Mariager Højskole er ny grøn skole

Efter 7 måneders målrettet arbejde, kan Mariager Højskole nu kalde sig grøn skole med kristent værdigrundlag. Mariager Højskole er Mosaikkirkernes højskole

“Vores arbejdsgruppe har bestået af mig, vores forstander Leif Petterson, pedel John Elgaard og elever fra vores grønne valgfag ”Liv & Natur”: William Ågren, Dicte Krag, Nicklas Aaen og Samuel Flyger.” fortæller lærer Amalie Poulsen.

Højskolen kan på nuværende tidspunkt krydse ja til 38 af tjeklistens punkter, samt 4 som de selv har tilføjet fx en ugentlig vegetardag og ladestandere på parkeringspladsen.

“Vi lander derfor på 42 grønne tiltag ud af de i alt 52 der bliver lagt op til på jeres tjekliste. Selvom vi er stolte over de tiltag vi allerede nu har implementeret på vores skole, vil vi fortsat arbejde på at opfylde endnu flere af jeres forslag, samt selv undersøge nye muligheder for grønne tiltag” understreger Amalie Poulsen.

Elever og lærere blev i løbet af processen overrasket over, hvor mange grønne tiltag de som skole allerede havde implementeret, og som er en integreret del af hverdagen og livet på skolen. “Til gengæld er det gået op for os, hvor svært det er, både praktisk og økonomisk, at foretage grønne tiltag i vores køkken og kost. Det bliver en længere proces, vi vil arbejde med i det kommende skoleår med vores køkkenleder og viceforstander.” fortæller Amalie Poulsen.

Nyt fag på højskolen – oplev Guds skaberværk

Et nyt fag er blevet oprettet på Mariager Højskole i løbet af det sidste år. “Med udgangspunkt i bibelen undersøger vi menneskets rolle og ansvar i skaberværket og handler derefter. Sammen skal vi ud i naturen opleve, hvordan den er en ressource for hele mennesket, men også gøre os umage med at værne om den” skriver højskolen på deres hjemmeside.

Vi har i vores valgfag Liv & Natur gennemgået jeres tjekliste, og snakket meget om, hvor vi kunne sætte ind som skole, for at få en grønnere hverdag. Jeg har taget elevernes tanker og refleksioner med videre til vores forstander og pedel, som sammen med mig har taget de endelige beslutninger om, hvilke punkter vi vil opfylde“, fortæller Amalie Poulsen.

Højskoleeleverne laver pizza. Foto af Nicolaj Kristensen
Højskoleeleverne laver pizza. Foto af Nicolaj Kristensen

Indhold og aktiviteter på faget Liv og Natur

  • Kajak
  • Økoteologi
  • Social retfærdighed
  • Bæredygtigt projekt
  • Upcycle tøj
  • Skovgudstjeneste
  • FN’s 17 verdensmålBæredygtig madlavning
  • Fisketur
  • Sabbat
  • Pilgrimsvandring
  • Gårdbesøg
  • Saunagus
  • Grounding
  • Bibelstudie
  • Virksomhedsbesøg
  • Naturbeskyttelse

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top