Der er ikke midler til at opbygge samfundets bærende institutioner eller afbøde konsekvenserne af klimaforandringerne, når broderparten af statsbudgettet i verdens fattigste lande går til at afbetale ekstremt dyrt forrentede lån. Med en ny fortalerskabskampagne sætter et af verdens største humanitære netværk, Caritas Internationalis, fokus på problematikken. Anledningen er det igangværende jubelår i den katolske kirke, der har som tema at bringe mennesker tættere på håbet. Caritas opfordrer til et opgør med den uretfærdige gæld
Det kan bedst beskrives som en ond cirkel: Når lavindkomstlande i det globale syd optager lån med henblik på at opbygge deres samfund, sker det på så dårlige vilkår, at de ender med at gældsætte sig i en grad, der faktisk sætter udviklingen i stå. Størstedelen af statsbudgettet bliver brugt på at betale af på gæld og renter, hvilket medfører, at der ikke er midler til at investere i vigtige områder såsom sundhed eller uddannelse. På den måde bliver landene holdt fast i både fattigdom og et farligt afhængighedsforhold til deres kreditorer.
Gældsbyrden betyder også, at lavindkomstlandene ikke har råd til at investere i grøn omstilling og beskytte deres borgere mod konsekvenserne af klimaforandringerne. I 2021 brugte de fem gange flere penge på tilbagebetaling af gæld end på klimatilpasning. Det er med til at forværre klimakrisen, der i vidt omfang er blevet til som følge af de rige landes udledninger, men som især rammer lavindkomstlandene i det globale syd hårdt.
Gennem hele sin embedsperiode talte det nyligt afdøde overhoved for den katolske kirke, pave Frans, for et opgør med den uretfærdige gæld, der praktisk talt gør det umuligt for verdens fattigste lande at opnå nogen virkelig selvstændighed. ”De fattige landes udlandsgæld er blevet et redskab til at styre dem med,” skrev han bl.a. i rundskrivelsen ’Laudato si’’ (’Lovet være du’, 2015). Med den verdensomspændende fortalerskabskampagne ’Turn Debt into Hope’ (’Gør gæld til håb’) sætter Caritas Internationalis, den katolske kirkes officielle humanitære netværk, som Caritas Danmark også er en del af, nu fokus på problematikken i håbet om at skabe endnu mere opmærksomhed om den grundlæggende uretfærdighed, som gældskrisen er udtryk for.
Anledningen er det igangværende jubelår i den katolske kirke, der har som tema at bringe mennesker tættere på håbet. Der har siden middelalderen været tradition for, at paven med jævne mellemrum udråber et jubelår, hvor man kan få fuldt aflad for sine synder. Ligesom den troende på den måde kan få eftergivet sin skyld, bør det ifølge pavestolen og den internationale Caritas-konføderation være en prioritet at annullere den gæld, der holder lavindkomstlandene tilbage. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om gavmildhed, men om retfærdighed og om at få etableret en fair fordeling af goderne. Pave Frans talte ofte om, at de rige lande selv har en ”økologisk gæld” til lavindkomstlandene som følge af, at det er de rige lande, der bærer den største skyld for den klimakrise, som verdenen befinder sig i nu.
Gældseftergivelse kræver dog global handlekraft. For at forpligte de politiske beslutningstagere i de rige lande på at føre en politik, der tager afsæt i det fælles bedste, har Caritas Internationalis sammen med en række andre ngo’er og trosbaserede organisationer taget initiativ til en verdensomspændende underskriftsindsamling. Ved at underskrive den bliver du en del af en globalt opråb om at gøre gæld til håb for milliarder af mennesker i fattige lande. Du kan tilgå underskriftsindsamlingen ved at scanne QR-koden eller ved at besøge internetsiden turndebtintohope.caritas.org. Her kan du også læse mere om kampagnen.
”Hvis vi virkelig ønsker at fremme freden i vores verden, må vi forpligte os på at udbedre de dybereliggende årsager til uretfærdighed og eftergive uretfærdig og ubetalelig gæld.”
pave Frans, ’Spes non confundit’, (’Håb gør ikke til skamme’, 2024)
