Andagt af Sofie Larsen Kure
Refleksion
”En mands skrald, er en anden mands guld.” Sådan har vi måske hørt det sagt, når man finder et rigtig godt genbrugskup – måske endda i storskraldsbunken på gaden eller i affaldscontaineren. Dette ordsprog ligger ikke fjernt fra bibelens tanker om værdi, hvor der er mange eksempler på, at Gud ser værdien i det forkastede og udstødte. Paulus skriver endda om sig selv, at han er blevet som affald i verden (1. kor. 4,10-13), fordi han følger Jesus i hvem, han finder sit værd. Kristus var også selv den sten, som blev vraget, og som nu er gjort til hovedhjørnestenen (Mathæus 21,42). Gud selv blev altså menneske, forkastet og foragtet af verden, men blev ophøjet og bringer liv og håb. Dette håb gælder for os alle, og vi kan bære en lille del af det med ud i livet, når vi fx er med til at passe på alt det skabte.
Hvis vi sender vores affald de rigtige steder hen, kan det udnyttes til at skabe nye ting. Vi er som mennesker forvaltere på jorden og deler et ansvar for at passe på alt det skabte. Affald er dermed ikke blot affald, det er også et konkret eksempel på overforbrug og udnyttelse af jordens ressourcer. Så hvis vi kan udvise større ansvarlighed omkring forbrug, affald og genbrug, så er vi med til at give håbet videre og fortælle historien om den værdi, som Gud ser i alt det skabte. Gud er den ultimative skaber af skrald til guld, men lad os være medarbejde på at forvandle vores konkrete affald til noget brugbart.
Mulige læsninger
Affald:
Matthæus 21,42 om den vragede sten, der blev hovedhjørnestenen.
Salme 118,22-23; Apg. 4,11; 1 Pet 2,4-8
Og 1. Kor. 4,10-13: Vi er dårer på grund af Kristus; vi er svage; vi er foragtede…. Vi er blevet som affald i verden, et udskud i alles øjne indtil nu
Overforbrug:
Math. 6,19-20: saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. Men saml jer skatte i himmelen….
