På Ringe kirkegård, som ligger i Midtfyns provsti, arbejder et engageret kirkegårdsudvalg med grønne tiltag på den velbesøgte kirkegård – også selvom nogen af de besøgende kan have lidt svært ved at vænne sig til de nye kvashegn.

Kvashegn, staudegravsteder og en specialdesignet affaldssortering er blandt de grønne tiltag på Ringe kirkegård.
Efter mange års grønt arbejde, og med et nyt kirkegårdsudvalg, kan Ringe kirkegård nu kalde sig Grøn Kirke.
Vi har løbende gennem årene ladet os inspire af andre kirkegårde og den grønne branche. Vores inspiration er blevet indarbejdet når vi alligevel har skulle lave nyt eller renovere det eksisterende.
Kristine Essendrop Schjødte, Kirkegårdsleder på Ringe Kirkegård og Grøn Kirke Kontaktperson
Kirkegårdsleder på Ringe kirkegård Kirstine Essendrop Schjødte er stolt over kirkegårdens grønne arbejde og ønsker at blive bedre til at informere om alle de ting medarbejderne gør for at være bæredygtige og grønne.
Vil du have forslag til bæredygtige planter på Kirkegården? Se vores inspirationskatalog her.
Gamle vaner er svære at bryde
For Kristine Essendrop Schjødte har en af de sjoveste oplevelser ved den grønne omstilling været at se hvor forskelligt kirkegårdens gæster har reageret på de nye tiltag.
Det sjoveste er, hvor forskelligt vores bruger reagerer på de grønne tiltag. Nogen synes vores kvashegn er mega smukke. Andre synes ikke de er så pæne og er glade for, at vi har valgt at plante stauder foran dem, så de er gemt lidt halvdelen af året.
Det sværeste er nogen gange at ændre de gamle vaner, men vi er blevet rigtig gode og arbejder stadigvæk med det.
Kristine Essendrop Schjødte

På gravstederne har Kirstine og company flere steder været med til at ændre forstilligen om, hvordan sådanne skal se ud.
Kirkegården arbejder meget med staudegravsteder og de seneste tre år har kirkegårdens ansatte i samarbejde med en håndfuld gravstedsejere været med til at anlægge gravsteder med stauder, buske og løg, i stedet for de velkendte gravstedsanlæg med perlesten og fire stedsegrønne planter. Således er kirkegården godt på vej mod flere stauder/planter og meget mindre brug af forår- og sommerblomster på gravstederne.
Hvis du vil have ideer til bæredygtige gravsteder, kan du finde Grøn Kirkes inspirationsmateriale her.
Ringe kirkegård er en bykirkegård , som ligger smukt på en skråning mellem Ringe midtby og Ringe sø. På grund af den store befolkningsvækst i Ringe, bliver kirkegården forsat mere og mere besøgt og fungerer således også som byens grønne park.
Specialdesignet affaldssortering
Blandt kirkegårdens tiltag for en mere miljøbevidst drift er en specialdesignet affaldssortering. Kirkegården ansatte ønskede at finde en god løsning til deres affaldssortering, men da de ikke kunne finde et produkt der opfyldte deres behov for markedet, gik de innovativt til værks.
I 2022-2023 udviklede kirkegårdens ansatte en ny beholder til affaldssortering i samarbejde med en af provstiets landsby kirkegårde og en lokal smed.
Nu har vi fået en affaldsbeholder med 5 sorteringer lige som folk kender det hjemme fra husholdningen og det fungere rigtig godt.
Folk har taget godt imod beholderne og de er gode til at sortere affaldet på kirkegården. Der er kun en lille gruppe brugere der stadigvæk skal hjælpes lidt på vej til korrekt sortering.
Kristine Essendrop Schjødte
Martin Keller
Vil du have ideer til Affaldssortering på jeres kirkegård? Se vores forslag her.



