Håb og hengivenhed – Kirken og kristendommens rolle i en klimakritisk tid blev vendt og drejet til Himmelske Dage

Dette var nogen af de spørgsmål, som blev stillet til Himmelske Dage 2025 i Silkeborg.

Progammet til Himmelske Dage viste med al tydelighed, at klima i den grad er kommet på den kristne og kirkelige dagsorden. Gennem et væld af oplæg, workshops, debatter og vandringer blev kirkens rolle i klimakrisen belyst fra al-kristens vinkler.

Kirken skal våge forandring!

Tager kirken sit ansvar for og i skaberværket seriøst?

Dette blev diskuteret under debatten “Klimahåb og kirkens kald: Ansvar i en krisetid” af biskop og præsident for Det Lutherske Verdensforbun Henrik Stubkjær, tidligere ærekbiskop i Svenska kyrkan Antje Jackelén, stud. theol. og forhenværende FN- ungdomsdelegat for Danmark Marcus Taulborg og stud. theol. og dansk medlem af UNEP Faith for Earth Youth Council Anne Sofie Hedegaard.

I debatten blev blandt andet forholdet mellem kirke og politik diskuteret. Og her havde Antje Jackelén et opråb til kirken:

Når kirken går ind i klimaproblematikker, bliver den ofte kritiseret for, at klima er politik og ikke religion. Men dette passer ikke! At tale om miljø og klima er teologisk, da det handler om kærlighed til skaberværket!

Kirken skal våge forandring!

Antje Jackelén, tidligere Ærkebiskop i Svenska kyrkan

Ifølge Antje Jackelén kan kirken i klimadebatten ikke skjule sig bag ønsket om ikke at være politisk. Tværtimod har kirken, teologien og det kristne menneske en aktiv pligt til at forholde sig til problematikken. Det at tage sig af vores fælles verden, er nemlig at tage sig af Guds skaberværk, som er skabt i kærlighed.

Og ifølge Antje Jackelén skal kirken ikke kun forholde sig til klimaproblematikken, kirken skal “våge forandring” og handle aktivt på grøn omstilling og menneskelig forsoning med skaberværket.

Håb i det kristne budskab

Under paneldebatten blev håbet også diskuteret – hvordan kan det kristne budskab skabe håb i en tilsyneladende håbløs tid?

Her kunne Anne Sofie Hedegaard trække på helt konkret erfaring. I september dukkede hele 101-håbesøgende unge århusianere op til en Skaberværksaften i Skt. Pauls Kirke i Århus, som Anne Sofie Hedegaard i samarbejde med KFUM og K havde arrangeret.

Til arrangementet blev klimaangst, håb og handling diskuteret. Ifølge Anne Sofie Gedegaard understregede det store fremmøde til arrangement netop, hvordan især unge hungrer efter håb og handling, og hvordan vi i fællesskab kan finde håb i det kristne budskab.

Også Henrik Stubkjær understregede, hvordan vi netop i en krisetid kan finde håb i opstandelsesbudskabet:

Husk nu på, at det er midt i forandringen, at Helligånden har mulighed for at ommøblerer. Gud skabte og skaber forsat sin kærlighed i verden.

Henrik Stubkjær

Gud er ikke ‘færdig’ med Skabelsen – Gud skaber hele tiden, og det er netop i forandringstider, at Gud kan forme og forandre. Det kristne håb beror ikke på statistikker, men på opstandelsesbudskabet, og i krisen og overgangstid er der derfor altid et håb om forandring og løfte om opstandelse.

Rebirth – Hvad kan Keltisk Kristendom lære os om menneskets forhold til skaberværket?

Himmelske Dage 2025 bød på indsigter fra en lang række kristne traditioner. Heriblandt var teolog, forfatter og tidligere leder af Abbey Community på Iona, John Phillip Newell.

Med sin kristen-keltiske baggrund lagde John Phillip Newell vægt på, hvordan vi i dag trænger til en ‘hellig genfødsel’ hvor vi igen får øjnene op for det hellige og ukrænkelige i alt skabt.

Det vigtige ved historien om Moses og den brændende busk (Exo. 3) er ikke, at busken brænder. Det vigtige er, at Moses lagde mærke til det! Alt brænder med Guds præsens. Hvis vi kigger efter, ser vi det.

John Phillip Newell