Klitmøller Kirkegård er ny grøn kirkegård!

I den lille vindblæste by mod nord har kirkegården længe værnet om naturen. Nu med lapidarium og bedre adgang for pilgrimsvandrende

På Klitmøller Kirkegård har det grønne egentlig længe været på dagsordenen. Allerede i 1993 var folkene bag Klitmøller Kirkegård ambitiøse og anlagde en stor naturkirkegård.

Som så mange andre steder, er der dog siden da sket en udvikling mod flere urnebegravelser fremfor kistebegravelser, og det har resulteret i, at meget af naturkirkegården ikke kommer i brug som kirkegård.

Men hvad gør man så med al den natur?

I stedet for at naturkirkegården står tom og syner hen, har kirkegårdens medarbejdere etableret et lapidarium af nogle af de gamle sten, som dermed er med til at skabe et behageligt og forskelligartet miljø på kirkegården. Derudover rummer kirkegården og en nyetableret pilgrimslabyrint, som skal indvies i august 2026.

Kirkegården er godt forsynet med vand, da Klitmøller Å løber lige langs med skellet. En lang sti langs med Klitmøller Å er blevet etableret, som strækker sig helt fra stranden til skovområderne i Vester Vandet, som ligger lidt længere inde i landet. I forbindelse med anlæggelsen af vandrestien, blev der også bygget en “kirkebro” over Klitmøller Å, så de vandrende har direkte adgang fra stien og ind på den smukke naturkirkegård. Alt dette har til sammen skabt liv på kirkegården og både lokale og turister nyder at gå på opdagelse i alt det kirkegården har at byde på. Her kan man tage en kaffepause med sine vandre-venner eller nyde en rolig og eftertænksom stund for sig selv.

Inspiration fra de grønne kirkegårde!

Det sprudler og spirer med nye grønne tiltag på ladets kirkegårde! Her kan du finde inspiration til nye tiltag på din egen kirkegård fra andre Grønne Kirkegårde!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top