Practise what you preach – Sognepræsten i Jegerup Kirke sætter handling bag sine grønne budskaber

I Jegerup Kirke i Sønderjylland er næstekærlig klimahandling et centralt tema til både gudstjenesten, konfirmationsforberedelsen, indretning af kirkegården og renovering af kirkerummet.

Når Sognepræst Bo Bergholt Grymer går på arbejder i Jegerup Kirke, tager han sit klima-bankende hjerte med i alt hvad han laver.

Klimadagsordenen har altid ligget mig meget på sinde, og vi forsøger privat at gøre det, vi kan for at leve grønt. Derfor fandt jeg det også naturligt, at vi sammen som kirke fik fokus på at blive grønnere.

Sognepræst Bo Bergholt Grymer

Da Bo Bergholt Grymer begyndte at lufte sine grønne tanker, hoppede Jegerup kirkes graver straks med på ideerne, og med tiden blev også menighedsrådet overbevist om værdien og vigtigheden i den grønne omstilling og bevidsthed.

Det grønne fokus handler ikke kun om skaberværket – det handler også om næstekærlighed

Når Bo Berghold Grymer forkynder det grønne budskab, handler det ikke ‘kun’ om skaberværket. Nej, det kristne menneskes rolle i klimakrisen handler i sin essens om at være næstekærlig og at tage ansvar overfor de skabninger, som blive hårdest ramt af de stigende have, hårde storme og lange tørkener.

De globale klimaproblemer illustrerer verdens store ulighed. De rigeste forurener mest, mens de fattigste betaler den højeste pris.

Sognepræst Bo Bergholt Grymer

I de handliger og forandring som kræves af os, både som samfund og individer, betoner Bo Bergholt Gymer Helligåndens forandrende kraft.

At begynde kampen for en grønnere og mere bæredygtig fremtid fra den lokale kirke kan ses som et konkret udtryk for Helligåndens forandrende kraft igennem “de helliges samfund”. Den grønne dagsorden omfatter med andre ord alle tre trosartikler.

Sognepræst Bo Bergholt Grymer

Lige nu samler Jegerup Kirke ind til til organisationen “Care”, som støtter de mest klimaudsatte mennesker i verden. Ifølge Bo Bergholt Grymer har det været en øjenåbner for flere af kirkens brugere, at næstekærlighedsbuddet også er et af de afgørende argumenter for at blive “Grøn Kirke”.

Practise what you preach

For Bo Bergholt Grymer er det vigtigt, at ord ikke står alene, men bliver efterfulgt af handling.

Til konfirmationsundervisningen forklarer han, hvordan næstekærlighedsbudet fordrer os til at beskytte de, der er mest udsatte for klimaforandringerne. Men det er ikke nok derefter at smække biblen i og sætte sig med hænderne i skødet. Derfor har Bo Bergholdt Grymer fået igangsat en række konkrete grønne initiativer i kirken og på kirkegården.

På den måde kunne jeg også bedre forsvare flere af mine pointer i prædikener, når der nu også begyndte at komme handling bag ordene i eget sogn.

Sognepræst Bo Bergholt Grymer

Blandt de grønne tiltag var et besøg fra en landskabsarkitekt, som kom med forslag til, hvordan der kunne skabes mere biodiversitet på kirkegården. Besøget har blandt andet resulteret i, at Jegerup Kirkegård har sløjfet flere af kirkegårdens grusstier og plantet græs i stedet. Græsset får nu lov til at vokse højere og i forskellige mønstre forskellige steder på kirkegården. Kirkens medarbejdere arbejder også på en plads til at kompostere eget grønt affald mm., og alle disse forskelle ændringer betyder, at kirkegården allerede nu syner mere varieret og indbydende.

Af fremtidige initiativer på kirkegården planlægger Bo Berholt Grymer at at få sat nogle skilte op, med info om beplantninger og citater fra Bibelen eller salmebogen om skaberværket. På den måde kan forkyndelsen og kirkegården blive flettet tydeligere sammen.

Også i kirkerummet er der sket ændringer, som har mindsket kirkens CO2 udledning. I efteråret 2024 gennemgik kirken en renovering. Her fik kirken b.la. et nyt varmesystem, hvilket har givet en bedre og mere økonomisk varme.

I Grøn Kirke har vi lavet en række skilte som fu kan printe ud, og placere på din kirkegård for at fortælle om jeres grønne arbejde. Du kan finde og hente skiltene her.

Jegerup Kirke – en gamel midelalderkirke

Jegerup Kirke er en middelalderkirke, som er ca. 900 år gammel. Den præcise alder er ukendt. Men døbefonten i kirken er endnu ældre, da den er fra en tidligere trækirke. Jegerup er en mindre landsby 5 km. fra Vojens. Vojens, Maugstrup og Jegerup udgør tilsammen et tresognspastorat med tre præster og tre menighedsråd. Vojens Kirke er den yngste. Det er en genforeningskirke, da det er den første kirke, som blev bygget efter genforeningen i 1920. Den 6. september 2025 har kirken 100-års-jubilæum. I tiden under tysk herredømme blev gudstjenesterne afholdt i det lille kapel ved siden af den nuværende Vojens Kirke. I lang tid var der kun gudstjenester for de tysksindede, hvorfor de dansksindede vandrede fra Vojens til Jegerup Kirke. Den dag i dag kan man stadig gå på denne kirkesti, som blev til i disse år.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top