegårde. Læs flere nyheder fra Grøn Kirke her!

]]> https://xn--grnkirke-64a.dk/tulstrup-kirke-er-ny-groen-kirke/feed/ 0 8109