Refleksion over Skabelsens dag af Ida Götke, præst i Skive Sogn
“Velkommen til et nyt kirkeår. Velkommen til Skabelsens Dag. Sådan lyder det i alle ortodokse kirker i dag. I den ortodokse kirke (som vi også bredt kalder den østlige kirke) begynder det nye kirkeår den første søndag i september, og dagen kaldes og fejres som Skabelsens dag.
Vi påbegynder et nyt kirkeår første søndag i advent. Og hos os har vi ikke en søndag, som vi kalder Skabelsens dag. Vi fastholder, at det nye kirkeår begynder 1. søndag i advent, men fra i dag indfører vi en ny festdag i vores folkekirkekalender.
Efter mange fælleskirkelige møder med den ortodokse patriark Bartolomæus i spidsen har kirkesamfund verden over besluttet at tilslutte sig den ortodokse kirkes fejring af Skabelsen. Sidste møde holdtes i Assisi i marts måned.
Vi er i den vestlige kirke gode til at fejre Guds indgreb i verden. Vi fejrer jul – Jesu fødsel. Vi fejrer påske med Guds sejr over døden. Vi fejrer pinse – at Gud sendte Helligånden til verden for at gøre Ordet om frelsen levende for os. Jul – påske – Pinse. Det er vores kirkes tre største festdage.
Nu føjer verdens kristne kirker – sammen med den ortodokse – endnu en festdag ind i kirkernes kalendere: Skabelsens dag. Vi fejrer Gud som Skaberen, og vi lovpriser Gud, der ved sit ord er ophav til alt – til os, til den skønne natur, det dybe hav og den smukke himmel.
Der hvor det hele startede
Før altings begyndelse var Gud. – Andet var der ikke. De gamle, som skrev de første sider i vores Bibel på hebraisk, sagde det på denne måde: at alt før begyndelsen var ”TOHUWABOHU” – kaos og tomhed. Man kan ligefrem høre tomheden og kaosset i dét ord Tohuwabohu.
Gud skabte ud af intet. Vi er skabt. Vi skal ikke formaste os til at tro, at vi er ophav til alt. Det er vi ikke! Det er Gud!
”Alting begyndte med, at Gud talte. Hans ord var hos ham, og det var en del af ham. Ordet var hos Gud, før alting blev skabt. Med det skabte han alting, og uden det fandtes der ikke noget. Livet lå i Ordet”
Sådan indleder Johannes sit evangelium (udgave fra Bibelen 2020)
Nu har de største kristne kirkesamfund tilsluttet sig den ortodokse kirkes fejring af Skabelsens Dag. Vi gør det i et jubilæumsår. Det er nemlig 1700 år siden den Nikænske eller som den rettelig hedder, den nikænokonstantinopolitanske trosbekendelse blev til – og som ordet siger, blev trosbekendelsen til i Konstantinopel, som nu hedder Istanbul og i Nikæa, som ligger udenfor byen. Den Nikænske trosbekendels blev formuleret på et af de mest berømte kirkemøder i kirkehistorien, nemlig i år 325.
For 1700 år siden. Netop dén trosbekendelse betyder meget i den ortodokse kirke – også hos os, selvom vi mest bruger den apostolske, som faktisk er blevet til senere.
Lad os da med alle kristne kirker verden over fejre Skabelsen – Guds begyndelse med livet, med verden og med os – og lad os lovprise den Gud, der gav og stadig giver verden liv. Gud er nemlig livets giver og opretholder”.
Vil du være med?
Læs mere og find inspiration til din fejring af Skabelsestiden via linket her;
